#ff28a2

Indlæg fra februar 2011

Afgang til bogkåring i Paris i morgen

Så er de første ting lagt i kufferten! I morgen oprinder dagen, hvor Verdens største kogebogsmesse og kåring af "Verdens Bedste" kogebøger kalder min familie og mig til Paris. Invitationen dumpede ind af min elektroniske postkasse 16. december, og jeg har glædet mig lige siden. Det bliver helt vildt at være en del af så stor en begivenhed, der tilsyneladende af fagfolk anses for kogebøgernes svar på filmenes oscar. Så at "Rollinger & roulader" er nomineret til titlen som "Verdens Bedste børne- og familiekogebog" er næsten helt uvirkeligt. Egentlig har jeg slet ikke forholdt mig til, at "Rollingerne" kan komme på skamlen. Der er så mange deltagere, og en hel del af dem har udgivet stribevis af bøger og har høstet masser af god og lærerig erfaring med at lave bøger. Og selvom jeg har investeret hjerteblod i min "Rollinger & roulader" og brugt tre år på at skrive den, ja, så er den trods alt kun min anden udgivelse. Men nu må vi se. Og uanset hvad, glæder jeg mig kolossalt til at tilbringe tre-fire dage i Paris, snuse masser af inpiration til mig på messen, slentre en tur i Jardin du Luxembourg (som er ét af mine absolut favoritsteder i verden) og forhåbentlig få lidt forskud på foråret.

Jeg skal bo på et hotel, som jeg tidligere har boet på sammen med mine tre sønner. Det ligger i det kvarter - Saint Germain des Près lige ved de historiske caféer som Café de Flore, Brasserie Lipp og Café les deux Magots - som jeg boede i som 18-årig, da jeg arbejdede som aupair i Paris. Det hedder Hotel de Seine og ligger på rue de Seine lige ud til en charmerende markedsgade, små caféer, konditorier, bagere, små butikker osv. Det er et tre-stjernet hotel med masser af fransk charme, ingen luksus, men rent og pænt og med en super beliggenhed i et af de mest stemningsfulde og hyggelige kvarterer i Paris, synes jeg. Værelset du ser i fotocollagen er i øvrigt det værelse, mine drenge og jeg boede på, da vi gæstede hotellet sidst. Hvis du og din familie får lyst til at prøve det, kan jeg anbefale at booke det igennem www.booking.com, for dér opnår du nogle gode rabatter. Der er i øvrigt også hundredevis af andre hoteller fra alle dele af verden her.

Jeg har kameraet med mig i håndbagagen og har planer om at skyde nogle skud fra messen, så I kan følge lidt med i, hvad jeg oplevede, når jeg er godt tilbage i Danmark igen. Håber I vil krydse for mig.

Og så lige en sidste ting: Nu er mine 18 sider med fødselsdagsopskrifter udkommet i FashionForMe's gratis online magasin. Du kan også erhverve dig mine bøger via denne forhandler. De er altid signerede, når de er købt på FashionForMe. Du kan springe videre til en bladreudgave af magasinet ved at klikke på billedet af forsiden her.

 

Gratis fødselsdagstips i online magasin

Kære alle sammen.

Håber I nyder weekenden rigtig meget. Vejret er stadig temmelig koldt, synes jeg, så min lille plan er at tage foråret med hjem fra Paris i næste uge, så vi kan få sparket gang i nogle varmegrader og få træer og buske til at lægge an til en ordentlig omgang knopskydning :-)

Og så vil jeg gerne sige tusinde tak til alle jer, der har skrevet til mig på bloggen og givet jeres feedback på idéen om at lave en fødselsdagsbog. Super dejligt med så stor opbakning. Den er jeg enorm glad for. Forleden tog jeg simpelthen konsekvensen af jeres tilbagemeldinger og oprettede en mappe med titlen "fødselsdagsbog" på min computer. Jeg har jo længe haft lyst til at føje sådan en bog til listen over kommende udgivelser, og nu er det en realitet. Bogen bliver til noget! Ligesom med mine andre bøger, vil jeg løbende fylde min nyoprettede idémappe med gode opskrifter, tips og idéer, causerende småtekster, inspirationsmateriale og alt muligt andet sjovt, godt og spændende, som kan danne basis for en bog fyldt med alt det allerbedste, jeg kan levere jer om emnet. Og med min søster med som "partner" i projektet, skal det nok blive sjovt at bringe fødselsdagsbogen til verden. 

Endnu har jeg ikke fået dannet mig et overblik over, hvornår den kan være klar til at rulle ud på boghandlernes hylder, for andre bogprojekter ligger også i rugekassen og venter på at blive udklækket. Men det melder jeg ud, så snart jeg ved besked. Og måtte endnu flere af jer have gode idéer og input til, hvordan man kan gøre børnefødselsdage ekstra vellykkede og sjove, vil vi nyde at høre fra jer. Også her gælder mit stående tilbud om, at alle indkomne idéer, der optages i mine bøger, honoreres med et frieksemplar af den pågældende bog med en personlig hilsen fra mig samt en præsentation af dig i introteksten til opskriften eller idéen inde i bogen. Så skyd endelig løs, hvis du kunne have lyst til at være med til at gøre bogen ekstra inspirerende for alle med lyst til og behov for at holde nogle rigtig dejlige børnefødselsdage.

Og så vil jeg lige give jer et lille tip :-) I morgen udsender FashionForMe - én af landets mest velbesøgte internetforhandlere af dansk mærkevaretøj, som jeg har indledt et samarbejde med - sit gratis online inspirationsmagasin for marts måned ud til sine cirka 10.000 nyhedsabonnenter. FashionForMe fejrer i dette nummer sin to års fødselsdag, og det markerer de med diverse tilbud fra deres helt nye foråreskollektion. Mit bidrag til magasinet er 18 siders fødselsdagsopskrifter og -idéer hentet fra mine tre boguniverser og også denne gang, vil et signeret eksemplar af én af mine bøger blive udloddet. Så hvis du har lyst til at kigge med, kan du i morgen downlaode magasinet her. Du kan også vælge at tilmelde dig deres nyhedsbrev, og så kommer månedsmagasinet fremover direkte ind ad din emailkasse hver måned. God læselyst - og RIGTIG dejlig søndag.

80% kærlighed og 20% ler

Ja, kald mig bare skør, men jeg har altså noget, jeg kalder min "yndlingskop". Jeg har vist den her på bloggen tidligere med en portion yoghurt med en hjemmelavet topping på, men oftest nyder jeg min te eller kaffe af den. Faktisk har jeg mere end én yndlingskop, for jeg holder af at vælge én, der passer godt til det humør, jeg er i, og mange af mine kopper har forskellige udformninger og udtryk, som jeg alle holder af - men hver kop til sin tid. Når man går op i æstetik og design og elsker de stemninger, der er forbundet med ting, og de oplevelser, man har med dem, så er vilkårene nok til stede til, at man kan udvikle sådan en pudsighed, som jeg har gjort med min "yndlingskop". Faktum er blot, at jeg dagligt oplever en særlig nydelse ved ikke bare at drikke en god kop kaffe, men også indtage den i helt den rette kop. Så i dag vil jeg vise dig, hvor min allerbedste yndlingskop stammer fra.

