#ff28a2

Indlæg fra februar 2014

Boller op, boller ned, boller i min mave...

Fastelavn står for døren, og for de fleste betyder det, at det snart er tid til at sende en flok fastelavnsboller i ovnen.

Men hvad er det nu lige med fastelavn - hvor stammer denne særlige begivenhed fra?

Jeg har forsket lidt i sagen og fundet ud af, at fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn begyndelsen på den 40 dage lange faste, hvor man forberedte sig både mentalt og fysisk til påsken og genopstandelsens mirakel.

I sydeuropæiske lande kaldes den lignende fest for “carne vale”, karneval, der betyder “farvel kød!”. Før reformationen i 1536 spiste man mest groft brød, fisk og lignende i fasten, så mange lækkermunde ville naturligvis gerne i tiden op til fasten nyde godt af alt det, der inden længe ville være forbudt: Søde sager, fint brød og kød. Efter reformationen blev fasten afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som en folkelig skik i Danmark.

Hvor stammer den danske tradition med fastelavnsriset og fastelavnsbollen så fra?

Jo, historiebøgerne hævder, at når en ung mand mødte en ung pige på gaden til fastelavn, så slog han hende med et ris lavet af grene. Det var også en udbredt skik blandt kærester at rise hinanden, og det var børnenes særlige ret til fastelavn at piske deres forældre vågne. Prisen for risningen var altid en bolle – derfra stammer traditionen med fastelavnsboller. Her får du opskriften på vores favoritudgave, der har begejstret mange lækkermunde.

Opskriften stammer fra min bagebog, “Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne”, der i øvrigt bl.a. byder på masser af andre opskrifter på højtidsbag af forskellig slags.

FASTELAVNSBOLLER
8 stk.

50 g gær
2 1⁄2 dl fingervarm mælk
2 spsk sukker
125 g blødt smør
1 tsk stødt kardemomme
ca. 600 g mel

Creme
1 æg
1 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker
1 spsk majsstivelse
2 1⁄2 dl fløde
1 dl smuttede, finthakkede mandler

Pensling
1 sammenpisket æg

Chokoladeglasur
80 g flormelis
30 g kakao
4-5 spsk vand

Lav først cremen
Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen og pisk majsstivelse i. varm fløden op til kogepunktet og hæld den i æggemassen. Hæld det hele tilbage i gryden og bring cremen tæt på kogepunktet, mens der piskes. Tag cremen fra varmen og bland mandlerne i.

Lav derefter dejen
Rør gæren ud i den fingervarme mælk. Tilsæt sukker og 50 g af smørret, og bland det godt sammen med gærblandingen. Tilsæt kardemomme og mel. Ælt dejen sammen og stil den til hævning et lunt sted i en times tid med et fugtet viske- stykke over. sæt ovnen på 225 grader. Ælt derefter resten af det bløde smør i dejen. rul dejen ud til en firkant, der er 1⁄2 cm tyk. skær firkanter ud af dejen og kom en lille top kagecreme på hver. Fold dejen sammen om cremen og anbring bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl bollerne med æg og bag dem i den varme ovn i 15 minutter. rør flormelis, kakao og vand sammen til chokoladeglasuren, og kom den på bollerne lige inden serveringen.

Rigtig god fornøjelse!

Sund lørdagsslik på 15 minutter

Kære læser

I dag skal du have lidt inspiration til lidt sund lørdagsslik. Egentlig kalder jeg dem "fredagskugler" (- de er præsenteret som sådan i 'Kram i madkassen'), men jeg lover dig: De smager fuldkommen ligeså godt om lørdagen. De tager kun et øjeblik at lave - du kan i hvert fald let fremtrylle dem på 15 minutter - og de er en  sand fest at bringe ind til aftenkaffen i aften som et lille weekendforkælende indslag.

Regnen trommer mod ruden her hos os i dag, og der er dømt indehygge med alt, hvad der hører til sådan en dag af: opvågnen uden vækkeur, ekstra god morgenmad, filmhygge i sofaen og lidt læsning og spilleri på værelserne. En weekenddag af denne type er i min verden noget af det mest velgørende. Oh, hvor kommer man dejligt ned i gear og får ladet batterierne godt op. Vinterferien er i gang, og der skal både slappes af, hygges, laves noget med familien og ja, så har mine sønner en lille skiferie til Norge at se frem til med deres far, hvad de glæder sig helt vildt til. Dejligt.

Her kommer opskriften på det lille søde - dog i den sundere ende af skalaen - indslag, du kan forkæle familien med i aften :) Ønsker dig og jer en hyggelig lørdag.

Sund lørdagsslik
ca. 35 stk.

