#ff28a2

Indlæg fra juli 2013

Vi varmer op til skolestart - Madpakke-tip nummer 1

I dag skal I have en lille forsmag på en lidt anderledes, velsmagende og supersund salat, man både kan nyde til aftensmad som supplement til lidt fisk eller kød - eller give med i madpakken i en lille bøtte. Den er med i min nye madpakkebog, Kram i madkassen, og mine sønner har testet den på deres kritiske smagsløg og vendt tomlen opad.

Supersalat fra Andesbjergene
2-3 portioner

Hovedrolleindehaveren i denne salat er de små, hirselignende frø, quinoa, der har været dyrket i Andesbjergene i tusindvis af år. Der knytter sig faktisk en rigtig fin lille historie til de små gryn. Ifølge Quechua-myten bragte en turteldue nemlig tre frø til Inkafolket. Frøene var en gave fra himlen, leveret af en hellig fugl. Af disse tre frø var – og er – quinoa det vigtigste. Hvert år brugte inkaernes kejser en gylden spade til at plante sæsonens første quinoa-frø, og ved solhverv ofrede præsterne et guldkar fyldt med quinoa til solen. Om det er sandt, må guderne vide, men historien er da underfundig og sjov, synes du ikke?

Derudover er quinoaplantens frø utrolig sunde. De indeholder stort set alle essentielle amino-syrer, et meget højt proteinindhold og sunde fedtsyrer, heriblandt omega-3-fedtsyren alfalinolensyre, der skulle være meget vigtig for menneskets ernæring. Sidst, men ikke mindst, så smager salaten bare rigtig godt. Håber, du har lyst til at prøve den.

50 g quinoa
1 agurk
8 radiser
2 stængler bladselleri
1⁄2 rødløg
1 håndfuld bredbladet persille
1 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
2 spsk rapsolie
salt og friskkværnet peber

Pynt
1 dl mandler
et nip flagesalt

Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Hæld overskydende vand fra og lad frøene køle af. Halver agurken, skrab kernerne ud og skær den i tynde skiver. Skær ligelees radiser og bladselleristængler i tynde skiver. Hak rødløget og den bredbladede persille fint. Pres hvidløgsfeddet og bland alle grøntsager og krydderier godt sammen med quinoaen i en skål. Tilsæt citronsaft og olie, og krydr salaten med salt og friskkværnet peber. Rist mandlerne med lidt flagesalt på en tør pande. Hak dem groft på et skærebræt og drys dem over salaten. Server salaten til aftensmaden eller lav den aftenen forinden til madpakkerne. Du kan også kombinere tingene og lave en ekstra stor portion til aftensmaden og så sende den overskydende rest med børnene i skole i en bøtte med tætsluttende låg som et lidt anderledes, sundt og velsmagende indslag.

Rigtig god fornøjelse!

Bring den store verden lige ind i dagligstuen

Er du mon en loppe-entusiast ligesom mig? Hvis ja, så vil du sikkert forstå min begejstring for dagens "høst". Jeg har nemlig været på loppemarkedet i dag, og har fundet de fineste ting, som jeg bare er så glad for. Det er egentlig i mange af tilfældene ganske simple ting, der trods deres enkelthed emmer af sjæl, "levet liv" og fortællinger fra den store verden.

Og jeg kan ligeså godt tilstå - jeg elsker simpelthen at gå rundt og snuse på et velassorteret loppemarked med et vildnis af gamle ting, der for nogen mennesker har mistet magien og er blevet til unyttigt "fyld", og som for andre er som dyrbare skatte, der lige nøjagtig beretter de fortællinger, de længes efter at blive påmindet om i deres dagligdag.

Det kan være historier om rejser, eventyr og fjerne himmelstrøg; om tidligere tiders elegante middagsselskaber med kongeligt porcelæn og bestik med smukke benskæfte, om liv i eksostiske hjørner af verden, hvor ris og dadler serveres i patinerede skåle i kobber eller tin. Det kan også være et hav af andre historier. Ting med patina og ælde rummer ligesom gamle træer historier. De har været en del af denne verden længe, og har "set" og "hørt" ting, er blevet betragtet og brugt af flere forskellige mennesker med hver deres fortælling. Ja, gamle ting har sjæl - nogen selvfølgelig mere end andre. Men også det opfatter vi og vurderer vi jo forskelligt, og nogen kan høre ting fortælle én historie, mens andre hører noget helt andet. Det afhænger af, hvad vi selv bærer med os i bagagen. Fascinerende, i hvert fald set ud fra min optik.

Selv har jeg et stykke tid været lidt på jagt efter en globus, for jeg mærker stærkt rejselysten pulsere i årene. Jeg har egentlig ikke rejst så mege i mit liv - eller jo, jeg har rejst på charterferie som barn og har set en hel del af Europa som voksen. Men oftest har jeg været indlogeret ét sted, og så har vi kørt nogle småture ud fra det. Det har også været skønne ferier, ingen tvivl om det, der har budt på dejlige oplevelser. Hvad jeg føler en dyb længsel efter nu er at komme ud med rygsækken på ryggen, se nogle af de skæve, ukendte steder, de skjulte oaser, de pletter på kloden, hvor lokalbefolkningen holder af at komme og hvor turisterne kun kommer forbi, hvis de kommer på afveje. Det kunne jeg tænke mig! Måske hører det alderen til, det kan godt være. På et tidspunkt får de fleste nok lyst til at udforske den klode, de bor på.

Selv har jeg en stærk higen efter at komme ud at se noget, der er helt anderledes end det, jeg ser til daglig og derigennem få kastet et nyt perspektiv ind over mit liv, der med lidt held vil gøre mig klogere på både verden, livet og mig selv. Det er bare ikke altid så nemt at efterkomme sådan et behov, når stadig har tre raske musketerer boende på matriklen. Men helt udelukket er det nu ikke.

Begge mine to ældste sønner er eksempelvis blevet konfirmerede indenfor de seneste par år (min mellemste i år), og begge har jeg efter moden overvejelse foræret en rejse udenfor Europas grænser i konfirmationsgave. En mor-søn-rejse. Det er en kostbar gave, men det er ikke blot en gave til mine sønner, men også en gave til mig selv. At få lejlighed til at rejse ud bare med det ene af sine børn og opleve den nærhed, mangel på forstyrrelser og afbrydelser, sammen at fylde det indre billedgalleri op med værdifulde, lærerige og bevidsthedsudvidende indtryk og aha-oplevelser - ja, det kan næsten ikke blive en mere meningsfuld og dyrbar gave synes jeg. Endnu har vi ikke været afsted på "konfirmationsturen". Det vil tage mig lidt tid endnu at sparre op til. Men vi har gjort det lidt i det små - taget på en forlænget weekendtur bare den ene af dem og så mig, og det er noget af det bedste, jeg har truffet beslutning om nogensinde, for hvor giver det bare mulighed for at få nogle helt andre fordybende snakke sammen og give hinanden en følelse af udelt opmærksomhed. Det er guld værd.

