Mine bøger

Du kan se en oversigt over alle mine bøger nederst på denne side, hvor du også kan bestille dem hos mig. Jeg signerer i øvrigt også gerne, hvis du måtte finde det hyggeligt med en lille hilsen!

 

Hej og velkommen til mit bog-univers. Min debut som forfatter går tilbage til 2004 - året, hvor jeg sendte ‘Krudtugler & kanelsnegle’ på gaden. Jeg må nive mig selv i armen for helt at forstå det, men denne bog har indtaget en plads i reolen i 115.000 hjem, og 14 andre bøger fra min hånd er sidenhen bragt til verden. Til min glæde og stolthed er syv af dem blevet kåret til “Danmarks bedste” og nomineret til titlen som “Verdens bedste” af verdens største kogebogs-komité, Gourmand World Cookbook Awards - også kaldet ‘Kogebøgernes Oscar’. Én af dem, Slyngler & stanglakrids, kravlede endda helt op på den næsthøjeste skammel og modtog sølv i kåringen af “verdens bedste familiekogebog”. Du kan læse mere om mine bøger nedenfor, og måtte du have lyst til at invitere én af dem hjem i dine rammer, kan du benytte linkene under hver bog.

“7 af mine i alt 15 kogebøger er kåret til "Danmarks bedste" og nomineret til "Verdens bedste" , og få ting fylder mig med større stolthed.”
-
Sif Orellana


Reklame // Hvis du er interesseret i at se nærmere på mine bøger, linker jeg direkte ind til dem hos boghandleren nedenfor, og for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle, at jeg som en del af min partner-aftale modtager en lille provision, når mine bøger bliver købt via links fra min hjemmeside. Det koster selvfølgelig ikke dig noget ekstra - prisen er nøjagtig den samme, som hvis du købte bogen direkte via deres webshop. Det betyder rigtig meget for mig, når du handler via mine links, da de hjælper mig med at kunne drive og holde liv i mit online inspirationshus :)

 
Beige baggrund.png
 

Oversigt over Sifs bøger

Køb udvalgte af mine bøger direkte gennem mig og få evt. en personlig hilsen i dem (du kana skrive ønsket om signatur i kommentar-feltet på betalingssiden).

 
Efterskoletid.png
 
 

6. bind - og finaleudgaven - af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Efter skoletid

Udgivelsesår: 2020
oplag i alt: 2.500
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.
FÅ ET SMUGKIG IND I BOGENS UNIVERS HER

’Efter skoletid’ er finaleudgaven i Sif Orellanas helt nye prisvindende temaserie om familie- og fritidsliv, hjemmelavet mad, bagning, kreative sysler, komsammener og måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige, velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest. I denne bog finder du en stor buket idéer til skøn efter-skole-mad samt sjove, kreative og ganeforkælende småprojekter, børn kan hygge sig med alene eller sammen med venner, forældre og søskende. Idéerne kan bruges til at skabe rammen for en hyggelig lille stund præget af 6 ro, fordybelse og nærvær, hvor mobilen og de sociale medier får et velfortjent frikvarter. Mange af aktiviteterne i bogen kan laves på 30 minutter, og en del af dem munder ud i et resultat, der enten kan behage smagsløgene, pynte i huset eller bruges som en fin, hjemmelavet gave til én, I holder af.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 
 
Kokkerier-3d tiny.png
 
 

5. bind af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Toscanske familie-kokkerier

Udgivelsesår: 2020
oplag i alt: 2.500
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.
Få et smugkig ind i min helt nye bog HER

’Toscanske familie-kokkerier’ er den femte bog ud af seks i Sif Orellanas helt nye prisvindende temaserie om familie- og fritidsliv, hjemmelavet mad, bagning, kreative sysler, komsammener og måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige, velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest.