Manden bag min kop er pottemager Marco Friis. Indtil for nylig har jeg kunnet opleve hans fine sager i hans lille butik i de små brostensbelagte gader i det århusianske Latinerkvarter. Så vidt jeg ved, har kærligheden dog drevet ham til København, så hans lille butik i "min" by er nu lukket, men på hans hjemmeside fortæller han, at han fra 15. februar havde glæden af at åbne dørene op til sin nye butik i Badstuestræde 6 (Den gamle franske boghandel). Så dér vil jeg bestemt fremover kigge forbi, når jeg er i hovedstaden.

Hvis I kan lide hans stil, kan I jo gøre det samme, hvis I måtte have lyst til at stifte lidt nærmere bekendtskab med hans eventyrlige koppeunivers. Han laver i øvrigt også fade, skåle, opsatser og en hel del andet. Koppene er dog og bliver mine favoritter, og udtrykket og udformningen af dem er meget forskellig, så man må jo lige se, om der måtte være én i blandt, der lige taler til én. Marco Friis er for øvrigt uddannet fra EUC Syd, hvor han bestod sin eksamen med Danmarks højeste gennemsnit. For at opnå størst mulig faglig færdighed, har han arbejdet hos forskellige keramikere både i udlandet og i Danmark. Marco Friis skaber sin keramik ud fra devisen 80% kærlighed og 20% ler. Du kan besøge Marco Friis' hjemmeside her.

Det er svært at give Marco Friis stjerner, for jeg elsker jo min yndlingskop og den skal have seks af slagsen ****** Det er dog ikke alt i hans sortiment, der rammer pladask "bulls eye" ind i min smag, så set over en karm, vil jeg give Marcos fine sager fire store stjerner ****. Men hvis blot, der er én ting i hans sortiment, du kan blive ligeså glad for, som jeg er for min kop, så er det jo også fuldt tilstrækkeligt.

Kan I lide hans stil? Og er der nogen af jer, der ligesom jeg, har en keramiker eller kunsthåndværker, I bare har lyst til at dele kendskabet til med os andre? Glæder mig til at høre fra jer.

RIGTIG dejlig torsdag - stadigvæk med masser af sne på græsplænen, og nu kun 6 dage til, at kåringen af "Verdens Bedste" kogebøger i Paris finder sted. Kan godt mærke sommerfuglene er begyndt at blafre godt med vingerne i maven ;-)

Hip hip hurra

Der er et bogprojekt, jeg har gået og funderet over et stykke tid, som jeg gerne lige vil spørge dig lidt til råds om. Jeg mindes nemlig med stor glæde mine barndoms fødselsdage, som altid blev fejret i mine forældres have i den oftest lune og solrige junimåned. Min søsters fødselsdag lå til gengæld om vinteren, hvor vinden ruskede godt i trækronerne, og græsplænen nu og da var dækket af sne. Begge fødselsdage var dejlige - den ene fejret ude, den anden inde. Nu har jeg selv tre sønner, der alle har fødselsdag i sensommeren/efteråret. Det giver igen andre betingelser at skræddersy fødselsdagene efter. Men jeg har selv gennem alle årene savnet en inspirationsbog, der har kunnet forsyne mig med en masse gode forslag til, hvordan jeg på en overskuelig måde kan udfærdige invitationerne, bespise de unge gæster, skrue skattejagten sammen, komponere slikposerne, sætte rammen for hyggelige lege, pynte bordet osv. Så hver gang starter jeg forfra og udtænker en god model for den pågældende fødselsdagsfest. Og ja, så var det, tanken strejfede mig, at alle disse idéer måske kunne komme jer til gavn i en temabog om emnet.

Jeg har vendt idéen med min søster, der er knap tre år yngre end mig, uddannet jordmoder og selv mor tll to skønne unger. Hun har et hoved fuld af sjove idéer og er udrustet med en særdeles levende pen - og hun faldt pladask for idéen om at skrive sådan en bog sammen. Til sammen har vi børn i alderen 6 til 13 år, så spændet er ret stort og kunne derfor ramme rigtig mange børnefamiliers behov for inspiration.

Men, før vi arbejder alt for langt videre med idéen, kunne det være sjovt at høre, om sådan en bog overhovedet kunne være noget for dig?

Hvis du har lyst til at skrive et par linier herom, vil det glæde mig. Og måtte du ovenikøbet have lyst til at fortælle lidt om, hvordan I typisk holder børnefødselsdag hjemme hos jer, vil jeg være rigtig glad :-) Inviterer I f.eks. hele børnehaven eller skoleklassen hjem til fødselsdag eller kun pigerne/drengene? Slår I jer gerne sammen med nogle andre forældre med børn, der har fødselsdag nogenlunde samtidig som jeres, så der går lidt sammenskud i den? Eller bryder I helt med "normen" og holder fødselsdagen udenfor matriklen - måske i skoven, parken, på jeres lokale museum eller et helt fjerde sted? Har I altid en skattejagt på programmet og hvordan strikker du sådan én sammen? Det kunne være rigtig skægt at høre om.

Men først og fremmest vil jeg nyde at få lidt feedback på: Kunne en fødselsdagsbog proppet med forslag til invitationer, mad, bagværk, lege, skattejagter, pynt m.v. overhovedet være noget for dig?

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig aften. Her ligger sneen tæt udenfor, det fryser 4 1/2 grader, og vi har fået en rigtig vinterklasiker til aftensmad: Oksekødssuppe med masser af urter og en passende mængde kød- og melboller. Håber nu meget, at foråret snart lader sin ankomstfanfare gjalde gennem luften :-)

Et inspirerende samarbejde med en dygtig kvinde

Kære alle sammen.

I dag vil jeg fortælle jer om et samarbejde, jeg har haft med en gæv kvinde, der står bag et, efter min mening, utrolig inspirerende gratis madmagasin. Hun hedder Pernille Bech og magasinet hedder "Sæson for god smag". Da jeg mødte hende første gang i 2008 på hendes kontor i Axelborg i København, havde hun netop sendt sit første nummer af magasinet på gaden. Jeg havde set det i et supermarked, og var blevet tæt på målløs over at opleve et gratis-magasin af den kvalitet og udført med så stor layoutmæssig sans. Måske kender I allerede magasinet, der siden sin fødsel har oplevet så stor succes, at oplaget nu er oppe på 250.000 eksemplarer. Det udgives i øvrigt af Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

Den gang Pernille og jeg mødtes første gang var for at vende lidt på mulighederne for et samarbejde, og vi har sidenhen mødtes en gang eller to om året til gode snakke om mad, bøger, magasiner og hvordan vi bedst formidler det emne, vi begge brænder for. I 2009 skrev jeg ligeledes en artikel til magasinet, du kan se her, hvis du har lyst. Og nu har vi så løbet et lille samabejde igang igen, hvor du lige for tiden kan finde tre bageopskrifter på "Sæsons" hjemmeside fra "Greven" og kan vinde et signeret eksemplar af bogen, hvis du svarer på et enkelt spørgsmål. Og jeg har skudt hele 5 eksemplarer ind i konkurrencen, så chancerne er ikke helt ringe :-) 

Og hvad er det så for et magasin? Jo, "Sæson for god smag" er fyldt med flotte farvebilleder og opskrifter baseret på årstidens frugt og grønt. Fokus er på smagen, farverne, sundheden og alt det andet gode, der følger med at nyde godt af de vitaminholdige sager. Der er gæstekokke med i hvert nummer, og ja, jeg kan altså bare sige, at Pernille Bech har min store respekt for det arbejde, hun har præsteret med gratismagasinet. Det udkommer tre gange årligt i perioden fra april til september og er placeret i frugt- og grøntafdelingen i de fleste supermarkeder. Og så har "Sæson for god smag" også en flot hjemmeside, og et nyhedsbrev, jeg kan anbefale dig at tilmelde dig. Det udsendes 1-2 gange måneden og er fyldt med opskrifter, tips til en grønnere hverdag og mulighed for at deltage i konkurrencer.