Nogen gange er det sjovt at definere sine værdier og så finde ting - ja, rent fysiske ting - der understøtter de værdier og fortæller de historier, der udspringer af værdierne. Min nye globus har allerede fundet sig rigtig godt til rette, og den må i den grad også føle sig velkommen, for jeg kan ikke undgå at trække på smilebåndet, når jeg kommer forbi den og minder mig selv om alle de spændende oplevelser, jeg vil arbejde på at komme ud og få i den store verden. For nylig var jeg i Sverige på en fantastisk foto- og stylingworkshop med Aran Goyoaga fra Cannellevanille.com, og det har været en fuldkommen enestående oplevelse for mig - dels at blive undervist af så talentfuld en kvinde som Aran indenfor et område, jeg brænder sådan for, dels at møde de andre deltagere, der kom fra alle dele af verden, og dels at opholde mig dér, hvor workshoppen fandt sted, som var et sted, der må komme meget tæt på paradis på jord. Nu var vejret også helt fantastisk, og jeg havde haft nogle meget travle arbejdsmåneder lige op til, så også det udløste, at turen var et tiltrængt "helle" og et kærkomment frikvarter, som jeg havde set rigtig meget frem til. Så selvom økonomien måske ikke rækker til de eventyr, der må rejses lang for at blive oplevet, kan ekspeditionerne til knap så fjerne dele af verden sagtens stimulere eventyrlysten og længselen efter nye indtryk.

Og nu til noget helt andet! Jeg vil nemlig lige minde dig om en særlig mulighed, du har lige nu, der gælder indtil 1. august 2013.

Særligt tilbud til mine bloggere ved køb af min nye bog inden den 1. august

Som læser af min blog vil jeg nemlig gerne give dig mulighed for at købe min nye bog til 139,95 kr. (mod den pris, den bliver lanceret til i boghandlerne den 1. august, nemlig 179,95 kr.). Hvis du kunne have lyst til det, er proceduren egentlig ganske simpel. Alt det kræver er, at du

1) indbetaler 139,95 kr. pr. bog, du måtte ønske at bestille (+ 50 kr. for forsendelse - prisen gælder forsendelse af op til fem bøger) på min konto: Regn. nr.: 1978, konto nr.: 6275758734.

2) angiver dit navn på indbetalingen, så jeg ved, den er fra dig.

3) Sender mig en mail her, hvor du lige skriver, hvad du ønsker at bestille.

Og dernæst skynder jeg mig at pakke din bog og sende den afsted til dig snarest. Og måtte du ønske en hilsen i den, signerer jeg den også meget gerne - også til eventuelle fødselsdagsgavemodtagere, hvis du har sådan nogle i din familie eller vennekreds, du gerne vil glæde med lidt inspiration til madpakkerne :)

Alt det bedste herfra. På snarligt genhør.

Hvor henter du din inspiration - hør om mit nye sted.

Kender du pinterest?

Det gør du garanteret. Det er bare mig, der har været frygtelig sløv med at udforske mediet tilstrækkelig til, at jeg helt har forstået, hvilket mageløst univers, det åbner op til. Ja, "mageløst" er måske et stort ord at bruge, men jeg må bare konstatere, at jeg, efter at have brugt to aftener på at sætte min egen profil op derinde og knytte billeder til de forskellige kategorier, jeg selv har oprettet, er fuldkommen fyldt til bristepunktet af inspiration. Helt ærligt, så har det været som at dumpe ind i Alladins hule fyldt med kostbare skatte, der bare åbenbarer sig for øjnene af én. På de to aftener, jeg har opholdt mig derinde, er jeg kommet hele verden rundt på mere end én måde. Jeg har set de vildeste naturbilleder fra alle hjørner af kloden, er blevet taget med ind på stemningsfulde restauranter, har set madretter, jeg kun kan drømme om at jage gaflen i, set de skønneste illustrationer, smukkeste interiørgenstande, lækreste indretninger med kant og sjæl, set billeder, der emmer af historie og atmosfære, fået et kig ind i kreative værksteder med DIY-tips, jeg slet ikke kan vente med at prøve af og ja, alt muligt andet og mere.

Pinterest er virkelig et fantastisk medie for alle de, der ønsker at hente inspiration til nærmest hvad som helst indenfor rejser, madlavning, indretning, DIY-projekter, sundhedstips, motion og velvære, yoga, adventure, mode, arkitektur, fotografering, sport osv. Nu har jeg lavet min egen profil, og jeg vil løbende udvikle den og knytte egne og andres billeder til. Det er blevet mit private slaraffenland, hvor jeg altid kan søge ind og hente inspiration, få puffet til min egen idéudvikling, få nye og anderledes indtryk ind på nethinden, og jeg er vild med det. Det må jeg bare indrømme.

Grunden til, at jeg har været så længe med at udforske mediet er, at jeg har tænkt, at det bare var endnu en tidsrøver, og at FB var alt rigeligt for mig. Men så blev jeg introduceret til Instagram på den fotoworkshop, jeg var på i Sverige med Aran Goyoaga fra den internationale blog Cannellevanille.com og fik vakt min nysgerrighed. Aran selv var en flittig instagram'er og de andre deltagere på workshoppen, der kom fra alle dele af verden ligeledes. Jeg så, hvordan de fotograferede og hurtigt oploadede deres billeder, og jeg oplevede, hvordan de linkede op til hinandens profiler og kommenterede på hinandens billeder under opholdet. Og ikke mindst oplevede jeg glæden ved efterfølgende - da jeg selv oprettede en profil - at kunne følge dem i deres liv og hverdag, og hurtigt og nemt kunne sende dem et "synes godt om" eller en lille sød kommentar, når de oploadede et billede af noget, der havde fyldt i deres liv, gjort dem glade eller på anden vis gjort indtryk på dem. Det har været en fantastisk måde at holde kontakten uden, at der nødvendigvis er så mange ord involveret - en skøn måde at følge med i deres liv. På en ren visuel måde.

