Matcha hot chocolate

 

Jeg fik øjnene op for denne drik på én af mine seneste rejser til New York, og jeg var forbi caféen, som præsenterede mig for den, Chalait, mange gange for at nyde de gode dråber. Den er dels er en kærkommen variant til almindelig varm chokolade, som jeg elsker, dels en super sund variant med den gode matcha-te i. Opskriften stammer fra min yngste søn, Noahs, og min bog, Sunde slikmunde, som blev kåret til “Danmarks bedste familiekogebog” i 2016. Måske vil du også kunne lide vores opskrift på matchachokolade med matcha og pistaciekerner.


 
 
siforellana-nyc.png

Ingredienser

2 store krus

5 dl mælk (evt. mandelmælk)
3 spsk mørk usødet kakao
2 spsk honning
30 g god mørk chokolade, 70%
2 tsk matcha-pulver (+ lidt til drys)

matcha-te.png

Fremgangsmåde

Varm halvdelen af mælken op i en kasserolle og pisk kakao og honning godt ud, til massen er jævn. Kom den mørke chokolade i og lad den smelte. Varm resten af mælken i en mælkepisker eller varm den op i en gryde, og pisk den cre­ met med et piskeris. Put 1 tsk matcha i to krus. Hæld halvt op med den piskede mælk og pisk det grundigt med et matcha­ piskeris eller et lille almindeligt. Top derefter med varm kakao og drys en lille smule matcha­pulver på toppen.


Sunde slikmunde.jpg

Find mere inspiration her!

Reklame | Måtte du finde det interessant at hente endnu mere inspiration til, hvordan I kan lave jeres eget hjemmelavede og sundere mundgodt, så kunne det være, at Noahs og min bog Sunde slikmunde, er noget for dig.