Så godt gået Pernille. Du skiller dig virkelig ud med det fine arbejde, du har gjort med "Sæson" og inspirerer rigtig mange til at spise sund og lækker mad baseret på frugt og grønt - heriblandt mig. Tak for samarbejdet! Og rigtig dejlig aften til alle jer, der læser med :-)

Hvor skal I hen på sommerferie?

Som barn tilbragte min søster og jeg mange begyndelser og afslutninger på sommerferier på bagsædet af mine forældres bil. På udturen var vi altid spækket med forventninger til bristepunktet. Vi havde selv pakket hver vores lille ferietaske med magnetspil, blok, papir, tuscher, lidt slik og måske en lommelygte, og hvert år genkaldte vi os med begejstring de forgående års hyggelige stunder på bagsædet med stop på tyske tankstationer med helt andet slik på hylderne end hjemme i lille Danmark. Vi havde masser af opdagelsesblod i årene og fik leget massevis af bl.a. "20 spørsgmål til professoren" på vej ned igennem Sydeuropa. Vi havde dog også nogle andre sjove aktiviteter, vi elskede at kaste os over undervejs, og dem vil du blandt andet komme til at høre meget mere om i "Spilopper & stjerneskud". Så dem glæder jeg mig til at præsentere jer for - sidder netop i disse dage og nedfælder dem i manuskriptet. Jeg er dog lutter øre, hvis I også måtte ligge inde med enten gode tip på byer i Europa, der er dejlige at besøge; serværdigheder, man bare MÅ opleve; skønne oaser, der bare er et "must og ja, idéer til at holde børnene godt underholdt på bagsædet, i flyet, på færgen, i toget m.fl. For det er jo også vigtigt.

Prioriterer I at holde ferie i Danmark, og hvad er så dét, I glæder jer allermest til? Har I et fantastisk grill-tip, god opskrift på hjemmelavet is eller en idé til en leg i haven?

Eller prioriterer i at sætte kursen mod Syden - og hvorhen er kompasnålen så stillet denne gang? Kan I anbefale et særligt dejligt sted at bo? Har i fif til restauranter, markeder, badestrande eller måske en opskrift fra en ferie, der bare smager af sol og sommer og/eller vækker dejlige minder?

Håber på og glæder mig til at høre fra jer :-)

Rigtig god søndag - og sov godt (dette indlæg kommer nemlig på lidt sent, og tiden nærmer sig nok for mange sovetid).

At være et lille forlag

Kære alle sammen

I dag vil jeg dele en oplevelse med jer, som jeg havde forleden eftermiddags, og som ærlig talt chokerede mig lidt. Jeg er på vinterferie hos min familie på Sjælland, og i onsdags var jeg med min mor ude at handle i Hørsholm Midtpunkt. Min mor skulle købe en bog, og vi gik derfor sammen ind i boghandleren. Det er efterhånden en gammel vane for mig lige at gå over og se, om mine bøger står godt i reolen, så det gjorde jeg også denne gang. "Krudtuglerne" og "Rollingerne" stod fint i flere eksemplarer ved siden af hinanden, men "Greven" var ikke at finde. Det undrede mig. Først gjorde det mig glad, for min tanke var, at det måske kunne skyldes, at den var udsolgt. Det bliver man jo altid så glad for som forfatter, for så giver éns virke jo virkelig mening. Tvivlen nagede mig dog lidt, så jeg gik over og spurgte boghandleren, om de havde flere "Grever" på lager.

"Jeg slår den lige op", sagde boghandleren, og kort efter sagde han: "Naej, den har vi nu slet ikke... den kommer nemlig fra et meget lille forlag, så... nej, den har vi ikke". Det tog mig lidt tid helt at forstå, hvad han sagde, for det kunne vel ikke passe, at dét, at en bog kommer fra et lille forlag, skulle være grund nok til at afvise den - især ikke, når de to forgående af samme forfatter har solgt i op til 100.000 eksemplarer. "Okay", sagde jeg lidt chokeret, "men får I den igen?". Boghandleren kiggede på mig og sagde: "Naej, det gør vi ikke. Vi køber faktisk af princip ikke bøger ind hos de små forlag, men... vi kan da godt bestille et eksemplar hjem til dig, hvis du ønsker det".

Efter at have stået et øjenblik for helt at fordøje hans ord, valgte jeg at fortælle ham, at det var mig, der havde skrevet "Greven", ligesom jeg også havde ført pennen til "Krudtuglerne" og "Rollingerne". Jeg fortalte, at jeg netop havde sendt "Greven" på gaden i eget regi, hvilket havde gjort det muligt for mig at introducere helt nye komponenter i bagebogsgenren, end man havde set hidtil. Jeg fortalte, at det havde været en stor beslutning og en satsning at starte mit eget forlag, men eftersom mit dybfølte ønske var at bringe fornyelse og nytænkning ind i koge- og livsstilsboggenren, og mange af de etablerede forlag var lidt forsigtige i forhold til innovation, havde jeg valgt at kaste mig ud i at realisere drømmen i eget regi. Men med den indstilling fra boghandlerne var det sandelig op ad bakke at få sit projekt godt fra start.

"Rollinger & roulader" er jo netop kåret til "Danmarks bedste børne- og familiekogebog", hvad jeg er stjernelykkelig for. Til gengæld synes jeg også, det burde være blåstempling nok til, at boghandlerne turde binde an med min nye bog. Så hvis alle boghandlere tænker som ham, jeg traf i onsdags, så skal jeg sandelig have kridtet skoene og i arbejdstøjet for at prøve at få skabt så meget opmærksomhed omkring min nye bog, jeg kan, så potentielle læsere, der kunne opleve, at "Greven" kunne være en bog for dem, går ind og spørger efter den hos boghandlerne. Det kan måske få boghandlerne med den holdning, jeg mødte hos ham i onsdags, lidt op i omdrejninger og støtte lidt bedre op om os nyslåede forlæggere, der håber på og drømmer om også en dag at blive store nok til at vinde boghandlernes respekt.

Ja, sådan kan man blive så meget klogere på den branche, man har kastet sig ud i. Jeg giver dog ikke op. Gik straks hjem og ringede til Politiken og et par andre større medier for at høre, om de kunne have lyst til at samarbejde om at viderebringe lidt kulinarisk inspiration til deres læsere samt en konkurrence med signerede eksemplarer af min nye "Greve". Og gudskelov sagde alle "ja". Så pust - jeg håber I vil hjælpe mig lidt med at få styr på boghandlerne, for det bliver knagme ikke helt nemt, hvis min lille énmandshær skal løfte opgaven alene ;-)

Og for retfærdighedens skyld vil jeg lige sige, at boghandleren efter min lange, lidt oprevne snak, sagde, at han nok skulle bestille et enkelt eksemplar hjem, så "Krudtuglerne" og "Rollingerne" kunne få selskab af det sidste nye skud på stammen fra min hånd. Så det er jeg rigtig glad for :-) Rigtig dejlig fredag til jer alle derude. Håber I har det godt og nyder vinterferien og nu weekenden.

