#ff28a2

Indlæg fra januar 2011

Frugtkvarter i Spilopper & stjerneskud

Har du nogen gode idéer til, hvordan vi kan holde et rigtig godt "frugtkvarter" for vore børn? I min næste bog, Spilopper & stjerneskud (efterfølgeren til Rollinger & roulader) har jeg sat mig for at spække et kapitel til bristepunktet med alle de allerbedste tips til sund slik, og mellemmåltider med masser af gode vitaminer, fibre og mineraler. Når de fleste børn hører ordet "hygge", forbinder de det sjældent med frisk frugt, nøddemix og iskoldt kildevand. Det er i stedet slik fyldt med tomme kalorier og kunstige tilsætningsstoffer og farvestofmættet sodavand, der dukker op i deres tanker. Så vi er nok mange, der godt kunne bruge lidt god inspiration til velsmagende opskrifter på "sund slik", som også er hyggeligt at lave med ungerne. I den forbindelse efterlyser jeg gode idéer. Mit kapitel er godt mættet med lækre sager allerede, men der kan godt findes plads til et par gode indslag mere. Så hvad er mon på jeres top 3 listen af sunde lækkerier? Det kunne være spændende at høre om, og husk, at jeg gerne iler til posthuset med et signeret eksemplar af Spilopperne til dig, der får en opskrift eller idé optaget i min bog, og nævner dig som ophavskvinde i bogen :-)

Rigtig SKØN mandag. Og så lige et lille tip: Det er nemlig i dag, at du kan downloade det appetitvækkende gratis online Magazine fra FashionForMe fuld af de sidste nye modetrends samt en portion frisk Valentine-inspiration fra mit univers. Det er første gang, jeg medvirker i magasinet med idéer hentet fra mine bøger, og jeg håber, du må finde det inspirerende. Du kan i øvrigt også vinde et eksemplar af Rollinger & roulader og en middag på Michelin restauranten Formel B. Du kan hente det gratis online magasin her

Og så lige en sidste ting: Senere i dag skal jeg aflevere den første pakke af billeder og tekst til min dygtige layouter, der skal folde det visuelle univers ud i "Spilopperne". Herefter har hun alle de komponenter, der skal til for at lave et såkaldt "prøvelayout", som er dét layout, vi vælger at bruge som afsæt til hele bogen. Det er en vanvittig spændende proces at se tekst og billeder smelte sammen, for det kan jo gøres på et hav af måder og med vidt forskellige resultater som følge. For mig er denne proces i tilblivelsen af mine bøger én af de allervigtigeste, for det er her, stemninger i første omgang vækkes og man som læser suges ind og lader sig inspirere. Så jeg er drønspændt på, hvad Charlotte tryller frem denne gang. Jeg lader jer følge med i processen henad vejen :-)

Hvilke forventninger har du til dine børn?

Så er jeg klar til at tage hul på et emne, der helt sikkert optager mange af os: børneopdragelse. Så snart vores første barn kommer til verden, er det jo en opgave, der helt naturligt lægges på vore skuldre, og selvom vi kan være lidt famlende i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert til at starte med, vokser vi gudskelov med opgaven og bliver stadigt mere afklarede om og mere driftssikre til at klare hvervet. Vi er dog nok mange, der til stadighed har interesse i at få nye perspektiver på emnet, og derfor satte to gode snakke i den forgangne uge da også gang i mine tanker. Og dem vil jeg gerne dele med jer her.

Først på ugen kom min bedre halvdel hjem fra arbejde en aften og berettede, at han havde haft fornøjelsen af at møde en dygtig og indsigtsfuld hjerneforsker, der havde fortalt om en undersøgelse, der var lavet for nogle år siden. En kvindelig forsker havde søgt efter "mennesker over 80 år med det ene ben i graven" (ja, sådan havde der efter sigende stået i annoncen). Trods den mærkelige ordlyd, meldte en hel del sig til undersøgelsen, og gældende for de fremmødte var, at de gamle kvinder typisk kom alene til mødet med forskeren, mens de gamle mænd gerne var ledsaget af deres datter. Mange af døtrene hang over deres gamle far, tog ordet og præsenterede ham, da forskeren spurgte, hvem han var,  skænkede kaffe for ham, korrigerede ham og behandlede ham som om, han bare var gammel og ude af stand til selv at klare sig (måske føler du dig, som jeg, en smule truffet og ser en pendant til, hvordan du måske i perioder af dine børns liv har behandlet dem ligesådan. Det vender jeg tilbage til). Forskeren bad de gamle mennesker om at pakke en kuffert med tøj til en uge, og derefter blev de kørt ud (uden deres døtre) til en "by", der var opbygget, som fandt alt i byen sted i 1959 med Elvis i radioen osv. De gamle blev sat af ude foran "byen" og var noget målløse over, at der ikke var nogen til at tage imod deres bagage. "Hvordan skal vi dog få båret de tunge kufferter ind?", spurgte de. "Hvis de er for tunge, må I jo tage et stykke tøj ad gangen", lød svaret. "I har jo en hel uge til projektet". Og som bekendt lærer nød  jo nøgen kvinde (og mand) at spinde, som man siger, og kufferterne fandt vej til værelserne. Nogle få timer senere mærkede de gamle en knurren i maven. "Hvornår kommer hjemmeplejen med vores aftensmad eller hvor skal vi spise?", spurgte de. Igen lød svaret: "Der er masser af mad i køleskabet i byens lokale "køkken", men det lukker om en times tid, så I må skynde jer afsted og lave det mad, I har brug for". Også den opgave klarede de gamle. En uge efter, at de var taget afsted (med det ene ben i graven, husker du), blev de hentet, og forskeren undersøgte dem grundigt mentalt og fysisk. Resultatet? Jo, alle målinger viste såmænd, at de gamle var blevet ti år yngre på en uge. Fantastisk, synes jeg.

Og hvad kan vi så udlede af det?

