#ff28a2

Indlæg fra januar 2012

Hvordan skaber man et godt liv som sammenbragt familie?

Kære alle sammen

Forleden fik jeg en hilsen fra en af mine læsere, Vibeke. Hun rejste et spørgsmål, som hun opfordrede mig til at knytte et svar til her på bloggen: Hvordan skaber man et godt liv som sammenbragt familie? Et rigtig godt spørgsmål, som vi nok er mange, der kunne tænke os nogle kvalificerede bud på. Her er et lille uddrag af Vibekes mail:

"Jeg har brugt dine bøger i køkkenet, men også som hygge- og godnatlæsning; især dine afsnit, der  omhandler livsstil og voksenliv. Jeg synes du har nogle sunde tanker om disse ting, og kunne godt tænke mig at høre hvordan du organiserer livet med "mine og dine" børn, dele-weekender, forskellig opdragelse, forskellig holdninger (hos eks-koner og -mænd) til fx mad! Og hvad gør man med hvem og hvis børn (rejser, småture)? og 1000 flere spørgsmål."

Vibekes spørgsmål er rigtig gode. Det er et stort og meget relevant emne, hun tager fat på, og det vil desværre være alt for omfattende for mig at dykke ned i alle de mange gode vinkler ind på emnet, hun har her. Men lidt overordnet vil jeg dog gerne sige.

Jeg oplever, Vibeke har ret i, at vi er mange, der har interesse i at få nogle gode bud på løsninger til, hvordan vi bedst muligt skaber et stærkt fundament for et såkaldt "moderne familieliv". Når først man møder kærligheden igen og oplever vigtigheden af at få alle ønsker, behov, vaner, prioriteringer og værdier til at flette sammen i et liv som sammenbragt familie, så venter der en vigtig opgave. Selv er jeg så heldig at have mødt den mand, jeg ønsker at dele resten af mit liv med, og gudskelov har Jens det på samme måde med mig :)  Bevidstheden om, at vi begge betragter hinanden som livspartnere skaber en ro og en stærk motivation i os begge til at at opbygge et godt, glædesfyldt og oplevelsesrigt liv sammen - som par og som familie. At få alle ender til at nå hinanden kan i den indledende fase af et forhold fordre lidt ekstra af begge parter, for hvor slæber vi mennesker dog rundt på mange fastgroede vaner, opdragelsesmønstre, prioriteringer osv., som pludselig skal passe ind i et helt nyt familieunivers. Hjemme hos os er vores unger faldet rigtig godt i hak lige fra starten, vi deler en hel masse fælles interesser, har matchende værdisæt og mange af de samme ønsker og drømme. Og det er vigtigt, oplever jeg. Kun ved at forstå og sympatisere med hinandens interesser, ønsker til og mål i livet, oplever jeg, at man for alvor er på en fælles mission og kan støtte hinanden godt i realiseringen og udlevelsen heraf.

Langt de fleste familieliv rummer givetvis massevis af glæder. Og udfordringer, ja dem er der nok heller ingen der forskånes helt for. Som sammenbragt familie kommer mange nok i berøring med spørgsmål som: Hvor meget tid ønsker man at tilbringe med sine børn hver især? Hvor meget slik må børnene få i slikskålen fredag aften? Skal ferien byde på cykeltur på Bornholm, storbysophold eller charterejse til Sardinien? Hvor meget skal børnene hjælpe til derhjemme? Hvor meget bør arbejde og karriere fylde i det fælles liv? osv. Ja, spørgsmålene er mange, og løsningerne kan nok engang imellem tage lidt tid at finde. Det er jo to voksne mennesker, der begge er vant til at sidde i hvert sit kontroltårn, der pludselig skal nå til enighed om, hvilken kurs familielivet skal tage og hvordan lodderne på vægtskålen skal placeres. Det er ikke altid let. Det er til gengæld sundt, tror jeg. Og særdeles lærerigt. Vi mennesker har såmænd kun godt af at få sat spørgsmålstegn ved den måde vi ofte "bare gøre ting på", for det er jo herigennem vi for alvor får kastet lys over, om det mon egentlig også er det mest hensigtsmæssige eller om vi bare har slået autopiloten til og træffer beslutninger med afsæt i "plejer".

Det er min erfaring, at det kræver rummelighed, fleksibilitet og en stor åbenhed og lydhørhed overfor de mange behov, ønsker og prioriteringer, der er til stede blandt børn og voksne i en sammenbragt familie. Og jo, det kan bestemt være lidt af en linedans, men til gengæld også en af de øvelser, der virkelig betyder noget at investere sit hjerteblod og energi i at mestre så godt som muligt. Og så er det jo fantastisk at få lov at opleve kærligheden påny og skabe et nyt stærkt fundament for sin nye familie - klogere på livet og sig selv, som man jo gerne er på det tidspunkt i livet :)

Det er et stort emne, vi her berører, og ja, der kunne nok være relevant stof til en hel bog i emnet. Hvor henter I inspiration til, hvordan I løser nogle af de opgaver, Vibeke nævner i sin mail?

Frihed til at skabe og følge sin passion

Ahh, hvilken dejlig dag! Udenfor ligger et smukt lag nyfalden sne på tage, buske og plæner. Solen stråler ind ad vinduerne, og jeg har genfundet min plads på læsesalen på Statsbiblioteket i Aarhus og nyder bare i fulde drag at være tilbage bag tastaturet.

Det har været travle dage ude "i felten" med min nye programvært-kasket på - sjove dage rige på inspirerende møder, begivender og oplevelser. Det har været dejligt at komme en tur tilbage i mit såkaldte "gamle univers" befolket af kunstnere, kulturpersonligheder og mennesker fra den kreative branche. Jeg har jo arbejdet en hel del år i kulturlivet, så i min nye rolle har jeg følelsen af at få lov at tage en afstikker tilbage til noget særdeles velkendt og afholdt.

Det er sjovt at bemærke, at aktørerne, der hører ind under den kunstneriske vifte af professioner, ofte er på en helt særlig mission - en mission, der handler om på hver deres måde at afdække lag af virkeligheden, udforske den menneskelige psyke og "gravere" deres forståelser og fortolkninger af verden ned i deres kunstneriske manifestationer. Og formålet er også ofte det samme: At "ramme" os som beskuere, få os til at reflektere over vores liv,  åbne vore øjne for noget, vi ikke før havde tænkt over og se nogle ting i et andet perspektiv. De færreste ville nok udtrykke det helt så "højtragende" - det er som bare mig, der nyder at betragte processerne lidt foroven.

