#ff28a2

Indlæg fra august 2011

Travlhed før sidste photoshoot i morgen

Det summer i køkkenet, og for lidt siden brummede motoren i min bil, for dér var jeg ude at finde alle de mange ting, der optrådte på min indkøbsseddel, der skal til for at bringe os i mål i morgen. Det er sidste photoshoot, der tages hul på klokken 11. Måske er der liiiiige en allersidste mini-appendix-shoot i næste uge med ungerne, men ellers er vi i mål :))) HURRAAHH, hvor er det bare fantastisk. Ja, jeg burde jo nok vente lidt med at udråbe min begejstring, for vi skal lige igennem dagen i morgen, og listen over retter, bagværk og kreative frembringelser, der skal skydes er temmelig lang og ambitiøs. Trykstart nærmer sig dog med hastige skridt, så nu skal der hænges ekstra i, så deadlinene bliver overholdt og bogen kan rulle ud på boghandlernes hylder til tiden med lancering den 7. november. En vigtig dag her i familien, da det også er Lucas' fødselsdag.

I dag får I lige et lille kig ind i mit aftensmadskapitel, der hedder "Vupti-middage". Dette her er en af mine yndlingsretter, Orellanas coq au vin, og i den udgave, I finder den i i Spilopperne, er den lidt mere "vupti" at frembringe end weekendversionen. Englene synger i begge udgaver, kan jeg vist godt love, så jeg håber, at den også må blive en yndet ret hjemme hos jer.

God dag til jer alle - og nu tilbage til køkkengemakkerne og de buldrende gryder :)

En uhyyyygelig photoshoot

I dag har der bare været skub på programmet. Godt og vel 20 skarpe skud kom i kassen, hvoraf mange af dem er af særdeles gyyyselige karakter. De skal nemlig med i kapitlet "Slip ånderne løs" i Spilopper & stjerneskud. Søren er lige gået med alt sit kamera-udstyr i favnen, og jeg må lige ud og spadsere mig en lille tur og få lidt frisk luft og få rørt bentøjet lidt. Det har været en sjov dag med masser af gang i køkkenet, i spisestuen (som agerer fotostudie) og i haven, hvor min bedre halvdel kom hjem og var med til bl.a. at vise, hvordan man spiller græskar-bowling :) Manden med kameraet på billedet er min mesterfotograf, Søren Gammelmark.

I morgen står den atter på forberedelser i køkken og i hobbyværkstedet, så de aller-allersidste billeder kan komme i hus på torsdag, som bliver en vild dag, for dér skal vi virkelig være effektive, så min layouter, Charlotte Brixen, kan få de sidste billeder over i en fart og få skabt et ligeså skønt visuelt univers til den afsluttende del af bogen, som hun har gjort til den øvrige. Uvurderligt at have så kompetente kræfter på at bringe Spilopperne til verden.

Det glade campingliv

Det er et relativt nyt bekendtskab: Campinglivet. Jeg har til gengæld tabt mit hjerte til det ganske hurtigt. Min kæreste, Jens, har i mange år haft en campingvogn og har taget på skønne, lange rejser med sine børn til mange forskellige lande i Syden. Ofte er vognen blevet plantet lige ned til stranden med kun få meter ud til den største swimmingpool, man kan ønske sig som børn: Havet.

For et par år siden var vi alle sammen - det vil sige Jens og mig og vore fem unger - i Sydfrankrig med campingvognen sammen. Det var lidt af en oplevelse - også for mine sønner, der altid har kørt i bil eller fløjet til vore feriemål, hvor der gerne har ventet os et hotel, som vi har haft vores faste base ved. Denne gang var det helt anderledes, og betingelserne var også nye. Vi købte ind sammen, lavede mad sammen, vaskede op sammen, holdt vores "camp" rydelig sammen - ja, det var virkelig en ferie, hvor sammenhold, nærvær og fælles oplevelser var på dagsordenen. Man skal selvfølgelig lige vænne sig til en ferie, der kræver så meget aktivitet og hvor mange af de daglige gøremål flytter med. Ferie er jo også nogen gange at holde fri fra kødgryderne, fra oprydningen, opvasken osv., men konceptet rummede nu så mange fine elementer, der rystede en ny familie godt sammen og gav følelsen af at "være en del af". Og det var dejligt.

Lige nu holder campingvognen lidt udenfor Århus, og vi bruger den mest som et frirum, hvor vi smutter ud og slapper af, laver lidt mad på grillen midt ude i naturen, går en tur i "eventyrskoven" (ja, det kalder jeg den, for den skov, campingvognen støder lige op til er fuld af skovsøer, forskellige typer graner og træer, magiske lysindfald og stemninger - meget eventyrlig). Vi skulle have været derud i aften, men så begyndte det at regne, så nu bliver vi hjemme i stedet. Jeg har forberedt photo shoot hele dagen i dag, for i morgen og torsdag kommer Søren (min fotograf) for sidste gang, og så skal vi bare have arbejdet, så de allersidste skud kan komme godt i hus.

Rigtig dejlig aften til jer alle.

Hjemme igen - marokkokylling i ovnen

Kære alle

Så er vi godt hjemme igen efter et dejligt døgn på Svinkløv badehotel med leg i klitterne, gåture langs stranden med udsigt til fiskekuttere og dejlig mad i de lyse stuer med kig til havet. Ren balsam fra sjælen. Vi har netop puttet en marokkokyllingeret i ovnen, hvor en parteret kylling svøbes i den skønneste marinade af bl.a. spidskommen, safran, ingefær, papirka, og andet godt. Opskriften præsenteres i "Spilopperne". Den er blevet lidt af en yndlingsret, så jeg glæder mig til at indvie jer i den inden længe.