Om minder og livets lange vej

I dag vil jeg dele nogle tanker med jer udløst af et besøg hos min gamle mormor på 90 år. Hun bor på et dejligt plejehjem i Farum med masser af hyggelige aktiviteter for de ældre dagen lang, et køkken med god mad og et sødt og omsorgsfuldt personale. Så dét er hun rigtig glad for. Hun er dog meget skrøbelig, min mormor. Så lille og sammenfalden, træt og utrolig svag. Det ændrer dog ikke på, at hun liver op, når vi kommer, og hvad jeg hver gang lægger mærke til er, hvor meget hun taler om fortiden fremfor nutiden og fremtiden. I dét liv mange af os kvinder med hjemmeboende børn lever, er det jo nok mest fremtiden, vi er optaget af. Tempoet er ofte højt, og der er mange projekter og gøremål, der kræver koordinering og planlægning - alt sammen aktiviteter, der retter sig mod fremtiden. Så vi er ofte et skridt foran i vore tanker. Og vore drømme, ja, dem er der også stadig mange af. Vi drømmer måske om en dag at tage vore unger med på en tur tværs over USA, at købe et dejligt sommerhus eller tage med gemalen til Caribien. Vi drømmer måske om at kaste os ud i et liv som selvstændig, at få et endnu mere udfordrende job eller hive et halvt år ud af kalenderen og tage familien med på rejse til det store udland. Vi er garanteret mange, der jævnligt skal holde os selv lidt i nakken for at mærke nuet, sætte tiden i stå og bare være.

Sådan er det ikke for min mormor. "Ja, jeg har jo ikke så meget at fortælle", sagde hun i dag, "for der sker jo ikke rigtig noget her". "Men", tilføjede hun, "det gør nu heller ikke så meget. Jeg elsker bare at sidde her og betragte dagslyset". Hold da helt op! Det får da én til at tænke. Hvornår har vi sidst nydt bare at sidde og betragte dagslyset?

Selv synes jeg faktisk, at jeg med alderen er blevet bedre og bedre til at nyde de små glæder i livet: Solens refleksion i havoverfladen, duften af nyudsprunget bøgeskov, den første kvidren af en solsort om foråret osv. Og hvorfor er jeg så det? Jo, det har jeg tænkt lidt over, og jeg tror, at det i vid udstrækning skyldes mit virke som forfatter. I mine bøger skildrer jeg jo årstidernes gang, jeg suger til mig af positive oplevelser, leveformer og rejseindtryk, lader mig opsluge af børnenes fantastiske måder at tilgå livet på og er vedvarende på jagt efter alle de små og gode ting i livet, så jeg kan indfange dem med min pen og mit kamera og videregive dem i mine bøger. Jeg er klart blevet meget mere opmærksom på disse såkaldte "små ting" i livet. efter, at jeg er begyndt at skrive mine bøger. Og når jeg bevæger mig omkring med mit kamera om halsen som en visuel formidler og budbringer af alle de dejlige ting, et fritids- og familieliv indeholder, så er det jo også dét, min opmærksomhed retter sig imod. Det er her "loven om tiltrækningens kraft" gør sig gældende for fuld udblæsning. Det man tænker på og drømmer om, er det ens opmærksomhed retter sig imod. Husk blot på, hvor mange barnevogne, man så dengang, drømmen om at få et barn fyldte ens tanker. Siden har man jo ikke set så mange af slagsen, for dér har opmærksomheden søgt andre veje hen. "Loven om tiltrækningens kraft" i funktion!

MEN, det var fortiden, vi kom fra, og min mormors glæde ved at fordybe sig i den. Og ja, det er faktisk dér, hun opholder sig allermest, fornemmer jeg. Både i hendes dagdrømme og hendes rigtige "søvndrømme" - for hun sover meget - og hun taler utrolig meget om den, når vi besøger hende. I dag snakkede vi om de hyggelige weekendbesøg, jeg havde hos hende som barn, om de pandekager, hun forkælede mig med om aftenen, om de små overraskelser, hun altid lagde i øverste kommodeskuffe til min søster, mine kusiner og mig, om den bil, hun kørte rundt i dengang og hendes dejlige hus med karnappen og det store, givtige nøddetræ, hun havde i haven, som vi elskede at plukke nødder fra om efteråret. Og hun smilede og livede gevaldigt op af vores snak; oplevede tydeligvis en ordentlig rutschetid tilbage i tid, som hun hentede enorm glæde ved.

Livet er en lang rejse, og vi har selv stor indflydelse på, hvad vi vil fylde vores lange vej fra barn til gammel med af oplevelser. Og selvom livet er langt, kan perioder af det opleves som varede de blot et splitsekund. Det sker typisk når vi bevæger os lidt for meget afsted på "cruise control" og bare lader den ene dag tage den anden uden tanke for, om vi fylder det med dét, der virkelig har betydning. Der er jo så mange vidunderlige muligheder for at prøve os selv, vore idéer og projekter af derude, at overskride grænser, lære og suge til os af indtryk. Og nogen gange glemmer vi, at livet ikke varer evigt, og at vi ikke kan blive ved med at udsætte drømmene og ønskerne. Vi må ud af røret, må vi! Se at komme igang med at bringe drømmene på vinger.

Det er lidt af en rejse, vi er på som mennesker, og mon ikke, vi er mange, der ønsker at kunne sidde som 90-årige og fordybe os i rigtig mange dejlige minder om et handlekraftigt, engangeret og oplevelsesrigt liv, hvor vi virkelig fik brugt os selv på den allerbedste måde og udlevet det potentiale, vi alle sammen har? Og det er altså nu og her i denne fase i livet, at vi skal føre tanke til handling, for senerehen at have oplevelserne at se tilbage på :-)

Det var lige lidt filosofiske tanker fra mig. Håber I får en fantastisk onsdag aften! Og nå ja, skal lige huske at sige, at billedstrimlen viser et billede af min mormor, hendes gamle højtelskede villalejlighed, og en smuk sti i Provence, som tjener som illustration til, hvor lang en vej, vi mennesker går ad på rejsen gennem livet.

En hel stenfamilie

Så er vinterferien godt igang, og hvis ellers solen står højt på himlen og vejret er til en travetur, så kan jeg anbefale at tage et smut omkring stranden. Udover at man ikke kommer så tit ned til havet på denne årstid, og det så godt som altid er en dejlig oplevelse for børn og voksne at nyde den vide horisont, opleve bølgernes vuggende bevægelser og mærke den friske havbrise, er det også sjovt at samle en pose med de flotteste, flade sten, man kan finde. Det giver nemlig anledning til et hyggeligt projekt derhjemme bagefter, hvor stenene kan dekoreres og forvandles til en hel familie af skøre personager. Se blot den storkrøllede dame, Lucas holder i hånden på billedet. Alle kan være med, og stenfamilien kan enten gives i gave eller placeres i vindueskarmen bagefter og danne afsæt for mange sjove snakke om, hvilken sten, der forestiller hvem i familien, hvem der har lavet den og om man kan se nogle ligheder med den, der lægger ansigt til.

Hvis I måtte have lyst til at kaste jer over det lille projekt, vil jeg lige fortælle, at vi selv har gjort brug af et superfint produkt, der hedder "Touch Deco". Det fåes i alle regnbuens farver samt guld/sølv/bronche og andre metaliske farver. De koster 24 kroner pr. tube og leveres i en lille plastik tube med en lang tubespids, malingen kan komme ud af. Malingen ligner en tynd stribe glasur, når du laver streger/tegner med den, og den er rigtig nem at styre, da den kommer ud af den helt slanke tubespids. Du kan enten købe dem nede i Panduro Hobby eller eventuelt over nettet, hvor du får dem leveret til døren. Det kan du gøre  her.