Der er ugler i mo.. øh butikken

I går var der ugler - ikke i mosen - men i den fineste lille børnetøjsbutik i Århus, Lady Marmelade, nede i det brostensbelagte Latinerkvarter. Uglerne hang som vedhæng i fine halskæder og så så dekorative ud på siden af et gammelt, hvidmalet garderobeskab fuld af dejligt strik til børn og voksne i bedste Gudrun og Gudrun-stil (Mon I kender det mærke? Dejlige striktrøjer af islandsk uld til farligt dyre priser - men skønne er de altså også. Har længe ønsket mig én). Jeg gjorde bare et hurtigt stop i butikken, da jeg havde et lidt stramt program for dagen, og blot skulle se, om de havde en uldtrøje i min størrelse - så jeg nåede aldrig at få prisen på uglehalskæderne. Jeg ved til gengæld, at Panduro Hobby for relativt nylig har fået de helt bittesmå perlepladeperler til store børn (og voksne), der gerne vil udfordres lidt ekstra og som i øvrigt synes om de små, fantastiske motiver, man kan lave af dem og bruge på en anden måde end, man kan bruge de større perler, der mest egner sig som pynt i vindueskarmen eller til ophæng et sted i huset. De små perler sættes på plader ligesom sine større "søskende" og skal stryges på samme vis bagefter - blot i MEGET kort tid, for ellers smelter perlerne ned i pladerne, har jeg hørt. Så dette er et lille kreativt lørdagstip. I morgen vender jeg tilbage til mine tanker og gode veninderåd om børneopdragelse. RIgtig dejilg lørdag til jer alle.

Dansk mode og familielivsstilsidéer i forening

Så er det tid til at indvie jer i et nyt spændende tiltag, jeg har glæden af at være med til at rulle ud netop i disse dage. For nylig ringede en engageret, idérig herre til mig fra en af Danmarks mest velbesøgte modewebshops, FashionForMe.dk, der har specialiseret sig i danske mærkevarer. Bruno Jakobsen hed han, og han havde fået en rigtig god idé! Hver måned udsendte han og hans tre kvindelige kompagnoner nemlig et super stilfuldt og appetitvækkende gratis online Magazine med fokus på mode, livsstil og inspiration til de 10.000 abonnenter, der siden virksomhedens start for 1 1/2 år siden, havde tilmeldt sig. De tre kvinder i firkløveret bag virksomheden havde mine bøger på hylderne derhjemme og mente, at den gruppe af kvinder, der abonnerer på deres online magasin ikke alene holder af mode, men også lækker mad og bagværk, hyggelige familieaktiviter, kreative sysler, højtidsfejringer og meget mere. Så de foreslog mig at indlede et samarbejde, hvor jeg fremover byder ind med lidt god inspiration til sidstnævnte. Et fint initiativ, som jeg straks takkede ja til. Hvis du måtte have lyst til at modtage det online magasin - hvor der i øvrigt også hver måned udlodes et signeret eksemplar af én af mine bøger - kan du tilmelde dig på FashionForMe's hjemmeside. Det er naturligvis ganske gratis og helt og aldeles uforpligtende. Alt der kan ske ved det er, at du en gang om måneden får lidt frisk inspiration fra den danske modearena og en ladning opskrifter, tips og idéer til jeres liv hjemme i privaten ind ad e-brevsprækken :-) På billederne kan du se et glimt af de idéer, der præsenteres i magasinet. Temaet er i februarnummeret: VALENTINE

Og nu er det fredag, og jeg vil ønske jer alle en fantastisk weekend. Fredag eftermiddag er nok et af de allerbedste tidspunkter på ugen. I weekenden vil jeg i øvrigt bringe et indlæg om børn og opdragelse, for det har jeg netop fået en rigtig spændende snak med en god veninde om. Hun er mor til fire skønne piger (deriblandt et par vaskeægte Pippi Langstrømpe-tvillinger), og som den ene halvdel af lederteamet af sådan en børneflok, har hun gjort sig mange gode erfaringer og tanker om familieliv og opdragelse. Hun åbnede i hvert fald mine øjne for nogle rigtig gode måder til at leve op til det ønske og ansvar, vi har som forældre i forhold til at ruste vores unger og gøre dem robuste til det liv, der venter, og dem vil jeg se frem til at dele med jer og eventuelt høre jeres meninger om. 

Kokosmakroner med marcipan og vanilje

Lad det være sagt først som sidst: Jeg elsker kokosmakroner og har gjort det siden, jeg var en lille pige. Det var én af de første kageopskrifter, jeg lærte at bage selv. Den var nem, hurtig og resultatet var efter min mening mundvandsdrivende godt. Nu holder jeg også meget af kokos (hvad du sikkert kan lure af min topping på min ylette forleden), så selvfølgelig må sådanne små søde lækkerier, der er sprøde udenpå og seje og klæge indeni tage kegler. De tager 30 minutter at lave fra start til slut og store børn kan som nævnt sagtens fremtrylle dem helt på egen hånd og garanteret med familiens begejstring som følge. En hyggelig weekendaktivitet og -spise, og nu går der jo ikke længe, før fredag eftermiddag rammes i programmet og to skønne fridage hviler forude. I går drev den søde tand min yngste søn på 7 og mig ud i køkkenet, hvor vi bagte de herlige makroner, du kan se på billedet. Vi havde en lille rest marcipan tilbage fra julen og valgte at rive 100 gram i "dejen". Super lækkert resultat. Desuden puttede vi 1 1/2 tsk økologisk pulveriseret vanilje i. Det gav makronerne et flot, lidt mere rustikt udtryk, som var meget appetitligt et skue. Håber I vil nyde dem, hvis I måtte få lyst til at servere et stort fad af de søde lækkerier. Der bliver ca. 15 ud af portionen her.

Ingredienser: 2 æg, 2 æggehvider, 2 dl sukker, 1 1/2 tsk vanillesukker, 200 g kokosmel, 100 g revet marcipan

Pynt: Smeltet chokolade under bunden

Pisk æg, æggehvider, sukker og vaniljesukker  godt sammen og bland kokosmel og revet marcipan  i. Sæt massen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag makronerne midt i ovnen i ca. 10 minutter ved 200 grader. Smelt 100 g god mørk chokolade og dyp de afkølede makronernes bund deri. Læg makronerne tilbage på bagepladen og sæt dem eventuelt udenfor, så chokoladen kan stivne hurtigere. Anbring dem på et fint fad og server med en velbrygget kop kaffe eller en dejlig kop te.