I denne bog har Sif den helt særlige glæde at invitere dig med i køkkenet i Toscana og indvie dig i nogle af de inspirerende opskrifter og traditioner, livet i en italiensk familie har at byde på. Du vil blive budt velkommen i et univers af passion og sprudlende madglæde, stolte familietraditioner, perlerækker af simple italienske yndlingsretter og middage i olivenlunden, og du vil modtage masser af små tips og tricks fra nogle af denne uforstyrrede toscanske landsbys mest madkyndige hjemmekokke, deriblandt landsbyens lokale ‘nonna’.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
 
Hjemmebageriet-3d-tiny.png
 
 

4. bind af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Hjemmebageriet

Udgivelsesår: 2020
oplag i alt: 2.500
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.
Få et smugkig ind i min helt nye bog HER

’Hjemmebageriet’ er den fjerde bog ud af seks i Sif Orellanas helt nye prisvindende temaserie om familie- og fritidsliv, hjemmelavet mad, bagning, kreative sysler, komsammener og måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige, velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest.

I denne bog finder du en bred vifte af opskrifter på de skønneste typer hjemmebag, som venner og bekendte fra ind- og udland har introduceret mig til. Du finder opskrifter på bagværk, jeg har hentet inspiration til på mine rejser og i mange tilfælde har eksperimenteret mig frem til en opskrift på i mit eget hjemme-bageri. Opskrifterne er nemme, velsmagende og skræddersyede til både store og små hjemmebags-elskere. Mange af dem vil desuden kunne bages af større børn og læres videre til yngre søskende.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 
 
Hip+hip+hurra.jpg
 
 

3. bind af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Hip hip hurra

Udgivelsesår: 2019
oplag i alt: 7.450
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.

Fødselsdage er kærkomne anledninger til at samle familie og venner, forkæle gane og svælg med lidt mundgodt og lave noget hyggeligt og sjovt sammen, og festlighederne starter allerede ved planlægningen. Der skal kreeres en invitation, udtænkes en plan for oppyntningen og traktementet og ikke mindst strikkes et program sammen for dagen, der måske også inkluderer nogle aktiviteter i form af lege eller en nem skattejagt. Hvordan gør man det på en enkel og overskuelig vis? Det får du Sif Orellanas bud på i denne temabog. Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger, er på 100 sider og er fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
 
Weekendhygge.png
 

2. bind af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Weekendhygge

Udgivelsesår: 2019
oplag i alt: 7.450
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.

Mange familier har en travl hverdag, og når weekenden indfinder sig - ja, så skal der hygges godt og grundigt, og slappes af med god mad og nærværsskabende aktiviteter. I denne helt nye temabog får du en frisk buket af idéer til nem weekendmad, ganeforkælende snacks, skøn morgenmad og sjove og kreative aktiviteter ude og inde osv. Det er her, familier kan hente inspiration til weekenderne og på simpel vis skabe værdifulde oplevelser og minder, der kan styrke familiens bånd. Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger, er på 100 sider, og fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 
 
Nye familietraditioner.png
 
 

1. bind af min helt nye temaserie til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Nye familietraditioner

Udgivelsesår: 2019
oplag i alt: 7.450
sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.

HELT NYT BEGRÆNSET OPLAG NETOP UDKOMMET MED EN HELT NY FORSIDE (DEN GRØNNE).

Mange familier bærer traditioner med sig, der går langt tilbage, men mange har også lyst til at udvikle deres egne, der kan foldes ud til hverdag og fest. I 'Nye familietraditioner' finder du et bredt sortiment af helt friske, twistede, sjove, nemme og anderledes familietraditioner, der kan passes ind i en travl hverdag året rundt. Der er traditioner, der knytter an til højtiderne, men også bud på små hverdags- og weekendtraditioner samt traditioner, der markerer en ny årstids komme. Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger, er på 100 sider og fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

“Sif Orellanas bøger er vildt populære. Anbefales til alle familier.”
Lektørudtalelse, DBC

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste kogebogsserie 2019’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebogsserie’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
 
Udelivaaretrundt.png
 

Fyldt med opskrifter og tips om og idéer til, hvorledes du kan høste og forvandle naturens spiselige skatte og til nemme og mundsvandsfremkaldende lækkerier derhjemme + lege og udetips.

