#ef4723

Seneste blogindlæg

Sifs foredrag til inspiration for familier med børn

Kære læsere
Forleden skrev jeg på Facebook, at jeg har et nyt foredrag i støbeskeen om "Rejseliv med børn", og det udløste en del uddybende spørgsmål om, hvad jeg ellers tilbyder af foredrag. Så det vil jeg lige bruge et par ord på her. Jeg udbyder endnu ikke selv mine foredrag, da opgaven med at sælge billetter, finde egnede rammer at tale i osv. er lidt for tungt for mig at løfte selv. Jeg er jo stadig "ene kvinde i bixen", så nu og da bliver jeg nødt til at række ud og alliere mig med dygtige samarbejdspartnere, for at få alle ender til at nå hinanden på bedste vis :)

Og ja, som jeg skrev forleden er jeg i fuld gang med at skræddersy et foredrag som er bygget op omkring alle de erfaringer og oplevelser, jeg har gjort mig i forhold til at rejse med børn. Som nogen af jer måske ved, har jeg de seneste tre års tid arbejdet ret målrettet på at samle materiale ind til en stor billedrig rejsebog for familier med børn, der tager læseren med både til NYC, London, Paris, Rom og Berlin og forsyner hende/ham med alle mine bedste tips til skjulte skatte, hemmelige oaser, centrale og økonomiske hoteller/lejligheder, spisesteder, klassiske retter og bagværk, caféer, seværdigheder og meget mere. Og disse tips og tricks indgår selvfølgelig også i mit kommende foredrag. Du kan læse lidt mere om foredraget allernederst her nedenfor, hvor jeg også præsenterer dig kort for mine andre foredrag.

Måtte du høre til dem, der lige nu sidder og planlægger efterårets foredragsrække i dit regi, og måtte du finde et eller flere af mine foredrag vedkommende for din målgruppe, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@siforellana.dk eller på 27858987. Og måtte du ikke høre til dem, der selv udbyder foredrag, men måtte du have lyst til at høre ét af nedenstående, må du hjertens gerne give idéen videre til dit lokale bibliotek og opfordre dem til at give mig et ring. Så ser vi, om det ikke kan få det hele til at falde godt på plads. Alle foredrag præsenteres løbende inde på mine FB-sider, hvor du er meget velkommen til at melde dig som "følger" her eller sende mig en FB-invitation

Glæder mig til at høre fra dig.

1) KUNSTEN AT LEDE ET LOPPECIRKUS
At få en hverdag med jobs, familieliv, praktiske opgaver og gøremål m.v. til at gå op, kan være en ledelsesopgave af de mere avancerede. Ønsket om at få familietid til at gå hånd i hånd med professionelle ambitioner, tid til motion, vennerne, hobbies m.m. kræver balancekundskaber af ypperste klasse. I dette foredrag beretter jeg om, hvordan jeg selv varetager denne opgave, og kommer med mine bud på, hvordan vi alle med små greb kan skabe mere nærvær og sammenhold i familien og nå et stykke tættere på at opnå den eftertragtede balance mellem individualitet og fællesskab, familieliv og karriere

2) AT BRINGE DRØMME PÅ VINGER
Foredraget handler om, hvordan man hjælper en drøm ud af rugekassen og fører den fra tanke til handling. Mange drømmer om et liv som selvstændig, om en anden balance mellem arbejdsliv og familieliv, om at komme mere ud at rejse, at skifte karriere, at flytte til udlandet, skrive en bog, gøre sin private hobby til sit levebrød m.v. Men hvordan får man ført drømmen ud i livet ? I foredraget beretter jeg om mine egne erfaringer hermed og forsyner jer med tips til, hvordan I får taget de første skridt henimod de mål, I ønsker at realisere, krydret med værtøjer og step-by-step-planer hentet fra bl.a. den positive psykologi, som jeg er ved at tage en mastergrad i på Aarhus Universitet.

3) DET MAGISKE MADLABORATORIUM
I dette foredrag fortæller jeg om tilblivelsen af mine kogebøger: Hvor og hvornår jeg får nye idéer til dem, hvordan jeg inddrager mine sønner i processen, hvilken mad vi bedst selv lide, og hvad jeg oplever, måltiderne betyder for familielivet? I foredraget vil du også kunne høre om, hvordan du med succes kan introducere børnene for hjemmelavet sund slik til Disneysjov, om kræsenhed og hvad man kan gøre ved det, om værdien af hyggelige madtraditioner, om at forvandle køkkenet til et magisk madlaboratorium og om hvordan man med et snuptag kan gøre børnenes madpakker mere spændende!