Skøn torsdag til jer alle! Selv skal jeg i aften mødes med min pigeloge bestående af 18 skønne, gæve kvinder, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi skal mødes i hjertet af Århus, og selvom programmet er "hemmeligt", indtil vi møder op, har jeg vist luret, at vi både skal have lidt godt til ganen og lidt udfordringer til de små grå i form af et foredrag.

Forår og tid til en portion spirende suppe

For et par år siden fik jeg serveret en drøm af en suppe på en lækker thairestaurant. Den smagte mig så godt, at jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville prøve at gå hjem og kreere én, der mindede om. Så det gjorde jeg, og suppen er sidenhen blevet en af vores yndlingssupper. Den er præsenteret i "Rollinger & roulader" under titlen "Den spirende suppe", så måske har du den allerede på hylden. Hvis ikke, får du den her, og hvis du har, kan en reminder nogen gange være en god ting. Selv sad jeg her til formiddag midt i mit arbejde på Spilopper & stjerneskud og fik sådan lyst til den, da jeg gennem vinduerne ud mod markerne anede lidt forår i luften. Det er i øvrigt min søn, Lucas, der har fundet på navnet til suppen inspireret af, at vi nød den en forårsaften, hvor anemonerne lå som et tæppe hen over skovbunden, og knopperne stod på spring på træer og buske.

2 fed finthakket hvidløg
2 spsk finthakket frisk ingefær
3 spsk sort chilipasta
1 citrongræs i store stykker (der fiskes op igen, når suppen er færdig)
1 tsk sambal oelek
450 g kyllingefilet i strimler
2 store håndfulde fine haricot verts
3 forårsløg (eller en porre) i strimler
1 løg i tern
1 rød peber i tern
20 pillede, rengjorte tigerrejer
11/2 liter kyllingefond (eller 11/2 liter vand og 3 hønsebouillonterninger)
10 halverede, aromatiske cherrytomater
3 spsk finthakket frisk koriander
250 g mellemtykke æggenudler

Pynt
100 g bønnespirer
2 spsk grofthakket frisk koriander (eller fintsnittet babyspinat)
evt. en god håndfuld grofthakkede letristede, usaltede cashewnødder

Opvarm lidt olie i en stor gryde og steg hvidløg, ingefær, chilipasta, citrongræs og sambal oelek heri et øjeblik. Skær kyllingefileterne i strimler og lad dem stege med i 6-8 minutter. Tilsæt nippede haricot verts, der er skåret i ca. 3 cm lange stave med skæve snit samt forårsløg, løg og rød peberfrugt. Tilsæt kyllingefonden, de halverede cherrytomater, tigerrejerne samt den friske koriander. Lad suppen simre i 15 minutter for svag varme. Kog imens nudlerne i ca. 5 minutter. Tilsæt de kogte nudler og server suppen straks i dine flotteste dybe tallerkener og pynt med bønnespirer, frisk koriander og evt. et drys hakkede, usaltede cashewnødder, der lige er vendt på en tør pande.

Hvis du måtte få lyst til at lave den en aften, ønsker jeg rigtig god appetit. Og så vil jeg i øvrigt lige afsløre, at jeg selv er vældig glad for supper generelt. Mon du har en opskrift på en god af slagsen på lager, du kunne have lyst til at dele?
 

Supernem wellnessmysli

Her til morgen - efter at have kørt mine drenge de cirka 25 minutter fra vores bopæl og ind på skolen i Århus - smuttede jeg hjem igen og satte mig til at arbejde på Spilopperne. Jeg får også efterhånden 12-15 mails om dagen, så dem svarede jeg også på nogen stykker af (hvis nogen af jer har skrevet og ikke fået svar endnu, så hav tålmodighed med mig. Jeg svarer, men bunken kan snige som op på temmelig mange, så det kan tage mig lidt tid at nå til bunds). I mine drenges mave lå en solid portion havregrød, men selv havde jeg lidt for meget fart på i morges til at nå at få lidt i skrutten. Så da jeg kom hjem, hældte jeg en portion ylette op i min yndlingskop og improviserede lidt hurtigblandet mysli-topping. Det blev super godt, så nu får I lige et lille tip om, hvad jeg puttede på. Du kan selvfølgelig sagtens skifte yletten ud med ymer, A38, yoghurt naturel eller fromage frais, hvis du foretrækker det, og du kan selv dossere ingredienserne helt efter smag og behag. Selv brugte jeg følgende:

1/2 dl grovvalsede havregryn
3 spsk rosiner
2 spsk kokosmel (helt almindeligt revet kokos på pose)
1 spsk hasselnøddekerner

Det smagte virkelig godt. De grovvalsede havregryn gav det hele en lidt rustik konsistens, og kokosen var et herligt akkompagnement. Et lille, hurtigt og nemt tip, som du måske også kunne få lyst at prøve af en morgen med lidt fart på.

Rigtig skøn tirsdag til jer alle - og måtte nogen af jer ligge inde med hurtige, sunde og nemme morgenmadtips, så er jeg lutter øre. Holder faktisk meget af dette måltid på dagen og inspiration kan man altid bruge :-)

Hvid tempelte fra Perchs

I januar-tusmørket gennem de brostensbelagte gader i København var mine skosnuder dirigeret ind mod denne vidunderlige te-forretning, der i gennerationer har glædet danskerne med te af første klasse. Perchs Thehandel hedder den, og den blev helt tilbage i 1835 åbnet af Niels Brock Perch i kronprinsessegade 5, hvor theforretningen stadig har til huse. Interiøret er istandsat, men ellers fremstår det helt, som det gjorde ved butikkens åbning for 175 år siden. Der emmer af atmosfære, kvalitet, dyb og indgående viden om teens historie, bedste tilberedelsesbetingelser osv. og man tituleres altid "De" derinde og bydes et bolsje fra Sømods Bolsjer (de bedste bolsjer i hele verden), når handlen er tilendebragt.