Jeg fascineres af disse mennesker, der i mange tilfælde har truffet en bevidst beslutning om at prioritere en helt anden type "rigdom" end den, de fleste af os naturligt indtænker i vores valg af profession. Mange af de kunstnere, jeg har mødt gennem tiden har i årevis levet på en sten for at kunne udleve deres kunstneriske drømme. Så rige på klingende mønt, har de ikke været. Et andet og mere dybfølt ønske har dog fyldt mere: Ønsket om at føle sig rige på frihed - frihed til at skabe, frihed til at søge svar og opnå indsigt, frihed til at give los for deres længsel efter at gøre kunsten, æstetikken og arbejdet med at beskrive den omgivende verden til deres professionelle omdrejningspunkt. Og det økonomiske pay off? Ja, det er for manges vedkommende ikke det væsentligste, omend det selvfølgelig også spiller en rolle. Mange strikker en hverdag sammen, hvor hovedindtægten hentes hjem i kraft af en bibeskæftigelse som sygeplejerske, foredragsholder, konsulent eller lignende. Andre bosætter sig i kroge af landet (dejlige kroge, skulle jeg hilse at sige), hvor leveomkostningerne kan holdes nede, og hvor et liv som kunstner således kan få udgifter og indtægter til at balancere. Men rige i klingende mønt - det bliver kun de færreste.

Hjerteblod, det er der i hvert fald i rigelige mængder, og det er efter min mening den mest energifyldte og fremdriftssikrende form for brændstof, man kan investere i sine drømme - uanset, hvilken arena, man folder sine kompetencer ud på.

Selv mærkede jeg også henad vejen en stærk lyst til og et påtrængende behov vokse indeni for at prøve af, om et liv som forfatter og forlægger var muligt for mig. Det var den lyst og det behov, der fik mig til at give mig i kast med at opbygge en platform, der kunne bringe mig godt fra start i et nyt liv som selvstændig. Og det var ud på denne nye platform, jeg ttil sidst fik mønstrede mod nok til at springe. Og gudskelov slap jeg fra springet uden skrammer - so far i hvert fald ;-)

I sidste uge var jeg i Bjerringbro for at holde foredrag for en stor gruppe kvinder ansat på Grundfos om netop dette: At bringe drømme på vinger. Der er så mange, der går med en drøm i maven, men mangler input til, hvordan man kan berede vejen til at føre drømmen ud i livet. Så det giver jeg min version af i mine foredrag, og det vil ligeledes være noget, jeg vil knytte lidt ord til i min nye bog "GARTNERINDEN & LYKKESMEDEN" For hvis vi ikke skulle bruge lidt krudt på at bringe vore drømme på vinger, hvad søren skulle livet så handle om? :)

Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag - håber I nyder snebillederne.

At møde sine egne dæmoner

I går klokken helt ualmindelig bælgmørkt-tidligt stod jeg op (læs: kl. 05.25) for at gøre mig klar til vores 5. optagedag i kulturportræt-reportageserie "Folk i farver. Kunsthåndværker Sigrid Hovmand var vores hovedperson, og Sigrid er bosat på Samsø. Så spændt var jeg - både på at møde Sigrid, som havde fået mange strålende ord med på vejen af folk, der kendte hendes kunsthåndværk, og også på at stifte bekendtskab med Samsø, som jeg aldrig tidligere har haft lejlighed til at gæste.

Da færgen rullede ind i havnen, og min kameramand og jeg bevægede os i bil ind på øen, mærkede jeg det straks i maven. Indtrykkene af den vidunderlige rå natur, der mødte os på vejen, indkørslen i Nordby med det yndige lille gadekær, de velholdte bindingsværkshuse og det gamle missionshus, som vores hovedperson boede i, med dets smukke sprossede ruder, fritlagte bjælker i stuerne, ophængte håndtegnede skitser, keramiske frembringelser overalt i værkstedet i alle stadier af tilblivelsen og færdige, smukke skåle og bageforme i køkkenet. Inspirerende!

I løbet af dagen fik vi foldet en ildsjæl ud, der brænder for sit pottemagerfag. Vi fik afdækket, hvordan det er at være kunstner og bo på en ø. "Når man bor på en ø, skal man kunne trives i sit eget selskab", sagde præsten, som vi mødte til en snak om en dåbsstage, Sigrid Hovmand har lavet til de samsøske kirker. "Det er ikke som at bo i en ørken, når man bor på en ø, men man kan ikke flygte fra sine egne dæmoner. Alle kender hinanden her, og man kan ikke bare fortone sig i mængden. Før eller side vil det stille liv på en ø og manglen på den sitren og den til tider hektiske puls, der er i en storby, gøre, at man konfronteres med sig selv og alt, hvad man rummer og bærer på. Så hvis man ikke er beredt på det møde, kan det være svært at falde til på en ø", fortsatte han. Spændende tanker. Måske var det netop roen og den meditative tilstand, jeg næsten kom i, da jeg ankom til øen, der virkede så tiltalende. Som forfatter tilbringer man jo meget tid alene, og den fordybelse, der er mulig at finde dér, er væsentlig for, at jeg selv trives som menneske. Jeg nyder de udadvendte projekter, at samarbejde og være, hvor pulsen slår. Men kun i perioder. For fordybelsen, roen og tiden alene foran tastaturet eller med kameraet om halsen ude i naturen eller andre billedskønne steder er også utrolig værdifuld. Måske kan mange af jer nikke genkendende til behovet om at være lidt til stede i begge verdener. Det er dér, der bliver balance i tilværelsen for mig.

Dagene stryger afsted for tiden og min tid til at ramme bloggen er desværre lidt knap. Det bliver bedre de næste små 14 dage, hvor vi holder et lille break i optagelserne, da min kameramand er bortrejst. Jeg glæder ig til at slå lidt flere streger til min næste bog, som nu har fået sin endelige titel: "GARTNERINDEN & LYKKESMEDEN" med  undertitlen "om at opdyrke livets muligheder og skabe sin egen lykke". Det bliver en spændende færd at drage på og et inspirerende projekt at folde ud i billeder og tekst. Satser på, at bogen er klar til udgivelse til oktober/november.

Vi er på vej ud at male i vores nye hus. Rigtig god søndag til jer.

Så blev vinderen fundet :-)

Kære alle sammen.

Så er klokken 20 og "Random.org" har hjulpet mig med at trække en vinder i anledning af, at vi nu er mere end 500 medlemmer herinde. Helt præcist er vi 511 , og det er vel nok dejligt. Tak for at I har sluttet trop alle sammen :-) Vinderen blev nummer 6, og det er Louise E. Stort tillykke! I morgen skal jeg optage endnu et program i kultur-reportagerækken,"Folk i farver", som jeg er programvært og -tilrettelægger på, så på onsdag vil jeg skynde mig at signere en "Spiloppe" og slå et smut omkring posthuset til dig med den. Håber du bliver rigtig glad for den.

Måtte nogen af jer have tænkt lidt over, hvilke områder af jeres familieliv, I kunne have brug for lidt inspiration til i forbindelse med en række temabøger, jeg overvejer at skabe med start her i 2012, så skriv endelig dine forslag herinde. Måske kommer netop din idé med, og så kvitterer jeg gladeligt med et signeret eksemplar af bogen, når den kommer på gaden. Måske måtte der ligefrem være nogen af jer, der har lyst til at være involveret i projekterne som bidragsydere lidt på sidelinien. Det ville også være dejligt og inspirerende.