4) REJSELIV MED BØRN
Lige siden mine sønner var helt små, har de været vant til at følge mig rundt i verden på små og længere eventyr. Vi har haft fornøjelsen af at gæste både Paris, Rom, London, NYC, Mallorca og mange andre skønne destinationer og har gjort os en masse erfaringer med, hvordan man får en rejse til at blive en god oplevelse for såvel børn som voksne. Det handler meget om lægge nogle gode planer, om at uddellegere ansvar, skabe en stærk fællesskabsfølelse efter bedste spejderånd: Én for alle, alle for én. I foredraget præsenterer jeg jer for vore bedste tips og tricks, anbefalinger og idéer til hvordan jeres ferie bliver en sikker succes. Jeg kan både fokusere ind på én af byerne eller dem alle - det er jeres valg.

At have sjælen med

Her til morgen sad jeg i bilen med kurs mod Aarhus efter en håndfuld dages fordybende arbejde på min kommende bog på kunstner-refugiet Klitgården i Skagen. Mens bilen sejlede stødt gennem det åbne landskab, foldede et tema sig ud i mine tanker omkring evnen til at være til stede i nuet. I de travle liv, mange af os lever, kan nydelsen og påskønnelsen af nuet og de små glæder, lykkeglimt og livsbekræftende øjeblikke, vi alle sammen har en god portion af i hverdagen, så let smutte forbi vores radar, mens vi er i fuld gang med, i tankerne, at gennemgå gårdagens hændelser eller planlægge morgendagens. Det sker for os alle, og det er såmænd også okay. Problemet er, når vores splittede opmærksomhed bliver en vane og livsstil, og nærværet, roen og opmærksomheden på dét, der er, lige her og nu, ryger. Så er det tid til at trække i nødbremsen og give sin måde at rejse gennem livet på et serviceeftersyn.

Selv har jeg de seneste måneder været en del på farten i bestræbelsen på at dygtiggøre mig som fotograf via kurser i udlandet og samle materiale til min kommende rejsebog. Jeg har ikke altid rejst meget, så det er priviligeret og en stor glæde at kunne give efter for den eventyrlyst og iver efter at se verdenen, jeg så længe har haft. Men at være meget på farten, kræver i særlig grad en evne til at synke ind i nuet, være til stede lige præcis dér, hvor man er på det tidspunkt, man er dér og sætte planlægning af alt, hvad der ligger forude i kalenderen ‘on hold’. Nogen gange kan man være så ivrig efter at nå frem til sin destination eller til næste punkt på listen over 'Must-sees', at man slet ikke har åndsnærværelse nok til at nyde rejsen dertil, som kan være fuld af skønhed, sanselighed og unikke indtryk.

 

Og egentlig er det jo ikke væsentligt anderledes i vores hverdag, hvor vi zapper rundt fra det ene til det andet - både fysisk og i tankerne - med mobilen i hånden, så vi konstant er til rådighed for omverdenen eller lige kan tjekke FB, Instagram, vores mail, sende en sms, skyde et foto eller en lille film af noget, der er værd at mindes eller vise til vennerne. Det kender vi garanteret alle sammen i forskellig grad, og selvom sådanne situationer givetvis ikke kan undgåes - og nok heller ikke skal det - ja, så må vi lige være en smule opmærksomme på, at vi ikke lever hele vort liv i sådan et evigt “flimmer”, hvor nuet brister som knaldperler foran os uden, at vi når lige at synke ind, trække vejret, observere og mærke, hvad der udspiller sig og være dér. Og, ja, "mærke os selv", som man jo kalder det, hvor navlebeskuende det end må lyde. Men, kan vi ikke mærke os selv, kan det vel være svært rigtigt at mærke andre samt at høre den  lille indre stemme, der bor i os alle og som jo har det med at vejlede os ganske fornuftigt om mål og retning, hvis vi ellers har ro og nærvær nok til at lytte efter :)

Det får mig til at tænke på Karen Blixen, som jeg husker engang skrev om sine afrikanske bærere, at de en dag under en vandring pludselig satte sig ned. Lettere forundret spurgte hun dem, hvorfor de gjorde holdt, og de svarede, at de først måtte have sjælen med. Flere og flere af os genkender nok behovet for nu og da at standse op. Behovet for lige at samle tankerne, finde ro indeni og tage en dyb indånding. For mig sker dette ofte, når jeg skriver på mine bøger, sidder i min bil på mine lange køreture, dyrker yoga, bager, læser, løber, mediterer eller går mig en god lang tur. Og "lommer" til sådanne aktiviteter sørger jeg bevidst for jævnligt at lægge ind, da det er min erfaring, at det er her, jeg tanker energi og lader op. "Man kan ikke hælde af en tom kande," siger man, og det udtryk dukker ofte op i mine tanker og minder mig om, at hverken en blender kan blende i timevis uden at bryde sammen, en bil køre fra Herodes til Pilatos uden at tanke benzin og ja, vi kan heller ikke som mennesker holde til (eller det skaber i hvert fald sjældent noget godt for vores indre balance) at ræse afsted i overhalingsbanen i 5. gear uafbrudt uden lige at nappe en afkørsel i ny og næ, gøre holdt et smukt sted, hive låget af termoflasken, skænke os en god kop kaffe, trække vejret dybt og sidde og nyde udsigten, mens vi husker os selv på, hvor meget, vi egentlig når, lærer, koordinerer og præsterer i det liv og den hverdag, vi har. Vi har hver vores måder at synke ind i nuet på, at mærke taknemmeligheden over alle de små og større glæder i vores liv og få sjælen med. Efter min bedste overbevisning, er metoden ikke vigtige, men det er den effekt, der udløses deraf til gengæld i høj grad.