Rigtig god fornøjelse og på genhør i morgen! Her hos os glæder solen os desværre ikke med sin tilstedeværelse. Det rusker godt i trækronerne, men regnen holder sig nu godt for døren. Så en tur på stranden ville godt kunne lade sig gøre, selvom det nok ikke er "bølgernes vuggende bevægelser," men skal se frem til at opleve, men nok snarere deres løsslupne brusen ;-)

Hvad har I af små hyggelige aktiviteter på programmet i vinterferien? Kunne være dejligt at dele lidt idéer, så alle, der læser med her på bloggen kan udveksle tips og gode forslag til at samles omkring noget hyggeligt i ferien :-)

Alle hjerters fest

I dag er det "Valentines Day" - en amerikansk/engelsk tradition, der efterhånden også har ramt vores breddegrader. Valentines dag er i øvrigt den dag i USA, hvor flest par bliver gift. Ifølge Wikipedia blev helligdagen indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.

I dagens anledning bringer jeg jer en dejlig kageopskrift fra min nye bog, "Greven", som I kan forkæle smagsløgene lidt med i bedste Valentine-ånd. "Kom-i-godt-humør-kagerne" kan bages i alle typer muffinforme, men er du så heldig at ligge inde med nogen i hjerteform, er de skræddersyede til Valentine. Opskriften stammer fra min mor, der fortalte mig, at de efter hendes mening smager så godt, at de ikke kan undgå at sætte humøret en god håndfuld grader i vejret. Efter at have bagt og smagt dem flere gange, må jeg sige, at jeg er enig. Og måtte du undre over, at der ikke skal bagepulver i kagerne, så er det altså rigtig nok.

2 æg
2 dl sukker
2 tsk vaniljesukker
125 g smeltet smør
3/4 dl mel
4 dl kokosmel
50 g hakkede hasselnøddekerner
100 g hakket, god mørk chokolade

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse med vaniljesukker. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt sammen. Hæld dejen over i smurte muffinforme af papir eller metal (papirforme kan også anbringes i metalformen, hvis du vil være sikker på, at de bevarer faconen). Bag de fine små kager ved 175 grader i 20 minutter eller til de er gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist, før de serveres.

Hvordan markerer I Valentins Dag hjemme hos jer? For mig er det bare de små ting, der skal til. Jeg er ikke så meget for den helt store kommercielle amerikanske fejring, som virker lidt unaturlig og påtvungen, synes jeg. Hvad synes I?

"Happy Valentine" til jer alleheart

Kunsten at stille styrkende spørgsmål

"Den der ikke kan spørge, kan ikke leve". Sådan lyder et gammelt ordsprog. Da jeg mødte det første gang i en bog af en livsklog forfatter for snart en lille håndfuld år siden, brugte jeg dage på at forholde mig til, hvad udsagnet egentlig måtte betyde. I bogen stod, at vi jo i mange af vore vågne timer stiller os selv stribevis af spørgsmål, som påvirker vores sindsstilstand og udstikker retningen for vores opmærksomhed. Ofte er vi ikke engang særlig bevidste om, hvad disse spørgsmål spiller af rolle. Det var jeg heller ikke, men jeg kunne da godt se, at vi mennesker stiller os selv mange spørgsmål. Allerede fra vi vågner om morgenen, når vækkeuret ringer, bombarderer vi jo gerne os selv med spørgsmål: Åh nej, kan det virkelig passe, at jeg allerede skal op? Hvorfor skal jeg da også på arbejde? Mon trafikken bliver lige så slem, som den var i går? Hvad mon chefen kan finde på at plante på mit skrivebord i dag? Og sådan fortsætter vi gerne dagen lang. Sagen er blot, at karakteren af de spørgsmål, vi stiller os selv, har en kolossal magt i forhold til, hvordan vi tilgår vores liv - om det er på en konfliktorienteret eller problemløsende måde. Tit og ofte kommer vi til at stille begrænsende spørgsmål, og på sådanne spørgsmål har vi ofte kun et begrænset antal svar. Det sker ofte, når livet går os lidt imod, og vi synes, vi slider godt i det for at få det hele til at hænge sammen. Men sagen er jo den, at vi alle sammen nu og da render ind i problemer og udfordringer. Det er desværre ikke rigtig til at komme udenom. Det altafgørende vigtige er derfor, hvordan vi tager os af dem, når de melder sig i vort liv. Og her har spørgsmålene en fascinerende magt. Selv erkendte jeg, at jeg ved at ændre spørgsmålene i sådanne modvindstider til såkaldte "styrkende Spørgsmål" kunne ændre mit humør og tilføre mig selv et gå-på-mod, som gav adgang til ressourcer, jeg knap vidste jeg havde. Det gav mig kraften til at tænke i løsninger. Der er jo ofte noget godt ved alt, der overgår os (ikke alt, det indrømmer jeg, men næsten alt), og derfor er især spørgsmålet: "Hvad er det gode ved dette her problem?" et utrolig vigtigt spørgsmål, da det pludselig lader portene til mulighedernes rum springe op. "Man må lukke nogen døre for at gøre verden større", synger Thomas Helmig (eller noget i den stil i hvert fald), og selv en fyring, et brud med en ven, kæreste eller ægtefælle, et afslag på en vigtig ansøgning eller lignende kan være dét, der sætter skub i nye processer, som efter nogen tid vil afsløre sit værd og vise sig at være et "lykketræf" fremfor "en ulykke". Måske kender du allerede til "kunsten at stille styrkende spørgsmål". Hvis du ikke gør - som jeg ikke gjorde - kan det være, at min lille korte introduktion til området sætter gang i tanker hos dig, som kan føre gode ting med sig og måske gøre dig meget mere bevidst om at ændre ordlyden af dine spørgsmål. Jeg har selv haft kæmpe glæde af det, og på den måde har mange udfordringer givet meget mere mening for mig, da de - om ikke andet - oftest rummer et læringspotentiale, som vil gavne og styrke én på sigt. Spørgsmål har en fantastisk kraft. Tænk bare på, hvor vigtige spørgsmål disse er: Hvad er egentlig meningen med mit liv? Hvor gør jeg allermest en positiv forskel? Hvem er jeg? Og hvorfor er jeg her? Meget stærke spørgsmål, som det kræver en masse af os mennesker at svare afklaret og fyldestgørende på. Til gengæld hjælper selv famlende svar dog med at afstikke en retning og lede én derhen, hvor man virkelig føler, at det giver bedst mening, at man bevæger sig.

Ja, et temmelig reflekterende indlæg i dag. Håber det er noget, du må finde inspirerende og kan bruge til noget. Livet er jo mangefaceteret - og det har jeg besluttet at give min blog lov til at afspejle :-) Fotografiet af den smukke spiralformede trappe har jeg i øvrigt skudt på Vatikanmuseet i Rom. Syntes den passede godt til indlægget i dag, da livet jo også nu og da hvirvler os ind i en form for "spiral" af vaner. Det fantastiske er til gengæld, at vi altid har magten til at ændre på disse, hvis de ikke skulle vise sig at være de mest hensigtsmæssige for os. Det kan godt være, at det vil kræve et ordentlig læs af hjerteblod og viljestyrke, men vil vi det nok, så har vi med garanti også alle de mængder af dette, vi er brug for.

Rigtig dejlig søndag!

Slikdag - hvordan gør I?