Lad mig advare dig med det samme. Disse hjemmelavede kokos-havrekugler har en tendens til at forsvinde som dug fra solen, så snart de sættes på bordet. Så du behøver i hvert fald ikke bekymre dig over, hvor længe de kan holde sig i køleskabet. Jeg kalder dem egentlig "fredagskugler" og det er fordi, jeg har for vane at lægge en lille overraskelse i ungernes madpakke på denne EF-dag (Endelig Fredag), og dér er et par stykker af disse altså et hit. For at de ikke bare triller rundt i madpakken, putter jeg dem gerne i en cellofanpose eller pakker dem ind i et stykke smørrebrødspapir. God fornøjelse med dem!

25 g kakao
125 g smør
125 g kokosmel
125 g flormelis
125 g havregryn
1 stor spsk vaniljesukker
lidt kakaopulver til at rulle i

Bland alle ingredienserne og form massen til små kugler. Rul kuglerne i kakaopulveret.

Ps. Lige for tiden kører Saxo min "Kram i madkassen" til en skarp pris (164,-). Du kan bestille den her, hvis du måtte have lyst til lidt forfriskende madpakkeinspiration.
Du kan også downloade e-bogsudgaven og have den på din computer få minutter senere til 109,- her.

De to sidste vindere er udtrukket

Så blev de to sidste vindere i anmelderkonkurrence udtrukket. Det er:

Jette Nim Larsen og Lisbeth Nissen

Stort tillykke til jer. I må vælge jer lige den titel iblandt mit sortiment, I måtte ønske jer, og jeg signerer den naturligvis gerne, hvis I måtte have lyst til en lille personlig hilsen. Jeg glæder mig til at sende jer jeres vindereksemplar fra posthuset én af de nærmeste dage.

TUSINDE TAK til jer og alle jer andre, der deltog og var med på at hjælpe mig med at få lidt ord på, hvad I oplever, mine to senste bøger kan bibringe jer af inspiration ♡

Livsblomstring - hvilke kim spirer i dig?

De første livskraftige skud er brudt gennem jorden i min have. På græsset ligger ellers stadig spor af sne og alt ligger en smule goldt hen derude. Men de første spirer har altså trodset kulden og forsigtigt stukket den øverste del af ansigtet op gennem jordskorpen. Det fascinerer mig hvert år, og kalder smilet frem på mine læber, for hvor foregår der meget lige under overfladen, man tit ikke har den ringeste idé om. "Ude af øje, ude af sind", siger man jo som bekendt, og sådan kan det jo også være med os mennesker i forhold til de erkendelser, det potentiale og den klarhed over vort formål her på jorden, mange af os prøver at stille mere og mere skarpt på.

Når de første spirer bryder gennem jorden, kommer jeg altid til at tænke over, hvordan vi mennesker på mange måder går rundt med kimen i os til selv at blomstre på nye områder. Måske blomstrer vi allerede, men der kan være områder, vi end ikke har opdaget, at vi har en dybfølt interesse for, et talent for at skabe resultater indenfor eller måske blot en stærk nysgerrighed til at udforske. Mange af os kan nok føle, at det tager lige rigeligt tid at afdække, hvad det er for potentiale, vi måtte bære i os, og hvad det er for processer, der er i gang uden, at vi helt kan få hold på dem. Det kender jeg mange, der oplever; mange, der længselsfuldt går rundt og venter på at opnå vished om, hvad det egentlig er, der er deres sande livsformål, hvad det er, de er særligt gode til, og hvad de bør bruge deres liv på for at skabe noget af værdi for sig selv og andre.

Det er en interessant proces at folde den person ud, vi bærer kimen til. Hvert øjeblik er jo en mulig ny begyndelse, og hvor har man mange gange i verdenshistorien set eksempler på mennesker, der fra den ene dag til den anden skaber noget af fantastisk potentiale uden overhovedet at have erkendt, hvilket særligt talent, de rummede i forhold til at sætte sig disse spor. Men det kræver jo, at man på den ene eller anden måde bliver bragt i kontakt med, hvad dét er, der antænder den indre flamme :)

I den positive psykologi taler man om "livsopblomstring" - at bringe sig selv og sine potentialer i spil. Vi mennesker er jo meningssøgende organismer, der har en helt særlig sfære i os, som dyrene ikke har, der hedder: Bevidsthed. Og den søger efter mening. At kalde noget et potentiale er at sige, at meningen med det er, at det skal virkeliggøres. Ens liv giver jo mening, når man oplever, at det udvikler sig ind i stadig større og stærkere sammenhænge og helheder, som vi selv bidrager aktivt til.