Rigtig dejlig aften til jer alle :)

Havbrus fra Svinkløv Badehotel

I dag har den stået på sand forkælelse. I to måneder har vi glædet os til et døgn på Svinkløv Badehotel, som vi har haft fornøjelsen af at gæste hver sommer de sidste 8-9 år. Jeg bookede værelset til os på min fødselsdag i juni, og siden har vi talt dagene til, vi skulle afsted. Det er Lise Emborg, der har det skønne hotel bygget i træ med lysegrå lakerede gulve på hele hotellet, hvide vægge og det mest pragtfulde udsigt fra hele den ene langside af hotellet ud mod havet, klitterne og badekåbeklædte skikkelser på vej mod bølgen blå. Måske så du udsendelsen på fjernsynet her til aften om Svinkløv, hvor Lise også var med. Vi er heroppe med gode venner, som en travl hverdag desværre ofte er årsag til, at vi ser alt for lidt. Så det er godt at finde tid til at få slappet dejligt af sammen og opdateret hinanden på sådan en lille tur, og med lidt held skinner solen i morgen, så vi også kan nå en gåtur i Fosdalen, som er det tætteste, vi oplever at være kommet på en dansk udgave af vild urskov. På dagens billede ser du mine sønner med deres gode kammerat, Jonathan, på trappen ude foran badehotellet. Vi var ankommet kort forinden og havde lige nydt lidt frokost på dét tidspunkt, og drengene havde lokket en is ud af os. Så de store smil er fremme.

Sov rigtig dejligt og på genhør i morgen.

Nedtælling til trykstart begyndt

Så er der præcis 1 måned til trykstart. En vild tanke. Bogen tager mere og mere form for hver dag og jeg arbejder for tiden intenst fordybet på udvælgelse af de sidste stemningsbilleder og planlægning af de allersidste photo shoots. De finder sted i starten af næste uge. Og så går det løs. Min layouter, Charlotte Brixen, svinger tryllestaven henover siderne og får det visuelle univers til at folde sig ud i sin helhed, og jeg sidder bi ved skærmen i Århus og giver løbende feedback, sniger lige et ekstra billede ind, flytter lidt rundt og kommer på de allersidste input til små grafiske raffinementer. En på én gang hæsblæsende, intens, nervepirrende, vanvittigt spændende, sjov og skabende proces, der får alle sommerfuglene til at blafre godt og grundigt med vingerne i maven.

I dag om en måned kører jeg ned til Odder og stemmer Narayana Press' dørklokke for at blive taget med ind i de hellige gemakker, hvor trykmaskinerne står. Sidst fik jeg vist selv lov at trykke på den grønne knap. Sådan husker jeg det i hvert fald, men jeg var også en anelse ved siden af mig selv. For det er stort - rigtig stort - at nå til den dag, knappen kan aktiveres og de store maskiner sætter igang med for alvor at bringe bogen det vigtige skridt ud i verden. Nøj, der er nogle sjove hvirvelvinde, der rumsterer rundt nede i maven ved tanken.

RIGTIG fantastisk skøn weekend til jer alle.

Uuuuhyggen nærmer sig

Årets mest uuuuuhyggelige dag nærmer sig med hastige skridt. Der er lidt tid til endnu, men hjemme hos os får årstidens skiften forventningerne til Halloween til at spirre frem hos mine unger. Mon det samme gør sig gældende hjemme hos dig? Det er sjovt som denne tilbagevendende begivenhed har slået rod i Danmark efterhånden. Det er faktisk min oplevelse, at Halloween optræder højere på mange børns lister over yndlingsfester end fastelavn. Al den gys, gru og uhygge, der mærker dagen har da også sit helt eget præg. Det er ikke så tit, vi har en lejlighed til at forholde os til disse sider af tilværelsen og bare give den fuld gas med pynt, kostumer og spiselige indslag, der handler om spindelvæv, genfærd, hekse, troldmænd, djævler, sorte kutter og masser af "uuuuuhh". Hjemme hos os er vi ikke til den alt for kommercielle udgave af begivenheden. Vi synes til gengæld, at det er supersjovt at gå i køkkenet og lave et fad med "Tusneldas sprøde fingre", "Draculas gebis" eller måske en flok "edderkopper, der er oppe på lakridserne". Og har vi tid og lyst til at tromme nogle venner sammen til lidt skræmmende markering af dagen er en omgang "græskarbowling" en skæg aktivtet.

I "Spilopper & stjerneskud" præsenterer jeg et stort Halloween-kapitel" fyldt med inspiration til aktiviteter af både spiselig, kreativ og legebaseret karakter. Håber du vil kunne finde en masse gode input til jeres egne kommende Halloween'er :-)

Skøn dag til jer alle.