Udeliv året rundt

Udgivelsesår: 2016
oplag i alt: 7.150
Sideantal: 96
vejl. pris: 129,95 kr.


Store dele af året bugner naturen af spiselige skatte, og få ting er hyggeligere og mere velgørende end at drage ud under åben himmel på en smuk solskinsdag på jagt efter vitaminholdige og plukkemodne sager: rødkindede æbler, aromatiske blommer, saftfyldte grønne ramsløgsblade, gyldenbrune hasselnødder, spændstige brombær og og andet godt.

I ‘Udeliv året rundt’ har Sif Orellana samlet de bedste af sine opskrifter fra sit store forfatterskab på lækkerier til gane og svælg baseret på skatte fra naturens spisekammer samt hjemmegjort mundgodt, der kan tages med i picnickurven. Hun har suppleret dem med en portion opskrifter, du ikke finder i andre bøger, og krydret hele molevitten med lege og kreative aktiviteter, som naturen har været inspirationskilde til. Alle opskrifter er udviklet, afprøvet og gennemtestede i Sifs eget familiekøkken, og alt er præsenteret i et univers fuld af stemningsfulde og skønne fotografier.

 
Skærmbillede 2019-09-25 kl. 00.16.13.png
 
 
 
sunde_slikmunde.png
 
 

Kåret til Danmarks bedste familiekogebog og nomineret til titlen som “Verdens bedste” af Gourmand World Cookbook Awards.

Sunde slikmunde

Udgivelsesår: 2016
oplag i alt: 8.500
Sideantal: 160
vejl. pris: 249,95 kr.

I ‘Sunde slikmunde’ kommer Sif Orellana og hendes yngste søn, Noah på 12 år, med deres bedste forslag til søde, sundere lækkerier ud. Udvalget er stort, og de har sammen sørget for at pakke deres “slikbutik” med søde sager af alskens slags, både til dem, der ønsker glutenfri lækkerier, mælkefri fristelser, ægge-fri mundhapser, vitaminholdige lækkerbiskner og ja, kalorielette godbidder. Så velkommen til Noahs og Sifs søde univers med frit valg på alle hylder af sundere alternativer til den gængse sukkerholdige og e-nummer-fyldte slikkerads.

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2016’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste familiekogebog’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
slyngler.png
 

Min store finaleudgaven af min populære ‘Krudtugle-serie’. Slyngler & stanglakrids er kåret til Danmarks bedste familiekogebog og modtog sølv i kåringen af “Verdens bedste” af Gourmand World Cookbook Awards.

Slyngler & stanglakrids

Udgivelsesår: 2014
oplag i alt: 11.000
Sideantal: 352
vejl. pris: 299,95 kr.

Med ‘Slyngler & Stanglakrids’ har Sif skabt endnu en husbibel til familier med børn - en smuk, inspirerende og mundvands-fremkaldende finaleudgave i hendes populære ´Krudtugleserie’. I Slyngler & stanglakrids finder du ideer, der på nem og overskuelig vis kan forkæle jeres smagsløg, stimulere jeres kreativitet og kalde familien til samling omkring sjove aktiviteter. Der er bud på skægge lege, nemme retter og opskrifter på bagværk, input til, hvad I kan spise i hverdagen, lave i højtiderne og hygge jer med i weekenderne. Der er opskrifter på sund slik, glutenfri bagning og sukkerfri lækkerier og bud på, hvordan I til gengæld kan skeje lidt ud i weekender og ferier med mere ´syndige´ nydelser, der smager, så englene råber højt i kor. Bogen er et ´must´ for enhver børnefamilie. 