Da jeg var barn, så jeg med stor forventning frem til lørdag morgen, for dér skrev min mor en lille seddel med, hvilket morgenbrød min far, min søster og jeg ønskede os til morgenmaden. Hun puttede den ned i sin taske og bad min søster og mig springe i vore sko, så vi sammen kunne køre ned  til vores lokale bager. Inden vi trådte ind i bagerforretningen fandt hun sin pung frem og gav os hver to kroner. Wow, to kroner! For dem måtte vi vælge fuldstændig frit, hvad vi ønskede at få puttet i den rød/hvide papirsslikpose fra den velassorterede glasmontre med slik i små staniolbakker. Den gang kostede slikket 5 og 10 øre per styk, og min søster og jeg valgte næsten altid kun fem-øresting. Vi bad bagerpigen om to af den ene, en af den anden og måske fem af yndlingssliktingen. Det hed nemlig ikke "et stykke slik" dengang; det hed "en slikting" - i hvert fald i min søsters og min verden. Det var en festdag, hver lørdag, hvor vi kom hjem med vore slikposer og otte morgenbrødsfavoritter - gerne en stor, blød, lidt klæg tebolle til min søster og mig samt en skøn karameliseret tebirkes (som her i Århus pudsigt nok hedder "københavnerbirkes". Beder man om en tebirkes her i byen, får man den uden remonce, og sikken fadæse. Remonce hører med til en tebirkes!).

Nu står jeg selv som mor og skal træffe beslutning om, hvordan vi lige sætter det med slikket i system. Jeg har faktisk i mange år gjort det som min mor, blot har beløbet været omkring 10 kroner i stedet. Nu og da varierer priserne på slik dog så meget, at vi tit i stedet har aftalt, at ungerne må vælge 12 stykker slik i tag-selv-boksene - nogen gange 15 stykker. Hvis sliktingene var meget store, spurgte de mig, hvad "de var værd". Og så svarede jeg: "Den dér er stor, så den er tre slikting værd" osv. Det er gået rigtig fint. En gang imellem i hverdagene købte vi også en pose lakrids eller en pakke chokolade og fik et stykke hver, hvis vi syntes, vi skulle forkæle os selv lidt. De sidste par år har vi dog prøvet nye systemer af, da min mands familie har haft andre måder at gribe sliksagen an. De har haft som tradition slet ikke at spise slik i hverdagene, men til gengæld at spise slik om aftenen både fredag og lørdag. De har ikke siddet med hver deres lille selvkomponerede pose, men har løbende købt nogle Haribo-poser eller lignende ind til slikskabet, og så har de fyldt en god stor skål, som alle har nydt lidt gode sager fra de to weekendaftener - gerne ledsaget af gode film vist på et stort lærred, som kunne rulles ned fra loftet i stuen og vakt til live af en projektor i loftet. Tankerne bag denne måde at nyde slik på har været at lære børnene at dele og tage hensyn - at smage og nyde, men ikke forgribe sig på det, for så var der ikke nok til alle. Mine drenge kunne jo godt se fidusen ved at gøre det sådan, for på den måde, gik de fra kun at måtte spise slik en dag til to dage. Til gengæld får de også en hel del mere end før i weekenden, men nu har vi så valgt ikke at spise noget overhovedet i hverdagene. Dér spiser vi til gengæld tørret frugt, nødder... og ja, lidt hjemmebag ryger der altså også ned. Men vi prøver at skabe god balance.

Hvordan griber I dét med slikket an? Drikker I både sodavand og spiser slik? Hvad med chips - får I også det? Spiser I kun økologisk slik? Laver I noget andet lækkert som alternativ til slik og måske chips? Fortæl, fortæl... Det kunne være rigtig inspirerende og sjovt at høre, hvad I gør.

Den dansende pjerrots kage

Så er det weekend! Bare skønt. Og ikke nok med det - det er også skolernes vinterferie :-) Mine drenge har glædet sig kolossalt og ser frem til at blive hentet på skolen lige om lidt efter et brag af en skolefest i går aftes. Hvad mon I skal lave i ferien? Jeg har hørt om flere, der skal ud og have lidt fart under fødderne i de norske fjelde eller andre steder. Det lyder jo skønt. Selv ser vi frem til at nyde nogle dejlige dage hjemme, hvor vi bare skal sove længe, slappe af, en tur i biografen og se "To på flugt" (Disneys udgave af eventyrklassikeren Rapunzel), spille lidt kort, trave nogle ture og bare hygge os. En af de ting, vi oftest prioriterer højt i weekender og ferier er at gå i køkkenet og bage lidt godt. Det er altid populært hos både børn og voksne. Mange dejlige bud på bagværk er kommet ind fra jer læsere med henblik på optagelse i Award-kapitlet i "Rollinger & roulader" eller i efterfølgeren "Spilopper & stjerneskud". Nogen af dem vil jeg prøve af i ferien. Her er mit bud til jer på en hjemmebagt lækkerbidsken, vi selv holder meget af. Kagen er saftig og god, og den fine chokoladefigur sjov at lave.

125 g sukker
175 g smør
3 æg
100 g kokosmel
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1¾ dl mælk

Drys
2 spsk flormelis
1 spsk finthakkede tørrede tranebær

Rør smørret blødt sammen med sukkeret. Tilsæt æg og kokosmel. Bland hvedemel og bagepulver og rør blandingen i sammen med mælken. Fyld dejen i en velsmurt springform (evt. en silikoneform), og sæt den i en kold ovn. Tænk ovnen på 200 grader og bag den i ca. en time. Sigt flormelis over kagen, når den er kølet af og drys med lidt finthakkede tørrede tranebær.

Sådan laver du "Den dansende pjerrot"
Figuren på kagen lavede vi ved først at google “H.C. Andersen papirklip” på nettet. Dér fandt vi hans dansende pjerrot (scroll lidt ned og du finder ham). Vi smeltede lidt hvid chokolade i en plastikpose, hvor vi havde slået knude på den åbne ende. Vi lagde posen i en skål med vand, der lige havde kogt i elkedlen. Dernæst lagde vi et ved plastikchateque henover den udprintede tegning af pjerrot, klippede hul i det ene hjørne af posen med smeltet chokolade og tegnede figuren op i chokolade. Da figuren var stivnet, ridsede vi to dybe riller i kagen og stak figuren ned. Det kræver lidt forsigtighed, hvis figuren skal stå op, så hvis I er mere til det helt sikre og mere er til gækkerier end knækkerier, kan I evt. lægge figuren ned på kagen i stedet. Det ser også fint ud. Man kan også lave hjerter eller andre figurer. En skæg og festlig måde at pynte sine kager - og så ser det bare helt professionelt ud! Håber I har fået lyst til at prøve tricket af :-)

Rigtig GOD fredag til jer alle.

Charmerende papirpynt med gammelt præg

Kære alle sammen.

Jeg syntes lige I skulle se denne superfine papirpynt, hvor gamle sort/hvid-fotografier af ældre, elegante damer er kommet til deres ret påny. De er blevet "iklældt" fine rober af farvestrålende crepepapir og udsmykket efter alle kunstens regler. Jeg så dem for nylig på en café i København, Royal Café, ved Den Kongelige Porcelænsfabrik på Amagertorv og kunne slet ikke stå for dem. De var nu forholdsvis dyre, så de kom ikke med mig hjem, men jeg har sendt dem en hel del tanker siden. Så måske næste gange... Med inspiration i det fine pynt kunne man sikkert også selv lave nogle fine kunstværker ud af billeder i sine gamle fotoalbums, eller måske bare fotos, man finder antikvarisk, som ikke gør helt så "ondt" at klippe i. Måske det også kunne inspirere dig. Og børnene, de vil garanteret elske at være med :-)

Rigtig dejlig torsdag eftermiddag og aften!