Med ønsket om en dejlig weekend. Håber, du kunne lade dig inspirere af mine ord, og håber, at dine fridage må blive fulde af dejlige øjeblikke og luft til lige at læne dig tilbage og nyde nuet og en lille fristund med ro til at påskønne  alt det gode, der er i dit liv, alt det, du værdsætter og er taknemmelig for♡

Verdens nemmeste grydebrød

I dag skal du have en opskrift på et brød, der både smager vidunderligt, har en elastisk, smagfuld krumme og en skøn, sprød, lidt tyk og enormt velsmagende skorpe. Og så er det vildt nemt at lave! Jeg har bagt det talrige gange og er lige forundret hver gang over, at man så nemt og hurtigt kan frembringe noget så sjældent lækkert. Hemmeligheden er naturligvis, at brødet er bagt af en langtidshævet dej, som jeg ofte rør sammen sidst på aftenen, før jeg kryber under dynen. Den står så og hygger sig på køl, mens jeg ligger og sover, og i så mødes vi om morgenen - typisk i weekenden, hvor jeg gerne vil servere lidt ekstra godt til familiens morgenmad.

Jeg har lavet dobbelt portion dej til at bage  disse to skønne, rustikke brød i min bedste støbejernsgryde. Du kan faktisk bruge enhver langtidshævet dej, så har du en yndlingsopskrift, bruger du bare den. Du kan også bruge min opskrift, som du kan se nedenfor. Til at frembringe de brød, du ser på billedet, tilsatte jeg godt med opblødte speltkerner og hakkede rugkerner samt en økologisk hvedemel fra Søris. Jeg brugte 10 dl af hvedemelet og undlod at putte groft mel i, da hvedemelet var af en type, hvor  skal- og kimdelene var bevaret og derfor var tilpas rustik til at give mig det resultat, jeg ønskede.

Verdens bedste og nemmeste hjemmebagte brød
ca. 5-10 g gær (en klump på størrelse med en stor ært)
½  l vand
2 tsk godt salt (flagesalt er min favorit)
7 dl hvedemel + 3 dl groft mel og blandede frø og kerner efter eget valg

Opløs gæren i vandet. Tilføj salt, mel og kerner og rør dejen godt sammen med en grydeske. Hvis du synes, dejen virker meget klistret, så er det helt, som det skal være. Grunden til, at dejen ikke skal æltes, er den lange hævetid. Sæt skålen med dej (lukket til med et låg eller forseglet med folie) i køleskabet i minimum 10 timer.
Drys mel ud på et bord og hæld dejen ud oven på det. Vend den et par gange i melet. Læg dejen op i skålen igen og lad den hæve 2 timer mere ved stuetemperatur.

Indstil ovnen på varmluft og varm den op til 250 grader. Kom en mellemstor støbejernsgryde ind i ovnen og lad den blive rygende varm. Drys derefter lidt durummel i bunden af gryden (durum brænder ikke så nemt fast som hvedemel), og hæld dejen direkte fra skålen ned i gryden. Dejen må kun fylde gryden cirka halvt op. Læg låg på gryden (har gryden en plastikknop på toppen, kan du ofte skrue den af). Bag brødet i cirka 30 minutter med låg. Tag låget af og bag brødet yderlige 15 minutter uden låg ved 230 grader for at få den fantastiske lækre skorpe, der gør brødet til noget ganske særligt. Lad brødet køle af i mindst 20 minutter inden servering.

Og afslutningsvis får du lige et par skud fra Paris, da mine sønner og jeg går og glæder os til snart at skulle gæste byen en lille håndfuld dage henover påsken. Vi har Paris med som en destination i vores kommende storbysrejsebog for familier med børn og skal ned og have skudt de sidste skønne skud fra Byernes By og have tjekket op på en god håndfuld skjulte oaser, caféer, parker og legepladser, som jeg har fundet frem til i min research.
Place de Vosges

En maler ved Seinen

Montmartre

En by hvis vand funkler som katteøjne i natten

Denne her by! Wow. Må sige, at den til fulde har levet op til mine ellers høje forventninger. Jeg er dog glad for at gæste den på et tidspunkt af året, hvor den ikke er helt så overrendt som f.eks. om sommeren, for selvom vi skriver marts - som ellers er den "stille" tid på året - er vi ikke ene om at have fundet vej hertil. Men sådan er det nok med en by, der har den fascinationskraft, Venedig har.