"Begejstringen vil ingen ende ta' synger Steffen Brandt. Det er præcis den følelse jeg sidder tilbage med efter at have sug'et al næring ud af Sif's nyeste skud på stammen, Slyngler & Stanglakrids. Endnu engang byder Sif os indenfor i hendes magiske univers, hvor sanserne forkæles med skønne historier, leg, lækre opskrifter og stemningsfyldte billeder. Sif har den særlige evne som for mig kendetegner hendes bøger. Det er den måde Sif formår at favne sine læser på, med sit hjertelige nærvær og sin positive entusiasme. Jeg bliver simpelhen glad i låget af at mærke denne meget personlige tilstedeværelse krydret med flotte billeder og finurlige beretninger. Sif er en kvinde, der følger med tiden, hvilket bl.a afspejler sig i kapitlet Glutenfrie fristelser med bagværk og andre små lækkerier og i Naturens grønne værksted som omhandler hvordan vi kan anvende naturens planter i vores daglige madlavning. Jeg har allerede haft glæde af tips såvel som opskrifter fra bogen, og til det kan jeg kun sige; GLÆD DIG!! Slyngler & Stanglakrids er helt igennem en skøn og kulinarisk familiebog som vil sprede glæde i enhver familie."
- Catarina N.

"En værdig afslutning på en perlerække af bøger. Sif formår igen at lave en bog der kan bruges til mange ting. Ligesom de tidligere bøger i serien er der både spændende opskrifter og ideer til hygge med familien."
- Hr. Hoppe

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2014’ og fik sølv i kåringen af ‘Verdens bedste kogebøger’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
Skærmbillede 2019-09-25 kl. 00.16.13.png
 
 
 
kram-i-madkassen-kopi.png
 
 

Kåret til Danmarks bedste familiekogebog og nomineret til titlen som “Verdens bedste” af Gourmand World Cookbook Awards.

Kram i madkassen

UDGIVELSESÅR: 2013
oplag i alt: 11.700
SIDEANTAL: 192
vejl. pris: 249,95 kr.

Går du også op i at lave gode madpakker, og har du brug for frisk inspiration til at få nogle nye, nemme, sunde og velsmagende indslag i "kassen"? Så er denne bog lige noget for dig. ‘Kram i madkassen’ er en fantastisk samling af Sif Orellanas største madpakke- hits fra hendes forfatterskab krydret med et læs helt nye. Bogen byder på hele 60 sunde, velsmagende og mættende madpakkeindslag og kommer hele vejen rundt i kostpyramiden. Alle opskrifterne er udviklet, afprøvet og gennemtestede i Sifs eget køkken, og hendes sønner og deres kammerater har fungeret som hendes kvalitetsbevidste smagsdommere. Alt er præsenteret i et univers fuld af stemningsfulde og skønne fotografier.

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2014’ og fik sølv i kåringen af ‘Verdens bedste kogebøger’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
guldigryden.png
 

Min populære hverdagsmads-kogebog.

Guld i gryden

UDGIVELSESÅR: 2013
ANTAL TRYKTE EKSEMPLARER: 5.000
SIDEANTAL: 158
vejl. pris: 249,95 kr.

Hvis du elsker at lave god mad og eksperimentere i et køkken, så er Sif Orellanas nye bog ‘Guld i gryden’ uden tvivl noget for dig! Bogen ligger nemlig op til en masse udfoldelse i køkkenet – både selv men også sammen med andre!

Sif Orellana har i sin bog samlet sine bedste, hurtigste, nemmeste, lækreste og sundeste opskrifter på hverdagsmad. Opskrifterne vil skabe kulinariske oplevelser uden at du skal stå hele dagen i køkkenet. ‘Guld i gryden’ er fyldt med opskrifter, der er overskuelige og nemme at gå til, således du kan tilbringe tiden med din familie og dine venner.


Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2013’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebøger’ af Gourmand World Cookbook Awards.

“Har aldrig brudt mig om gryderetter... synes altid det er kedeligt og tørt... men efter at have læst Sif's bøger er jeg totalt omvendt ! Nu elsker jeg gryderetter :-) Hendes opskrifter er vildt gode og totalt inspirerende"
Louise P, Saxo

"Endnu engang har Sif formået at lave en fantastisk kogebog. Mine børn elsker de retter jeg laver fra hendes kogebøger. Super layout med flotte billeder, gode opskrifter og som altid hendes dejlige historier fra hendes familie og livet generelt. Endnu en kogebog i mesterklasse. Tak Sif."
Mette B, Saxo

 
 
Skærmbillede 2019-09-25 kl. 00.16.13.png
 
 
Gatnerinden.png
 
 

Min populære selvledelses-bog til kvinder - min mest udlånte bog på landets biblioteker. Bogen er et “must” for alle moderne kvinder, der ønsker at få mere ud af tilværelsen.

Gartnerinden & lykkesmeden

UDGIVELSESÅR: 2012
oplag i alt: 9.000
SIDEANTAL: 312
VEJL. PRIS: 349,95 KR.

‘Gartnerinden & lykkesmeden - om at opdyrke livets muligheder og skabe sin egen lykke’ er en smuk, praktisk og jordnær inspirationsguide til moderne kvinder, som gerne vil skabe et liv med mere trivsel, balance og mening. Den sætter fokus på de områder, der optager og bekymrer de fleste moderne kvinder: Personligt lederskab, kost og sund livsstil, indretning, familieliv, job & karriere, tidsstyring, selvudvikling, mindfulness, motion, søvn og meget andet.

I bogen kommer Sif Orellana hele vejen rundt om den moderne kvindes livssituation og viser, at det er muligt at få alle ender til at nå hinanden. Bogen at fyldt med inspirerende viden om og nyttige redskaber til at skabe dig det liv, du ønsker dig. Den er krydret med anekdoter, personlige refleksioner, øvelser, tips og idéer samt massevis af nemme opskrifter på velsmagende og sunde retter, bagværk, snacks og velgørende DiY-kropspleje.

Se læseprøve her.

 
 
 
forsiden_300712.jpg
 

24 idéer til julerier i december + 3 ekstra bonusjulebageopskrifter.

Sifs magiske julekalender
E-bogs-udgave

Udgivelsesår: 2012
oplag i alt: 10.000
Sideantal: 96
vejl. pris: 49 kr.

OBS!
Den trykte bog er helt UDSOLGT FRA FORLAGET - e-bogen kan købes gennem mig.

‘Sifs magiske julekalender – 24 velsmagende og kreative idéer til sjove juledage’ er en smuk og stemningsfuld jule-inspirationsbog pakket med nemme og lettilgængelige juleidéer, håndtegnede illustrationer og atmosfærefyldte farvefotos. Bogen består af 24 opskrifter, kreative idéer og lege, der på nem og overskuelig vis får december måned til at emme af velsmag, kreativitet og julehygge. Bogen er krydret med et juleeventyr og et bonuskapitel med fire af forfatterens yndlingsopskrifter på julens bedste kager.

I ‘Sifs magiske julekalender’ finder du bl.a. honningmænd, nougattine, fortryllende rystekugler, kræmmerhus med mundgodt, pebernødder med overraskelser, snemands-slikkepinde, pakkeblomster, monsterstore snefnug, solbær-toddyer med indbygget julehumør og svenske “lussekatter”

 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 
 
SPILOPPER_OMSLAG.jpg
 
 
 

Opfølgeren til ‘Krudtugler & kanelsnegle’ og ‘Rollinger & roulader’.

Spilopper & stjerneskud

Udgivelsesår: 2011
oplag i alt: 18.800
Sideantal: 308
VEJL. PRIS: 299,95 KR.

