Indlæg fra februar 2013 | Sif Orellana
#fa0505

Indlæg fra februar 2013

Møde med en passioneret herre - Claus Dalby i 'Folk i farver'

Forleden rullede et nyt afsnit af 'Folk i farver' over skærmen på Tv2 Østjylland. Programmets hovedperson var denne gang en herre, jeg har den store glæde at kende såvel privat som professionelt som en god ven og mentor udi forlagsbranchen. Herren er havemand og forlægger Claus Dalby.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg selv er en kvinde af mange ord - dog må jeg konstatere, at jeg i Claus har fundet om ikke min overmand, så i hvert fald en ligesindet. Så snakken gik lystigt, da jeg gæstede ham i hans sprudlende have og hørte om hans enorme glæde ved at have strikket livet sammen, som han har haft held med at gøre, hvad hans havepassion har skabt af muligheder og projekter for ham og meget mere. Hvis du har lyst til at se med, kan du klikke her. Alt er grønt og farverigt i Claus' have, for programmet blev skudt i sensommeren 2012, og hvor sætter det dog bare forventningerne i vejret til det forår, som venter os lige om hjørnet. Åh, det bliver godt med noget sol, varme og knald på sommerpaletten i have, skov og mark :)

Helsemuffins fra Det lille gartneri