Og ja, nu er jeg så også kommet på Pinterest, og selvom der givetvis vil være perioder, hvor jeg ikke er så meget derinde, så ved jeg, at jeg har mit "eget sted" derinde nu, hvor jeg med et enkelt klik kan føje flere inspirationsbilleder til, som pirrer mit kreative gen, stimulerer min rejselyst og åbner verden op for mig i et et enormt tag-selv-bord af billeder.

Wow, hvor kan de sociale medier noget i dag! De skal bruges med omhu, men evner man det, kan man virkelig bruge dem som inspirerende og effektive værktøjer til at søge inspiration og følge og holde kontakten til familie, venner og mennesker, man har mødt på sin vej.

Håber, at vi mødes derinde i disse virtuelle universer. Du kan følge mig på Instagram ved at klikke her, og du kan finde min profil inde på Pinterest her.

Rigtig dejlig aften til dig og dine.

Når livet vil fortælle én noget

Billedet er fra det smukke kloster i Cura, jeg tilbragte en uge på under et yoga- og mindfulness-retreat på Mallorca i oktober 2011. Det er udsigten fra mit lille værelsesvindue ud mod klostergården og brønden.

Kære læser

I dag vil jeg fortælle dig en lille historie. Her til morgen gik jeg nemlig og vandede vores tørkeramte roser ude i haven, mens jeg smilede lidt over meteorologernes regnfulde forudsigelser. Solen har nemlig stadig overtaget, hvad der kun kan gøre én glad at ane gennem sprækken i gardinet, når man slår øjnene op om morgenen. Under vandingen udspillede der sig en række hændelser, som jeg bagefter gik og grinede lidt af, for nogen gange er det ligesom, at livet vil fortælle én noget, og sådanne fortællinger kan en gang imellem komme i en lidt sjov form. Nu skal du høre.

Langs med huset har vi et frodigt rosenbed, hvis orange-rosa blomster er en fryd at se på her om sommeren. Tørken har dog fået buskene til at gispe, og kronbladene er faldet af mange af de ellers spændstige blomsterhoveder. Så nu skulle der ydes førstehjælp! Bedet er mange meter langt, så der skal en lang vandslange til. Det har vi dog også, så opgaven var ganske lige til.

Da jeg var ved at være halvt igennem bedet, stoppede vandet med at flyde ud af slangens åbning. Jeg kiggede ned i hullet. Det så ikke ud til at fejle noget., så hvad søren var der galt? Jeg kastede et blik tilbage og så et knæk på slangen. Ah, selvfølgelig. En smule doven gav jeg mig til at ryste slangen i håbet om, at knækket løste sig op ad sig selv. Jeg gentog bevægelsen nogle gange. Hmm, et genstridigt knæk! Der var vist ikke andet for end at tage skridtene tilbage ad stien og få den løst op. Som sagt så gjort. Jeg Lagde slangemundingen i bedet og gik tilbage og glattede slangen ud dér, hvor knækket var. Da jeg kom tilbage igen, løb vandet igen, men kun ganske sagte. Hvad i alverden kunne det nu skyldtes? Belært af erfaring kiggede jeg mig igen tilbage og fik øje på det sted, slangen tidligere havde slået et knæk. Knækket var der ikke længere, men endnu længere nede mod vandhanen, så jeg nu et nyt knæk. Jeg lagde påny slangen i bedet og gik tilbage og løste op for knækket. Og derefter strømmede vandet lifligt ud ad slangen.

Endnu et skud fra mit ophold i Cura. Det var her, vi spiste vores morgenmad, efter vi havde indledt morgenen med en times yoga. Stemningen på billedet passer godt til den i indlægget, oplever jeg. Skønt med tid og ro til eftertanke.

Ja, du har måske opdaget min ikke særligt avancerede allegori i dagen historie. Jeg kom i hvert fald selv til at trække på smilebåndet, da jeg kom ind i køkkenet bagefter og tænkte på, hvad der havde udspillet sig. Hvor ofte forventer vi ikke bare, at "vandet" i vort liv strømmer ubesværet på samme måde, som det gjorde dagen forinden, og dagen før den? Når det pludselig ophører med at fosse, har mange af os nok en tendens til at lede efter årsagen på det sted, vi opholder os, når det sker. Og hvor ofte opdager vi ikke, at grunden til, at "vandet" ikke løber, kan skyldes "et knæk" på slangen tilbage i tid - et eller andet, vi har været ude for, der er skyld i, at vi oplever en indre modstand på noget, ikke kan mønstre nok tillid til at sætte et projekt i værk, at vi ikke blomsterer eller kan forløse vort potentiale. Og nogen gange vil skæbnen det ovenikøbet sådan, at når vi har fået løst op for et knæk, så tricker det et nyt tilbage i tid, som, som ligeledes skal have besøg fra fremtiden og løses op, så vandet påny kan strømme.

Nogen gange er "knækkene" måske ikke af en type, der driller os. Måske definerer de os bare. Måske er der hændelser i nutiden, der påminder os, hvem vi er og hvordan disse "knæk" i vores fortid (læs: skelsættende oplevelser, erfaringer eller tildragelser) har defineret og formet os som, som de mennesker vi er. Måske er vi bevidste om vores "knæk", byder dem velkommen og oplever stolthed ved dem, fordi de er én del af vores historie og de påminder os om noget, vi håndterede godt, vigtige erkendelser, vi gjorde os, beslutninger vi evnede at træffe eller lignende. Vi har alle forskellige "knæk" og det er ofte gennem de oplevelser, vi har tilegenet os, at vi skaber den linse, vi ser verden igennem. Og dermed kan de ikke undgå at præge vore beslutninger og adfærd. Spørgsmålet er blot, om vi oplever, at disse "knæk" på den lange slange, vi kalder livet, er nogen, vi værdsætter og er taknemmelige for, eller om de driller os og hindrer os i at gøre eller opnå noget, vi ønsker os - det være sig ro i sjælen, selvdisciplin, selvkærlighed, handlekraft, risikovilighed eller noget helt sjete. Det er op til os alle at tage stilling til :)

Ja, tilværelsen består en smuk rød tråd, hvorpå hænger tre værdifulde perler, der sikrer sammenhæng: Fortid, nutid, fremtid. Vi må stå på skuldrene af vores fortid for at forstå nutiden, der skal hjælpe os med at skabe fremtiden. En spændende rejse mellem tre destinationer. Og hvor havde den gode Kierkegaard dog ret, da han formulerede ét af sine mange livsmottoer, han sidenhen er blevet så berømmet for: "Livet Forstås Baglæns - men må leves forlæns."