Nu kan du sende e-postkort fra Siforellana.dk

Kære alle sammen

Der sker som varslet en række nye tiltag på min blog for tiden i den hensigt at gøre den endnu mere oplevelsesrig, stemningsfuld og involverende for jer, der gæster den fra tid til anden. Jeg har tidligere fortalt om en mand i min branche, jeg har stor respekt for og som løbende beriger mig med skøn inspiration og gode råd om, hvordan man med fordel kan skabe et univers af oplevelser for sine læsere. Det er naturligvis Claus Dalby, og på hans meget indbydende hjemmeside har han en funktion, hvor man kan sende e-postkort ganske gratis og portofrit med nogle hans skønne blomstermotiver på. Jeg prøvede funktionen af og glædede mig meget over, hvor nem og hyggelig den var, for er der noget skønnere end ikke blot at finde tunge, ordrige mails med fakturaer og masser af information fra erhvervspartnere og store organisationer i sin e-postkasse? Hilsnerne fra venner og familie med korte skildringer af livets gang, en status på, hvordan det går og måske ovenikøbet suppleret af et humørfyldt billede - det er da dét, der virkelig er noget ved. Og tit skal der jo faktisk ikke mere end 3-4 sætninger til med et "hej, ville bare lige sige, at du dukkede op i mine tanker...".

Så hvis du måtte have lyst til at sende sådan en hilsen og gøre brug af ét af de motiver, jeg har lagt ind i mit postkort-galleri, så er du altså hjerteligt velkommen. Opskrifterne på de kager, drikke, retter m.v., der optræder på kortene lægger jeg snarest ind i opskriftssamlingen, og så kan din modtager stryge direkte ind og hente den dér, hvis hun/han måtte have lyst til lidt nyt på menukortet.

Rigtig god fornøjelse. Masser af postkort-motiver er i øvrigt på vej. Har blot liiiige en smule at se til med at få gjort Spilopperne helt klar til trykstart om 3 uger. Lidt høj puls, må jeg indrømme, men samtidig et hav af sommerfugle i maven.

Skøn dag til jer - jeg skal et hurtigt smut på torvet om 15 minutter, og jeg glæder mig sådan til det. Bliver altid så glad af at indsnuse alle torvestemningerne og de skønne farver, dufte og indtryk.

Ps. Du finder i øvrigt postkortfunktionen i menubjælken øverst under "send en hilsen" og i højre spalte under "Send et e-postkort".

Æblegodter i massevis

Elsker du også hjemmebagt æbletærte lavet af solmodne haveæbler med al den saft og kraft, sådanne byder på? Det gør jeg i hvert fald. På turen fra København til Århus i sidste weekend bød strækningen på flere æbletræer, end jeg næsten kunne tælle til. Overalt stod de i markskel, langs landevejen, i skovbrynet og andre steder fulde af rødkindede æbler, der var lige til at plukke og gå hjem og forvandle til æblegrød med flækkede, fuldfede vaniljestænger, æbletærter med kanel og måske et drys grofthakkede mandler, bagte æbler med smør, rosiner og måske lidt marcipan og ja, kun fantasien sætter grænser. Så er du ikke så heldig at have et æbletræ i haven (det er jeg nemlig desværre ikke selv lige i øjeblikket), hvor du bor, kan du med stor sandsynlighed være heldig at støve ét op ude i den vilde natur. Selv har jeg en æbletur stående højt på min ønskeliste, så lige så snart, jeg kan se mit snit til det, er jeg afsted med min kurv under armen og forhåbentlig min familie omkring mig. I "Spilopper & stjerneskud" finder du i øvrigt en god portion inspiration til æblegodter - deriblandt en himmelsk applecrumplekage :)

I morgen har torvet åbent her i Århus et stenkast fra, hvor vi bor, og da min dag primært består af arbejde ved computeren i privaten, MÅ jeg bare lige et hurtigt smut op og indsnuse lidt torvestemning og udvælge mig lidt udvalgte lækkerier fra de talrige boder. Glæder mig!

Rigtig dejlig tirsdag til dig :)

Ps. Billedet på dagens indlæg er i øvrigt skudt på vores landsted i Sabro, hvor min kæreste og jeg samt vore i alt 5 unger boede et år af vort liv.

Om bogfamilier og en ny funktion på bloggen

Jeg glæder mig i denne tid... Ja, det gør jeg virkelig. Inden længe får mine tre bøger, der står side om side på boghandlernes hylder som en lille familie, selskab af et familiemedlem mere. Det er sjovt at tænke på, at alle bøgerne i boghandlernes univers er udstyret med hver sin personlighed, hvert sit helt unikke univers med hver sine  stemninger, indtryk og ønsker om at berige og inspirere. Der er skudt så meget hjerteblod i dem alle - nogen nok mere end andre - men alle er de blevet formet og skabt af mennesker, som har noget på hjerte, noget at viderebringe sine medmennesker, nogen som har omsat deres færdigheder, erfaringer og oplevelser til en bog i ord og billeder, der kan tjene til inspiration og glæde for andre. Det er da betagende. Og midt i blandt alle disse spændende bøger, står mine tre, som jeg faktisk stadig må nive mig selv lidt i armen over at se være blevet til. Det er virkelig en drøm, der er bragt på vinger, og det er en kolossal glæde og stolthed for mig at finde dem på hylderne og ikke mindst fuldstændig forunderligt, at de får lov at komme med mennesker hjem og flytte ind i deres bogreoler og blive en del af det liv, der udspiller sig dér. Det er stadig helt magisk for mig.

I dag har jeg fået en ny funktion her på bloggen: Et slideshow, som jeg er virkelig glad for. Det kan være, at I vil se det ændre en lille smule form, for dét, du ser i dag er den første udgave, og jeg har enkelte småønsker til justeringer. Du vil her kunne se skiftende billedserier rotere. Lige nu synes jeg, det er dejligt at lade dig få et kig ind i Spilopper & stjerneskud, så du kan følge lidt med i tilblivelsesprocessen. Andre gange vil det måske være slideshows fra photoshoots, rejser, optrædener eller andet. Jeg håber, du synes om min nye funktion :-)

Rigtig skøn dag til jer alle derude.