For mig opleves byen som et funklende smykke, der er gået i arv fra slægtning til slægtning og har fået den patina, tidens ælde tildeler det, og som i nogen tilfælde kun gør et smykke endnu smukkere. Det er tilfældet her. De rustikke mure, hvis overflader er porøse og afslører flere lag, der får farverne til at changere. De majestætiske træsøjler i floden, hvis nedre del har antaget nye former, fortæret af bølgeskvulp, alger og stød fra gondolernes pagajer. Og det grønne vand i kanalerne, der, som en ædel smaragd, stråler som katteøjne i natten med en dybde, intensitet og gennemsigtighed.

Vi har nydt at indsnuse atmosfæren her i Venedig, og vi har værdsat at smage os ind på det venetianske køkken. Inden længe skal den videre kulinariske udforskning ske hjemme i eget køkken, og det bliver også sjovt. Her et lille "stemningsopslag" fra en by, der har betaget os dybt.

Rejseberetning fra Venedig

Kære læsere

En lille kort stemningshilsen her fra Venedig, inden dynerne kalder og dagen når sin afslutning.

Mine to yngste sønner, Noah (11 år) og Lucas (15 år) ankom hertil med "vandbus" i går eftermiddags ved 15.30-tiden fra Marcopolo lufthavnen lidt uden for Venedig. Og hvilken måde at gøre sin entré til en by, der længe har stået for os som en drøm at besøge. En by på vand! Mere magisk og fortryllende bliver det næppe, og vi må sige - nu efter at have tilbragt halvandet døgn her - at vore forventninger ikke er bragt til skamme. Hold da op en by! Patina, histoirer og skønhed indhylder alt i byen og kaster nærmest et fortryllende skær over alt, øjet vendes mod.

Både min yngste, Noah, og jeg er forsynet med gode kameraer om nakken og de bliver flittigt brugt. Og når vi gør holdt på en lille café for at nyde en kop kaffe, lidt læskende og/eller en venetiansk lækkeri af en eller anden slags kigger vi vore billeder igennem og ser, hvad vi hver især har valgt at lade vores opmærksomhed indfange af og vores kamera knipse et skud af, og det er tit lidt forskellige ting, vi "ser", hvilket jo er utroligl skægt og tankevækkende. Noah er ved at blive en rigtig gæv fotograf, og flere af hans billeder er af en kvalitet, der gør, at de kan komme med i vores rejsebog. Så det motiverer den unge herre bravt, og I kan godt glæde jer. Hvad hans øje spotter af små unikke glimt af skønhed, humor, kærlighed og finurligheder er både vidunderligt og med til at skabe glæde hos hans mor og mentor.

Brændstof skal der naturligvis til på sådan en tur, og Lucas er eminent til at lede os vej gennem det labyrintiske net af smalle stræder, broer og trænge gyder. Han har downloadet kort over Venedig hjemmefra og sat det hele op, så det bare spiller. Han er en ørn til at tjekke de forskellige kvarterers bedste, mest vel-anmeldte spisesteder ud og ved en masse om de forskellige bygningsværker, da "Google" er hans mellemnavn og hans hukommelse er noget lig en elefants.

Så det er et par raske rejseledsagere, jeg har med mig på turen, og sammen får vi høstet en masse "guld" om byens dejligste steder at besøge, spise, slappe af, nyde kulturelle glæder, bo, shoppe, købe frugt og grønt osv.

Klokken nærmer sig 01.00, så jeg vil runde dagen og min lille rejseberetning af for nu. Jeg vender tilbage med mere - formentlig i morgen ellers i overmorgen.
Sov godt, hvis du endnu ikke har ramt din hovedpude.

Kh.
Sif

SIF & NOAH skriver ny bog sammen: SUNDE SLIKMUNDE

Ja, det gør vi nemlig, og vi glæder os helt vildt til at bringe den på vinger sammen. Noah er min yngste søn på 11 år, og han og jeg har længe været i tænkeboks for at finde den helt rette vinkel ind på bogen. Noah vidste lige fra starten godt, hvad han kunne tænke sig, og da tanken er, at han i høj grad skal være den, der bærer faklen i dette projekt og mig, der sørger for, at potentialet i hans idé forløses maksimalt, bliver bogen bygget op omkring Noahs idé: SUNDE SLIKMUNDE. Ja, intet mindre!

Hvordan fremtryller man selv noget megalækkert børnevenligt (og voksenvenligt) "sund slik", der kan udskifte den kemiske farveladeslik, der normalt fylder i SKÅLEN OM FREDAGEN? Hvordan former og serverer man det, så det er en fest at kigge på? Hvordan giver man BØRNEFESTEN eller BØRNEFØDSELSDAGEN et sundere, sukkerfrit twist, der stadig efterlader børnene med følelsen af at være blevet forkælet på alle smagsløg og sanser? Hvordan kan man med god samvittighed snige en mundvandsfremkalende kage ind i programmet til aftenkaffen på en helt almindelig onsdag (det gør man ved at vælge en drøm af en kage bagt uden sukker og fedtstof, og med hemmelige ingredienser, du slet ikke vidste kunne finde vej ind i en kage!!!), og hvordan fejrer man højtider, ferier og weekender med søde sager i sundere varianter?