Endnu en lidt tænksom mail - dejligt med disse sommerferiedage, hvor der sniger sig lidt tid og ro til et mentalt frikvarter ind :) RIGTIG skøn dag til dig.

A smooth sea never made a skilled sailor

Så er det tid til en frisk lille hilsen herfra. Jeg er kravlet i en lun trøje og har viklet mig ind i et varmt uldtæppe i min stol på terrassen, for jeg kan ikke helt give slip på denne dejlige sommeraften, selvom det egentlig er lidt for koldt til at sidde ude på dette tidspunkt. Vejrprofeterne stiller os skyer og dråber fraoven i udsigt de kommende dage, og selvom alt levende grønt vil gispe af glæde over et tiltrængt brusebad, så må jeg indrømme, at jeg har nydt de varme, næsten sydlandske sommerdage på samme måde, som man nyder en slurk vand, når man rigtig er tørstig eller en let brise på en bagende varm dag i en pulserende storby. Hvor har det dog gjort mig godt, og hvor har solen og alle den stråler lyst hele mit sind og min sjæl op. Sådan føles det i hvert fald.

Der har været en del hændelser på det seneste i mit liv, der måske gør, at jeg nyder de smukke dage i særlig grad. Vi har haft temmelig svær sygdom tæt inde på livet i min nærmeste familie og andre store omvæltninger på forskellige bærende platforme i mit liv har præget hverdagen de seneste måneder. Og når underlaget skrider under fødderne, kan man jo ikke undgå at føle sig lidt usikker på benene. Da øges opmærksomheden tit på nuet, på alt det, man holder af og sætter pris på omkring én lige nu, på alt, hvad man drømmer om og ønsker sig at opnå i årene fremover, og hvad man kan gøre for selv at påvirke, at ens liv bevæger sig i den retning, man føler sig draget af og længes mod. Taknemmeligheden for alt det værdifulde, der har været i ens liv og alt det, der stadig er, fylder mig tit i sådanne situationer - sikkert udløst af sorgen over det, der er gået tabt, frygten for at miste dét, der endnu er, og utrygheden ved at gå det i møde, man endnu ikke kender til. Du kender det sikkert! Tilstedeværelsen i nuet kan føles næsten sitrende i sådanne situationer.

Tit tænker jeg over Nike's slogan: "Just do i!" Det er vi nok mange på kloden, der gør. Det er virkelig et fremragende slogan - i al sin enkelthed. Det rummer en opfordring med en indbygget stærk energi og kraft, oplever jeg. Ofte spirer drømmene som små frø i vores sind. De ligger lige under jordskorpen og arbejder på at bryde igennem. Endnu kan ingen se dem. Kun du ved, de er dér. De er skrøbelige på dette stadie, drømmene, og kan let forgå som følge af forsømmelse og manglende mod og tillid til, at man kan få dem til at blomstre. Men drømme fortjener at blive plantet ud et solbeskinnet sted, hvor de kan gødes, optage sollys og gøre opmærksom på deres eksistens. Når først de begynder at spire og titte op ad jorden, er det svært ikke at føle et ansvar for, at de vokser, gror og folder deres potentiale ud. Hvis drømme forbliver tankespind, er de som frø, der forbliver i sin frøpose, og dér gør de ikke megen gavn. Dér skaber de ingen glæde på længere sigt. Dér forbliver de usynlige og uhåndgribelige for dig selv og verden. Men du ved, hvilket potentiale, der ligger i frøposen, hvis ellers frøene får lov at blive sået i god muld og får lejlighed til at tage imod solens velgørende stråler.. Så "Just do it!" Kast frøene ud dér, hvor du drømmer om at få en blomsterhave og tag små skridt hver dag i forhold til at understøtte deres vækst og trivsel.

Selv har jeg for år tilbage truffet en vigtig besluting, som jeg føler mig meget comitted til, nemlig med jævne mellemrum at puffe mig selv ud af min komfortzone, hvor vi jo alle trives, da alt her er trygt, rart og hjemmevant. Det er denne beslutning, der udløste, at jeg startede mit eget forlag, at jeg trodsede min generthed (som de færreste måske ved, jeg har) og takkede ja til at holde foredrag for 300 mennesker, at jeg valgte at springe ud i et job som tv-vært i en kulturprogramrække uden at have så meget som en halv times skærmtræning forinden osv. Og også på den private arena har jeg udfordret mig selv på forskellig vis. Du kan sikkert nikke genkendende til selve dét med bevidst at kaste dig ud i at overskride dine egne grænser og sætte din lid til, at du nok skal klare skærene, blive en erfaring rigere og heraf vokse og gro som menneske. Det gør vi alle sammen jo fra tid til anden, men nogen gange bliver vi måske lullet lidt ind i hverdagens trummerum, der sløver vores opmærksomhed på værdien af at tage chancer, prøve os selv af, springe ud i det ukendte, forfølge drømmene, udleve passionen. Det kan i hvert fald godt ske for mig, og mon ikke også, du kender til det?

Lige i disse dage tænker jeg en del over, hvad jeg kunne have lyst til at udfordre mig selv med i den kommende tid. Hvad har jeg lyst til at vise mig selv, at jeg nok skal klare, så længe jeg er fast besluttet på at gøre forsøget og indstillet på at investere de kræfter og det mod, der skal til for at nå henover målstregen? Jeg har en idé om, hvad det kunne være, og jeg vil glæde mig til at indvie jer heri, når jeg lige får stillet lidt mere skarpt på projektet i mine tanker. Én ting er jeg sikker på: Drømme er for mennesket, hvad brændstof er for et lokomotiv. Det sætter os i bevægelse, antænder os og bringer os frem mod nye destinationer. Og når vi drømmer, kan vi efter min mening ligeså godt drømme stort. "Shoot for the moon. Even if you miss it, you will land among the stars", skriver jeg i mit forord i min"Gartnerinden & lykkesmeden" (et citat af Les Brown). Smukke og motiverende ord, synes jeg, der udtrykker en livsfilosofi, jeg gerne vil leve mit liv efter - og gøre mit for at lære mine unger at gøre til deres livs motto. Gevinsten? Ja, efter min mening er den ofte ikke, hvad man umiddelbart skulle tro -  at nå målet - men snarere at få lov at opleve den selvdisciplin og styrke, det mod og commitment, der udløses i os på vejen mod målet. Og nej, rejsen til målet er ingenlunde altid nem og uden sværdsslag, men livet har også lært mig, at, "A smooth sea never made a skilled sailor" :)

Håber, du kan bruge mine ord til at fundere lidt over dine egne drømme. Rigtig dejlig aften til dig og dine.