Både grøn og hvid te skulle være fyldt af antioxidanter og gøre en masse godt for vore helbred, og måtte du, som jeg, være glad for en god kop nybrygget te her i vinterkulden, kan jeg stærkt anbefale forretningens "Hvide tempelte", som er fin, liflig og blid i smagen, helt uden garvesyre (for det har hvid te jo ikke). Den er bare god. I efterårsferien sidste år havde min bedre halvdel og jeg vore fire yngste børn med på en lille Københavnertur fra Århus, og dér besøgte vi blandt andet Perchs Tehandel og gav børnene lov til at frit at vælge 100 gram te hver. De duftede, vurderede, duftede påny og spurgte ekspedienten til råds omkring en masse af teerne og fik kompetente svar på deres videbegær. En superfin oplevelse for os alle - og bagefter nød vi meget dejlig te, som herhjemme blev til "Noahs te", "Louises te" osv.

Den hvide tempelte beskrives sådan på Perchs hjemmeside, hvor man i øvrigt også kan købe teen online og få den tilsendt: "Let, blød og delikat hvid the aromatiseret med flere eksotiske frugter. Bla. Mango, papaya, jordbær, solbær og ananas. Tilberedes med 70-80 grader varmt vand. Trækketid 8-10 minutter. Den koster 43 kr. pr. 100 gram. Håber du vil forkæle dig selv med et besøg hos Perchs Thehandel, når du er i staden. Lige overfor ligger Café Sommersko, som ligeledes er hyggelig at aflægge et lille kaffe- eller frokostbesøg.

Kender du i øvrigt en sjov og anderledes opskrift, hvori te indgår. Jeg har selv én på iste, jeg er glad for, men man kan jo også putte te i meget andet :-)

Mundgodt og kultur i forening

I går fik vi gæster, og indkøb, forberedelser, kokkerering m.v. fyldte dagen ud og efterlod desværre ikke lige det hul, jeg havde kunne forudset til at afsløre de to skønne steder, min bedre halvdel og jeg besøgte på hans fødselsdag i København. Til gengæld nød vi en dejlig dag i venners lag, og jeg håber ligeledes I havde en rigtig dejlig lørdag. I dag står der så søndag i kalenderen, og dagen er helt uden gøremål, hvad der er skønt en gang imellem. Vi har løse planer om at tage en tur i svømmehallen, hoppe i travestøvlerne og slentre en god tur i skoven, sætte nøglen i bilen og vende kursen mod ARoS Aarhus Kunstmuseum og få lidt kultur ind under huden, og ja, bare slappe af og nyde fridagen. Så nu må vi se, hvad det ender med. Lige nu er tiden i hvert fald kommet til at løfte sløret for, hvor vi nød nogle skønne timer i fredags. 

Og jo, først skulle frokostsulten stilles, og det blev den i Lars Bjørnstræde, hvor bistroen "L'education nationale" ligger - stedet, hvor alle frankofile nørder som intellektuelle finder vej, når lysten til at mæske sig i det franske landkøkken melder sig. Bistroen emmer af ægte fransk atmosfæreog  frembringer den skønneste mad, som den ældre franske generation stadig spiser og har spist gennem århundreder rundt i de 32 franske regioner. Det er en bistro, hvor man altid kan komme forbi og spise en uformel tallerken god hjemmelavet mad eller få et glas lokalt vin, til en overkommenlig pris. Min mand nød en skøn, veltillavet croque Madame (dvs. croque Monsieur med spejlæg) og jeg en herlig omelet Lyonesse med skinke, kartofler, tomat og skalotteløg. Det kostede h.hv. 79 og 75 kroner og var alle pengene værd. Stemningen på stedet er som nævnt bragende hyggelig og total autentisk, tjenerne taler fransk (eller dansk med stærk fransk accent), indretningen er med rød- og hvidternede duge, og udsmykningen på så udtalt fransk, at man et øjeblik godt kan glemme, at man sidder midt i Pisserenden i hjertet af København. Ud af seks stjerner, tror jeg faktisk jeg vil driste mig op på seks små, for humøret ryger helt til tops, smagsløgene forkæles på dejligste, landlige vis, og så elsker jeg bare Frankrig, og nyder at have oplevelsen af for en kort stund at rejse et smut dertil og forkæle mine sanser med en dosis fransk kultur.

Og der var jo et sted mere, jeg var meget begejstret for?

Om fødselsdag, drømme, ild og tidens tand

Fra morgenstunden har Solen skinnet fra en skyfri himmel, hvilket så afgjort må hænge sammen med, at min bedre halvdel har fyldt år i dag. Det mener han i hvert fald selv, og den vurdering får naturligvis også min stemme :-) Morgenen bød på dejlig morgenmad og gaveuddeling, efterfulgt af et møde på Egmont om et rigtig spændende projekt i forbindelse med min næste bog, som jeg vil glæde mig til at indvie jer i, når tiden er moden, og hvis vi får navigeret vore ønsker og planer godt i havn. Derefter spiste min mand og jeg frokost et superhyggeligt sted i hjertet af københavn efterfulgt af kaffe og et skud "kultur" i fantastiske, næsten oaselignende rammer. Hvad det er for steder, løfter jeg sløret for i morgen her på bloggen, så kig forbi, hvis du har tid og lyst til at høre nærmere.

