Weekend-chia-bowls
Weekend-chia-bowls er en yndet spise hjemme hos os. Håber også, at de vil vække glæde hos jer. Læs mere om weekendritualer i blog-indlægget her.
Sørg for at investere i nogle rigtig gode råvarer, - som eksempelvis økologiske æg, en god pancetta eller bacon samt en god kvalitet pasta, som du enten selv laver eller vælger at spendere lidt ekstra penge på (og her er jeg faktisk af den holdning, at tørret pasta oftest er mere velsmagende end supermarkedets friske, der ofte kan holde sig op til tre måneder). Til denne version af ‘Pasta Carbonara’ er brugt den rørformede pastatype kaldet rigatoni. Du kan dog sagtens bruge andre former for pasta - spaghetti er yderst dejlig også. Opskriften stammer fra min helt nye temabog, “Weekendhygge”.
Ingredienser
5 spsk chiafrø
2 ½ dl kokosmælk
2 ½ dl mandelmælk
3-4 spsk ahornsirup
kornene fra 1 vaniljestang eller
1 tsk vaniljepulver
evt. 3 dl acido-yoghurt
Hindbærkompot
300 g hindbær
3 spsk vand
3 spsk honning
2 spsk chiafrø
evt. ½ tsk vaniljepulver
evt. 2 vrid på peberkværnen
Topping
granola (se evt. opskrift i “Weekendhygge”)
friske bær
kiwier i skiver
evt. friske mynteblade
Fremgangsmåde
Bland chiafrø med kokos- og mandelmælk, ahornsirup og vaniljepulver i en skål. Dæk glasset eller skålen til og sæt den i køleskabet i minimum 3 timer. Chiapuddingen kan sagtens spises i denne udgave, men du får lidt mere fylde i måltidet, hvis du blander 3 dl acido yoghurt i blandingen og rører den rundt, indtil den er lind og cremet. Herefter er den klar til servering. Læg hindbærkompot i bunden af et transparent glas, dernæste chiapudding og afslut med granola, friske bær og kiwi i skiver.
Hindbærkompot krydret med honning og vanilje og jævnet med chiafrø
Hvis du vil lave lidt lækker, hurtig og nem kompot, kan du opvarme 300 gram frosne hindbær i en gryde med 3 spsk vand og 3 spsk honning. Tag blandingen til side og tilsæt 2 spsk chiafrø og evt. et drys vaniljesukker. Rør grundigt rundt i blandingen og hæld den over på et glas med et forseglende låg. Chiafrøene har en gelerende effekt, som giver kompotten den helt rette konsistens. Denne type kompot smager umanerlig meget bedre end alle dem, man kan købe, og den er skøn både på et stykke friskbagt grydebrød, som tilbehør til en kugle vaniljeis eller henover en portion yoghurt om morgenen.