Ting og bøger, der inspirerer mig for tiden | Sif Orellana
#fa0505

Ting og bøger, der inspirerer mig for tiden

Foto: Sif Orellana, fra Paris marts 2014

Kære læser

Hvordan har du det? Er livet godt ved dig i denne tid, nyder du foråret og har du travlt med aktiviteter, der er motiverende og meningsfyldte for dig? Jeg håber, at du vil kunne nikke bekræftende på mine spørgsmål, selvom jeg også udmærket ved, at livet går i bølger hos os alle.

2013 var fyldt med lidt svære bølger i mit liv, men selv midt i dem, er der jo gode ting at glæde sig over, og opgaven består således som altid i at tage hånd om det svære, men samtidig huske at glæde sig over det gode. Det er jo ved at bevare fokus på de smukke og positive ting i livet, som man nu og da har tendens til at tage for givet, at man finder energi og gåpåmod til at overkomme de lidt sværere, er det ikke rigtigt :-)

Foto: Linda winski, fra workshoppen afholdt af Sweet Paul Magazine & The Makerie i NYC, marts 2014

Uanset om livet vil mig det godt, eller om det måtte have til hensigt at udfordre mig lidt, så finder jeg altid stor glæde ved at fordybe mig i gode bøger, der forsyner min værktøjskasse med nye redskaber til at navigere i livet, forstå mig selv og mine medmennesker og få skubbet lidt til min verdensopfattelse. Via disse bøger suges jeg ind i universer, der folder viden ud inden for psykologi, rejser, andre kulturer, coaching, forretningsudvikling, selvudvikling, livsstil, kreativitet og gastronomi. Og derudover holder jeg meget af at lade mig opsluge af fængslende, velskrevne romaner.

Bøger spiller en kollosal rolle i mit liv, og jeg har dem alle vegne omkring mig - selv i handskerummet, hvor jeg hiver dem frem, når jeg holder for rødt lys eller holder og venter udenfor skolen eller fodboldbanen på mine sønner. Jeg er vist udpræget nysgerrig og videbegærlig af natur og oplever nærmest, at tilegnelsen af ny viden, får mig til at blomstre og trives på linie med indtag af god mad. Balsam for sjælen og næring for kroppen! Sitrer min hverdag så meget i perioder på grund af snære deadlines, møder og travlhed, at jeg ikke finder tid til en stille stund i sofahjørnet med en god bog, ja, så er det ligesom, at et eller andet lys slukker lidt inden i mig efter lidt tid. Egentlig sjovt at jeg har det sådan, for det er faktisk slet ikke noget, der ligger i min opdragelse eller er gener, jeg har fået med mig fra fødslen. Sådan har det bare altid været.

Foto: Søren Gammelmark

Mon du også er glad for at læse? Og hvad læser du så, når du læser noget, der virkelig gør indtryk? Det kunne være spændende at høre om, så skriv endelig en hilsen her på bloggen, så vi kan inspirere hinanden.

Selv har jeg lige genlæst "Profetens bog" og "Profeten vender tilbage", som er to små perler (romaner) om livets nære og evige temaer: frihed og skønhed, kærlighed og ægteskab, venskab og familie, sorg og glæder. Siden den første bog, Profentens bog, udkom i 1923, har den berørt mennesker verden over og der hører til blandt det 20. århundredes mest citerede bøger. De er begge fyldt med livsvisdom, og det er bøger, jeg kan blive ved med at vende tilbage til og hente inspiration fra.

Jeg kan godt lide at have en roman igang ved siden af den faglitteratur, jeg læser, og på bogmessen i november faldt jeg over et rigtig godt tilbud på Haruki Murakamis bøger, som jeg på det tidspunkt kun havde læst et par stykker af - de havde til gengæld gjort stort indtryk på mig. Så da skiltet med "Vælg frit mellem følgende titler: 50 kr" ramte mit synsfelt, slog jeg til, og jeg er spændt på, hvordan den roman, jeg netop er startet på af ham, "Norwegian Wood", folder sig ud, når jeg når lidt dybere ind i den.