Derudover vil jeg dele lidt tanker med jer om et emne, dagen i dag på mange måder har udløst i kraft af min mands fødselsdag: De handler om at dét at blive ældre. For nylig fyldte min mormor 90 år. Hele familien mødtes og fejrede hendes fødselsdag på plejehjemmet, hvor hun bor, og hun nød i fulde drag dagen i familiens skød. På hjemrejsen til Århus strøg mine tanker på langfart tilbage i tid. I min erindring tonede helt tydelige barndomsminder frem om søndagsbesøg i hendes dejlige villalejlighed, hvor hun boede under min og min søsters opvækst. Kaffebordet var dækket og sandkagen netop taget ud af ovnen, da min mor, søster og jeg stemte dørklokken, og hun struttende af forventning åbnede døren iklædt én af sine hjemmesyede spadserdragter. Jeg huskede min søsters og mine weekendbesøg i løbet af året, hvor vi - altid hver for sig - havde et par overnatninger hos hende, hvor hun lavede vores yndlingsaftensmad (jeg fik tit pandekager) og puttede os i gæsteværelset i en dyne, der havde ligget på radiatoren, så den altid var skøn varm og tryg at krybe under. Det er omtrent 30 år siden, at disse ophold og besøg fandt sted, og den mormor, der træder frem for mit indre øje var en anderledes frisk, energisk og dynamisk kvinde, end den mormor, vi fejrede 90 års dag for for nylig. Og selvfølgelig var hun det! Det kan naturligvis ikke være spor anderledes, for 30 år er lang tid. Nu er jeg selv 40, og min søster og jeg snakker tit om, hvor tydeligt vi husker vores mors 40 års fødselsdag. Wow, det er 27 år siden. Hvad skete der lige med de 27 år? På en måde er meget liv levet i mellemtiden, mange erfaringer er opsamlet i bagagen, talrige oplevelser tildraget osv. Så jo, der er sket meget! Ingen tvivl om det. Og så føles det alligevel, som om tiden er gået ligeså hurtigt, som lyden fra et knips med fingrene. Tid er en underlig størrelse, og jeg hører også så tit min mor tale om det. For et øjeblik siden var hun  mor med hjemmeboende børn, et tætpakket program med madpakker, børnefødseldage, masser af kammerater på besøg om eftermiddagen og vupti, så er det hendes egne børn, der lever dét liv, hun føler, at hun lige akkurat selv har sluppet taget i. Tankevækkende. Min pointe med dette blogindlæg - og hvad jeg selv har gjort mig meget klart gennem årene - er vigtigheden af at give sig selv en "time out" engang imellem i den oftest temmelig hektiske hverdag, vi alle sammen lever, og tænke over, om kompasnålen mon er stillet rigtigt ind. Det er her, vi har mulighed for vurdere, om vi har ordentligt fat om roret og får navigeret vort fartøj i den rigtige retning. Undlader vi at tage kaptajnkasketten på, sejler fartøjet jo afsted alligevel. Fremad kommer vi som altid. Spørgsmålet er blot, om vi selv vil udstikke kursen, eller om vi vil lade vort fartøj drive i den retning, vind og vejr fører det. Ansvaret ligger i bund og grund hos os selv, og har vi tiden og modet til at gøre os klart, hvorhen vi vil, ja så følger tilfredsstillelsen lige i kølvandet udløst af fornemmelsen af selv at have defineret det fyrtårn, vi styrer efter. Det bliver med garanti ikke en ubetinget nem færd, men den bliver med bevidstheden om, at du tør forlade det magelige og bekvemme for at rejse ud og forfølge dét hjertet slår for. Så med valget af billedet i dag, vil jeg opfordre til at afklare, hvad dét egentlig er, du brænder for og ønsker at vægte i dit liv, og give det en tanke, om det mon kunne være, at din passion/dine ønsker/dine drøm kan udleves. Gamle bliver vi alle sammen (med lidt held og en sund livsstil) - men hvor er det mit dybfølte håb at kunne kigge tilbage på et liv, som har været fyldt med så mange af de ønsker og drømme, jeg har mærket modne i mit sind undervejs. Den oplevelse håber jeg også inderligt, at du vil kunne gøre dig. Rigtig god fredag aften herfra. Hvis du måtte gøre dig nogle tanker herom, så skriv endelig løs i kommentarfeltet :-)

Frisk liv til boligen og tanker om Paris

I det nye BoligLIV faldt jeg over nogle utrolig fine plakater fra en webshop, der hedder www.little-lemontree.com. Du kan se et par stykker af dem her i blogindlægget. Jeg synes tit, at det japanske udtryk har noget helt unikt over sig, som adskiller sig markant fra den nordiske stil. I samspil kan de to stilarter dog noget ganske særligt, synes jeg. Bor man enkelt med hvidmalede vægge, synes jeg, det er rigtig flot at lave lidt humørfulde indslag hist og pist, hvor den hvide ramme giver en masse opmærksomhed til de farverige ting. Hvis du, som jeg, kan lide den japanske stil og har lidt tid til at kigge forbi little-lemontree, som i øvrigt er en dansk butik, hvor har de mange skønner sager på hylderne til en meget rimelig pris, du kan pifte dit hjem op med og byde foråret og farverne velkommen. 

Hvad byder dagen ellers på? Jo, lige nu sidder jeg på Molslinien med kurs mod København og nyder en god kop formiddagskaffe. Med i taskerne har jeg en ordentlig stak bøger og bunke udskrevne sider med inspiration til min layouter, for nu er tiden moden til at skabe et godt fundament for et knaldgodt visuelt udtryk i Spilopper & stjerneskud. Jeg elsker denne proces, for at folde visuelle universer ud og bringe stemninger til live er en fantastisk sjov og spændende udfordring, som jeg holder rigtig meget af i skabelsesprocessen af mine bøger. Det betyder så meget, for billederne fortæller jo historier på egen hånd og er dem, man i første gang indfanges af og afgør, om man føler sig tiltalt og inspireret. Og så sidder jeg samtidig her og tænker lidt på, at jeg skal have bestilt billetter til Paris til den kåringen i regi af Gourmand World Cookbook Award i marts af Verdens Bedste kogebøger, hvor Rollinger & roulader jo til min store glæde er  nomineret. Wow, det er stort, og jeg glæder mig bare så meget. Der er rigtig mange lande med i kåringen, og mine forventninger er derfor sat efter bare at nyde at være en del af den spændende begivenhed og hente en masse god inspiration med hjem, men en plads på skammelen tør jeg overhovedet ikke tro på - omend det selvfølgelig ville være fuldstændig fantastisk, om skæbnen ville det så skønt. Ingen kender som sagt dagen, før solen går ned - og spændende er det i hvert fald :-)

Jeg er i øvrigt på jagt efter nyt lækkert regi til min nye bog. Er der nogen af jer, der kan foreslå nogle gode steder at finde det, enten i fysiske butikker eller på webshops? Skøn dag til jer alle.