Blodsukkeret løber hurtigt af med vore unger, så hvad kan vi forkæle dem med uden at fylde sukker, hvide melsorter og kemi i dem? Det er vores mål at folde en bred palette af lækre forslag til. Faktisk mindes jeg ikke, at sådan en bog er blevet skabt med afsæt i et barneunivers før, hvilket jeg synes har potentiale. Tit er det vi voksne, der synes, at børnene skal spise dadelkugler i stedet for Matadormix, og det holder bare ikke helt i længden. Men nu tager Noah ansvar for at byde ind med sundere hjemmelavede forslag til slikkerads og søde sager, han mener er kræs for netop børnesmagsløg (og mon ikke vi voksne følger trop, det tror jeg ;-))

Den seneste måned tid, vi skudt en omsiggribende research igang på Nettet, i magasiner, bøger, via venner og familie. Vi har lavet de første eksperimenter i køkkenet, og vores idébank bugner allerede af sundt GULD til SMÅ & STORE SLIKMUNDE. Bogen udkommer lige før sommerferien over hele landet, og vi glææææder os. Har du en god idé til sunde slikmunde, så vil vi elske at høre fra dig - enten her eller via mail@siforellana.dk.

SKØN SØNDAG - skulle også hilse fra Noah.

Kålsalat med granatæblekerner, æble og hampefrø

Hej kære læser

Inspireret af mine to ophold i NYC i 2014, hvor små, brandhyggelige caféer og økologiske frokoststeder ligger som skjulte oaser fordelt i Nolita, som er kvarteret, jeg har kastet min kærlighed på, har jeg udviklet denne salat. Den er fyldt med gode sager, hvoraf flere er hentet fra kategorien 'Superfoods', der skulle have en ekstra helsebringende og immunforsvarsopbyggende virkning på vores krop. Uanset hvad, så smager den bare tæskegodt, er frisk og appetitvækkende og indeholder mange forskellige teksturer og smagsnuancer. Jeg var heldig selv at finde alle ingredienserne økologiske i bl.a. Irma og hos Urtehuset (begge i København, men begge på Nettet). Det er ikke sikkert, at du har held med at finde en rød grønkål, som ser så flot ud i salaten, men den grønne kan fint erstatte den.

En af mine veninder venter gæster til middag i morgen og spurgte, om jeg mon kunne nå at poste opskriften inden da, så hun kunne nå at købe ind til den, og ja, det kan jeg da. Jeg hentede billederne, jeg skød af salaten i sidste uge, ind på computeren i går, og voila. Her kommer et styk opskrift på:

Kålsalat med granatæblekerner
4 pers.

2-3 håndfulde finthakket rød (eller grøn) grønkål
1 pk blandede salater (eller evt. spæde salatblade)
kernerne fra 1 granatæble
tern fra 1 syrligt uskrællet æble
½ dl afskallede hampefrø (kan udelades, men sunde og delikate i salaten)
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl tørrede tranebær

Dressing
saften fra 1/2 citron
1 stor spsk flydende honning
1 stor spsk Arffmann sennep (eller en god Dijon)
1 knsp flagesalt

Snit grønkålen helt fint og bland den i en stor skål med de blandede salater og resten af ingredienserne. Rør dressingen sammen og hæld den enten over eller lad gæsterne gøre det selv. Der er ingen olie i dressingen, så den er ikke kalorietung, men let og frisk.

Rigtig god appetit - og dejlig torsdag (kun én dag fra EF-dag, Endelig Fredag) ☀️

Tema: Nytårsfortsætter, del 3: Er du leder eller manager?

"

En dag kom Alice til et sted, hvor vejen delte sig, og hun så en kat oppe i et træ.
“Hvilken vej skal jeg gå?” spurgte hun katten.
Dens svar var et spørgsmål: “Hvor skal du hen?
“Det ved jeg ikke,” svarede Alice.
Katten svarede: “Så er det lige meget.”
                                Lewis Caroll, Alice i Eventyrland

Her kommer fortsættelsen af min lille tema-serie om at komme godt fra start i 2015. I dag vil jeg præsentere dig for mit bud på, hvad det første og mest oplagte skridt kan være i forhold til at finde ud af, hvad du ønsker dig af det nye år, hvilke værdier, du kan tænke dig at leve efter, hvad du gerne vil prioritere tid til at lære, skabe og opleve.