Rigtig dejlig aften!

500 medlemmer på siforellana.dk - "Spiloppe-vinder" kåres i aften kl. 20

Sikken glædelig begivenhed - så rundede vi 500 medlemmer herinde på siforellana.dk :-) Wow, det er mange! I aften klokken 20 trækker jeg en vinder af en signeret "Spiloppe". Hvis du endnu ikke er medlem, så skynd dig at melde dig til forinden. Så deltager du også i konkurrencen.

Selv er jeg netop kommet hjem fra pressemøde på TV2 Østjylland, hvor stationens nye kanal, dens nye programmer, værter m.v. blev præsenteret af direktør Peter Kramer og hans team. Nu forestår en masse koordinering og tilrettelæggelse af morgendagens og torsdagens program, som vil folde to nye kunstnerprofiler ud: keramiker Signe Kähler (6. generation af Kählerfamilien, der bl.a. indtænker sin dybfølte interesse for nordisk mytologi ind i sin keramik) og pottemager Sigrid Hovmand (bosat på Samsø og udrustet med et hjerte, der banker for det gamle pottemagerfag og det at skabe).

På genhør i aften og rigtig god dag så længe :)

Tanker midt i penselstrøgene

Her i weekenden er vi krøbet i malertøjet og har svunget penslen i det hus, vi flytter ind i i vinterferien, fra formiddag til sen eftermiddag. En god flok af børnene og deres venner er kaldt ind til opgaven, og de hænger i til rytmerne af de seneste hits på deres medbragte Iphonedrevne anlæg. Der er nogen kvinder (og især mænd), der er ørne til sådanne opgaver. Dem beundrer jeg, og jeg kan desværre ikke indskrive mig selv iblandt dem. Min tålmodighed sættes i den grad på prøve, og jeg synes, resultaterne indfinder sig alt for langsomt. Så som i så mange andre situationer, hvor mekaniske handlinger skal udføres (som for eksempel, når jeg luger bede eller støvsuger), nyder jeg at træde ind i, hvad jeg vel bedst kan beskrive som mit "parallelunivers", hvor jeg kan lade konturene af kommende bøger træde tydeligere frem for mit indre øje, få nye idéer, lægge planer for det kommende år osv. Måske kender I det fra jer selv. At sidde i toget uden en bog eller computer, hvor togets rytme er vuggende, tiden er lang og gøremålene få, dér er det oplagt at lade sig opsluge af tanker og drømme sig lidt væk i spændende nye projekter, muligheder, rejser, initiativer eller lignende. Og ja, det er altså sådanne tankerejser, jeg begiver mig på i disse dage, hvor penselstrøgene glider frem og tilbage, frem og tilbage,

I sær går jeg også tænker lidt over, hvor dejligt det bliver at komme igang med min nye bog omkring 1. marts. Jeg glæder mig til fordybelsen, roen og tiden foran tastaturet. For det er jo her, jeg virkelig befinder mig godt, og er jeg væk fra det for længe, mærker jeg hurtigt længslen. Og så tænker jeg over noget andet, jeg godt kunne bruge lidt hjælp til. Jeg har fået en forespørgsel fra en forhandler af mine bøger på en række temaudgivelser. Det er en spændende opgaver, for mange forskellige vigtige områder kan foldes ud her og gives inspiration til. Prismæssigt vil sådanne bøger kunne ligge på et meget overkommeligt niveau, og det er også en god ting - så kan alle være med. Jeg har en række gode idéer i tankerne, men vil nyde at høre jeres input også. Hvilke temaer kunne I have lyst til at få foldet ud? Jeg vil blive rigtig glad for at høre jeres idéer :)

Skøn dag til jer - nu fløjter gemalen i fløjten. En ny dag med penselstrøg venter.

At tabe kendte kyster af syne

I går var producenten og kameramanden bag TV2 Øsjyllands nye kulturprogramrække og jeg igen på farten - ude at optage program nummer tre. Vores hovedperson var en kvinde ved navn Micha Karlslund, som hele sit voksne liv havde levet med kunsten som altoverskyggende omdrejningspunkt. Hun fik nøjagtig den ild i øjnene, man nogen gange oplever, særligt passionerede mennesker har, når de taler om noget, der for dem opleves som et sandt kald. Micha er primært kendt som glaspuster. Efter i årevis at have arbejdet - og haft held med - at bygge et stærkt ry og navn op indenfor denne kunstretning, lavede hun dog, hvad der bedst kan beskrives som en total kursændring og sprang over i billedkunsten. Så det er dér, hun slår sine kunstneriske folder nu (se bl.a. det øverste billede på dagens indlæg).

Det var en spændende dag i går, og vi fik vendt mange rigtig vedkommende og inspirerende emner, som vi alle som mennesker kan relatere til og bruge som "tankevækkere". Jeg har stadig mit at lære på tv-fronten, og jeg suger til mig af gode råd og prøver efter bedste evne at få alle de nye greb, metoder, interviewteknikker osv. godt ind under huden, så jeg udvikler mig i rollen. I mødet med Micha kom jeg til at tænke på dét at lytte til sit hjerte og ikke bare følge den retning i livet, omverdenen forventer af én. Micha følte en nødvendighed af at udforske og folde sine talenter ud som billedkunstner og måtte derfor forlade glaspusteriet til trods for den anerkendelse, hun havde opbygget her. "Men stilstand er jo det samme som afvikling", konkluderede hun og vi i fællesskab, da vi sad og fik én af Michas hjemmebagte boller og en kop kaffe midt på dagen i hendes atelier. "Man opdager ingen nye verdensdele uden at have modet til at tabe kendte kyster af syne", stod der på en håndskreven lap på Michas opslagstavle, et citat af André Gide (fransk forfatter). Se, det er noget, vi vist alle kan have godt af at tænke over fra tid til anden.

Rigtig dejlig lørdag.

Frihed i sit arbejdsliv - en gave eller en udfordring

Uhh, det har været en kold dag i dag. Det har regnet og været koldt på den dér fugtigkolde måde, der bare går gennem marv og ben. Dagen har budt på flere forskellige møder og opgaver ude af huset. Blandt andet har jeg været nede i Liné Thordarsons atmosfærefyldte atelier på havnen i Århus og få skudt pressefotos til den nye hjemmeside, TV2 Østjylland er ved at lave til kulturprogramrækken "Folk i farver". Og nu, hvor mørket er ved at falde på og jeg er godt hjemme igen, buldrer ovnen og en duft af hjemmebagte kardemommeboller spreder sig. At komme hjem i varmen og kunne folde hænderne om et krus dampende te og en nysmurt hjemmebagt bolle, det elsker jeg.