At tro på mirakler og at forfølge sine drømme

Hvor tit tænker du over, hvilke drømme det kunne være givende for dig at indfri her i livet? Ofte er hverdagen jo temmelig hæsblæsende, og dér kan det tit være svært at finde ro og tid til at stille skarpt på de lidt mere overordnede og måske langsigtede drømme, der ville udløse både glæde, stolthed og mening at bringe fra tanke til handling. Sådan har jeg det i hvert fald selv, og jeg forestiller mig, at du måske har det på samme måde.

Tid og ro er nødvendige faktorer til at kaste lys over sine drømme, og sommerferien kunne måske være den perfekte ramme til at få funderet lidt over, hvor du er i livet lige nu, og hvorhen du ønsker at bevæge dig. Hvilke ønsker til fremtiden har du? Hvilke oplevelser, mål og projekter slumrer i din bevidsthed og kunne have gavn af lidt næring til at blive bragt fra sindets kringelkroge og ud i verden? Sådanne spørgsmål kan jeg godt lide at stille mig selv, når jeg har lidt luft i programmet, for én ting har livet lært mig:

Hvis man ikke selv tager ansvar for at gøre noget ved de ting, man virkelig godt kunne tænke sig - og som man ved, man ville vokse og gro af at tage skridt henimod - ja, så tager den ene dag bare den anden uden, at de forandringer, man ønsker bliver foretaget. Og dét er livet for dyrbart til, efter min mening. Alt for dyrbart.

I går aftes greb jeg ud efter en god roman i min fyldige bogreol - ja, nogen køber sko og lækre tasker, og andre køber bøger. Jeg hører til sidstnævnte, så jeg har reol på reol fyldt af skønne fag- og skønlitterære bøger - og valget faldt på en bog af én af mine yndlingsforfattere, Paulo Coelho. Jeg har en god stribe af hans bøger i min reol, jeg endnu ikke har læst, så jeg greb bare lidt tilfældigt ud efter én af dem og trak "Ved floden Piedra satte jeg mig ned og græd" ud. Den lyder måske trist, men det er ikke mit indtryk, at den er det. Jeg fornemmer snarere på de kapitler, jeg har læst indtil nu, at den er fuld af livsvisdom, eftertænksomhed og inderlighed, som Coelhos andre bøger og fuld af tanker og drømme, vi alle kan relatere til. Og jo, den er måske også lidt melankolsk, men det kan jeg nu godt li' :)

Da jeg for lidt siden sad ude i haven og læste en passage i bogen, der ramte mig lige i hjertekulen, følte jeg mig ansporet til at gå ind at skrive dette blogindlæg og dele passagen med jer. For at I kan forstå sammenhængen i passagen, vil jeg lige kort introducere jer til handlingen. Romanen tager sin begyndelse på et tidspunkt, hvor en ung mand og kvinde mødes efter ikke at have set hinanden i 11 år. De er begge lige knap 30 år. Livet har lært den unge kvinde at kontrollere sine følelser og se rationelt på tilværelsen, mens han er en mand, der lever og ånder for sin religion og sit præstekald, men som ikke kan glemme barndommens kærlighed. Hun har netop opsøgt ham i en sammenhæng, hvor han skal til at holde et foredrag, som han har skrevet og spurgt om, hun har lyst til at komme og høre. En stor forsamling er mødt op for at høre ham, og den unge kvinde er lettere forundret over, hvor stort et publikum, han har evnet at tiltrække. Da begnder han at tale og Paulo Coelho skriver følgende:

"Hans stemme var den samme. Men det var hans ord ikke. "Vi er nødt til at tage chancer," sagde han. "Vi kan kun forstå livets sande mirakel, når vi lader det uventede ske.
    Gud skænker os hver dag - udover solen - et øjeblik, som giver os mulighed for at ændre alt det, der gør os ulykkelige. Hver dag forsøger vi at lade, som om vi ikke opfatter dette øjeblik - som om det ikke eksisterer, som om dagen i dag er magen til dagen i går, og som om morgendagen vil blive akkurat ligesådan. Men den, der virkelig er opmærksom på dagen i dag, vil opdage det magiske øjeblik. Det kan ligge skjult i netop det sekund, hvor vi sætter nøglen i døren om morgenen, i stilheden lige efter middagen, i de tusind ting, som forekommer os ens. Dette øjeblik findes - et øjeblik, hvor stjernernes samlede kraft strømmer ned til os og lader os udrette mirakler.
    Lykken er til tider en velsignelse, men skal for det meste erobres. Det magiske øjeblik hjælper os med at forandre os - og får os til at forfølge vores drømme. Vi vil lide, vi vil gennemleve svære øjeblikke, og vi vil møde mange skuffelser - men det er alt sammen kun forbigående, og det efterlader ingen ar. Og en dag vil vi se tilbage på vores søgen med stolthed og tro.
    Fattig er den, der ikke vover noget. Han vil sikkert aldrig blive skuffet eller desillusioneret, han vil sikkert ikke lide som dem, der forfølger deres drømme, men når han ser tilbage - for vi ser os altid tilbage - så vil han høre sit hjerte sige: "Hvad gjorde du ved de mirakler, som Gud strøede ud over dine dage? Hvad gjorde du med de gaver, som din Mester udstyrede dig med? Begravede du dem et sted langt nede i jorden, fordi du var bange for at miste dem?" Dette må så være din ære: At vide med sikkerhed, at du har ødslet dit eget liv bort. Fattig er den, der må høre disse ord. For når han endelig er i stand til at tro på mirakler, er livets magiske øjeblikke for længst forbi
".

Smukke ord, synes du ikke? De gjorde i hvert fald stort indtryk på mig og gjorde det endnu engang klart for mig, hvor meget vi skylder os selv at gøre en indsats for hver dag at turde tage skridt henimod at bringe vore drømme på vinger. Den gave fortjener vi at give os selv i det omfang, det er muligt ud fra de omstændigheder, vi befinder os i i vort liv på nuværende tidspunkt. Håber, at Coelhos ord også har givet dig lidt stof til eftertanke og givet dig mod på at give dig selv en fristund til at fundere lidt over dine drømme. Rigtig god fornøjelse  :)

Verdens bedste og nemmeste hjemmebagte brød

I dag skal du have en opskrift på et brød, der både smager vidunderligt, har en elastisk, smagfuld krumme og en skøn, sprød, lidt tyk og enormt velsmagende skorpe. Og så er det vildt nemt at lave!