Efterår, eftertænksomhed og høst

De seneste par dage har min bedre halvdel og jeg været på familiebesøg syd for København. Besøget ligger i forlængelse af travle dage i storbyens pulserende smeltedeigel, hvor idéer, initiativer og samarbejdsmuligheder på den faglige arena har været bragt i kog. Opholdet har udspillet sig i min kærestes forældres hus, der ligger midt i naturen med store panoramavinduer ud til en stor naturhave med skov og vild natur kransende op til. Et træ med vilde rødkindede æbler er at skue bag hækken i baghaven, tunge grene med ranker med endnu grønne hyldebær strækker sig tungt mod jorden fra et andet træ og nede i skoven har jeg står nøddetræ på nøddetræ med et væld af nøddeklaser. Jeg ELSKER efteråret. Sådan har det egentlig altid været. Jeg holder umanerligt meget af sommeren, de lyse aftener, varme temperaturer og al den energi, som årstiden helt naturligt udløser i os alle. Til gengæld sker der noget næsten magisk i sensommeren, synes jeg, når sommerens lummerhed udskiftes af efterårets friske, rensende luft og klare og høje blå himmel. Det er ligesom, at der indfinder sig en ro indeni, der får idéer til at spire frem, inspirationen til at boble og giver plads til en eftertænksomhed, som føles berigende, afklarende og retningsgivende.

I "Slyngler & stanglakrids" præsenterer jeg et kapitel, der handler om efteråret, om høst og naturens spiselige gaver, som med små greb kan forvandles til lækre kager, marmelader, syltesager, brød, middagsretter, lækre snacks osv. Mange af billederne skal i hus allerede i år, så jeg glæder mig til at vælte ud i naturen i selskab med min familie og med mit kamera om halsen, og samle og forevige en masse af de skønne sager, der vælter op ad jorden i form af smagfulde svampe, hyldebær, æbler, blommer, nødder m.v. Og skulle I, ligesom jeg, have en utrolig svaghed for nødder, så kan jeg afsløre, at det bliver det mest fantastiske nøddeår i år. Klaserne hænger fra grenene i så store mængder, at det ikke bliver nogen sag at få samlet en pose til den helt store knækkestund i det sofahjørne derhjemme.

Skøn lørdag til jer alle.

Fyraften i Båstad

Kære alle sammen

I disse dage er jeg som bekendt til møder i København. I går stod den på fire møder og i dag på tre. De bringer en masse spændende aftaler med sig og ligeså mange inspirerende indtryk og møder med engagerede mennesker. Jeg har besøgt min dygtige redaktør fra Gyldendal, Dorte Einarsson, der for nylig har takket ja til nye spændende udfordringer i regi af Lindhardt & Ringhof. Det var dejligt at se hende, og skønt at sidde og kigge ud over byens tage under frokosten, som selveste Claus Meyer er leverandør af til forlagets medarbejdere og deres gæster. Et rigtig berigende besøg, som også bød på spændende drøftelser om evt. fremtidige samarbejdsprojekter.

Efter mødet hos Dorte slentrede jeg de 50 meter, der var hen til Gyldendals store port. Her mødtes jeg med endnu en kompetent dame i forlagsbranchen, Louise Haslund, der er blevet min nye redaktør efter Dortes jobskifte. Louise og jeg har jo en såkaldt "awardudgave" af Rollinger & roulader i støbeskeen (med et ekstra nyt kapitel spækket med opskrifter, tips og idéer) og fik til mødet bl.a. lagt en god plan for, hvordan vi får bragt den bedst muligt på vinger. Andre tiltag blev også drøftet, så nu må vi se, hvilke projekter, der bør prioriteres og bringes ud i verden. Dejligt er det under alle omstændigheder at vende på idéer og muligheder, at tænke stort, ud af boksen, nyt og innovativt og mærke lysten til at bringe fornyelse ind i bogbranchen fra alle sider.

"Jamen, har du ikke dit eget forlag nu, som dine bøger skal ud på?", tænker du måske. Og jo, det har jeg da så sandelig, og det er bestemt også min hensigt, at mine bøger fortrinsvis skal bære "Tinkerbell Books" mærkat på omslaget i fremtiden. Jeg har store planer for mit lille forlag, som jeg ville elske se gro og på sigt være i stand til at påtage sig også at udgive andre udvalgte forfatteres bøger, og måske endda komme til at spille en lille rolle på den internationale bogscene. Store ambitioner, javist, men uden drømme, når man jo ingen vegne ;-) I mine øjne gavner begrænsninger og for fastlåste principper ikke ret meget her i tilværelsen. Tværtimod synes jeg, at der er en masse vundet ved ikke at putte sig selv for meget i lænker. Så hvis argumenterne er stærke nok til at lave projekter med gæve, idérige kræfter fra et eller flere af landets store forlag, så tror jeg, der er en masse vundet ved at gå i kompagniskab og lade idéer omsætte til inspirerende bogprojekter til glæde og gavn for læserne. I fortjener jo også at blive præsenteret for noget nyt og spændende, der nogen gange bedst lader sig skabe af kræfter fra forskellige regier. Så jeg vil ikke lade mig styre af begrænsende principper om altid at gøre tingene på én måde, men snarere forholde mig åbent til måden, formen og teamets sammensætning, som projekter med potentiale ser dagens lys på.