En god veninde har en gang fortalt mig om en samtale, der skulle have fundet sted mellem Platon og Sokrates om begrebet "Areté", et begreb, der kun vanskeligt lader sig oversætte til dansk. Det tætteste vi kommer på er nok duelighed, dyd, dygtighed. Begrebet er faktisk nemmere at få hold på, når man hører Sokrates' forklaring af, hvad en knivs areté er: "at skære". En hests areté er: "at løbe". Men hvad er et menneskes areté så - og hvad er dit areté? Et svært spørgsmål, der virkelig kræver nogle lange gåture at finde sit svar på :)

Ifølge forskeren Terry Eagleton er meningen med menneskelivet at udvikle egne talenter og styrker (opblomstring). Og for at kunne udvikle egne styrker og potentialer, må vi jo finde ud af, hvad vi har af styrker? Det er det første konkrete spørgsmål, som først må besvares. I min bog "Gartnerinden og Lykkesmeden" kommer jeg meget nærmere ind på disse ting og præsenterer en lang række værktøjer til, hvordan man kan komme godt igang (eller videre) med denne proces. I bogen giver jeg dig også en masse inspiration til at stille skarpt på dine mål, drømme og fyrtårne i livet, men måtte du have lyst til at komme igang nu og her, skal det da også være muligt :)

Så for at give dig det første lille skub i retning af at finde ud af, hvad det er, du rummer af potentiale, vil jeg  præsentere dig for et spændende værktøj, jeg har fået præsenteret på min masteruddannelse i Positiv Psykologi, og selv har fundet sjovt og øjenåbnende at prøve af. Det er en såkaldt "STYRKE-TEST", som du kan tage ganske gratis. Den er  udviklet af  to pionerer inden for den moderne styrkeforskning, Martin Seligman (fadder til den positive psykologi) og hans kollega Chris Petersen.

På deres hjemmeside www.viastrengths.org kan du finde styrketesten, der vil lede dig igennem en række spørgsmål, som til sidst vil afsløre, hvilke fem positive karaktertræk eller SIGNATURSTYRKER, du lader til at være mest domineret af. Ifølge de to herrer er det disse styrker, der især skulle øge din trivsel, motivation og lykkefølelse at bruge som rettesnore i dit arbejdsliv og i din afdækning af, hvad der er rigtigt for dig at investere din tid og dit virke i. Testen tager ca. 20 minutter og findes i en dansksproget udgave.

Held og lykke - håber, du kan hente lidt inspiration i mit lidt filosofiske indslag i dag.

Ps. billederne til dagens blogindlæg er i øvrigt alle skudt i Irland i september sidste år, da jeg havde glæden at deltage i madfotografen og bloggeren Béatrice Peltres mindeværdige workshop. Skønne dage, der efterlod rum til eftertanke krydret med pragtfulde mad- og naturoplevelser. Du kan læse mere om mine oplevelser i mit tidligere blogindlæg her.

God dag fra mig.

Skønne dage i Rom - mine bedste tips

Kære læser

Så er det tid til et lille kig ind i det univers, jeg har begivet mig rundt i de seneste dage: Det romerske liv med alt, hvad dertil hører af madglæde, rustikke ruiner i gadebilledet, gestikulerende italienere, scooterkørende forretningsmænd og tæt omslyngede unge, lækre kaffebarer ad libitum osv.

Rom er og bliver en helt igennem FANTASTISK by, absolut én af mine yndlingsbyer på denne klode. At bevæge sig rundt i de små snævre gader, der smyger sig som snørklede labyrinter, man ustandseligt (og nogen gange med vilje) farer vild i, hører til blandt det bedste, jeg ved. Hvorhen man end vender blikket er der patinaprægede mure, gamle detaljefyldte balkoner og altaner med udsmykkede, svungne jerngelændre, statuer, skulpturer, indgraveringer og bygninger rige på storytelling. Det er som om alt i byen kommunikerer til én og suger én mere og mere tilbage i tid, hvor helt andre måder at leve, bygge og tænke på herskede. Dybt fascinerende. Autenciteten er i højsædet og om nogen har byen, hvad man kunne kalde "sin helt egen sjæl".

Vi boede på et hotel et stenkast fra Pantheon, Campo dei Fiori (markedspladsen fyldt med grønt, frugt, ost, pasta, krydderier og alt muligt andet, hjertet begærer) og den kendte Piazza Navona. Det var et skønt hotel, dejlige, lyse og luftige værelser, perfekt beliggenhed og så endda til absolut overkommelige priser for et dobbeltværelse (3.000 kroner for 4 døgn incl. morgenmad på hotellets øverste etage eller om sommeren på deres tagterasse). Det hed "Hotel Genio" og du kan se det på deres hjemmeside her.