Før jeg krøb under dynen i går, rørte jeg en langtidshævet dej sammen i min bedste bageskål og stillede den i køleskabet. Den hyggede sig på køl, mens jeg sov, og i morges mødtes vi så igen, hvor jeg bagte disse to skønne, rustikke brød i min bedste støbejernsgryde af den.

Du kan bruge enhver langtidshævet dej, så har du en yndlingsopskrift, bruger du bare den. Du kan også bruge min opskrift, som du kan se nedenfor. Jeg lavede dobbelt portion, da jeg gerne ville bage to brød. I opskriften puttede jeg selv godt med opblødte speltkerner og hakkede rugkerner samt en økologisk hvedemel fra Søris. Jeg brugte 10 dl af hvedemelet og undlod at putte groft mel i, da hvedemelet var af en type, hvor  skal- og kimdelene var bevaret og derfor var tilpas rustik til at give mig det resultat, jeg ønskede.

Verdens bedste og nemmeste hjemmebagte brød

ca. 5-10 g gær (en klump på størrelse med en stor ært)
1⁄2 l vand
2 tsk godt salt (flagesalt er min favorit)
7 dl hvedemel + 3 dl groft mel og blandede frø og kerner efter eget valg

Opløs gæren i vandet. Tilføj salt, mel og kerner og rør dejen godt sammen med en grydeske. Hvis du synes, dejen virker meget klistret, så er det helt, som det skal være. Grunden til, at dejen ikke skal æltes, er den lange hævetid. Sæt skålen med dej (lukket til med et låg eller forseglet med folie) i køleskabet i minimum 10 timer.

Drys mel ud på et bord og hæld dejen ud oven på det. Vend den et par gange i melet. Læg dejen op i skålen igen og lad den hæve 2 timer mere ved stuetemperatur.

Indstil ovnen på varmluft og varm den op til 250 grader. Kom en mellemstor støbejernsgryde ind i ovnen og lad den blive rygende varm. Drys derefter lidt durummel i bunden af gryden (durum brænder ikke så nemt fast som hvedemel), og hæld dejen direkte fra skålen ned i gryden. Dejen må kun fylde gryden cirka halvt op. Læg låg på gryden (har gryden en plastikknop på toppen, kan du ofte skrue den af). Bag brødet i cirka 30 minutter med låg. Tag låget af og bag brødet yderlige 15 minutter uden låg ved 230 grader for at få den fantastiske lækre skorpe, der gør brødet til noget ganske særligt. Lad brødet køle af i mindst 20 minutter inden servering.

Billederne er skudt i haven, hvor jeg har mit dejlige arbejdsatelier :)

God dag til dig!

Vidundermiddel mod snue, influenza, rifter o.m.a

Kære du, der læser med her

I dag vil jeg give dig et af de bedste små snedige tips, jeg selv har modtaget i flere år. Tippet bærer navnet "Manuka honning". Hæft dig ved det, for hvis du ikke allerede kender produktet, så har du et vigtigt bekendtskab til gode. Det har netop endnu en gang kureret mig for en omgang forkølelse og ondt i halsen - det var derfor jeg kom til at tænke på, at det nok også kunne være nyttigt for dig at kende til.

Jeg hørte første gang om 'Manuka honning', da min gode kollega og veninde, Anette Harbech Olesen, stifter af den, efter min mening, mest inspirerende sundhedsblog i Danmark madforlivet.com, kom til kaffe og en god snak om livet, vore igangværende projekter og planer for fremtiden. Hun havde en værtindegave med til mig: Et glas Manuka honing, og fortalte, at det ville blive min redning, hvis jeg følte optræk til snue, mavepine, influenza eller måske bare fik en lille infektion, en rift eller andet. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvor fantastisk en gave, hun havde med, men det fandt jeg snart efter ud af :)

Kort tid efter blev min yngste, Noah, nemlig sløj med influenzalignende symptomer. På opfordring af Anette gav jeg ham to dage i træk en teskefuld manukahonning, som han med en tilfreds mine guffede i sig. Det smager nemlig fantastisk - som en virkelig højkvalitetshonning med de fineste nuancer. Hvad skete efter kun to dage? Influenzaen ombestemte sig og drog slukøret bort uden at kunne finde nogen at drille her på vores matrikel. Sidenhen har vi ved hjælp af manukahonningen kureret småinfektioner, et uheldigt snit i fingeren med en dolk, og ja, senest har jeg selv gået med lidt sommersnue og ondt i halsen. What to do? Oh jo, Manuka! En teskefuld i går og én mere i dag, og forkølelsen er på magisk vis forduftet. Det lyder utroligt, men nu skal du høre, hvad forklaringen er:

Manuka honning er ikke som andre typer honning. Den stammer fra den vilde Manuka busk og indeholder - i modsætning til almindelig honning - stoffet metheylglyoxal, kaldet MGO. Dette stof viser sig at have en stærk antibakteriel effekt, og forskning viser ovenikøbet, at Manuka honning med et højt MGO indhold (køb kun den, der hedder "MGO 400" - det er den, der er mest virksom!) kan være effektivt imod selv resistente bakterier.

Den er nu en fast ingrediens i vores køleskab herhjemme, og mærker vi optræk til lidt snue, så tager vi en skefuld af den søde masse og brygger en god kop grøn te trukket med nogle stykker frisk ingefær i. "Hvor kan den købes", tænker du måske. Og ja, det skal du selvfølgelig lige vide. Du kan købe Manuka honning hos helsekostforretninger i Danmark. Den er frygtelig dyr (normalpris 250 kr. for et  glas på 250 g), men en google-søgning viste mig, at den lige nu kan fåes med rabat her).

Husk lige at være opmærksom på, at man fraråder børn under 1 år at spise enhver type honning men både 2-årige, gravide og alle vi andre kan indtage både almindelig honning og Manuka-udgaven med stor velsmag og gavn.

Hvis du har lyst og interesse, kan du læse mere om Manuka honning og folks erfaringer med den på Anettes blog her.

Rigtig skøn dag til dig. Jeg har brugt dagen på at pakke godt 50 eksemplarer af min nye bog til læsere ude i landet, der har lagt billet ind på et eksemplar til førlancerings-pris. Så jeg må hellere nå posthuset, inden de lukker :) Nyd din aften!

