#ff28a2

Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed?

I juni fik jeg en mail fra en kvinde ved navn Lisa Næblerød. Jeg kendte hende ikke, men hendes hilsen til mig gjorde kolossalt indtryk på mig. Lisa fortalte i sin mail, at hun siden foråret 2009 havde arbejdet på et dybt personligt og meningsfyldt bogprojekt under titlen: ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed". Bogen handler om Lisas datter, Cecilie, kaldet "Cille", der blev knivdræbt af sin eks-kæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium 3. marts 2006. En fuldstændig forfærdelig hændelse, som jeg som mor levede mig smerteligt ind i og mærkede min dybe medfølelse i forhold til. Lisas bog er skrevet med udgangspunkt i hendes dagbøger til sin datter, og er blevet til i samarbejde med hendes kollega og gode ven, sundhedspsykologen Mette kold, der ligeledes har været "tovholder" igennem hele processen. 

I Lisas mail var vedhæftet manuskriptet til bogen, og jeg sad i næsten fire timer den aften, jeg modtog hendes hilsen og læste dybt, dybt bevæget og berørt af hendes hudløs ærlige beretning. Lisa havde et dybfølt ønske om at få bogen udgivet og forhørte sig om muligheden for et samarbejde herom. Jeg ville utrolig gerne hjælpe Lisa, men mit forlag var endnu for ungt og uprøvet til at tage andres projekter ind, så jeg måtte desværre takke nej. Derfor var det mig en enorm glæde, da jeg for et par måneder siden fik en hilsen mere fra Lisa om, at hun nu havde besluttet sig for selv at oprette et forlag med henblik på udgivelse. Sikke en fighter, en ildsjæl og en handlingens kvinde! Betagende og beundringsværdigt, synes jeg. Hendes bog udkommer den 3. december og kan også købes over Lisas egen hjemmeside og i boghandlerne. Jeg ønsker Lisa og bogen alt, alt det bedste, og håber, at jeg med dette indlæg i dag har kunne yde mit beskedne bidrag til at gøre opmærksom på Lisas smukke og ærlige bog, som jeg lige vil indskyde, trods al den smerte, den naturligvis rummer, ligeledes er fuld af humor, tro, håb og kærlighed. Og der er meget at lære i den - også for os, der, gudske tak og lov, ikke har været igennem så enormt et tab og så hjerteskærende en proces som Lisa. Hjerteligt tillykke med bogen, Lisa! Håber det må gå dig og den rigtig godt. 

Indsend kommentar

Google Friend Connect (leave a quick comment)
Loading
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.

Kommentarer