All around the world

Gårdagens indlæg om forår og løb fik mig til at mindes en skøn, læskende drik, jeg elsker at lave om sommeren, når der igen er store, søde vandmeloner at få i handlen. Og sådan én så jeg på min indkøbstur forleden, så nu er der ingen hindringer for at producere en god kandefuld af drikken påny. Den hedder egentlig "All around the world", opkaldt efter Lisa Stanfields sang af samme navn. Den har dog undertitlen "Vandmelon- ingefærlemonade". Og så er den i øvrigt præsenteret i "Rollinger & roulader". Drikken er rig på gode vitaminer og også velegnet som drink før en vennemiddag i haven (evt. med et skvæt vodka tilsat). Kog evt. ingefærsiruppen, inden du løber, og lad den stå og afkøle, mens du er væk. Siruppen kan også sagtens laves flere dage før og blot stå på køl. Den kan nemlig holde sig ca. 14 dage i køleskabet.Her får du opskriften.


(1 lille kande svarende til 4 glas)

1/2 vandmelon af typen uden (så mange) kerner, 2 dl vand, 1 dl ingefærsirup (se opskrift nedenfor), 1/2 dl citronsaft + 4 håndfulde knust is


Halver vandmelonen og skær kødet fra den ene halvdel ud i mindre stykker. Fjern kernerne. Blend vandmelon, vand, sirup og citronsaft i blenderen eller evt. food processoren. Tilsæt til sidst den knuste is og server i høje, klare glas.


Ingefærsirup
3 dl sukker, 5 cm frisk ingefær, 6 dl vand


Lad sukker, den skrællede og finthakkede ingefær og vand småkoge i en gryde i 5 minutter. Tag gryden af varmen og lad det trække 30 minutter. Si ingefæren fra og hæld sirup- pen over på en kande. 

Håber du vil nyde den :-)

Der er forår i luften...

Kan I mon også mærke det? Foråret. I dag hænger skyerne lidt tungt over Århus og dér er fornemmelsen ikke så stærk. Men i går, hvor solen skinnede, luften var mild og fuglene fløjtede deres første spæde fløjt, dér mærkede jeg det tydeligt. Foråret er lige om hjørnet. Årstidernes skiften hensætter mig altid i en helt særlig stemning af forventning. Hver årstid har efter min mening sin charme, og vinteren har været skøn i år med al den sne, der har kastet et fortryllende skær henover landskabet. Et sandt Narnia er, hvad vi har bevæget os rundt i. Nu er mæthedsfølelsen dog ved at indfinde sig i forhold til sne, kulde, is og glatte veje, synes jeg. Foråret er ventet med længsel og de første tegn på, at det melder sin ankomst lige om lidt, får det til at pible af glæde under huden. Nu sættes der igen farver på det liv, vi bevæger os rundt i. De synsindtryk vi har modtaget gennem flere måneder har været holdt i enkle, lyse, rene, meditative nuancer. Nu sættes der inden længe knald på paletten, knopper spirer frem, blade og blomster springer ud og naturen kalder os udenfor i al sin pragt og ledsaget af varmere temperaturer. Dejligt!

I går, da jeg parkerede bilen et stykke fra mit kontor inde i Århus, kunne jeg ligefrem mærke lysten og energien til at komme ud at løbe i skoven igen. Mit løberi gik lidt i vasken for mig sidste år, må jeg indrømme. Jeg var ellers så utrolig glad for mit løberi året før, men salg af hussalg, flytning, opstart af ny virksomhed osv. spændte lidt ben for mig på denne front. Eller rettere, jeg fik ikke prioriteret det midt i alt det andet, der trængte sig på, for egentlig er det jo dét, det handler om. Men i år mærker jeg lysten til at bringe det øverst på prioriteringslisten igen. Følelsen af at vedligeholde sin krop, passe godt på sig selv, få brugt sig selv fysisk og opbygge noget udholdenhed og styrke - ja, det føles altså bare godt. Så når solen skinner næste gang, og jeg har et hul i programmet, vil jeg kaste mig ud i årets første tur. Det bliver sikkert hårdt, men sådan er det altid at komme igang. Og dernæst vil jeg tilstræbe at løbe cirka hveranden dag, ligesom jeg gjorde forrige år, hvor jeg kom ind i sådan en god rytme. Nogen gange er det godt at sige sine planer højt, for så forpligter det mere. Det er ikke alle planer og hensigter, man behøver at gøre det med, for nogle initiativer brænder man bare så meget for at realisere, at der ikke skal hentes motivation nogen som helst andre steder fra end inde i én selv. Og sådan har jeg det lige pt. med hensyn til mit løberi. Men måtte du synes, at det er en lidt større udfordring at få taget hul på nytårsfortsættet om mere motion, så kan jeg anbefale at indvie din bedre halvdel, din veninde eller søster i din plan. Hvorefter de garanteret vil spørge lidt ind til, hvordan det egentlig går engang imellem, og så vil man jo meget gerne kunne sige: "Fint, helt efter planen" :-). Jeg ønsker dig en rigtig dejlig tirsdag i glad forventning om det forestående forår.

Hvo intet vover...

"Det er det værste tidspunkt på året, dette her", sukkede fætter Mads, da klokken blev 14 i dag. Ja, så svært kan det nogen gange føles for en rask fyr på 9 at tage afsked med sin familie i Jylland :-) Det er dejligt og livsbekræftende at mærke værdien af blodets bånd så stærkt hos ungerne, når min søsters og min familie gæster hinanden.