Sol og dejlige strandminder

I dag har solen strålet fra en blå himmel og kaldt dejlige billeder frem for mit indre øje af haveliv, strandture, sol og sommer. Det skønne vejr bragte mig i tanke om et skud, jeg knipsede på stranden for et par somre siden. Jeg havde taget en afspadseringsdag fra arbejdet og sat kursen mod stranden, så snart jeg havde afleveret mine drenge i skole, for at tage en morgendukkert. I vandkanten så jeg en mor og hendes to sønner bygge et sandslot. Tiden stod stille på en måde, man sjældent oplever i hverdagens travlhed, og det var bare så velgørende at ligge i sandet og mærke solens stråler efter at have nedsunket kroppen i det forfriskende hav.  Få ting kan gøre mig gladere end at tage en tur til stranden lidt udenfor den "normale besøgstid". Tit gør det bare én så godt at være tæt på vandet, at høre bølgernes skvulpen og slappe helt af med lave absolut ingenting. Du ved sikkert, hvad jeg mener :-)

Oplevelsen udløste, at jeg her til formiddag lod curseren på min computer køre helt ned til mine tre sommerkapitler i mit manuskript på Spilopper & stjerneskud og bare fordybe mig i skriveri om idégenerering om denne vidunderlige sæson. I kapitlerne vil I finde masser af bud på, hvad man kan lave, når man er i humør til at nyde en sommeraften med grill, bål, snobrød og lege i haven. Der er idéer til, hvad man selv kan fabrikere i hjemme-isboden, på masser af tips til sommerferiedagene, opskrifter på skønne lette sommermiddage, kølige drikke og meget mere. Det er dog stadig de kapitler, jeg har mest plads til dejlige input fra jer, så måtte I ligge inde med en super opskrift til grillen, en helt fantastisk snobrødsopskrift, en idé til, hvad børnene kan hygge sig med på bagsædet, når sommerferien går sydpå eller lignende, så hører jeg mægtig gerne fra jer.

RIGTIG dejlig onsdag aften til jer alle. Lad os håbe, solen skinner igen i morgen :-)

Få dine drømme til at spire

Kære alle sammen

En god nyhed: Dagens længde er tiltaget med 2 dejlige timer! Foråret er i den grad på vej, og de første spæde spirer er allerede så småt på vej op af mit bed :-) Dejligt!

Efter en lang, dog usædvanlig smuk vinter, mærker jeg selv en stærk længsel mod og forventning til foråret, hvor vi igen får farver på vore omgivelser og endnu engang påmindes om, at områder af vort liv godt kan ligge i dvale for en tid, for herefter at få den næring og kraft, de har brug for til at bryde igennem jordskorpen og dag for dag vokse sig mere og mere livskraftige. Sol og varme skal der til for at få naturens flora til at springe ud, og opmærksomhed, energi og hjerteblod skal der til at få vore egne ønsker, drømme og gode idéer til at folde sig ud. Det er et smukt budskab, synes jeg, og det dukker altid op i mine tanker på dette tidspunkt af året, hvor foråret sagte spiller de første toner af sin ankomstfanfare.

Ofte møder jeg kvinder, som bærer rundt på fantastiske idéer til projekter af forskellig karakter, og tit oplever jeg, at blikket i deres øjne ændrer sig, når de fortæller derom. Det fyldes med liv og stråler af et helt særligt dybfølt engagement. Men, hverdagen overhaler dem desværre ofte, hvorfor idéerne og projekterne forbliver skønne uforløste drømme. Meget forståeligt. Det er travle liv vi har, som nu og da ikke efterlader tid til så meget andet end det allermest nødvendige og presserende. Og drømme - de er jo ikke presserende. De kan sagtens sættes "on hold". Eller hvad?

Jeg vil give jer mit bud på et svar ved at fortælle jer en lille historie fra mit eget liv.

Selv nærede jeg nemlig for godt ti år siden en drøm om at skrive en bog - en bog til børnefamilier fyldt med al den bedste inspiration, jeg kunne hitte på til alle de områder, et familieliv favner. Jeg havde fuldtidsjob, mand og to små drenge, som jeg prioriterede at bruge mange af mine vågne timer på. Men drømmen om bogen voksede og fyldte til sidst for meget til, at jeg kunne negligere den. Og det fik mig ud af starthullerne. Jeg satte mig ned en aften, da mine drenge var kommet i seng og startede på at skrive et konceptoplæg om, hvad det var for en bog, jeg ønskede at skabe. Og henover de kommende måneder spidsede jeg oplægget til og fik det gjort mere og mere konkret. Sideløbende hermed gik jeg igang med at fotografere de ting, familien og jeg lavede, og nedskrev opskrifter, tips og idéer i en idébank. Jeg gjorde mig umage for projektet betød meget for mig. Og da idébanken fire år senere var fyldig nok til at rumme materiale nok til en bog, gik jeg til postkassen med mit oplæg i en kuvert med Gyldendals navn på. Få dage efter ringede redaktøren og inviterede mig til et møde, hvor vi blev enige om at realisere min bogidé sammen, og året efter kom "Krudtugler & kanelsnegle" på gaden. Fem lange år tog det mig at bringe min idé på vinger, men jeg nød at bringe projektet til verden stille og roligt, og det gav mig - på den lidt længere bane - springbrættet til at udgive "Rollinger & roulader" fem år senere, og til i juni 2009 at have skabt et solidt nok fundament til, at jeg turde tage springet fra min faste fuldtidsstilling i kulturlivet til et liv som fuldtidsforfatter med egen forlagsvirksomhed. Og i november sidste år kom "Greven" så til verden med mit eget forlagsnavn på: Tinkerbell Books. Vildt, stort og vanvittig glædesfyldt.

Hvad er så min pointe med det?

Jo, den er såmænd den, at projekter, man drømmer om at realisere ikke altid behøver at blive fuldført på nul komma fem. Nogen gange skal man tage sig god tid til at få dem formet og støbt præcis, som man ønsker det. Det vigtigeste for mig at se er at GØRE NOGET for at bringe dem til live, og det gør man ved at lægge en plan med et slutmål og så lægge nogle delmål ind mellem det punkt, man står ved nu henimod den endelige målstreg. Stille og roligt, skridt for skridt kan man så følge sin plan og have oplevelsen af at være "i proces". Følelsen af at gøre noget for dét, vi virkelig føler dybt for, at tage ansvar og bruge vort liv til dét, vi oplever, vi er allerbedst til og kan gøre en forskel indenfor, er med til at få os til at spire - præcis som de fine, spæde skud gør i min have lige nu.

Måtte nogen af jer gå med ønsker og idéer, der kunne have gavn af lidt sol og varme, håber jeg, at mit indlæg i dag kan bibringe jer den første solstråle :-)

En sand festgryde: Boeuf bourguignon

I dag skal I have en fantastisk opskrift, som vi har lavet en hel del gange efterhånden til venner og i weekenden, når den står på sand forkælelse. Hvis du reagerer på den ligesom, vi gør, sender den dig fluks i den syvende himmel. Det er en fransk klassiker og en vaskeægte fest-gryderet: Boeuf Bourguignon. Forleden, da vi lavede den, fik jeg desværre ikke hevet kameraet frem, inden vi satte os til bords, men den er en lækkerbidsken for øjet og emmer af fransk landkøkken i særklasse. Her kommer opskriften, der rækker til 4-6 personer.

