#ff28a2

Indlæg fra marts 2015

Verdens nemmeste grydebrød

I dag skal du have en opskrift på et brød, der både smager vidunderligt, har en elastisk, smagfuld krumme og en skøn, sprød, lidt tyk og enormt velsmagende skorpe. Og så er det vildt nemt at lave! Jeg har bagt det talrige gange og er lige forundret hver gang over, at man så nemt og hurtigt kan frembringe noget så sjældent lækkert. Hemmeligheden er naturligvis, at brødet er bagt af en langtidshævet dej, som jeg ofte rør sammen sidst på aftenen, før jeg kryber under dynen. Den står så og hygger sig på køl, mens jeg ligger og sover, og i så mødes vi om morgenen - typisk i weekenden, hvor jeg gerne vil servere lidt ekstra godt til familiens morgenmad.

Jeg har lavet dobbelt portion dej til at bage  disse to skønne, rustikke brød i min bedste støbejernsgryde. Du kan faktisk bruge enhver langtidshævet dej, så har du en yndlingsopskrift, bruger du bare den. Du kan også bruge min opskrift, som du kan se nedenfor. Til at frembringe de brød, du ser på billedet, tilsatte jeg godt med opblødte speltkerner og hakkede rugkerner samt en økologisk hvedemel fra Søris. Jeg brugte 10 dl af hvedemelet og undlod at putte groft mel i, da hvedemelet var af en type, hvor  skal- og kimdelene var bevaret og derfor var tilpas rustik til at give mig det resultat, jeg ønskede.

Verdens bedste og nemmeste hjemmebagte brød
ca. 5-10 g gær (en klump på størrelse med en stor ært)
½  l vand
2 tsk godt salt (flagesalt er min favorit)
7 dl hvedemel + 3 dl groft mel og blandede frø og kerner efter eget valg

Opløs gæren i vandet. Tilføj salt, mel og kerner og rør dejen godt sammen med en grydeske. Hvis du synes, dejen virker meget klistret, så er det helt, som det skal være. Grunden til, at dejen ikke skal æltes, er den lange hævetid. Sæt skålen med dej (lukket til med et låg eller forseglet med folie) i køleskabet i minimum 10 timer.
Drys mel ud på et bord og hæld dejen ud oven på det. Vend den et par gange i melet. Læg dejen op i skålen igen og lad den hæve 2 timer mere ved stuetemperatur.

Indstil ovnen på varmluft og varm den op til 250 grader. Kom en mellemstor støbejernsgryde ind i ovnen og lad den blive rygende varm. Drys derefter lidt durummel i bunden af gryden (durum brænder ikke så nemt fast som hvedemel), og hæld dejen direkte fra skålen ned i gryden. Dejen må kun fylde gryden cirka halvt op. Læg låg på gryden (har gryden en plastikknop på toppen, kan du ofte skrue den af). Bag brødet i cirka 30 minutter med låg. Tag låget af og bag brødet yderlige 15 minutter uden låg ved 230 grader for at få den fantastiske lækre skorpe, der gør brødet til noget ganske særligt. Lad brødet køle af i mindst 20 minutter inden servering.

Og afslutningsvis får du lige et par skud fra Paris, da mine sønner og jeg går og glæder os til snart at skulle gæste byen en lille håndfuld dage henover påsken. Vi har Paris med som en destination i vores kommende storbysrejsebog for familier med børn og skal ned og have skudt de sidste skønne skud fra Byernes By og have tjekket op på en god håndfuld skjulte oaser, caféer, parker og legepladser, som jeg har fundet frem til i min research.
Place de Vosges

En maler ved Seinen

Montmartre

En by hvis vand funkler som katteøjne i natten

Denne her by! Wow. Må sige, at den til fulde har levet op til mine ellers høje forventninger. Jeg er dog glad for at gæste den på et tidspunkt af året, hvor den ikke er helt så overrendt som f.eks. om sommeren, for selvom vi skriver marts - som ellers er den "stille" tid på året - er vi ikke ene om at have fundet vej hertil. Men sådan er det nok med en by, der har den fascinationskraft, Venedig har.