I løbet af weekenden fik min søster og jeg os en rigtig god snak om værdien af at drømme store drømme. Det har måske også undret dig en gang imellem, at nogen omkring dig har en særlig stærk evne til at bringe deres drømme på vinger og nå beundringsværdige mål. Det har jeg i hvert fald tænkt over ganske ofte. Hvor i alverden får de dette brændstof, denne målrettethed og denne arbejdsiver fra? Jeg er nået frem tll, at det nok til dels skyldes, at de tillader sig selv at drømme store drømme og sætte sig høje mål. De sætter ikke deres lys under en skæppe - for hvorfor skulle de? Hvis de mærker en lille olympisk ild brænde indeni for at nå et mål og gøre en forskel indenfor et område, og samtidig føler, de har de kompetencer, der skal til (eller ved, hvordan de kan tilegne sig dem) - hvad skulle argumenterne så være for ikke at indstille den indre gps og komme ud over stepperne? Sådanne mennesker har tit den fabelagtige evne, at de ser muligheder frem for forhindringer. Hvis den vej, de har udstukket mod målet, ender blindt, finder de selvfølgelig bare tilbage til hovedsporet igen og finder en anden rute, der bringer dem derhen, de ønsker. For dem er det ikke et spørgsmål, om de når frem, men hvordan de når frem. "Hmm... ", tænker nogen af os måske og erkender, at den måde at ræsonnere på ligger meget langt fra vores. Men den gode nyhed er, at vi faktisk alle kan "lære" den. Hvordan jeg ved det? Jo, det gør jeg, fordi jeg selv de seneste år har arbejdet meget ihærdigt med at dirigere mine tanker i den konstruktive retning, jeg beskriver ovenfor. Og selvom det ikke altid er nemt, er der meget at lære og mange resultater at høste undervejs i processen. 

Pizzaer fra hjemmetrattoriaet

Det er lidt tåget og diset derude i dag, men det holdt os nu ikke fra at køre en tur på torvet på Ingerslev Boulevard. Jeg ELSKER at være på torvet og indsnuse alle de skønne dufte betragte vældet af frugt og grønt, blomster, oste, brød, fisk, mel, salt og ja, alt hvad torvet ellers byder på. Her i den kolde tid er duftene ikke så kraftige, men den skønne aroma af friskstegte fiskefrikadeller fra én af de to fiskevogne snor sig altid igennem luften og lige op i ens næsebor. Og så er én af de mest geniale ting ved torvet, at der er en superhyggelig lille pavillon, der sælger rigtig god, veltillavet caffé latte, varm chokolade, chai te og et delikat udvalg af søde lækkerier som hjemmelavede flødeboller, chokolademedaljer i hvid, mørk og lys chokolade osv. Så da vejret var koldt og et lunt krus kaffe eller varm chokolade derfor var skønt at holde om og nedsvælge, valgte min søster og jeg og vore respektive familier at gøre et lille hold dér. Når min søster og hendes familie er på vist har vi otte børn tilsammen, og det er skægt at have så stor en flok med rundt, der bare nyder at se hinanden. På min top ti over ting og begivenheder i livet, der gør mig glad, figurerer disse søstertræf meget højt. Så det er en dejlig weekend denne her :-)

Pizzaer fra hjemmetrattoriaet* 

Jeg tænkte lige, at jeg ville give jer opskriften på de pizzaer, vi lavede i går, for de blev rigtig gode og var populær hos både børn og voksne. Vi lavede i alt tre store bradepandepizzaer (til 10 pers. - fire voksne og seks børn) og til dejen brugte vi: 50 g gær, 9 dl vand, 1 tsk salt , 6 spsk olivenolie og ca. 1800 g pizzamel (eller hvedemel).

Jeg rørte gæren op i vandet og tilsatte de øvrige ingredienser. Dernæst æltede jeg dejen rigtig godt og satte den til hævning til, den var dobbelt størrelse. Til sidst lod jeg famllien afgive ønsker til fyld og så komponerede vi tre forskellige pizzaer helt efter alles ønsker. Pizzaerne blev bagt på bageplader beklædt med bagepapir ved 250 grader i ca. 15 minutter og serveret rygende varme.

Fyldmulighederne udgjordes af: En god tomatsauce, frisk mozzarella, gorganzola, parmesan, sorte oliven, bresaola, prosciutto parma, italiensk pølse og en god kogt skinke, syltede artiskokker, frisk rucola, løg, friske tomater, skivede marksvampe og olivenolie.

* Trattoria er det italienske ord for et folkeligt spisested med en god og solid mad

Søsterbesøg i weekenden

I dag kommer min søster og hendes familie på besøg, og det glæder jeg mig helt vildt til. Vi bor i hver vores del af landet, så det er desværre alt for lidt, vi ser til hinanden. Det kender du måske selv til i forhold til nogen i din familie. Vi skal lave hjemmelavede pizzaer i aften med alt muligt forskelligt lækkert fyld, som både børn og voksne så selv kan vælge imellem og designe deres pizza efter. Det skal nok blive hyggeligt. Altid dejligt med måltider, der inkluderer lidt oplevelser og aktivitet, synes jeg.

Der ligger stadigt masser af sne herovre, så vores gårdsplads er dækket af pudder og for nogle dage siden var den skøjtende glat, hvad børnene fandt utrolig morsomt. Og så har min eksterne redaktør også godkendt produktionsplanen til Spilopper & stjerneskud nu. Dejligt! Og i næste uge har jeg møde med trykkeriet, hvor jeg skal høre dem om mulighederne for at bringe nogle nye spændende formmæssige tiltag på vinger. Så det glæder jeg mig meget til. Jeg ønsker jer alle en RIGTIG dejlig weekend, og vil én af de næste dage præsentere jer for listen over det fyld, jeg valgte at købe ind til pizzaerne og bringe jer opskriften på dejen :-)

Ps. Billedet er af min dejlige søster.

Ny blog ser dagens lys

Som du måske har lagt mærke til, ser min blog anderledes ud end for et par dage siden. Jeg er i fuld gang med at lægge sidste hånd på min nye blog (Jubii) og lave de justeringer og tilpasninger, der skal til, for at det nye system tager sig ud fra sin bedste side. Så hvis du kigger ind forbi mig i morgen eller overmorgen, er jeg sikker på, at jeg er klar til at tage godt imod dig i mine helt nye, opfriskede rammer. Som du kan se, er der blandt andet kommet en kommentarfunktion på, så nu kan vi udveksle erfaringer, tanker og idéer direkte her på sitet, og alle med lyst til at læse med, kan gøre det. Super dejligt. 