For nogle er spørgsmål som disse velkomne og appellerende. For andre er de store og uoverskuelige. Begge reaktioner er helt forståelige og normale. Din reaktion afhænger faktisk af, om du hører til dem, der tager en dag ad gangen og ser, hvor turen ned ad livets flod fører dig hen, eller om du har et mere langsigtet mål, som du hver dag bevæger dig tættere og tættere på? Hører du til dem, der leder, udvikler og fornyer dit liv? Eller er dit fokus i højere grad rettet mod at administrere og vedligeholde det? Tænker du langsigtet og lader du dine drømme tage form for dit indre øje, så du har en klar idé om, hvad du skal rette kompasnålen efter? Eller tænker du mere kortsigtet, tager dig af hasterne og går mest op i at løse de opgaver, der suser ind over dit liv hver eneste dag?

Den første type kategoriserer man gerne i forretningsverdenen som “ledere” og den anden for “managere”, og ofte hører vi mennesker primært til i den ene af grupperne. Kan du genkende dig selv i én af typerne? Du kan nærme dig svaret ved at forholde dig til, hvilke spørgsmål du oftest stiller dig selv: HVORDAN og HVORNÅR eller HVAD og HVORFOR? Prøv at tænke over det. Hvis du oplever, at der er flere ”hvordan og hvornår” i dit liv end ”hvad og hvorfor”, så har du nok dine største styrker som manager. Hvis du til gengæld oplever oftere at stille dig selv spørgsmålene ”hvad og hvorfor”, så har du nok især talent for lederskab. Måske hører du til dem, der formår at komme hele vejen rundt i spørgsmålene, og således forene redskaberne i begge værktøjskasser. Hvis det er tilfældet, er du godt rustet til at lede dig selv og tilmed få planerne ført godt ud i livet, og du gør det med stor sandsynlighed allerede.

Rigtig mange af os lever imidlertid hovedsageligt et liv som managers. Vi har kalenderen proppet med gøremål og har altid travlt. Alligevel går en god portion af os rundt med følelsen af aldrig at nå det, der virkelig er vigtigt og meningsfuldt. Vi prøver at mærke efter og lytte til vores indre stemme, men hvis den overhovedet taler til os, er det med så lav røst, at vi ikke kan høre den klart nok.

Selv har jeg i store dele af mit voksne liv først og fremmest bedrevet management – jeg var bare ikke klar over det. Det blev jeg først i det øjeblik, hvor livet bragte mig frem til én af de skilleveje, vi nok alle sammen møder i en eller anden udformning undervejs på vores livsrejse, og omstændighederne fordrede, at jeg stillede mig selv spørgsmål som: Hvad ønsker jeg dybest set at udrette i dette liv? Hvordan kan jeg bedst bruge mine kompetencer til at skabe noget af værdi for mig selv og andre? Hvad er mine inderste drømme og værdier, og på hvilken måde udlever jeg dem bedst? I det øjeblik, jeg mærkede en dyb længsel efter og stærk motivation til at finde svaret på disse spørgsmål, tog jeg lederskabet på mig.

Hvis du primært hører til gruppen af managers, ved du, hvorfor det måske udfordrer dig i særlig grad at forholde dig til de store spørgsmål, der handler om mål og retning. Du ved til gengæld også, at din styrke primært handler om at bringe dem fra tanke til handling, når de først er defineret og besluttet. Så giv dig selv god tid til at tænke over, hvad der føles rigtigt for dig at fylde dit 2015 med og glæd dig over, at det er her, du møder din største udfordring. Når først du har gjort det arbejde, der skal gøres her, er du på hjemmebane. Det er her, lederen nu og da udfordres og går lidt mere “kold” på selve udførslen.

Måtte du til gengæld høre til gruppen af “ledere”, så ved du, at en god skridt-for-skridt-plan for, hvad der skal til for at bringe dine drømme på vinger, kan være nyttig at kradse ned på papir, så du sikrer dig, at du har lidt “hjælp” til udførslen og således øger sandsynligheden for, at du om præcis et år kan sidde i ro og mag og nyde din morgenkaffe vel vidende, at du i 2015 fik skabt, lært, prioriteret og udlevet de projekter og ønsker, der var vigtige for netop dig. Måtte du have lyst til at få adgang til yderligere inspiration til, hvordan du selv kan tage skridt henimod at skabe det liv, du fortjener og drømmer om, har jeg i min bog, Gartnerinden & Lykkesmeden, foldet et helt univers ud med idéer, redskaber, tanker og input hertil. Bogen koster normalt 349,95, men sælges lige nu på Saxo til 299,50. Du kan bestille bogen her.

Rigtig dejlig dag til dig fra mig.

PS. Fotografierne har jeg skudt i Portugal i maj i år. Her deltog jeg i en fotoworkshop afholdt af to af verdens pt. mest velbesøgte foodbloggere fra hhv. USA og Portugal. Workshoppen var én af de ting, jeg i slutningen af 2013 besluttede mig for at prioritere i 2014 for at dygtiggøre mig som fotograf og begave mig selv med en stor oplevelse♡

Tema-serie: Nytårsfortsætter, del 2 - på tidsrejse i din egen fremtid

I går tog jeg hul på en lille temaserie her på min FB-profil om at komme godt fra start i det nye år. I går handlede det om lykke og om, hvorledes vi selv har masser af muligheder for at nære denne følelse. I dag vil jeg tage dig med på en tidsrejse i tankerne,  og det vil jeg gøre ved at bringe os fra start med et citat af en af de viseste filosoffer, der til dato har trukket vejret på dansk grund: Søren Kierkegaard:

“Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.”

