Hyggeliv - inspiration til simple hyggestunder
Hyggeliv - inspiration til simple hyggestunder
I Sif Orellanas og Vivian Christensens helt nye bog slår du dørene op til et univers spækket med inspiration til alt, hvad du kan lave af hyggelige ting inde og ude i efterårs- og vintermånederne
De to hygge- og livsstilseksperter inviterer dig med på en 240 siders rejse gennem de hyggelige seks stearinlys-måneder. De har samlet de bedste ideer og opskrifter fra deres to forfatterskaber - lige fra indretning, blomster, madlavning, syltning, bagning og genbrug, samt gode tips og ideer til at gøre hverdagen lidt mere magisk og fuld af velsmag, kreativitet og nærvær. Det er en sjældent personlig og privat side af de to forfattere, du møder i bogen, hvor de går helt tæt på deres egne tanker om, hvad de selv inspireres af og hvordan de ser på hverdagen og livet generelt.