For mig opleves byen som et funklende smykke, der er gået i arv fra slægtning til slægtning og har fået den patina, tidens ælde tildeler det, og som i nogen tilfælde kun gør et smykke endnu smukkere. Det er tilfældet her. De rustikke mure, hvis overflader er porøse og afslører flere lag, der får farverne til at changere. De majestætiske træsøjler i floden, hvis nedre del har antaget nye former, fortæret af bølgeskvulp, alger og stød fra gondolernes pagajer. Og det grønne vand i kanalerne, der, som en ædel smaragd, stråler som katteøjne i natten med en dybde, intensitet og gennemsigtighed.

Vi har nydt at indsnuse atmosfæren her i Venedig, og vi har værdsat at smage os ind på det venetianske køkken. Inden længe skal den videre kulinariske udforskning ske hjemme i eget køkken, og det bliver også sjovt. Her et lille "stemningsopslag" fra en by, der har betaget os dybt.

Rejseberetning fra Venedig

Kære læsere

En lille kort stemningshilsen her fra Venedig, inden dynerne kalder og dagen når sin afslutning.

Mine to yngste sønner, Noah (11 år) og Lucas (15 år) ankom hertil med "vandbus" i går eftermiddags ved 15.30-tiden fra Marcopolo lufthavnen lidt uden for Venedig. Og hvilken måde at gøre sin entré til en by, der længe har stået for os som en drøm at besøge. En by på vand! Mere magisk og fortryllende bliver det næppe, og vi må sige - nu efter at have tilbragt halvandet døgn her - at vore forventninger ikke er bragt til skamme. Hold da op en by! Patina, histoirer og skønhed indhylder alt i byen og kaster nærmest et fortryllende skær over alt, øjet vendes mod.

Både min yngste, Noah, og jeg er forsynet med gode kameraer om nakken og de bliver flittigt brugt. Og når vi gør holdt på en lille café for at nyde en kop kaffe, lidt læskende og/eller en venetiansk lækkeri af en eller anden slags kigger vi vore billeder igennem og ser, hvad vi hver især har valgt at lade vores opmærksomhed indfange af og vores kamera knipse et skud af, og det er tit lidt forskellige ting, vi "ser", hvilket jo er utroligl skægt og tankevækkende. Noah er ved at blive en rigtig gæv fotograf, og flere af hans billeder er af en kvalitet, der gør, at de kan komme med i vores rejsebog. Så det motiverer den unge herre bravt, og I kan godt glæde jer. Hvad hans øje spotter af små unikke glimt af skønhed, humor, kærlighed og finurligheder er både vidunderligt og med til at skabe glæde hos hans mor og mentor.

Brændstof skal der naturligvis til på sådan en tur, og Lucas er eminent til at lede os vej gennem det labyrintiske net af smalle stræder, broer og trænge gyder. Han har downloadet kort over Venedig hjemmefra og sat det hele op, så det bare spiller. Han er en ørn til at tjekke de forskellige kvarterers bedste, mest vel-anmeldte spisesteder ud og ved en masse om de forskellige bygningsværker, da "Google" er hans mellemnavn og hans hukommelse er noget lig en elefants.

Så det er et par raske rejseledsagere, jeg har med mig på turen, og sammen får vi høstet en masse "guld" om byens dejligste steder at besøge, spise, slappe af, nyde kulturelle glæder, bo, shoppe, købe frugt og grønt osv.

Klokken nærmer sig 01.00, så jeg vil runde dagen og min lille rejseberetning af for nu. Jeg vender tilbage med mere - formentlig i morgen ellers i overmorgen.
Sov godt, hvis du endnu ikke har ramt din hovedpude.

Kh.
Sif