Min dag blev afsluttet på Hotel Skalsen i Båstad i Sverige, hvorfra billedet på dagens blogindlæg er skudt. Jeg overnattede dér i går sammen med min bedre halvdel, og nød en rigtig dejlig aften i sommerlige svenske rammer. Det tager jo kun et øjeblik at køre over Øresundsbroen og Hotel Skansen lå blot 1 1/2 time fra København. Min kæreste var på kursus deroppe, så jeg drønede op til ham i bilen efter mine møder, og vi nåede lige at gå en dejlig tur, inden mørket faldt på, hvor vi kom forbi det lille idyliske træ-badehus, du ser på billedet. Kvaliteten af billedet er ikke så god, for det blev taget med min mobil, men du kan vist godt få et indtryk af det alligevel :) En dejlig aften - priviligeret at kunne smyge sådan et lille ophold ind.

Rigtig dejlig aften til jer alle.

Møder i København i dag

Billedet på dagens blogindlæg blev skudt på én af mine seneste københavnerture. Der er så mange skønne små detaljer i byen, som det er berigende at gå og indfange med linsen. Jeg står med det ene ben på vej ud af døren, så jeg skriver lige kort i dag. Hele fire møder er på tapetet, og jeg vil komme godt omkring i den indre by for at sætte de mennesker stævne, jeg skal mødes med. Dagen indledes med en kop morgenkaffe på Dan Turell med min eksterne redaktør på Spilopper & stjerneskud. Det er længe siden, vi har haft lejlighed til at mødes, så det bliver dejligt lige at kunne gøre status ansigt til ansigt. Hanne Rask, som min redaktør hedder, er en kvinde med kufferten pakket med erfaring og kompetencer indenfor forlagsvirksomhed og redaktørvirket. Så hende er jeg stolt af og glad for at finde på holdet bag mine bøger. Hun var også med til at bringe "Greven" på vinger, så vi kender efterhånden hinanden ganske godt, og det gør kun samarbejdet endnu mere berigende og velfungerende. Dernæst handler det om kommende bogprojekter og lancering af Spilopperne. En travl dag i højt tempo, som jeg dog glæder mig meget til.

Rigtig dejlig dag til jer.

Eventyr, prøvelser og kærlighed

I dag har jeg valgt at indvie jer i en del af mit privatliv, jeg indtil videre har været lidt tilbageholdende med at åbne alt for meget op til.

Jeg sad i går aftes og ordnede et par opgaver ved computeren og søgte for sjov på mit navn på google for at se, hvad det mon var for henvisninger, der kom op på side 1. Og i "google-feltet" kunne jeg til min overraskelse se, at den kombination, der blev søgt tredjemest på i forbindelse med mit navn var "skilsmisse". Og ja, det er rigtigt, at jeg også har været den tur igennem for fem år siden, og nej, jeg har ikke skrevet så åbent om det i mine bøger og på min blog, for som så mange andre, har det været en følsom og sårbar proces, som jeg har ønsket at tage godt vare på selv uden al for megen bevågenhed.

Forleden fik jeg en hilsen fra en læser, der godt kunne tænke sig at købe en signeret udgave af min seneste bog. Hun skrev, at hun netop var blevet skilt og havde glæde af de nemme og hurtige opskrifter på hjemmebag, hun fandt i mine bøger, så hun kunne hygge godt om sine unger i en tid, hvor overskuddet ikke altid var på det højeste. Jeg blev så berørt af hendes hilsen, at jeg lod de regnskaber, jeg egentlig sad midt i, ligge, og sendte hende en varm hilsen med nogle opbakkende ord. For at blive skilt er nok det mest psykisk omvæltende, jeg til dato har prøvet, og det kræver gode navigeringsevner at komme godt igennem. Til gengæld kan bruddet også vise sig at være den milepæl i ens liv, hvor man for alvor ruskes op i, tager ansvar, forholder sig til meningen med sit liv og udstikker en gennemtænkt plan for, hvad det er for fyrtårne man fremover vil sigte efter. Til tider kan man have tendens til bare at give slip, give op, lade sig overvælde af modstand og udfordringer, for lyset for enden af tunnelen kan nu og da være svært at få øje på. MEN, når man først får fat om enden af rebet igen og mærker lysten til ved egen kraft at skabe det gode liv, man måtte ønske sig, så er man på vej.

