#ff28a2

Indlæg fra december 2012

Signering og julebag i Magasin i Aarhus 9. december

søndag den 9. december (2. søndag i advent) går jeg i køkkenet på 4. etage i Magasin i Aarhus med min magiske julekalender og min Gartnerinde & Lykkesmed under armen og bager lækkerier fra bøgernes univers til alle med hang til lidt julebag.

Arrangementet finder sted fra klokken 16 til klokken 19, og smagsprøver vil der være nok af til alle dem, der lægger vejen forbi. Håber meget at se dig :) Mine bøger vil på dagen blive solgt til særpris, og jeg har taget min gode kuglepen med, såfremt nogen måtte ønske en lille personlig hilsen.

Billederne på dagens blogindlæg er fra min optræden i Magasins rammer i torsdags den 29. december, hvor jeg bød på nougattine og familiens bedste julekringle.

Til min store glæde er både min magiske kalender og min "Gartnerinden & Lykkesmeden" strøget ind på Adlibris' bestsellerliste. Så det skaber stor glæde i det lille hjem i disse dage :) Du kan købe begge bøger til en rigtig god pris hos Adlibris lige for tiden. Julekalenderen kan købes her og "Lykkesmeden" her. Du kan også købe begge mine bøger direkte hos mig lige pt. med en rabat på 10% og gratis forsendelse (til én adresse) ved køb af begge bøger samtidig. Skriv blot din bestilling til mig her og jeg sender dig en mail tilbage med faktura og kontonummeroplysninger :)

RIGTIG dejlig aften.

Så strøg "Gartnerinden & Lykkesmeden" også ind på bestsellerlisten

Hvilken dejlig nyhed at vågne op til! "Gartnerinden & Lykkesmeden" er henover natten strøget ind på Adlibris' bestsellerliste som nummer 9, så det kalder da bare det helt store smil frem. Juhuu.Det glæder mig helt ind i hjertet, at så mange har taget min nye bog til sig og valgt at invitere den hjem på boghylden. Med "Gartnerinden & Lykkesmeden" bevæger jeg mig jo lidt af nye stier. Den indeholder godt 30 opskrifter på sunde og velsmagende middagsretter, bagværk, sunde snacks osv. for det er jo også et emne, der spiller en stor rolle i de fleste kvinders liv :) Dens overordnede formål er dog at afspejle et moderne kvindeliv i sin helhed, og den åbner således dørene til en lang række områder, der optager og bekymrer de fleste af os kvinder: Forældreskab, indretning, lykke, mad og sunde vaner, mindfulness, motion, kærlighed, balance mellem familieliv og job osv. Så måtte man have lyst til at have en bog på reolen, der kan altid kan hives frem og yde sit lille bidrag til at give nye vinkler og input ind på livet som moderne kvinde, så forhandler Adlibris den lige nu til 265 kroner (normalpris 349,95 kroner).

Du kan købe den her og få den bragt lige til døren.