Instagram-bølgen har også ramt mig :)

Har du lyst til at følge lidt med i min færden, så kan du nu følge mig på Instagram. Jeg har været lidt længe om at komme med på bølgen, men bedre sent end aldrig, og jeg må indrømme, at jeg er blevet ret bidt af det. Det er helt utroligt, så mange skønne skud, man kan opleve derinde, som både stimulerer det kreative gen, giver én en ordentlig én på opleveren, beriger én med gode adresser, udflugtsmål, restauranter, caféer, hoteller, oaser m.v. rundt om på kloden og giver én lejlighed til at følge lidt med i de menneskers liv, man har kær og/eller finder inspirerende. Inde på min profil finder du lige nu en masse skønne pariser-skud fra mine drenges og min researchtur til Byernes By, som vi netop er kommet hjem fra.

Klik på ikonet nedenfor, og du stryger direkte ind på min profil. Vi ses derinde :)

Så er den her!

Ja, det er det helt store smil, der er fremme på mine læber i dag. For en halv time siden ringede det på døren og udenfor ventede en fragtmand med 17 kasser med 200 eksemplarer af min nye madpakkebog til mit lille hjemmelager. Fragtmanden var sød at hjælpe mig med at slæbe de tunge kasser ind i min entré - ja, i mit næste liv vil jeg være smykkekunstner og sidde og lave fine, små, delikate smykker, der kan fragtes i en lille handy pose :) Men ind kom kasserne, og tapen omkring den ene af dem blev hurtigt flået af og et eksemplar løftet op i lyset. Og jeg må sige, at jeg bare smiler over hele femøren, for bogen er blevet helt som jeg kunne ønske mig. Jeg håber, at I også vil synes om den, når den udkommer over hele landet 1. august.

Jeg ved, at der er mange madpakkesmørere derude i det danske sommerland, der inden længe står i samme udfordring som jeg hver morgen, når børnehave- og skoleåret starter. Så det er mit håb, at min bog vil komme alle jer til hjælp med masser af ny inspiration til, hvad man kan putte i madpakken af nemme, sunde og velsmagende indslag. Nogen af idéerne kombinerer både et aftensmåltid og lidt godt til madpakken dagen efter. Andre indslag kan bages i store stakke, fryses ned og lige tages op og puttes i madpakken samme morgen, som den skal spises ved middagstid. Der er masser af sunde salater, lækre snacks, skønne madbrød, små søde overraskelser (som også kan bruges til Klassens time, fødselsdagsfejringer og lejrture) og meget mere.

Særligt tilbud til mine læsere af bloggen:

Min bog udkommer 1. august og koster i vejl. uds. 179,95 kr. Jeg har dog besluttet at putte 200 bøger i en pulje, som du som som læser af min blog kan købe til en lanceringspris til kun: 139,95 kr. + porto. Mail dit navn + adresse og det antal bøger du ønsker at bestille til mig inden den 31. juli her. Indbetal 139,95 kr. pr. bog + porto kr. 50,- (porto for op til 5 bøger, så du kan også sikre dig fødselsdags- eller julegaverne til en god pris) på konto: 1978 6275758734. Prisen er herefter kr. 179,95 kr. Jeg signerer meget gerne bogen - angiv det blot i mailen, hvis du måtte ønske det :)

Modtag min nye bog før alle andre - kun for læsere af siforellana.dk

Kære du, der læser med her

I går missede jeg en aftale med en fragtmandschaffør, der kom med en med længsel ventet leverance. Den bestod helt konkret af 200 eksemplarer af min nye bog: Kram i madkassen. Bogen ruller ud til landets boghandlere den 1. august, men traditionen tro rammer mine bøger typisk min egen dørtærskel et par uger forinden. Nu missede jeg ham altså i går, hvor jeg kom hjem fra København med en lille forsinkelse. Men nu er en ny aftale sat op. Han kommer i morgen, og dér misser jeg ham ikke. Det er helt sikkert!

Først vil jeg lige med stolthed fortælle, at det er min lille niece, Maja på 8 år, der pryder forsiden på min nye bog. Du er en lille stjerne, Maja. Tak for at du vil kaste glans over 'Kram i madkassen'. Hvad er det så for en bog, jeg har lavet? Jo, min nye bog er en samling af mine største madpakke-hits fra mit forfatterskab krydret med et læs helt spritnye. Den byder på i alt 60 sunde, velsmagende og mættende madpakkeindslag og kommer hele vejen rundt i kostpyramiden. Alle opskrifterne er udviklet, afprøvet og gennemtestede i mit eget køkken, og mine sønner og deres kammerater har fungeret som mine benhårde, kvalitetsbevidste smagsdommere. I bogen finder du alt fra lækkert madbrød med fyld, til sunde snacks, farvestrålende salater, forvandlingsdeje og små søde overraskelser, og opskrifterne er præsenteret i et univers fuld af stemningsfulde fotografier. Den er på 160 sider, har hardback-cover og er trykt i samme format som "Krudtuglerne", "Rollingerne" og "Spilopperne".

Jeg håber, du vil synes om den. Jeg har kælet for detaljerne, og skabt den præcis, som jeg selv ville have kunnet ønske mig en madpakkebog. Og hvem har ikke brug for inspiration til denne daglige hverdagsudfordring, man står med som forælder? Jeg har i hvert fald selv haft gavn af at sætte denne bog på dagsordenen og kaste mig ud i nogle nye eksperimenter i køkkenet til nemme og lækre indslag i madpakken.

Vil du have et lille smugkig ind i bogens univers? Så sæt dig godt til rette og kig med her :)

Håber, du kunne lide, hvad du så :)

En fødsel af en ny bog på Tinkerbell Books - den første ud af fire i 2013 - skal da ikke gå ubemærket hen. Det skal fejres, skal det. 

Som læser af min blog vil jeg gerne give dig lejlighed til at modtage et signeret eksemplar af min nye bog før udgivelsesdagen til kun 139,95- (+porto). Sådan gør du: Sådan gør du:

Mail dit navn og adresse og det antal bøger du ønsker at bestille til mig her. Indbetal inden onsdag d. 31. juli 2013 kr. 139,95- pr. bog + porto kr. 50,- (porto for op til 5 bøger) på konto: 1978 6275758734. Prisen er herefter kr. 179,95-.

Skriv endelig, hvis du måtte ønske at få en lille personlig hilsen i :)

Vil du tage et kig ind i vore ferieminder? Paris - oh la la...

Hej kære venner.

Vi er netop kommet hjem fra en skøn uge i... gæt! Paris. Har du lyst til at få et lille smugkig ind i vore ferieminder? Hvis ja, så træd gennem passagen på billedet her og følg med.