Foto: Sif Orellana, Frederiksberg Have, København

Jeg er også igang med Simon Krohns "Nærmere noget", der handler om filosofoen bag yoga, og den er skrevet med så meget  glimt i øjet og er så fuld af humor, at der på befriende vis ikke er noget frelst over den. Den kan varmt anbefales - er virkelig en personlig, kompetent og begavet introduktion til hele yoga-filosofien, som jeg selv er ret betaget af.

Jeg læser også den helt igennem smukke og poetiske "My Heart Wanders" (for 2. gang), der er skrevet af den hollandske stylist og forfatter Jane Pia Bijkerk. Bogen er fyldt med Jane Pias egne smukke fotografier fra Paris og Amsterdam og skildrer (i tekst og billeder) hendes rejse fra én verdensdel til en anden som følge af, at nogle livshistorier bringes til en afslutning i den ene og nye tager deres begyndelse i den anden. Den hylder modet til at tage chancer, at give slip på fortiden og skabe et hjem, hvorend man er. En rigtig stemningsfuld bog fuld af vedkommende, ærlige og smukke skildringer og betragtninger om livet.

Foto: Sif Orellana, NYC, marts 2014

Dernæst er jeg i gang med en bog af coachen og virksomhedskonsulenten Susann Gjerde, der har skrevet en meget lærerig og anvendelig bog, som introducerer til, hvad "Coaching" som redskab og metode kan, hvorfor og hvordan. Bogen hedder: "Coaching - hvad, hvorfor og hvordan" .

Og derudover har jeg gang i to andre bøger, én om kreativitet, som er en færdighed, der til alle tider har haft min interesse at udforske, dels en vidunderlig kogebog, der er smækfyldt med de lækreste, ovenikøbet sunde opskrifter. Den første hedder: "Kreativitet" og er skrevet af Claus Buhl og den sidste "It's all good" og er skabt af Gwyneth Paltrow - i øvrigt med de smukkeste billeder af den danske fotograf Ditte Isager).

Så måtte du savne godt læsestof, så er der her et par gode anbefalinger! Og i øvrigt... så er der også den lille sidegevinst, at dine unger måske lader inspirere af din fordybelse i litteraturen, og griber fat i bøgerne også - som et godt (og i min verden: tiltrængt og nødvendigt) alternativ til alle fritidssyslerne foran en skærm.

Foto: Sif Orellana, På vej til London, 2013

Faktisk kom jeg til at tænke på den anden dag, hvor jeg fandt 131 emails i min ene af mine to e-postkasser, der var tikket ind i løbet af et enkelt døgn, hvor meget information fra hele verden, der tilflyder os hele tiden, og hvor mange budskaber, nyheder og meddelelser, vi får som følge af den moderne teknologi. Det har mange fordele, men det medfører også ulemper i form af forvirring og overbelastning, for vi modtager jo så meget, der kræver vores opmærksomhed og som skal sorteres og vurderes. Og træffer vi ikke virkelig meget bevidste beslutninger om, hvad der er vigtigt for os, ja så beskæftiger vi os måske mere med det umiddelbare end med det, der er vigtigt. I stedet for at rette vores opmærksomhed mod det, vi virkelig ønsker, lader vi vores sind og tanker fylde med alt det, vi bombarderes med. Og netop derfor er det måske vigtigere end nogensinde, at vi bruger lidt tid på at finde ud af, hvad der virkelig er vigtigt for os, så vi ikke bevæger os rundt i en næsten sovende tilstand og bare lader os forlede til at rette opmærksomheden mod noget, der bare skøjter ind fra højre og venstre.

Når jeg nogen gange bliver spurgt til, hvordan jeg kan nå alt dét, jeg når, så ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg skal svare. For jeg når jo bare dét, der er vigtigst for mig at nå, og med til det hører jo et fravalg af andet, som andre måske så når. Og intet er jo mere rigtigt end andet, så længe det er det vigtigeste for den pågældende. Grunden til, at jeg får spørgsmålet kan dog være, at andre kvinder udefra oplever, at det er væsentlige ting, jeg når. Og det er jeg da utrolig smigret over og glad for, for det må vel betyder, at de tillægger det værdi og kan lade sig inspirere af mine valg. Og hvem vil ikke gerne inspirere og sætte tanker igang hos sine medmennesker, der måske ovenikøbet kan føre til nogle gode forandringer og omprioriteringer :-) Forklaringen på, at jeg når, de ting, jeg når er nok bare, at det er rent faktisk er de ting, jeg bruger min tid på. Det er dem, der opleves så vigtige for mig, at det er dem, der vinder i konkurrencen om min opmærksomhed og tid. Og da jeg - ligesom de fleste andre, antager jeg - også har oplevet perioder, hvor jeg går og er lidt mellemfornøjet, fordi mine dage ender uden at jeg faktisk føler, at jeg har brugt min tid på det rigtige, ja, så har en meget stærk bevidsthed med indover i forhold til at lade mine tidsmæssige prioriteringer falde ud til de ting, jeg har sat mig ned og omhyggeligt defineret som "vigtige".