Dagen i dag har ellers stået i programtilrettelæggelsens tegn. Det er jo en ny opgave for mig at lave såkaldte "story boards" (sådan en slags skitse over, hvordan et program skal komponeres, hvilke scener, der skal indgå osv.), og da jeg gerne vil gøre det godt, lægger jeg en del kræfter i arbejdet. Man kommer jo sjældent sovende til at at lære et nyt område, nye procedurer, metoder og virkemidler at kende, men hold da op, hvor lærer man til gengæld hurtigt og meget, når produktionstempoet er højt. Og det er jo en fornøjelse. Altid spændende at forsyne sin værktøjskasse med nye redskaber og sin kuffert med et nyt sæt erfaringer. Og efter nu at have skudt to programmer ud af de 12, synes jeg da også allerede, at jeg føler mig langt bedre hjemme og mere afslappet foran kameraet. Så det er godt at opleve.

Jeg har gået og tænkt lidt over en ting. Flere af de kunstneriske hovedpersoner, jeg har snakket med i forbindelse med research og tilrettelæggelse af programmerne, har nemlig uafhængigt af hinanden forholdt sig til den frihed, der hører med til et liv som kunstner. "Den frihed, vi kunstnere oplever, kan jo være rigtig svær at forvalte", var der én, der sagde. "Det kræver en utrolig selvdisciplin at skabe og få disponeret sin tid hensigtsmæssigt, og det kan sørme godt være en udfordring". Og ja, det kan jeg sagtens forstå. Når hverdagen og de daglige opgaver ikke er sat i system, som den og de jo ofte er i et lønmodtagerjob, så kan den frihed, der hører med til et liv som selvstændig, være en svær størrelse. "Jeg elsker den frihed, der hører med at være kunstner", sagde en anden af de kunstneriske hovedpersoner så et par dage senere over telefonen, og kastede således en helt anden vinkel ind over temaet. "Den giver jeg aldrig køb på igen, hvis jeg overhovedet kan undgå det. Tænk hvilken frihed, man har over, hvad man bruger sin tid på! Har jeg lyst til at tage et par dage afsted til Berlin for at søge inspiration, så gør jeg det. Og har jeg lyst til at arbejde sent en aften og til gengæld hente mine unger tidligt efter skole dagen efter, ja så gør jeg bare det. Friheden, den betyder utrolig meget for mig", afsluttede hun.

Tja, friheden som selvstændig, den har jeg også selv tænkt meget over i mit liv som forfatter og forlægger. Med i alt fem børn på matriklen hver anden uge, er den frihed, der hører med til mit professionelle virke, uvurderlig. Den har jeg ikke haft i de år, jeg var ansat i faste stillinger i kulturlivet. Jeg har nydt mine år på den kulturelle arena. Ingen tvivl om det. Det har været rigtig spændende, sjove og lærerige år, som jeg tænker tilbage på med stor glæde og taknemmelighed. Den frihed, jeg oplever nu, er dog umådelig værdifuld for mig. Det er dog ikke på ethvert tidspunkt i ens liv, at man er klar til at tage springet ud i et liv som selvstændig. Det kræver en klar vision, en målrettethed og handlekraft, jeg ikke havde som ung. Så jeg tog springet, da jeg mærkede, at jeg ikke kunne udsætte drømmen længere, og da jeg følte, at det fundament, jeg havde skabt for at kunne tage springet, var godt på plads. Og timingen viste sig at være rigtig. Gudskelov :)

I morgen aften skal jeg til Bjerringbro og holde foredrag om netop at "bringe drømme på vinger" for en større gruppe erhvervskvinder. Det er jo som sagt ikke noget, man bare gør, og måtte jeg kunne dele ud af mine erfaringer og give næring til andre menneskers drømme og planer om et liv, der indfrier projekter, de føler dybt for, så gør jeg meget gerne det. Og det er blandt andet det, jeg har til hensigt i morgen. Spændende. Jeg glæder mig.

Rigtig god aften.

Tv og kultur i kalenderen

Der er godt gang i mit nye liv som tv-programtilrettelægger og programvært i denne tid. 1. marts rykker jeg igen tilbage til skriveværkstedet og kaster mig over arbejdet med min nye bog, men her i januar og februar står der "tv" og "kultur" henover kalendersiderne. I dag lod jeg mig interviewe til Århus Stiftstidende og på onsdag skal vi have skudt pressefotos i et atelier på havnen. I denne uge har vi på programmet at følge i hælene på en kendt østjysk filmskaber, der brænder for sin metier og har den utraditionelle, skæve og originale tilgang til livet, der gør personligheder i den kreative branche så inspirerende at være sammen med. Masser af tanker blev vakt ved mødet med skulptør Liné Ringtved Thordarson i fredags, og hvis du ikke allerede er bekendt med hendes, efter min mening, bragende skønne skulpturer, så kan du lige klikke ind her og få en lille forsmag. Billedt på dagens indlæg er fra Linés hjemmeside.

At undre sig - læs mit indlæg

Forandring skabes sjældent uden forundring. Undrer du dig? Hvis ja, så har vi noget til fælles, for undren har til alle tider været en del af mit liv - både som barn og voksen. I denne uge har min blog-kollega Lene Nygaard, der til daglig er udviklingschef hos Illums Bolighus, haft Undren på programmet på sin blog www.designermor.dk. Hun har spurgt det medsøsterpanel, jeg har fornøjelsen af at være en del af, hvad vi hver især har undret os over i 2011 - bare én ting, som har vakt undren samt en forklaring på, hvorfor det har fremkaldt denne undren. Hvis du har lyst til at læse mit svar, kan du klikke her. Og måtte du have lyst til at få emnet foldet lidt ud og læse hele medsøsterpanelets bidrag, kan du se alle fem her.

Jeg vil lige nævne, at det mindfulness-retreat på Mallorca, jeg omtaler i mit indlæg på, vil blive foldet ud i tekst og billeder i ét af de kommende numre af månedsmagasinet Fit Livng. Jeg skriver lige på bloggen, hvornår det kommer med :-)

Og så vil jeg lige kort fortælle, at det går derudaf i mit nye virke som programvært. Vi har nu skudt to programmer - det seneste i går - og selvom dagene er lange og jeg synes, at jeg bombarderes med indtryk og ny lænring om journalistiske spørgeteknikker, dramaturgiske finurligheder, story boards osv., så er det rigtig spændende og sjovt at være en del af. Det er nogle livstykker uden lige, vi er ude at følge en dags tid, og jeg suger til mig af ny viden og inspirerende idéer, tanker og oplevelser. Den 23. januar skal jeg til pressemøde på TV2 Østjylland, så i næste uge skal vi have skudt pressefotos, så der kan komme lidt omtale ud i en husstandsomdelt avis og i andre velegnede medier. Alt sammen meget spændende.