Cirka et kilo oksebov, 3 spsk. hvedemel, 1 spsk smør, 2 spsk olivenolie, 15 skalotteløg, 4 hvidløgsfed, 200 g hele champignons, 200 g røget bacon i tern, 2 spsk tomatpuré, 1/2 l rødvin, 2 spsk koncentreret kalvefond, 1/2 spsk balsamicoeddike, 2 laurbærblade, 1 1/2 spsk frisk timian, 10 hele peberkorn

Skær kødet ud i tern á 3x3 cm. Krydr med salt og  peber og vend ternene i mel. Varm smør og olie op i en stor gryde (selv bruger jeg en stor, charmerende støbejernsgryde) og brun kødet. Tilsæt de rengjorte hele eller halverede skalotteløg, hakket hvidløg og de rengjorte hele eller halverede champignons. Tilføj derefter bacon og lad det hele brune i gryden. Rør tomatpuré i og tilsæt rødvind, fond, balsamicoeddike, laurbærbladene, den finthakkede friske timian og peberkornene. Lad gryden stå og simre i en times tid under låg på middelvarme. Smag til inden serveringen med salt og peber.

RIgtig god appetit - og glæd dig. Det kunne meget vel blive en weekend- og vennemiddagshitter hjemme hos jer, ligesom den er hos os :-)

Er der nogen af jer, der har en gæsteret, der bare altid er en sikker vinder?

Special Award-edition af "Rollingerne"

Vil du være med til at bringe et NYT KAPITEL I ROLLINGERNE til verden sammen med mig?

I dag er det søndag, og samtidig dagen, hvor jeg har glædet mig til at fortælle jer om et spændende tiltag, Gyldendal til min store glæde har sat i søen. Som led i den internationale kåring af Rollinger & roulader som Danmarks bedste børne- og familiekogebog udarbejder vi en "Special Award-edition af "Rollingerne", som udkommer i et begrænset oplag til efteråret. Det bliver en udgave med et helt nyt kapitel på 24 idé- og inspirationsmættede sider med særligt udvalgte opskrifter, gode tips og idéer. Tredje marts 2011 afgøres det jo i Paris, om Rollinger & roulader måtte være så superheldig at vinde en pris som Verdens Bedste indenfor sin kategori, og jeg må sige, at jeg næsten ikke tør tænke tanken om, at det skulle kunne lade sig gøre at vinde den store anerkendelse. Vildt overhovedet at være med, og det bliver drønsjovt og spændende at overvære kåringen og hente en masse god inspiration med hjem fra det store udland.

Uanset hvad, så bliver den særlige Award-edition dog til noget. Så går du lidt med en forfatter i maven og har lyst til at tage forsigtigt hul på at gå offentligt med en god idé eller opskrift, så har du nu chancen for at være med til at realisere dette spændende tiltag sammen med mig. 20 helt spritnye, nemme og skønne opskrifter, kreative tips og idéer skal med i det særlige kapitel, og ud af dem, vil jeg gerne lade 5 af idéerne komme fra jer læsere. Det skal være idéer, som passer til alle årstider og alle bud er hjerteligt velkomne. I bogen præsenterer jeg vinderne bag opskrifterne eller idéerne og fortæller kort om, hvorfra opskriften eller idéen stammer. Og alle vindere får naturligvis et frieksemplar af bogen med en personlig hilsen i fra mig med tak for samarbejdet.

GLÆDER MIG TIL AT HØRE FRA JER. I kan skrive til mig nedenfor dette blogindlæg og præsentere jeres idé, så alle kan læse med - eller skrive til mig via min kontaktformular.

Bøger, god kaffe og netopkobling

Hvis du enten bor i København eller nu og da gæster vores hovedstad, er her et sted, jeg varmt kan anbefale at gøre holdt. Jeg har stort set holdt alle mine møder med min layouter her og nydt den atmosfærefyldte ramme og gode kaffe og te (Wellness-teen er rigtig god) hver gang. Bogcaféen ligger i Fiolstræde 10-12 i hjertet af byen, og jeg synes, stedet til fulde lever op til sin målsætning om at "kombinere den traditionelle boghandel med et velfungerende café- og spisested, hvor service er i top begge steder". Der sidder masser af mennesker og hygger sig over god kaffe, holder møde og arbejder på computeren. Sidstnævnte egner bogcaféen sig rigtig godt til, da stedet også tilbyder fri internetopkobling. Super sted. 6 stjerner fra mig ******

Kender du andre hyggelige steder i København eller andre byer i Danmark, er jeg sikker på, at vi er mange, der har lyst til at lytte med.

Rigtig dejlig lørdag aften til jer alle. Selv er jeg på vej ind i Musikhuset Århus med min mand for at høre opera. Det glæder jeg mig til. Det er en overraskelse, jeg fik i morges. Dejligt med sådan én engang imellem :-)

Tid til en lille weekendaktivitet

Måske kender du det allerede? Ellers kan jeg varmt anbefale det. Det hedder "krympeplast", og er en slags plastikpapir, børnene kan tegne på, hvorefter de (sammen med mor, far eller en ældre søskende) kan putte tegningen i ovnen ved 175 grader i få sekunder og opleve tegningen krympe til en trediedel af den oprindelige størrelse. Super sjovt lille projekt, og det opleves helt magisk at kigge ind i ovnen og overvære processen. Forleden havde vi min søster og hendes familie på besøg, og dér satte alle ungerne sig omkring spisebordet og tegnede på krympeplast. De yngste kunne også sagtens være med - en sand fest for dem. Det er for eksempel min yngste, Noah, på 7 år, der har lavet de små motiver på billedet, og han spørger ofte selv helt uopfordret efter at tegne på krympeplast om eftermiddagen efter skole. Et lille projekt, de kan sidde stille og roligt og slappe af med. Nå, efter krympningen limede vi magneter bag på deres små "værker", og puttede de færdige sager i cellofanposer med en guldklips. Voila, så havde de hver en lille gave, de kunne give til én, de gerne ville glæde.

Aktiviteten kan tage alt fra 15 minutter til flere timer - alt efter, hvor opslugte børnene bliver i processen. I mine bøger har jeg også nogle idéer med til, hvordan man kan bruge krympeplast i mine bøger, for jeg synes virkelig, det er så fin en lille kreativ ting at lave med børn. Man kan også lave vedhæng til halskæder, nøgleringe og brocher m.v. Til halskæderne og nøgleringene skal man blot stanse et lille hul ud øverst i figuren med en hullemaskine. Kæder, snore og tilbehør til nøgleringe kan købes i bl.a. Panduro Hobby, og det samme kan brochenåle.

Du kan købe krympeplasten over nettet her. Den koster 69 kr. for seks ark. Jeg deler altid hvert ark op, før børnene får det i hænderne, i fire dele. Så holder det længere. Man kan også købe det med pirat- eller prinsessemotiver. Det koster 39 kr. for to ark, men så er der også leg til mange timer. Brug tegneblyanter eller evt. sprittuscher. Med sidstnævnte opnår du de allerkraftigeste, mest intense farver, men tegneblyanter er også fine.

 

Rigtig god fornøjelse og SKØN FREDAG til jer alle. Og, forresten, har du mon et nemt lille tip til en eftermiddagsaktivitet med børnene, andre på bloggen kan få glæde af?