‘Spilopper & stjerneskud’ er den længe ventede efterfølger til bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle og Rollinger & roulader. Bogen er en smuk inspirations- og livsstilskogebog fyldt med nemme, velsmagende og kreative opskrifter, tips og idéer suppleret af stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark og Sif Orellana samt skønne illustrationer af grafiker Charlotte Brixen. Den Den er krydret med personlige refleksioner om og inspiration til et glædesfyldt familieliv, der gør bogen til andet og mere end en almindelig familiekogebog. “Husbibler” har læserne kaldt de to forgående bestsellere i serien, og med 3‘eren er der lagt op til endnu én af slagsen.

Bogen følger årets gang og udstyrer læserne med friske og gennemtestede bud på, hvordan man med små greb kan samle familien omkring nemme og velsmagende måltider, bageprojekter, kreative aktivieter, lege og højtidsfejringer. Hvert kapitel er fyldt med inspirerende billeder, praktiske forslag og anvisninger til kulinariske og kreative aktiviteter, som børn og voksne kan være sammen om. Der er bl.a. tips til næringsrig morgenmad, sunde madpakker, skønne hverdags- og gæsteretter, et vitaminholdigt “Frugtkvarter”, og humørfyldt “Cupcakelaboratorium” og meget mere.

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2011’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebøger’ af Gourmand World Cookbook Awards.

DET SIGER LÆSERNE:
"Igen formår Sif at tage os med ind i et fantastisk univers med levende sprog og smukke, smukke billeder. Det er atter en fornøjelse at drømme sig væk til hyggestunder og sjove projekter - og finde ud af, at det jo er lige til at gå til sammen med mine egne små spilopper. Endnu et stjerneskud fra forfatteren, og endnu en familiebibel til reolen i køkkenet :-)"
Britt72

"Endnu en fantastisk bog fra Sif. Allerede inden bogen blev købt i mandags glædede jeg mig til at vende siderne i bogen og dykke ned i hendes kreative univers. Spilopper & stjerneskud lever fuldt ud op til mine forventninger. Den er spækket med spændende opskrifter og sjove projekter - alt sammen spændende fortalt med både tekst og billeder. Helt klart en bog der bør være på alle småbørnsforældres ønskeliste i år."
Vebbe

Gourmand-sticker.png
 
 
 
 
Greven.png
 

Min hyggelige fabulerende bagebog fyldt med lækre opskrifter på familiebagværk og 17 skønne eventyr, der kan læses op for børnene om bagværket i bogen, der kan meget mere end smage godt (læs: bagværket har magiske effekter).

Greven, kammerjunken & den dragende citronmåne

UDGIVELSESÅR: 2010
oplag i alt: 15.000
SIDEANTAL: 176
Vejl. pris: 249,95

OBS!
UDSOLGT FRA FORLAGET - STÆRKT BEGRÆNSET restparti kan dog købes DIREKTE via mig til 249,95 kr. + porto 39 kr. (uanset antal). LAGER PT: 32 STK.

‘Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne’ er endnu en smuk livsstils- og inspirations-bog fyldt med nemme og lettilgængelige bageopskrifter, stemningsfulde og farvemættede fotos, fabulerende eventyrtegninger og massevis af kreative tips og idéer, eventyr, historier og anekdoter. Der er opskrifter på grove løjer til madpakken, søde lækkerier til weekendmorgenerne, mundgodt til højtiderne, fuldtræffere fra tipoldemors bageskål, opskrifter på forvandlings-dej og meget mere. Der gøres holdt ved årstider, mærkedage og traditionsrige begivenheder, der giver anledning til at bage nogle helt særlige brød og kager, hvortil knytter sig fængslende historier fra de lande, opskrifterne er opfundet i.

 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 
 
Rollinger.png
 
 
 

Opfølgeren til bestselleren ‘Krudtugler & kanelsnegle’.