Jeg er håbløst bagud på mailfronten, og det beklager jeg. Jeg vil allersnarest muligt finde en dag, hvor jeg kan tage fat om hele bunken og sende jer, der har glædet mig med en hilsen et svar. Tak for alle de mails, jeg har modtaget - de glæder og alle bliver læst. Omfanget er dog efterhånden rigtig stort, så hav lidt tålmodighed med mig :)

Rigtig dejlig dag.

En sand vinter-eleksir af en suppe

Kære alle

Efter mange dage med nærmest lidt dagbogslignende beretninger må det være tid til en dejlig opskrift :) Denne suppe er på vores eget menukort i aften, og den glæder jeg mig til at nyde en god portion af. Den er fyldt af styrkende krydderier, er fyrig med sit indhold af chili og ingefær, er lækker med sine sprøde bønnespirer og al dente kogte grøntsager, og så elsker jeg bare frisk koriander - en krydderurt, som er meget anvendt i det asiatiske køkken, og som altid er blevet budt særdeles velkommen af mine smagsløg. Titlen på suppen har min mellemste søn fundet på. Den er egentlig skabt en forårsdag, hvor alting piblede op af jorden - deraf navnet. Dog har den næsten også en spirende virkning på én - en rigtig vintereleksir, der jager forkølelser på flugt og giver god varme i hele systemet.

Opskriften er fra Rollinger & roulader. Håber I må have fået lyst til at lave den hjemme i jeres eget køkken :-) Skøn appetit og dejlig aften.

Den spirende suppe
6-8 pers.

2 fed finthakket hvidløg
2 spsk finthakket frisk ingefær
3 spsk sort chilipasta
1 citrongræs i store stykker (der fiskes op igen, når suppen er færdig)
1 tsk sambal oelek

450 g kyllingefilet i strimler
2 store håndfulde fine haricot verts
3 forårsløg (eller en porre) i strimler
1 løg i tern
1 rød peber i tern

11/2 liter kyllingefond (eller 11/2 liter vand og 3 hønsebouillonterninger)
10 halverede, aromatiske cherrytomater
3 spsk finthakket frisk koriander

250 g mellemtykke æggenudler

Pynt
100 g bønnespirer

2 spsk grofthakket frisk koriander (eller fintsnittet babyspinat)

evt. en god håndfuld grofthakkede letristede, usaltede cashewnødder

Opvarm lidt olie i en stor gryde og steg hvidløg, ingefær, chilipasta, citrongræs og sambal oelek heri et øjeblik. Skær kyllingefileterne i strimler og lad dem stege med i 6-8 minutter. Tilsæt nippede haricot verts, der er skåret i ca. 3 cm lange stave med skæve snit samt forårsløg, løg og rød peberfrugt. Tilsæt kyllingefonden, de halverede cherrytomater samt den friske koriander. Lad suppen simre i 15 minutter for svag varme. Kog imens nudlerne i ca. 5 minutter. Tilsæt de kogte nudler og server suppen straks i dine flotteste dybe tallerkener og pynt med bønnespirer, frisk koriander og evt. et drys hakkede, usaltede cashewnødder, der lige er vendt på en tør pande.


TIp
Vil du give suppen et yderligere velsmagende og dekorativt løft, kan du tilsætte en god håndfuld pillede tigerrejer. De smukke røde rejer ser indbydende ud blandt alt det grønne i suppen, og hvis du, som jeg, elsker rejer, så tager dette lille tip kegler – også hvis du bruger suppen til gæstemad.

Debut som studievært

Så kom jeg i mål efter en spændende start på mit nye virke som studievært på TV2 Østjylland. Sneen dalede sagte i morges, da jeg trådte ud af hoveddøren, og jeg var fuld af spændt forventning i forhold til min nye opgave. Drevne kræfter er med i redaktionen, og jeg tør ellers love for, at jeg har lært meget i dag. Skønt at arbejde med så erfarne folk indenfor branchen og spændende og sjovt at folde en "fortælling" ud indenfor et helt nyt medie. Min hjemmebane er jo litteraturen, og jeg erfarede da også i løbet af dagen, at mange af de dramaturgiske greb, jeg gør brug af dér, med små justeringer og metodiske tilpasninger kan overføres til tv.

Det var en vaskeægte ildsjæl, vi mødte i dag. Endnu vil jeg ikke afsløre hvem, men det skal jeg nok gøre, når tiden er moden. Vi har fulgt kunstneren fra morgenstunden og henpå eftermiddagn og været med en god håndfuld steder, hvor spændende møder har fundet sted, opgaver er blevet løst og kunstneren personlighed og dybfølte engagement i kunsten er kommet til udtryk.

Nu glæder jeg mig til på fredag, hvor vi igen skal ud at møde en farverig person. Jeg skal ud at besøge hele 12 personer i løbet af programrækken, der til sammen dækker en bred palette af kunstarter og kreative professioner. Forestil jer lige, hvor inspirerende en rejse, der venter, i mødet med alle disse ildsjæle. Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig og det giver et ordentligt læs inspiration, energi og tankestof, som jeg ser frem til at dele med jer her på bloggen.

Håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år. Skriv endelig løs herinde, hvis I har noget på hjerte. Bloggen lever først for alvor, når flere stemmer kommer til orde, og jeg nyder sådan at høre fra jer.

Ps. Billedet på dagens indlæg er et billede fra "Rollinger & roulader" og har derfor intet med mine optagelser i dag at gøre. Vi har dog skudt en hel del af scenerne til "Folk i farver" i netop samme kvarter i Århus, som ovennævnte billede er skudt: Det århusianske latinerkvarter. Så derfor fik det lige lov at komme på i dag i mangel af et skud fra selve dagen.

Når modet slår til - eller vakler

"Hvo intet vover, intet vinder", siger man. Og hvor har jeg ofte gjort mig den tanke selv, når jeg stod overfor en spændende udfordring, som pirrede min nysgerrighed og lyst til at hæve overlæggeren lidt, men som samtidig vakte en lille frygt: Kan jeg nu leve op til det? Kan jeg indfri mine egne og min omverdens forventninger her?

Det er min erfaring, at livet let kan opleves lidt farveløst og energiforladt, hvis man aldrig vover pelsen og rykker ud af komfortzonen for en stund. Lidt adrenalin i kroppen i ny og næ rusker efter min mening godt liv i ens engagement, præstationsglæde og følelse af at gøre noget aktivt for at udvikle sig, rykke lidt på sine grænser, udfordre sig selv. Og det betragter jeg nærmest som en forpligtelse som menneske. I hvert fald er det noget, jeg for længe siden har forpligtet mig til. Fra tid til anden skal jeg mønstre mod til at kaste mig ud i projekter, jeg oplever fordrer lidt ekstra af mig at realisere, for erfaring viser jo, at jeg - ligesom lang de fleste andre, der tager springet - slipper levende fra det og måske ovenikøbet har glæden af at "vokse lidt", når missionen er fuldført.

