#ff31a6

The Vintage Hausfra - en fantastisk blog og lige nu med GIVE AWAY

Kender du Julia Kehlet Lilienthal fra bloggen The Vintage Hausfrau? Hvis ikke, kan jeg varmt anbefale dig at kigge ind forbi på hendes blog, for den er smækfyldt med kreative DIY-projekter, bageidéer, madopskrifter, indretningstips, humørfulde reportageindslag fra loppemarkeder, rejser m.v., begavede refleksioner over livet og ikke mindst beretninger om Julias begivenhedsrige hverdag. For der sker altid en masse omkring Julia, og hun er en knag til at sætte initativer i søen, bringe handling bag sine ønsker og få projekter ud over rampen. For et halvandet års tid siden startede hun "Cupcakefabrikken" i Aarhus op, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan komme i tanke om nogen, der formår at trylle blot tilnærmelsesvis så velformede, idérige og indbydende kopkager frem som hun. I maj 2012 udgav hun en lille perle af en cupcake-bog, 'Julia's Cupcakes', som hun i december vandt titlen som 'Best Desserts Book in Denmark 2012' for, kåret af Gourmand International. Se mere her. Har du lyst til at tage et smugkig ind i hendes univers af cupcakes, kan du få et sneak peek af bogen lige her.

Julia har lige nu en 3. advents Give-Away på sin blog, som er en pakke bestående af mine to nye bøger, som jeg signerer og sender direkte til vinderen, når denne er udtrukket. Så har du lyst til at være med i konkurrencen, skal du såmænd bare skrive en kort kommentar på Julias blog her senest fredag d. 21 kl. 24.00 :)

Held og lykke!