Rollinger & roulader

UDGIVELSESÅR: 2009
oplag i alt: 65.000
SIDEANTAL: 278
Vejl. pris: 299,95 kr.

OBS!
HELT UDSOLGT FRA FORLAGET!

‘Rollinger & roulader’ er den længe ventede efterfølger af bestselleren Krudtugler & kanelsnegle fra 2004. Hermed følger Sif Orellana succesen op med endnu en smuk livsstils- og inspirations-bog med fokus på en hverdag med børn. Bogen byder på opskrifter, lege, kreative aktiviteter, tips og idéer, man kan have gavn og glæde af hele året rundt. Der gøres holdt ved begivenheder og højtider, gamle traditioner bliver vakt til live, og nye ser dagens lys. Indimellem er der blevet plads til refleksioner over livet som børnefamilie og til en lille buket af charmerende historier til oplæsning. Alt er illustreret med masser af herlige, stemningsfulde og farvemættede fotos. Så spænd sikkerhedsbæltet, og bered dig på en oplevelsesrig rejse ind i Sifs kreative og gastronomiske univers.

Serien er kåret til ‘Danmarks bedste familiekogebog 2009’ og nomineret til titlen som ‘Verdens bedste kogebøger’ af Gourmand World Cookbook Awards.

Gourmand-sticker.png
 
 
 
 
Krudtuglerne.png
 

2004
Min debutbog, der er en af de bedst sælgende kogebøger udgivet i Danmark til dato. Er solgt i 115.000 eksemplarer.

Krudtugler & kanelsnegle

UDGIVELSESÅR: 2004
oplag i alt: 115.000
SIDEANTAL: 276
Vejl. pris: 299,95 kr.

OBS!
UDSOLGT FRA FORLAGET - STÆRKT BEGRÆNSET restparti kan dog købes DIREKTE via mig til 299,95 kr. + porto 39 kr (uanset antal). LAGER PT: 18 STK.

‘Krudtugler og kanelsnegle’ sætter fokus på en hverdag med børn. Den åbner dørene til et univers, hvor kreativitet og leg er i højsædet og præsenterer læserne for et mylder at tips og idéer til mad- og bageopskrifter, inden- og udendørs aktiviteter, ferieprojekter, indretning, hjemmelavede gaver, søde sager, drinks, dekorationer, pynt, fødselsdags- og julehygge og meget, meget mere.

Med en kombination af praktisk sans, kreativitet og kulinarisk tæft giver Sif Orellana her sit byd på, hvordan man - med enkle midler og en forholdsvis lille indsats - kan bringe mere glæde og inspiration ind i en travl hverdag med børn og få dagligdagen til at blive både lidt nemmere og en hel del sjovere. Bogen tager udgangspunkt i de fire årstider og giver friske og gennemtestede råd om, hvordan man kan inddrage børnene mere i de praktiske gøremål og i planlægningen af årets festlige begivenheder. Hvert kapitel er fyldt med inspirerende billeder, nyttige forslag og anvisninger til kreative og hyggelige aktiviteter, som børn og voksne kan være sammen om.

 
Skærmbillede 2019-10-08 kl. 23.12.32.png
 

Tank op med skøn familie-inspiration til en periode med meget hjemmetid!

Bestil mine bøger nedenfor!

Måtte du ønske en personlig hilsen i bøgerne, så skriver jeg meget gerne en sådan - bare angiv det i kommentar-feltet på betalings-siden. Jeg pakker hver bog smukt ind. Portoen er 39 DKK per forsendelse til nærmeste postcenter. Forsendelsesprisen er den samme uanset, hvor mange bøger du måtte bestille, og jeg sender gerne bogen direkte hjem til din gavemodtager, hvis bogen skal bruges som en gave. E-bøger er naturligvis uden forsendelses-omkostninger - link til download sendes direkte efter købet.


Oversigt over alle mine bøger på Tinkerbell Books