Og ja, sandt er det jo, at vi mennesker ofte først i bagklogskabens klare lys forstår, hvorfor vores liv formede sig, som det gjorde. Og det er først her, vi indser, hvad vi burde have gjort eller ikke have gjort i vores liv. Inderst inde aner vi måske godt, hvad der er vigtigt for os, og hvad der ikke er. Det kan blot være svært at stille skarpt på og fastholde kursen efter, når vasketøjsbunken antager Mount Everest-lignende højder, stuegulvet ligner en forhindringsbane, og indlægget til morgendagens konference endnu ikke er skrevet. Vi står midt i livets tumult og gør vores bedste for at få alle ender til at nå hinanden. Og mens dette udspiller sig, pakker vi nogle gange vore drømme væk i skrivebordsskuffen.

Og hvad sker der så? Jo, så går tiden og bringer os ind i den tredje alder, hvor vi kan sidde med al den livsvisdom, årene har bragt os, og tænke: “Gid jeg dog havde brugt min tid lidt bedre, havde haft lidt mere tiltro til mig selv og mine evner og mere mod til at indfri mine drømme.” Sikke et scenarie! Det er da næsten ikke til at bære. At udleve vore drømme er jo meningen med det hele. Det er vores raison d’être. Hvorfor skulle vi ellers overhovedet være til?

For at sikre, at du i hvert fald ikke bliver én af dem, der erfarer ovennævnte, vil jeg i dag invitere dig med til et lille tankeeksperiment. Herigennem kan du muligvis få vigtige prioriteringer på plads i dit liv nu og her, som du måske i din fremtid ville ønske, du havde gjort noget ved, mens tid var. Tanken er, at du for et øjeblik skaber “fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds”, som Kierkegaard lidt kringlet beskrev det? Har du lyst til at "lege med", så find dig et roligt og mageligt sted omkring dig, hvor du for en stund kan finde lidt tid på egen hånd. Og gør så følgende:

Forestil dig, at du sidder på en terrasse med udsigt over grønne bakker, dybe dale og åer, der snor sig gennem landskabet. Du er midt i halvfemserne, og din familie har inviteret dig med på ferie. Det er tidlig morgen. Du er vågnet før alle andre og har sat dig til rette i den gamle dækstol udenfor. Solen er ved at stå op, alt emmer af fred og ro, og luften er frisk og velgørende. Du tager en tår af din te og lader tankerne stryge tilbage til det liv, du levede, da du havde den alder, du har, mens du læser dette her. Er der noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes? Var du tro mod dig selv? Havde du mod til at gøre det, der var vigtigt for dig? Forstod du at sætte pris på de små og store ting i dit liv?

“Pust, det er svære spørgsmål”, sukker du måske. Og ja, det er det, og for nogle af os er de måske oven i købet lettere angstprovokerende. Hvis vi skal svare oprigtigt og velovervejet på dem, kræver det jo, at vi tør kigge på vores liv, vores valg, værdier og priorite- ringer. Og det er ikke altid rart, hvis vi inderst inde ved, at vores liv ikke er, som vi dybest set kunne ønske det. Til gengæld er livet alt for værdifuldt til ikke at gribe fat om roret og få det navigeret i den retning, der er rigtig for os. Og det er dét, tankeeksperimentet kan hjælpe dig med. Her oplever du netop at være trådt ind i en alder, hvor du helt naturligt gør op, om du brugte dine leveår på Jorden på den bedst mulige måde. Tilbageblikket kan give dig en enestående lejlighed til at nå til afklaring om, hvad du grundlæggende står for, og hvad du anser for vigtigst her i livet. Som gammel har du et langt livs erfaring. Du har samlet en livsvisdom, som du nok vil glæde dig over at give videre til dine børn, børne- og oldebørn. Men hvorfor ikke give den videre til dig selv? Og det forunderlige ved eksperimentet er, at du jo ikke er gammel og ude af stand til at lave de ting om, du måske i kraft af eksperimentet indser, at du kan have gavn af. Det giver dig muligheden for at leve dit liv med fuld bevidsthed, og den chance skal sør’me bruges fuldt ud, synes jeg. Hvad synes du?

Ovenstående tankeksperiment er præsenteret i min store livsinspirationsbog, Gartnerinden & Lykkesmeden, der folder et helt univers ud af idéer, redskaber, tanker og input til, hvordan du kan skabe et liv i større overensstemmelse med dine ønsker og drømme. Måtte du have lyst til selv at fordybe dig i bogens indhold, kan den lige nu købes på Saxo til 299,50 (norm.pris 350,-).

Rigtig dejlig dag i snevejret!