Selv er mit sind skruet sådan sammen, at jeg ofte bruger fortællinger og visualiseringer til at arbejde mig igennem processer - også dem af udfordrende karakter. Og da jeg for fem år siden stod lidt forvirret og skulle redefinere mig selv og skrue en ny plan sammen for mit liv, kom jeg til at tænke på, hvor meget livet på mange måder minder om et eventyr, hvor uventede hændelser jo også bringer helten eller heltinden ud på omkuldvæltende prøvelser: drager, der bryder op gennem jordskorpen med ild ud af gabet, bomber, der triller ind fra højre og landevejsrøvere, der springer frem fra grøftekanten med sværdet trukket osv. Men helten og heltinden klarer jo altid skærerene. De udfordres, men lader sig ikke slå ud, for prøvelserne er blot til for at ruste, give indsigt, lære helten eller heltinden en vigtig lektie i livet, der gør ham/hende endnu bedre i stand til at forstå sig selv, sine medmennesker og den verden, han/hun lever i. Det ved vi læsere, der sidder udefra og betragter eventyret folde sig ud. "Bare hold ud", tænker vi velvidende, at det hele jo nok skal ende lykkeligt, for det gør det jo i eventyrerne, og prøvelserne er i den forstand forbigående; de er styrkeprøver, der øger helten eller heltindens livskvalitet, former hans/hendes identitet og skærper hans/hendes evne til for alvor at kunne værdsætte alt det gode i livet efter også at have været i kontakt med de mere udfordrende sider. Helten eller heltinden har tit et stærkt blinkende fyrtårn at stile efter - at vinde prinsen/prinsessen, redde sin elskede fra dragens fortærrende ild, vinde det halve kongerige, ophæve forbandelsen, jage de onde kræfter væk, komme hjem og genoprette roen og harmonien eller noget helt syvende. Han /hun har et fyrtårn, der blinker forude, et fyrtårn, han/hun er på vej mod repræsenterende det liv, han/hun længes efter og drømmer om. Efter min mening kan vi lære af den sammenligning med eventyret, for skaber vi selv sådan et fyrtårn - ikke mindst, når vinden rusker os lige rigeligt i hårrødderne - er hver dag med alle de prøvelser, der byder sig til, jo ikke en ørkes- og udsigtsløs vandring, men en bevægelse henimod det mål, vi stræber efter og til stadighed bringes tættere på.

Nå, en lang smøre, men jeg følte, at det var væsentligt at kommentere på. Til alle jer, der måtte befinde jer i en livssituation, hvor opbrud, omvæltninger, nye vaner og en ny kurs er en del af jeres dagligdag, kan jeg blot sige: Hold ud, tag jer tid til at genvinde styrken og finde jer selv, og så vil livet helt garanteret stille og roligt folde sig ud og tage form for jer på en måde, der højst sandsynligt er meget mere bevidst, ønsket og meningsfuld for jer end nogensinde før. Vi sidder jo alle selv med tøjlerne til det liv, vi har, men vi kan nogen gange ryge ind i en trummerum, hvor vi lader os dirigere lige rigeligt rundt af ydre omstændigheder. Det er næsten uundgåeligt, og det sker for os alle. Dog kan ydre hændelser nu og da skabe så meget turbulens, at vi ruskes i og indser, at vi rent faktisk selv sidder i kontrolrummet og har magt til at skabe det liv, vi drømmer om - eller i hvert fald en udgave af det, der kommer meget tættere på vore drømme end det, vi måske har levet hidtil.

Og ja, endeligt vil jeg lade jer få et kig ind i mit helt private liv og præsentere jer for den mand, jeg hver dag glæder mig over at dele hus og hjem med, og som jeg er fuld af taknemmelighed for at have mødt. Han har i den grad vundet mit hjerte, og gudskelov har jeg vundet hans. Håber også, at I har den rette partner ved jeres side derude. Det er dét, der på mange måder er meningen med livet, og kærligheden er værd at udkæmpe mange slag og udstå mange prøvelser for. Det er vi nok mange, der kan blive enige om :)

Skøn dag til jer alle.

SÅ er forsiden helt på plads :)

Kære alle sammen

I dag kan jeg så løfte sløret for den endelige version af forsiden. HURRA, hvor er det en dejlig milepæl at nå frem til :) Forsider er så vigtige. Det er i hvert fald min egen personlige oplevelse. Fanges jeg ikke ind af en forside, åbner jeg måske slet ikke den pågældende bog - med mindre, jeg kender forfatteren rigtig godt og ved, at dét vedkommende normalt skaber, falder lige i min smag. Men uanset om forfatteren er bekendt eller ej, så betyder førstehåndsindtrykket rigtig meget. Det gør det både i forhold til, når mennesker møder hinanden første gang, når man ser et potentielt nyt hjem første gang - og ja, forsider er ingen undtagelse. Så jeg glæder mig over, at forsiden til Spilopperne nu er på plads, og glæder mig endnu mere over alle de skønne tilbagemeldinger, I allerede har beriget mig med. Tusinde tak for dem. Man laver jo sjældent noget, alle kan lide, og det er også helt okay. Det er ikke et mål, man kan gøre sig forhåbninger om at indfri, og bør det nok heller ikke. Vi mennesker er jo så forskellige, og det er dejligt, at verden er så rig på muligheder, at der er noget, der falder i enhver smag. Selv prøver jeg blot efter bedste evne at lytte til min mavefornemmelse og forblive tro mod det, jeg oplever er rigtigt for mig, og så må vi håbe, at der er andre, der finder det inspirerende og har lyst til at træde ind i de universer, jeg opbygger. At der hidtil har været det, er en stor glæde for mig, og det skal alle I, der har investeret i mine bøger, bare have tusinde tak for :) Det gør det muligt for mig at lave det, jeg holder allermest af, og det er jeg bare fuld af taknemmelighed over.

I dag sætter jeg kurs mod København, hvor jeg har en hel stribe møder liggende, som jeg glæder mig til at afholde. Der er møder om kommende bogprojekter, lanceringsplaner osv., og det bliver dejligt at træde ud af skrivehulen for en tid og komme en tur til hovedstaden. Solen skinner og kufferten er ved at blive pakket.

Jeg ønsker jer alle en dejlig solskinsdag, og på genhør i morgen, hvor I kan høre lidt om, hvordan mine møder spænder af :)

Et kig ind i spiloppe-universet: Vupti-middage.