Ps. billedet stammer fra et gæstekokkebesøg på Arlas omfangsrige opskriftssite for nogle år siden, hvor jeg blev bedt om at komme med opskrifter, der relaterede sig til temaet: SNEFEST. Du kan finde det her :-)

Brev fra Det Forenede Kongerige

Tænk, i dag har jeg fået en mail fra et meget interessant sted: Det Forenede Kongerige. Ja, jeg studsede også noget. Hvor i alverden er det? Endnu mere eventyrligt viste det sig at være, da henvendelsen gik ud på, at en pakke tilsyneladende var blevet deponeret på et kontor i London til mig indeholdende intet mindre end bl.a. "atten stykker rene guld artefakter". "Hr. Jensen" - der åbenbart havde været så venlig at deponere pakken til mig - var dog lidt usikker på min adresse og havde bare liiige brug for, at jeg mailede den tilbage til ham. Hmm..., jeg undrer mig. Undrer mig rigtig meget over, hvem søren, der sidder og strikker disse fuldstændig utroværdige og dybt mærkelige mails sammen. Vi er givetvis utrolig mange, der modtager dem, for mon ikke, det er de færreste, der vender tilbage til den generøse "Hr. Jensen". Mange drømmer til gengæld om at vinde den store gevinst - jeg hørte lige i radioen forleden, at en dansker ved en fejl havde fået stukket en lottokupon over disken i en kiosk i Sverige i stedet for en væddeløbskupon, og sørme om han ikke lige vandt godt 9 mio. danske kroner på den lille fejltagelse. Så ja, måske kunne man i godt lade sig rive med af sådan et tilbud om 18 skønne guld artefakter i et svagt øjeblik. Og hvad ville der så ske? Der må jo være én eller anden skummel bagtanke med disse mails, men hvilken?

Nu savner jeg ikke ligefrem så meget spænding i mit liv, at jeg føler mig fristet til at udforske det. Men undren, det har jeg efterhånden en hel del af i forhold til, hvem der står bag disse besynderlige henvendelser. Nå, det var lige lidt tankespind over en en mystisk hændelse i hverdagen, som I garanteret møder lige så tit som jeg. 

I dag har jeg i øvrigt fået lagt alle indlæg i min blog over i mit nye system, så nu venter jeg kun på, at mit webbureau får trykket på "knappen" og skiftet min gamle blog ud med min nye. Glæder mig meget til at se den, og håber, den kommer til at fungere rigtig godt, så vi kan få meget mere dialog og liv herinde. Rigtig god tirsdag aften til jer alle :-)

Tid til KLOVN

Jeg nåede desværre ikke mit blogindlæg i går. Dagen strøg bare afsted og jeg nød sådan at slappe lidt af med familien. Jeg har lidt travlt i disse dage med at lægge sidste hånd på min helt nye blog, som med lidt held er klar til at blive præsenteret for jer i slutningen af denne uge. Og nøj, hvor jeg glæder mig - især til at få kommentarfelterne på, så vi har mulighed for at gå lidt mere i dialog omkring alt dét, der garanteret interesserer mange af os.

Dagen i går bød også på en dejlig biograftur med min bedre halvdel, hvor vi var inde at se KLOVN. Den var ganske sjov, syntes jeg; dog også lidt forstemmende. Jeg bliver altid sådan lidt mismodig, når jeg oplever kærligheden udfolde sig i sin mest amputerede form, og det må man desværre sige, at den blev for fuld udblæsning i filmen. Nu er det jo bare film, og morsom var den da bestemt. Jeg har bare lige et lidt ømt punkt, hvad angår måden at forvalte kærligheden på, for jeg synes, verden er af lave, når vi ikke gør vort ypperste for at værne om dét, vi har kært og den, vi holder af. Så kald mig bare sippet eller gammeldags, men mine drømme er nu smukkere end at leve i et forhold fuld af utryghed og manglende tillid. Og mon ikke, mange deler den holdning, når det kommer til stykket? Det vælger og ønsker jeg at tro på :-) 

Nå, nu vil jeg lige fortælle dig noget helt andet. I går havde jeg nemlig som led i en middag med gode venner held med at frembringe en ret fantastisk hvid chokoladekage, som jeg har gået og smilet over lige siden. Den skal helt klart med i Spilopper & stjerneskud, og jeg vil glæde mig til at præsentere den for jer. Jeg tror, der er gode chancer for, at det bliver ét af hittene i den nye bog, og det er altid en særlig oplevelse at få ét af dem i hus :-) Rigtig skøn mandag til jer alle sammen. Håber I får en rigtig dejlig dag - og aften.

5 stjerner til Food Bar i Kbh.

Så er det tid til en anmeldelse - og af et rigtig dejligt sted endda! Dagen i går tilbragte jeg nemlig med min bedre halvdel i København, hvor vi begge var til møder, og da klokken nærmede sig frokosttid, lod vi os friste af en charmerende "Food Bar", der lå et stenkast fra Kongens Have i Christian IX's Gade 3. Vi havde ikke været dér før, men den indbydende vinrøde indgang og ikke mindst det smukke buede vindue med små sprossede ruder, emmede af hygge og en afslappet og uformel stemning. Og det var præcis, som stedet var. Vi fik en skøn lasagne med dejligt sprøde salater vendt i en velsmagende dressing og lidt tzatiki ved siden af. Food baren var velbesøgt, og da min mand strøg afsted for at nå et møde, og jeg blev hængende for lige at spise min mad færdig i fred og ro, faldt næsten alle gæster i restauranten i snak. Det viste sig, at baren var ejet af en ung fyr af libanesisk oprindelse (der vist var opvokset i Danmark og talte flydende dansk), og det var hans tre søster og gode ven, der blandt andet var på besøg for at hilse på og nyde en bid mad. Vores snak tog sit afsæt i vores fælles glæde og interesse for god mad, og samtalen afslørede, at de tre søstre og deres bror var ud af en børneflok på syv, der alle var opdraget i duften fra deres mors madgryder. Alle havde udviklet en kolossal madglæde og udlevede den på forskellig vis - blandt andet bød broren i food Baren dagligt på en libanesisk ret, som tit og ofte blev tilberedt af hans søstre, der lige kiggede forbi.