Campo dei Fiori var et "must go" for mig, for jeg får aldrig nok af frugt- og grøntmarkeder, og dette her i hjertet af Rom er et af mine favoritmarkeder iblandt alle dem, jeg har besøgt gennem årene. Jeg holder meget af stemningen, pulsen, alle farverne, duftene og nyder at sætte mig på én af fortorvscaféerne og drikke en kop velbrygget caffée latte og synke ind i livet på pladsen. Et sted, du skal besøge, hvis du holder af italienske oste, skinker og pølser, måske gerne vil købe et stort stykke vacumpakket parmesan med hjem eller bare købe dig en helt frisklavet sandwich af parmaskinke og buffalo mozzarella er slagteren på hjørnet, Ruggeri. Det er en helt igennem fantastisk forretning med 5-6 stolte macho-slagtere klædt i hvide kitler bag skranken, der ved ALT om de skønne varer i montrene, i loftet og på hylderne. De har viet hele deres arbejdsliv til denne forretning, og sjældent har jeg fået mere kompetent betjening. Det er fantastiske råvarer, de har på hylderne, og jeg kan stærkt anbefale at købe et par parmesanstykker med hjem (de har dem gerne liggende udskåret i stykker á 1 kilo til ca. 150 kroner pr. styk). De vacumpakker gerne.

Har du lyst til at forkæle dig selv med en portion vidunderlig spaghetti med trøfler, carbonara eller bolognese, eller gå på udforskning i menukortet med "secondi", som dækker over saltimbocca, osso buco og en masse andre italienske simre- gryde- og hovedretter, ja så er Restaurant Maccheroni et perfekt valg, da stedet både forkæler dine smagsløg efter alle kunstens regler og er drøncharmerende med deres åbne køkken og vægge fyldt med vinreoler. Det er et temmelig besøgt sted, så bestil gerne bord forinden, så du er sikker på at få plads, når maven knurrer. Vi nød maden i så udpræget grad, at vi vist var milimeter fra at blive inviteret med hjem til flere af kokkenes stolte, respektindgydende mama'er, som familien kun vover at invitere gæster med hjem til, der svømmer over af begejstring for deres kulinariske frembringelser - husk blot Enzo i "Le Grand Bleu", der lige har bestilt en omgang pasta, da Mama kommer anstigende og som straks skyder tallerkenen over til Rosanna Arquette, der spiller den kvindelige hovedrolle. Hun ved, hvad der er på spil og propper store skefulde med den gode pasta indenbords, mens hun udstønner de mest veltilpasse lyde og laver cirkelbevægelser med tommel og pegefinger. Og resultatet bliver naturligvis, at hun få dage senere inviteres hjem til Mama og udsættes for en K Æ M P E portion af Mamas hjemmelavede spaghetti. Sjov scene.

Kaffen nød vi mange steder, og det er svært helt at afgøre, hvilket sted, der byder på den allerbedste kop. Sant Eustachio (øverste billede til venstre) er et godt bud, Café della Pace er et andet. På det første sted hænger man gerne i baren eller sætter sig udenfor (om sommeren, ikke når det regner som det gjorde alle tre dage, vi var dér) og på den sidste kan man sidde brandhyggeligt indendørs og få en dejlig friskpresset appelsinjuice og en croissant til morgenmad eller eftermiddagssnack. Croissanterne er dog ikke noget at skrive hjem om - dér laver de dem ualmindeligt meget bedre i Paris (og det øvrige Frankrig), men de er okay, og man tilgiver dem kvaliteten af croissanterne, når man tager sin første mundfuld af kaffen :)

Håber, du blev inspireret af mine små tips. Der kommer mange flere med i min storbysrejsebog for familier, og i min kommende Slyngler & stanglakrids, som nu først og fremmest vil byde på inspiration fra Rom og Italien på den kulinariske front.

Hvis du selv har nogle gode tips og anbefalinger fra Rom, vil det være skønt at høre fra dig i kommentarfeltet.

Alt det bedste herfra :)

Vinder af anmelderkonkurrencen - og lille overraskelse

Kære alle

Så er vinderen af anmelderkonkurrencen udtrukket. Det blev INGELIS ANDERSEN, der vandt præmien på tre signerede bøger fra min samling efter eget valg. Hjerteligt tillykke Ingelis. Skriv gerne til mig på mail@siforellana.dk og fortæl mig, hvilke tre bøger fra mit sortiment, jeg kan glæde dig med. Tak til alle jer, der har deltaget. 

Og nu til overraskelsen

Jeg har nemlig besluttet, at jeg i morgen vil trække TO VINDERE MERE, der hver for lov at frit at udvælge sig en signeret bog iblandt alle mine udgivelser, som jeg straks sender afsted til de heldige. Dejlig dag herfra. Sif