I går havde jeg fornøjelsen af at se den nye Dirch Passer film med en blændende Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som hele Danmarks legendariske revykonge. En fremragende film. Intet mindre. En film jeg nok ikke umiddelbart ville have set, hvis det ikke var for lovprisningerne fra såvel anmeldelser som nære familiemedlemmer. Filmen skildrer en mand med et sjældent stort talent. En mand som gennem sit liv bades i beundring, en mand, publikum elsker og ikke kan få nok af. En mand, der gennem hele sit liv stræber efter at leve op til sin omverdens forventninger, ambitioner og ønsker om at opleve den forløsning, latteren vækker. Hvad der slår mig er dog Dirch Passers hjerteskærende frygt for ikke at kunne indfri sit publikums forventninger, frygt for at blive en fiasko, frygt for at blive stemplet som talentløs. Alligevel bestiger han gennem hele sit liv scenen i et omfang, de færreste ville have formået. Han overskrider sig selv og sin egen frygt, men svigtende selvtillid og selvværd var en følgesvend for ham hele livet igennem. Om det er beundringsværdigt at fastholde en karriere indenfor en branche, der næsten til sidst tager livet af én, fordi den volder så mange psykiske kvaler kan diskuteres. Jeg må dog indrømme, at jeg undervejs i filmen sad med et naivt håb ( jeg er jo bekendt med komikerens liv og skæbne, og ved, at han døde på scenen), at han omsider ville lytte til sig selv og opfylde sine egne behov for at være mere med sin familie og måske endda justere lidt på sin karrierevej. Men hvor er det svært, når omverdenen udråber én til en komisk begavelse af karat, som næsten bærer på en forpligtelse til at folde sit talent ud til glæde og gavn for sine medmennesker.

Filmen fik mig til at reflektere over, hvor lidt man tit kender til sine medmenneskers personlige udfordringer i forhold til et meget offentligt og udadvendt virke. Skuespillere, der må krydse floder og oceaner for at lære at tackle sceneskræk, koncernchefer, der sover dårligt om natten inden store taler til medarbejderstaben eller pressen, politikere, der frygter at bestige talerstolene eller lignende. Tit virker de jo som skabt til opgaven, når de "er på", og man tænker, at "nogen kan det altså bare og andre ikke, og nogen gør det bare helt naturligt og med ro i sindet, men andre oplever modet vakle". Tja, langt de fleste har måttet arbejde med præstationsangsten, overvinde sig selv og frygten for at fejle, før de opnåede den sikkerhed og overbevisningskraft, de sidenhen udviser. Hvad der er vigtigt, oplever jeg, er at tage et skridt ad gangen, og således hele tiden flytte sig. Enhver lang distance starter med det første skridt, og det er således, man oplever succes, udvikling og dygtiggørelse på den faglige arena.

I morgen skal jeg skyde det første program i udsendelsesrækken Folk i farver. Det er én af mine udfordringer i 2012. Jeg glæder mig til den, og sommerfuglene basker lige så meget med vingerne, som jeg ønsker og forventer. I hører fra mig, når dagen er gået på hæld og programmet skudt.

Rigtig dejlig aften.

I øvrigt giver jeg Dirch filmen 6 stjerner - se den, hvis du ikke allerede har gjort det :)

Studievært på ny kulturprogramrække på TV2 Østjylland

Så er det tid til at knytte lidt flere ord på, hvad det var for en spændende casting, jeg blev inviteret til i midten af december. Det var i forbindelse med TV2 Østjyllands søgning efter en studievært til en ny kulturprogramrække, der lanceres på stationens nye kanal pr. 1. februar. Programrækken præsenteres under titlen Folk i farver og er en helt ny serie, som angriber kulturlivet fra flanken. Det sker i 12 portrætagtige reportageprogrammer, som i hvert afsnit introducerer en udøvende kunstner fra Østjylland.
Kunstneren er ikke kun valgt på grund af sin kunnen – men også på baggrund af sit engagement, udadvendthed, livslyst, humor og evne til at sætte kulør på hverdagen. Med Folk i Farver er det ambitionen at skabe levende nærbilleder af malere, billedhuggere, grafikere, skuespillere, instruktører. filmfolk, installationskunstnere, forfattere, musikere – klassiske og rytmiske – dansere, keramikere, poeter og andre af kulturlivets aktører.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kaste mig over den nye spændende udfordring, og det bliver dejligt at tage en afstikker fra arbejdet i forlaget og skriveværkstedet til den kulturelle arena, som jeg har haft så stor fornøjelse af at slå mine folder på i tolv år som marketingchef for Århus Festuge og arrangementchef på ARoS Aarhus Kunstmuseum . På mandag skal vi skyde "piloten", som den første udsendelse i rækken kaldes. Det bliver en spændende dag, som jeg ser frem til at berette mere om, når den er godt tilendebragt.

Ps. Billedet på dagens blogindlæg er skudt på ARoS for en lille håndfuld år siden, så det har egentlig ikke noget med min nye udfordring at gøre. Jeg var dengang konferencier og "vært" ved et stort modeshow på museet, så rollen den aften mindede mig lidt om den rolle, jeg har min debut i i næste uge. Spændende. En lille håndfuld sommerfugle basker godt i maven, må jeg indrømme, men hvo intet vover, intet vinder :-)

Rigtig dejlig aften.

En magisk smykkekunstner: Charlotte Wendes

I dag skal I høre en historie om en smykkekunstner, som jeg efterhånden har fulgt i 15 år. Hendes navn er Charlotte Wendes, og hun er ikke alene smykkekunstner, hun er efter min mening også magiker. Siden jeg opdagede Charlottes smykker, har jeg samlet mig en lille kollektion af hendes værker, og hvert smykke spiller en helt særlig rolle for mig. Nogen gange kan man ikke forklare, hvorfor nogle ting vækker en helt særlig følelse i én, fremkalder en stemning og måske påminder én om vigtige værdier, man glædes over at holde i hævd. Det gør Charlottes smykker for mig. Jeg oplever, at de på fineste vis fremhæver og understreger noget i min personlighed, som jeg glæder mig over at kunne vise frem på den smukke måde, Charlotte gør det muligt. Charlottes hjerte banker stærkt for at skabe smykker, der "komplementerer den skønhed og udstråling, folk i forvejen besidder". "Smykkerne lever", skriver hun. "De bliver skabt unikke, udvikler sig gennem årene og får sin egen sjæl. På hver sin måde fortæller de et lille stykke historie om stor kærlighed eller livets store begivenheder".

Om halsen bærer jeg ofte et kors med en funklende lyseblå sten, på min venstre ringfinger en kærlighedsring fra min mand og mine ører kunne jeg juleaften pryde med de smukkeste Tinkerbell ørenringe (se billedet). Ja, det er faktisk rigtigt. Sådan hedder de.