Kære alle sammen

Ahh, søndag! En sløv morgen med fem unger i huset, der bare er drysset rundt på hinandens værelser og har spillet lidt playstation, pludret og taget en slapper under dynerne. I weekenderne bager vi næsten altid morgenbrødet selv, og står den ikke på brød, boller og andet i den afdeling, er det gerne pandekager, vafler, æg og bacon, der på menuen ledsaget af smoothies, juice, god kaffe og frisklavet grøn chai (som lige pt. er børnenes helt store nummer). Helt anderledes er morgenmåltidet skruet sammen i hverdagene, hvor havregryn, forskellige grødtyper, yoghurt, grovboller og andre mere fiberholdige, kaloriemilde produkter sættes på bordet - men i weekenden, dér får den gas og forkælelsesbarometret bringes godt derop af. "Jamen, hvor kommer overskuddet dog fra til al den rumsteren rundt i køkkenet?", kunne man med rette spørge - især hvis man ikke lige selv er forfalden til at kaste sig ud i de vilde kulinariske udskejelser. Helt ærligt, så er det faktisk et spørgsmål, jeg sjældent stiller mig selv, for jeg har næsten fået ind med modermælken, at bagning er en aktivitet, der er så meget nydelse, ro og meditation forbundet med, at jeg oftest nyder frembringelsesprocessen i fulde drag med alt, hvad der hører til af dufte, beroligende ælten af en dej, der får den helt rette bløde, samarbejdsvillige konsistens, form, smag og familiens forventning og glæde. Så i dag stod den altså på en omgang bolledej, der blev forvandlet til både boller og kanelhorn (fra "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne"), en ananas/jordbær/papaya-smoothie og den obligatoriske nybryggede kop kaffe, chai til nogle af børnene og hvide tempelte til andre. Herligt!

I morgen går det løs med møder, der ligger som perler på en snor i den hensigt bl.a. at få lagt nogle gode lanceringsplaner for "Spilopper & stjerneskud". Meget snart vil jeg løfte sløret for et tiltag på den front, jeg er særlig glad for og stolt af, som ingen af jer nok vil kunne undgå at lægge mærke til. Det glæder jeg mig til. Jeg skal lige først have de sidste detaljer på plads, og så bliver I indviet i planen her på bloggen :)

Og ja, så ville jeg lige invitere jer lidt indenfor i et nyt kapitel i bogens univers, "Vupti-middage" (se billedet på dagens blogindlæg). Hvor ofte står vi ikke fem minutter i gammelsultentid og har brug for nogle hurtige bud på nemme og lynhurtige retter, der kan frembringes på nul-komma-vupti. Sådanne finder du en masse af i dette kapitel, og jeg håber, at de må blive faste indslag på jeres menu i løbet af året.

Rigtig skøn dag hele vejen rundt. Og tusinde tak for jeres dejlige kommentarer, som holder bloggen levende, og glæder mig så meget - hver og én. Bliv endelig ved med at byde ind med kommentarer, spørgsmål, idéer, beretninger om jeres liv osv.

Fantastisk italiensk spisested i Kbh.

Hvis I er på udkig efter et bragende hyggeligt sted med ligeså bragende god italiensk mad at forkæle jeres smagsløg med en aften, så er "Hos Fischer" på Østerbro i København et godt sted at rette kompasnålen hen. Som afslutning på min søsters og min såkaldte "mosterferie" med alle vore unger gæstede vi det italienske trattoria med alle ungerne, og blev bare overmåde godt taget i mod af David Oliver Fischer selv og hans personale. Og dertil kom, at vi fik serveret den dejligste mad, som vi alle guffede i os med stor vellyst - børn som voksne. Vi fik faktisk alle det samme: Husets berømte "Cacio Pepe", som er en friskkogt spaghetti iblandet pecorino, parmesan, friskkværnet sort peber og ja, smør af ypperste klasse. Jeg søgte lige på "Cacio pepe" på google, og faldt tilfældigt over opskriften på netop Davids udgave, som Alt for damerne har i deres magasin samt på deres hjemmeside. Du kan finde et link til den her. En utrolig enkel ret, der bare smagte som englene synger. Hertil fik vi et par tallerkener med friskskåret parmaskinke (uhm, den var god) og en kæmpe skål salat med frisk bøffelmozzarella, hjertesalat, tomat og syltet fennikel. Vildt lækkert.

Min søsters kæreste, Andreas Wiking, er madfotograf, og er manden bag Davids seneste kogebog, fyldt med alle de skønneste retter, David blandt andet har lært at lave på sit ophold i Rom. Stemningen i Davids trattoria, som I finder på Victor Borges Plads i København, er uformel, hyggelig og fuld af italiensk ånd. Og her om sommeren er det vanvittig hyggeligt med alle de udendørs borde med levende lys - der vækker ens barndomserindringer til live fra baggården, hvor Lady og Vagabonden indtog deres middag. Priserne er absolut rimelige, og kvaliteten fremragende. Så "Hos Fischer" får, ja 5 stjerner ud af 6. Jeg er lidt forbeholden med at uddele de 6, for der skal jo lige være plads til de steder, der er helt exceptionelle :) Men det er altså et super hyggeligt og dejligt sted, der danner ramme om en skøn aften for smagsløg såvel som alt andet.

Rigtig dejilg aften til alle jer, der læser med. Her er vi på vej i biografen for at se Abernes Planet. Glæder os :)

Hvordan hygger I om fredagen?