De to fotografier af min søn Lucas og cykel med fører, der har udnævnt sig selv til "The Boss" har jeg skudt i NYC i oktober i år. Fotografiet af mig er skudt af dygtige Linda winski i marts i år, ligeledes i NYC.

Tema-serie: Nytårsfortsætter - kom godt fra start i 2015

“Enhver er sin egen lykkes smed,” siger et gammelt ordsprog. Og ja, det ved vi jo godt, og alligevel hvirvles vi så let ind i hverdagens trummerum, hvor autopiloten i al ubemærkethed slår til og fører os driftsikkert igennem malstrømmen af pligter, praktiske gøremål og opgaver. Men er vi lykkelige? Det har vi til tider for travlt til at fundere over, og vores svar kræver jo også, at vi har gjort os klart, hvad vi egentlig forstår ved begrebet “lykke” – denne tilstand, der ifølge psykologen William James (1842-1910) er det hemme- lige motiv til alt, hvad vi gør.

“Hvad er lykke?” Det spørgsmål stillede sociologen Emilia van Hauen på et seminar, jeg var til for år tilbage. Rungende tavshed fyldte salen. ”Den findes kun i glimt,” bød en tilhører fra salen ind. Emilia van Hauen lagde hovedet på skrå. “Tja,” sagde hun ... ”Livet,” foreslog en anden. “Personligt hælder jeg nok mest til det sidste bud,” svarede Emilia van Hauen. “Lykken er vel livet – når man mærker det og ikke blot lader sig transportere bevidstløst igennem det,” pointerede hun og blev mødt med nik fra mange af deltagerne.

Abraham Lincoln sagde engang, at de fleste mennesker er så lykkelige, som de selv har besluttet sig for at være. Den overbevisning hælder jeg også til, og da jeg arbejdede på min livsinpirationsbog, "Gartnerinden & Lykkesmeden", blev jeg bekræftet i rigtigheden heraf. Det skete i en samtale med en kvinde, som jeg drøftede lykkebegrebet med. Hun fortalte, at hun havde en mormor, der havde haft et krævende og udfordrende liv, men alligevel altid havde formået at være lykkelig. “Hvordan hun lykkedes med det, har tit undret mig,” sagde kvinden, “men jeg tror simpelthen, det handler om, at hun tidligt i livet besluttede sig for at være lykkelig.”
Jeg er fast i troen på, at kvinden har ret. Nogle mennesker oplever livet som lykkeligt af den simple grund, at de har besluttet sig for, at det skal det være. De rejser gennem tilværelsen og møder som alle andre både glæder og udfordringer på deres vej. Men hvor andre lader sig slå ud af de svære tildragelser, livet byder dem, evner disse mennesker at betragte dem som udviklende og lærerige, for så vidt som de bringer dem indsigt og dybde, gør dem klogere på sig selv og åbenbarer de skjulte ressourcer, der ligger som slumrende kræfter i dem. Og når det sker, udløses en følelse af lykke baseret på oplevelsen af at tage ansvar, udvise handlekraft, styrke og mod. De oplever med andre ord et “subjektivt velvære”, hvilket i psykologien netop er definitionen på lykke – det vil sige en oplevelse af, hvordan deres liv er.

Livet er nemlig ikke bare, som det er. Det kan vi nogle gange forledes til at tro, og ud fra den betragtning kan man jo godt forstå, at vi kan blive lidt modløse. Men sagen er, at “vi ikke ser verden, som den er. Vi ser den, som vi er,” som den fransk-cubanske forfatter Anaïs Nin så rammende udtrykte det. Så hvis vi vender tilbage til, hvad lykke er for en størrelse, kan vi i hvert fald konkludere, at det ikke handler om, hvad vi har, eller hvem vi omgiver os med, men i højere grad om, hvem vi er, og hvad vi gør med det, vi møder på vores vej. Og det er jo i sig selv en fantastisk erkendelse, der åbner op for, at vi mennesker selv kan skabe vores egen lykke og designe det liv, vi ønsker os ud fra de gældende vilkår og muligheder.

De kommende dage vil jeg sætte fokus på 2015 og præsentere jer for et par af mine egne redskaber til at stille skarpt på ønsker og mål for det kommende år, der kan hjælpe med at se, hvilke stjerner på himlen, jeg vil sigte mod og udstikke min kurs efter. Måtte du have lyst til at sidde i sofahjørnet og selv fordybe dig i inspiration til, hvordan du selv kan tage skridt henimod at skabe det liv, du fortjener og drømmer om, har jeg i ovennævnte bog, Gartnerinden & Lykkesmeden, foldet et helt univers ud med idéer, redskaber, tanker og input fyldt med skønne stemningsbilleder, der kan guide dig på din vej. Bogen koster normalt 349,95, men sælges lige nu på Saxo til 299,50. Du kan bestille bogen her.

Fotografierne har jeg skudt i og omkring Søndermarken og Frederiksberg Have i forgårs♡

Udgiv indhold