Vi havde indlogeret os i en lille lejlighed de første fem ud af syv dage af vores ferie - et "studio", som pariserne vist kalder det. Den var på knap 30 m2, så vi boede tæt, men det gør jo ikke noget, når et af hovedformålene med at drage på ferie netop er at få lidt kvalitetstid sammen. Jeg var alene afsted med mine tre sønner i det ærinde at opsnuse de skønneste hemmelige oaser, Paris kunne byde på for at videregive det til dig i min rejsebog, der tager mere og mere form for hver dag, der går. Jeg har fortalt om den før. Den handler om storbysrejser for familier med børn og retter spotlight mod 5 europæiske hovedstæder: Paris, Rom, London, Berlin og en femte, jeg endnu ikke er helt afklaret om. Så byd endelig ind, hvis I har et godt forslag :)

Nå, tilbage til lejligheden. Der var to soveværelser, som samtidig udgjorde lejlighedens stuer, og så var der et mikro bad og et tilsvarende mikro køkken. Super fint, lige hvad vi kunne ønske os. Den lå nede ved Canal Saint Martin, som er et område af Paris, vi ikke var så velkendte med. Det er vi nu! Og det er godt, for det er et skønt kvarter, og jeg kan love dig, at du vil få masser af tips til gode udflugtsmål i både Marais-kvarteret og omkring kanalerne.

Vi lavede morgenmad i lejilgheden de fleste morgener, og kan du gætte, hvad vi bl.a. fik? Ja, vi fik selvfølgelig franske crêpes bagt i usaltet smør og tilberedt med fransk mel i det lille køkken med udsigt til gården med de smukke, pittoreske vinduer med franske altaner (se billedet ovenfor til højre). Jeg nød at stå og drikke dagens første kop caffée crème i ro og mag, frembragt på den lille nespressomaskine og suppleret med lidt lunet mælk i en gryde, mens jeg så stablen af pandekager vokse stødt. Drengene sov endnu - de to ældste er jo trådt ind i teenagealderen, så der er søvn en høj prioritet, og ja, min yngste følger godt med og øver sig på, hvad der venter (han er 9). Der er noget særligt over morgener, der endnu er helt "sprøde", hvor resten af huset sover - også i Paris, hvor man ved, at dagen vil byde på massevis af spændende og inspirerende sanseoplevelser og smagsindtryk, som man kan leve højt på længe efter, at man er kommet hjem (ikke mindst hjulpet på vej af billederne, der hurtigt sender én retur til de solskinsrige feriedage).

Du får lige et ekstra morgenbillede, hvor Noah, min yngste, gør klar til at jage gaflen i én af de franske, flade ganeforkælere :)

På Iphonen havde vi installeret en app, der viste os, hvor meget vi gik dagligt, og i løbet af de 7 dage, vi var væk, tilbagelagde vi to maraton. Det er da ikke så tosset, vel! Der blev gået meget, og vi fik undervejs set en masse og spist en god flok lækre is, croissanter og "baguettes avec fromage et jambon" (landgangsbrød med os og skinke) og andre gode franske klassikere. Én af dagene besøgte vi: Musée Rodin. Et vidunderligt lille museum, hvor "tænkeren" sad i haven og tog imod os fordybet i refleksioner over livet. Selv er jeg også inde i en rigtig tænke-periode, så det var ikke så tosset at møde en beslægtet sjæl.

I haven til Musée Rodin var en ekstra lille bonusoplevelse - en udendørs café, hvor man i fuldkommen uformelle og afslappede rammer kunne sidde og nyde en is, en sodavand eller en god kop kaffe, mens man lod alle indtrykkene bundfælde sig. Hvis du gæster museet, så snyd ikke dig selv for at tage et kig i selve hovedhuset - det er det smukkeste franske hjem med sprossede ruder (se ovenfor til højre), højt til loftet, skønne franske altaner, en betagende trappe op til førstesalen og masser af stuk. Lidt af et hjem - og derinde finder du samtidig én af hans kendteste statuer af to elskende, som han benævner "Kysset". En efter min mening aldeles uforlignelig, vidunderlig skulptur. Nok min favorit, hvis jeg endelig skulle vælge. Den er så sanselig, sjælfuld og emmende af kærlighed mellem de to kridhvide figurer, som den udgøres af. Meget smuk.

Og ja, jeg har vist skrevet det før, men "Jardin de Luxembourg" er og bliver bare et af mine absolut yndlingssteder i hele verden at opholde mig. Vi var dér hver dag! Og gudskelov har mine sønner kastet samme ubetingede kærlighed på parken. Der er de skønneste, afslappede caféer placeret under de store plataner, der er pony-ridning, tennisbaner, en vidunderlig naturlegeplads (som det desværre kun er min yngste, der får stjerner i øjnene af, men for få år siden så jeg samme glimt i alle mine sønners øjne). Der er basketbanner og en kæmpe fontaine, som børnene kan leje et gammelt træskib og søsætte i springvandet, mens de pisker omkring det og dirigerer deres skib det rette sted hen med en lang bambuspind, mens forældre og bedsteforældre sidder og betragter skuet eller læser i en bog i én af de gamle, grønmalede, patinerede metalstole, der står til fri afbenyttelse. Også vi havde bøger med, og fik læst mellem 3 og 4 bøger på vores syv dage alle sammen. Dejligt med sådan et kærkomment break - og altid godt at forsvinde ind i en god roman eller lade sig opsluge af en god fagbog, der kan inspirere og vække til eftertanke.

Ja, vi nød turen i fulde drag, og er nu godt hjemme igen. Vi nåede lige en lille håndfuld dejlige dage med min mor, søster og hendes familie i København, hvor vi også fik besøgt nogle steder i byen, som jeg vil indvie dig i inden så længe her på bloggen samt vise dig billeder fra i mine næste bøger.

De kommende tre uger står i bogskrivningens tegn. Mine sønner skal på ferie med deres far og har mange gode oplevelser at se frem til med ham også. Og jeg har et rendez vous med en god flok Slyngler & stanglakrids, som er titlen på efterfølgeren (og finaleudgaven) til Spilopper & stjerneskud, der er en del af krudtugleserien. Så har du et tip, en opskrift, en kreativ idé eller andet, I kunne tænke jer at dele ud af til andre familier med børn, så må du hjertens gerne sende din idé til mig, og jeg vil kvittere med et signeret eksemplar af min nye bog, så snart den lander på mit dørtrin fra tryk (og ja, nævne dig med fulde navn i bogen under idéen). Så skriv endelig. Både her på bloggen og via min kontaktside. Det vil være mig en  fornøjelse at høre fra dig :)

Håber du har det rigtig godt og har været på - eller kan se frem til at komme på - en velgørende ferie.

Mange gode sommerhilsner

Sif