Så nåede vi sørme frem til fredag eftermiddag - hvor dejligt! Min dag har været travl i dag, travl med gode ting. Jeg har været til et inspirerende møde med en spændende kvinde, der for år tilbage har startet et gævt tiltag op ved navn "Legeskabet", der både omfatter salg af kreativt stimulerende legetøj til børn, men også et videnshus med interviews med interessante personligheder, der fortæller om, hvordan de bruger legen som kreativt værktøj i deres voksenliv. Så det var sjovt og berigende at udveksle lidt erfaring med hver vores måde at prioritere leg, kreativitet og idéudvikling på i vore liv.

Dernæst har den stået på gennemgang og feedback på de efterhånden mange layoutede kapitler til Spilopper & stjerneskud, som Charlotte Brixen har sendt mig. Super flot, hvad hun har lavet, og det er bare så skønt at se, hvordan bogens visuelle univers foldes ud og tager form nu.

I dag har jeg puttet et sjovt skilt på dagens blogindlæg, fordi det er fredag og tid til hygge. Billedet er skud i Tivoli for nylig, for mit blik faldt på det og dernæst min kameralinse. Popcorn, det er en vigtig bestanddel af mange familiers hyggeprogram fredag eller lørdag. Andre nyder lidt godt at drikke, nogen spiser nogle særlige yndlingsretter, andre igen fylder lidt knas i slikskålene, sætter en god familiefilm på dvd'en, spiller kort, læser højt, spiller brætspil eller noget helt syvende eller ottende. Vi laver sædvandligvis lidt ekstra dejlig mad, spiser lidt chokolade, en hjemmebagt kage, lidt is eller slik og ser film. Vi elsker at se film, og personligt betyder det sjældent så voldsomt meget for mig, hvad der ruller over skærmen, for bare det at hænge i sofaen alle sammen opfyldt af weekendfornemmelsen i hele kroppen, god kaffe i krusene og knas i skålene, ja, det holder jeg altså gevaldig meget af. Vaskeægte familiehygge, som alle ser frem til hele ugen. Dejligt.

Hvordan holder i fredagshygge? Har I nogle traditioner, vi andre kunne blive inspirerede af? Det kunne være sjovt at høre, så skriv endelig løs her på bloggen, hvis du har nogle gode idéer, du gerne vil dele.

RIGTIG SKØN fredag til jer alle fra mig.

Cupcakes i børnehøjde

Agnes cupcakes! Sådan hedder den relativt nystiftede cupcake-forretning i Sværtegade i København. Har du ikke allerede aflagt den et besøg, så kan vi på det varmeste anbefale dig det, og her taler jeg altså om både mine sønner og jeg. Vi gæstede den for et par uger siden, da sommerferiens afsluttende etape satte ind og vi puttede en mosterferie på programmet, der bød på sjov og afslapning i først Århus (hos os) og siden København (hos min søster).

Nu er jeg faktisk slet ikke til cupcakes selv. Troede jeg! Men det har jeg altså taget i mig. Jeg gik nemlig rundt i den tro, at cupcakes partout var små hvinende søde, sukkerglasurknasende, smørcremeoverdyngede sager, der gav min søde tand en overdosis, den slet ikke kunne klare. Sådan behøver det ikke at være, og sådan er det i hvert fald ikke hos Agnes. Dér er kagerne vidunderligt afstemt, simple i deres udtryk, tilpas i deres mængde af frosting og icing, ja, det er simpelthen bare en skøn oplevelse - både for smagsløg og synet.

Forretningen har for nylig introduceret en ny størrelse kager - minicupcakes, som cirka udgør tre-fire mundfulde. 9 styk koster 150 kroner, og da vi var fem børn og to voksne fik vi alle én og hev de to sidste med hjem til min søsters bedre halvdel og søn. Sådan! Så gik puslespillet op. Og minikopkagerne var endda store nok til, at vi lige kunne smage lidt med hos hinanden.

I Spilopper & stjerneskud præsenterer jeg et kapitel, "Cupcakelaboratoriet", skræddersyet til alle bageglade børn, der gerne vil gå i køkkenet selv eller med mor, far eller Bedste og skabe og nyde lækre kager. Du vil finde masser af tips til sjove forme-teknikker, gode smagsvarianter og svungen pynt. Så jeg håber, at I vil have lyst til at give jer i kast med de små, velsmagende og indbydende sager. Cupcake-opskriften med lakrids er min personlige favorit.

Skøn aften til jer alle.

Vinderen er fundet!

Kære alle sammen

309 medlemmer nåede vi op på, inden klokken bimlede middag. Dejligt! Velkommen til jer alle. Udtrækningen har netop fundet sted ved hjælp af www.random.org, der valgte medlem nummer 2 ud af alle 309. Det vil sige, at "Mabewebi" kan se frem til at åbne postkassen i slutningen af oktober og finde et signeret eksemplar af "Spilopper & stjerneskud" :) STORT TILLYKKE TIL DIG.

Meget snart skruer jeg op for hyppigheden af konkurrencerne som en markering af, at Spilopperne meget snart kommer til verden. Så er du ikke medlem endnu, vil det glæde mig at byde dig velkommen i klubben, og inddrage dig i konkurrencerne samt de øvrige fordele, der løbende rulles ud til medlemmerne.

Til dig Mabewebi: Du må rigtig gerne lige maile mig din adresse, så jeg ved, hvorhen det signerede vindereksemplar skal sendes :)

SKØN dag til jer alle sammen. Og inden længe har jeg i øvrigt noget spændende at fortælle jer, som lige skal vristes endeligt i hak. Det bliver dejligt at kunne indvie jer i :)