#ff28a2

pizzaer fra hjemmetrattoriaet

Jeg tænkte lige, at jeg ville give jer opskriften på et par fantastiske hjemmebagte pizzaer, som er populære hos både børn og voksne. Dejen her rækker til i alt tre store bradepandepizzaer (til 10 pers. - fire voksne og seks børn)

* Trattoria er i øvrigt det italienske ord for et folkeligt spisested med en god og solid mad.

Fremgangsmåde

Rør gæren op i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen rigtig godt og sæt den til hævning til, den er dobbelt størrelse. Lad eventuelt famllien afgive ønsker til fyld og komponer  tre forskellige pizzaer helt efter alles ønsker. Bag pizzaerne på bageplader beklædt med bagepapir ved 250 grader i ca. 15 minutter og server dem rygende varme.

Jeg nåede desværre ikke at fotografere pizzaerne, da vi bagte dem forleden, så jeg har indsat et billede af én af de to deluxe udgaver af en hjemmelavet pizza, som har med i Rollinger & roulader. Hvis du har lyst til at lave den, kan jeg fortælle, at pizzadejen (der rækker til 2 portionspizzaer) består af følgende:

Pizza fra Rollinger & roulader

Dejen: 10 g gær, 4 dl lunkent vand, 1/2 dl olivenolie, 1 tsk flagesalt, 125 g durumhvede, ca. 450 g hvedemel (i stedet for ovennævnte meltyper kan du bruge ca. 550 g italiensk hvedemel, type “00”)

Opløs gæren i vandet og bland de øvrige ingredienser i. Ælt dejen rigtig godt. Stil den til hævning en times tid et lunt sted, del herefter dejen og rul den ud til to pizzabunde.

Fyldet udgøres af: mascarpone, frisk mozzarella i skiver, en god (gerne hjemmerørt) pesto, friske tomater i skiver, rucola og basilikum, jomfruolivenolie

Jeg skriver ikke doseringer på til fyldet, for det er helt efter behag, hvor meget man kan lide at putte på af hver ingrediens. Lav dem præcis med det fyld, I hver især kan lide, i de mængder, der forkæler jeres smagsløg bedst. Vigtigt er det dog, at mascarponen og osten anbringes nederst, og at de friske tomater, rucolaem og basilikummen først kommes på, efter at pizzaen er kommet ud af ovnen, og lige inden den serveres. Stænk med lidt olivenolie, inden pizzaen sendes i en forvarmet ovn ved 250 grader og bag, til den er gylden, og bunden sprød.

TIp: Det tynde lag mascarpone smager efter min mening vidunderligt på pizzaen, men har en temmelig høj fedtpro- cent. Så har du brug for at skele lidt til vægten, kan du med fordel sortere den fra, når du vælger fyld. Gør evt. også pizzaen lidt sundere ved at udskifte halvdelen af durumhveden med fuldkornsmel. Pestoen kan med stor succes laves med babyspinat eller rucola i stedet for basilikum. Opskrifter på pesto findes mange steder, blandt andet i Krudtugler & kanelsnegle, så lav den gerne selv. Den smager mange gange bedre end de fleste på glas fra supermarkedet.

pizzaer fra hjemmetrattoriaet

Ingredienser

Dejen

  • 50 g gær
  • 9 dl vand
  • 1 tsk salt 6 spsk olivenolie
  • og ca. 1800 g pizzamel (eller hvedemel)

    Fyld

  • en god tomatsauce
  • frisk mozzarella
  • gorganzola
  • parmesan
  • sorte oliven
  • bresaola
  • prosciutto parma
  • italiensk pølse
  • og en god kogt skinke
  • syltede artiskokker
  • frisk rucola
  • løg
  • friske tomater
  • skivede marksvampe
  • og olivenolie