#ff28a2

Weekendtip: En hjertelig start på dagen

Her kommer et lille weekendtip, du kan forkæle dig selv og familien med på nem og hyggelig vis.

Er du glad for ristet brød og spejlæg, så er her en idé til en kombination, der bare bringer dig godt fra start en morgen i julemåneden. Anbring en hjerteudstiksform midt på en skive franskbrød, og stik hjertet ud. Kom en lille smule olivenolie eller smør på en stegepande, tænd for blusset og læg brødet på panden. Når det
har fået lidt farve, vender du det om og slår et æg ud i hjertehullet. Steg brødet og ægget ved middelvarme, indtil ægget er tilpas fast i konsistensen. Server det sammen med et svalt glas juice og en god kop kaffe. En fantastisk overraskelse og en glad lille hjertehilsen til alle spejlæg-fans i din familie.

Måske idéen til den ekstra lille julegave eller mandelgaven
Opskriften ovenfor er hentet fra min julebog: "Sifs magiske julekalender", som lige nu kan købes til særpris i Føtex og Bilka i et begrænset parti optrykt til julen 2014 til kun 49 kroner (obs. du kan også købe den over Nettet og få den sendt lige til døren). Bogen er på 80 sider, er smækfyldt med juleopskrifter på bagværk, konfekt, retter og knas samt kreative idéer til pynt, hjemmelavede gaver m.v. Den leveres i et lækkert hardbackformat.

God fredag og rigtig dejlig weekend.