Charlotte har nemlig på forunderligste vis valgt at kalde sin helt nye kollektion for Tinkerbell - nøjagtig som jeg har valgt at døbe mit forlag TInkerbell Books. Vi har begge et helt særligt forhold til den lille alf i Peter Pan universet, der trods sin lille størrelse, formår at sprede lidt tryllestøv, få folk til flyve og få folk til at se deres liv fra et andet perspektiv. Således yder hun måske sit lille bidrag til, at mennesker omkring hende bliver lidt klogere på sig selv og opnår glæde, ro og større dybde herved.

Hvis du en dag kommer forbi én af følgende forhandlere - Ole Lynggaard i Hellerup eller Ordrup eller Pigen og Diamanten på Frederiksberg - kan du jo lige kigge ind og se Charlottes værker.  Du kan også opleve dem på hendes egen hjemmeside. Måske vækker de ligeså meget genklang, beundring og glæde hos dig, som de gør hos mig. Tak for alt det hjerteblod, jeg oplever, du har investeret i hvert og et af de smykker jeg bærer fra din hånd, Charlotte. Du gør en forskel. Jeg ønsker dig alt det bedste med din nye smukke kollektion i det nye år :)

Ps. Jeg har ikke glemt mit løfte fra i går om at fortælle lidt mere om det tv-program, jeg har fornøjelsen af at være blevet studievært på. Jeg skal lige have nogle ting clearet med redaktionen, før jeg kan indvie jer i planerne. Så jeg afventer deres tilbagemelding og vender tilbage med lidt flere ord herom senere. Rigtig dejlig dag til jer alle

Optaget i "medsøsterpanel" på ny blog

Lige før året gik på hæld takkede jeg ja til en rigtig sjov og spændende opgave om at medvirke i et såkaldt "medsøsterpanel" på bloggen designermor.dk. Kvinden bag bloggen er en gæv og foretagsom kvinde ved navn Lene Nygaard, som jeg har haft fornøjelsen af at krydse spor med, da jeg sad som marketingchef på Århus Festuge og hun sad i en tilsvarende funktion i virksomheden BoConcept. Lene repræsenterede BoConcept i deres egenskab af sponsor og jeg Festugen som den sponsorede part. Det var et meget givende, sjovt og kreativt samarbejde, som kastede en masse godt af sig for os begge og vore respektive arbejdspladser. Lene og jeg har sidenhen holdt kontakten, og senest har vi samarbejdet omkring et arrangement omkring min bog i hendes nye regi: Illums Bolighus.

Og ja, nu har Lene altså bragt et nyt inspirerende projekt på vinger. Hun har stiftet bloggen designermor.dk, og hvis du ikke allerede kender den, kan jeg varmt anbefale at gæste hendes univers. Lene præsenterer selv sin blog således:

"Designermor.dk er en blog, der arbejder med små og store sager relateret til tidens kvindelige folkesyndrom: krydsfeltet mellem overskudsmor, altid-skønne-kæreste og chefkarrieren samt en stribe forventninger til sig selv. For: hvornår er man mon veldesignet nok? Samtidig har bloggen et twist af design, da jeg gennem flere år har været omgivet af design, designere og designentusiaster. Udover at arbejde med design(ere), deler jeg også seng, barn og bil med en grafisk én af slagsen".

Bloggens indhold krydres og varieres desuden ved, at Lene jævnligt kaster et spørgsmål ud til sit "medsøsterpanel", som derefter kommer med sit bud på et svar. I december svarede jeg på Lenes første spørgsmål, som tog sit udgangspunkt i et emne, Lene ofte selv tænker på og diskuterer med sine veninder, mødregruppe eller bedre halvdel. Nemlig: Hvordan har rollen som mor påvirket dine karriereplaner? Hvis du klikker her, kan du læse én eller flere af de panelets svar. Og lige for et øjeblik siden har jeg netop sendt hende mit svar nummer 2, som handler om at undre sig. Mit og de øvrige medsøstres svar på dette tema præsenteres på designermor.dk meget snart. Så kig gerne forbi, hvis du har interesse i at lytte lidt med :-)

Rigtig dejlig aften. I morgen vil jeg fortælle om, hvad det er for en studieværtrolle, jeg har vovet pelsen og takket ja til her i det nye år :)

Nye bøger på vej fra Tinkerbell Books

Tak for jeres  dejlige feedback og nyttige kommentarer på mit indlæg fra i går om min kommende bog. Til jer, der ser frem til storbysrejsebogen og "Slyngler & stanglakrids" (efterfølgeren til Spilopper & stjerneskud), kan jeg fortælle, at jeg er i fuld gang med begge. Det er store bøger og de tager lidt tid at skrive, fordi de forudsætter en hel del rejseaktivitet (som jeg naturligvis glæder mig meget til), og samtidig kræver, at jeg er på pletten med kameraet om halsen i den hensigt at dække et helt års gang, så alle årstider kan være repræsenteret fotomæssigt i sidstnævnte bog. Så de tager lidt tid at lave, og gryden er sat i kog i forhold til dem begge i skriveværkstedet. En anden bog er såmænd også på listen over kommende udgivelser. Den skriver jeg sammen med min bedre halvdel, og den glæder jeg mig til også at løfte sløret for, når tiden er moden. Vi er i midt i en spændende konceptudviklingsfase lige pt., og forestiller os, at bogen med lidt flid og held er klar til udgivelse i 3. kvartal af 2013. Den kommer til at folde et inspirerende univers ud med fokus på mad, livsstil, livssituationer, hverdagsliv, weekendliv, familieliv, venneliv, singleliv, kæresteliv osv., og vil i såvel form som indhold byde på nytænkning og fornyelse, for det er jo i arbejdet med at bibringe bogbranchen noget nyt, at det for alvor er sjovt at skabe bøger.

LIge pt. går jeg og overvejer at sige ja til at levere tekst og billeder til en artikel til et af landets store livsstilsmagasiner med en personlig beretning om min mindfulness-rejse til Mallorca. Det er derfor, jeg har valgt de billeder, jeg har på dagens indlæg. Med mig hjem fra turen havde jeg nemlig et helt fyldt CF-kort med de skønneste, mest stemningsfulde billeder fra klostret, de vidunderlige omgivelser, Palma m.v., som i givet fald, jeg siger ja, vil blive foldet ud i artiklen. Såfremt jeg vælger at sige ja til opgaven - er ved at tilrettelægge mit program for de kommende måneder, der allerede er fyldt med nye udfordringer og projekter, jeg glæder mig rigtig meget til - melder jeg det lige ud på bloggen :)

Mon også I er godt igang med at lægge lidt planer for 2012? Et ntyårsskifte er jo så god en anledning til lige at tage hverdagen og sine prioriteringer i øjesyn, og lige tage en vurdering af, om noget med fordel kan skrues lidt op og ned for, om nye initiatver med fordel kan inviteres ind i programmet, gamle vaner udskiftes af nye osv. Skriv endelig og fortæl, hvad du har af planer. Det kunne være spændende at høre om :)

Styrer du din tid - eller styrer den dig?

"Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre. Der er så langt til juleaften, der er et helt år til en fødselsdag, der er evigt langt til sommerferien. Siden flyver tiden hurtigere og hurtigere af sted; det har næsten lige været sommer, så bliver det nytår igen og igen og igen."

Sådan indledte Dronning Margrethe sin nytårstale i år, og som så ofte før, satte hendes ord og betragtninger gang i mine tanker. At hun på mange måder rammer hovedet på sømmet i sin beskrivelse af, hvordan vi som hhv. børn og voksne oplever tidens gang, er vi nok mange, der kan nikke genkendende til. Som barn erindrer jeg, hvordan juleaften føltes aaaalenlang. Tiden fra jeg slog øjnene op om morgenen fuld af den helt særlige forventning, spændthed og barnlige begejstring, som kun få dage om året kunne fremkalde, til jeg atter lå i min seng, lykkelig ovenpå al den glæde, skønne mad, søgningen efter mandlen i risalamanden, dansen om juletræet, gaveopbakning, konfektspisning osv., ja, den føltes som om, den varede en halv evighed. Og nu! Ja, nu - i  min egenskab af voksen - har jeg al bevidsthed rettet mod at nyde dagen i fulde drag, suge al glæde ud af hvert minut, nyde børnenes forventning, duftene i køkkenet, tiden med min mand og min familie osv., men alligevel stryger dagen afsted som varede den ikke længere end et knips med fingrene. Mærkeligt! Tankevækkende! Hvorfor er det mon sådan?

De seneste dage, hvor jeg har tilladt mig at holde lidt ferie langt væk fra computeren og med sløve morgener, lange gåture, gode film på fjernsynet om aftenen osv., har jeg tænkt lidt over det. Jeg tror nøglen til forståelsen skal hentes i forskellen på børns og voksnes livserfaring, nysgerrighed, udforskningslyst, vanetænkning, autopilot-tendens osv. For yngre børn er livet hver morgen, de vågner, vedvarende en gåde; de betræder et uopdaget land og giver sig i kast med at udforske det med en rygsæk på ryggen, der fortrinsvis er pakket med nysgerrighed, vovemod og eventyrblod. De suger til sig af ny læring, der skal integreres, fordøjes, bearbejdes og sorteres, og det fordrer nærvær, opmærksomhed og en stærk bevidsthed om alt, hvad der sker omkring barnet. Vi voksne, derimod, har levet så længe, så vi har prøvet det meste - i hvert fald, hvis vi som de fleste stille og roligt har ladet os opsluge af faste rutiner. Mange af os bevæger os rundt på de samme kvadratkilometer; vi kender den by, vi bor i som vores egen bukselomme og har i årevis  vænnet os til at gøre tingene på én og samme måde. Nu og da tager vi os selv i, at den ene dag minder forbløffende meget om den anden, og ugerne smelter sammen og er svære at adskille. Vi bærer på et stort ansvar som voksne - overfor vores børn, os selv, vores familie, vores arbejdsplads osv. Opgaverne er ofte mange, og derfor kan en vis grad af rutiner og faste rytmer naturligvis ikke undgåes.

Alt dette brydes som med et trylleslag, når vi tager ud at rejse; når vi indtager et nyt og uudforsket sted med  en anden kultur, anden byrindretning, anden historik, et andet klima, butiksliv, sprog, nye dufte, synsoplevelser, ja, et sted, hvor intet ligner det, vi kommer fra. Her bliver vi på mange måder som børn igen - suger til os af alt det nye, lader os inspierere, forundre, overraske, beruse af nye oplevelser. Vi indoptager så mange nye sanseindtryk og får et spejl at holde vores liv og hverdag op imod, der får os til at se nogle ting i et andet lys. Bare tre dage væk fra det vante, plantet i nye rammer, kan give os oplevelsen af at have været på laaang afstand af hverdagen og fået oplevelser ind under huden, der normalt ikke er muligt på tre dage. Døgnene føles som om, de er blevet strukket de tre dage, man har været væk. Hold da op, hvor tiden har føltes lang. Interessant, ikke!

Min tanke er nu, hvordan vi voksne kan overføre nogle af disse rejseoplevelser til vores hverdag? Hvordan kan vi bryde ud af vanetænkningen og de alt for skyklapfremkaldende rutiner? Hvordan får vi fyret godt op om vores nysgerrighed og lyst til at invitere nytænkning og fornyelse ind? Hvordan kan vi skrue lidt på knapperne i vort liv, så vi får løftet vore pligter og opgaver og får hverdagen til at hænge godt sammen, samtidig med, at vi har held med at lirke nærværsskabende stunder samt nye berigende oplevelser og udviklende udfordringer ind, der skaber variation i vort liv, bryder med vanetænkningen, udfordrer os og skærper vores nysgerrighed?

Det kan gøres på rigtig mange måder, og det er blandt andet det, jeg vil sætte fokus på i min kommende bog, som jeg vil påbegynde skriveriet på allerede i denne uge. Jeg har hidtil kaldt den "Musens refugium" som arbejdstitel, da den egentlig handler om at være sit livs egen muse, men samtidig bruge mennesker med andre gaver og færdigheder end vi selv som inspiratorer, spejle og muser til vedvarende at udvikle os, optimere vores lykkefølelse og bruge os selv og vore kompetencer på en meningsfuld måde. Den handler om en gang imellem lige at trække sig tilbage (heraf refugiet) og give sig selv ro og tid til at vende lidt på sin livssituation, gøre op, hvad der i bund og grund er vigtigt for hver af os at fylde livet med for herefter at lægge en plan for at bringe drømmene og ønskerne ud i livet. For det kan lade sig gøre. Det kræver blot en skærpet bevidsthed omkring vigtigheden af selv at sidde ved roret samt en god portion inspiration til, hvordan det kan gøres på de mange forskellige relevante områder af vort liv - forældreskab, kærlighed, arbejdsliv, kost, familie, veninder, motion, træning, indretning, tidsstyring, ferier, nærværsskabende aktiviteter (yoga/meditation/mindfulness), fritid og meget mere. Jeg arbejder også med et par andre titler, deriblandt "Mulighedernes univers", så endnu kan jeg ikke melde den endelige overskrift på bogen ud. Men det gør jeg, så snart jeg måtte have den på plads :)

Hvad siger I til sådan en bog - er det mon én, I oplever kunne tjene jer til inspiration?

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE. Glæder mig til at høre jeres kommentarer, og jeg vil mægtig gerne invitere jer til at byde ind med vinkler, emner, eksempler, tips m.v., som kan blive optaget i bogen og gøre den endnu mere rig på inspiration" :)

Kh.
Sif