Og det skal hermed siges, at tid til at "lave ingenting" også har høj prioritet i min verden - lommer i programmet til at have såkaldt "fri tid" (som børnene kalder tiden efter skole, hvor de selv fuldkommen må bestemme, hvad de vil lave) til at gå en tur, sidde og nyde solen i en lækrog, tænke lidt over livet over en kop kaffe i ensom majestæt et dejligt sted, dyrke yoga, bladre stakken af reklamer igennem eller surfe på internettet uden mål og  retning eller andet, der ikke som sådan er af "skabende" og produktiv karakter, men mere restituerende, meditativ karakter - noget man simpelthen bare slapper godt af med. Det er vigtigt. MEN, det er også vigtigt at sætte en tidsramme for, hvor længe man vil holde sådan et mentalt frikvarter, for ellers er hele dagen jo pludselig gået.

Foto: Sif Orellana, Montmartre, Paris, marts 2014

Jeg læste forleden en opfordring til at dele sin dag op i segmenter - at gå i bad var et segment, at besvare mails var et andet segment, at gå til frokost et tredie segment, at køre afsted og hente børnene fra skole et fjerde segment osv. Opfordringen lød på, at vi i indledningen af hvert segment skulle gøre os klart, hvad vores hensigt med segmentet var. Måske er det godt at bruge tiden i morgenbadet til at planlægge dagen. Hvad er de fem vigtigeste ting, jeg skal nå i dag, og hvad kunne jeg tænke mig, såfremt jeg har tid i overskud. Er det vigtigt at strege 20 punkter ud på listen over opgaver på jobbet eller er det mon vigtigere at nå 10 i prioriteret rækkefølge og til gengæld afse tid til en gåtur om eftermiddagen, en times yoga, en løbetur eller lignende. Nogen gange liver dagen bare som den nu engang gør, hvor naboen ringer på døren og før man får set sig om, har man brugt en time på at snakke om "Nej tak til reklamer"-skilte, hvor løbeturen så måske ryger i svinget. Og var det nu det rette?

Selv er jeg faktisk slet ikke et udpræget regelbundet og struktureret menneske, men hører snarere til den meget lyststyrede type. Mit held er bare, at jeg ofte har så stor glæde ved mine opgaver som forfatter og forlægger, at jeg af lyst investerer min tid dér. Jeg falder derfor ikke så nemt i den grøft, der hedder "overspringshandlinger", og belært af efterhånden 43 års gang her på jorden ved jeg, at tiden er en farlig herre, der løber om hjørner med mig, hvis jeg ikke bevarer et fast greb om tøjlerne, og det har nok alligevel fået en vis grad af disciplin til at blomstre frem i mig ;-) Det er mig meget betydningsfuldt at bruge min tid godt her på jorden, og det ansvar, der hører med sådan en beslutning, udløser nok en form for tilstedeværelse i nuet og stærk prioriterings-sans.

Uanset om man er struktureret eller ej, kan de fleste af os dog have godt af at lægge en plan, der gør, at vi når dét, vi kan mærke, giver os glæde og en følelse af mening og formål. Og jeg ved fra min korrespondance med mange af mine læsere, at rigtig mange føler, at den ene dag tager den anden, uden at de udretter dét, de ønsker, skaber det liv og de resultater, de drømmer om og opnår den følelse af handlekraft og balance i livet, de søger. Og det tærer altså lidt på de indre ressourcer, selvværdet og selvrespekten. Og her kan rådet om at inddele dagen i segmenter og gøre sig klart, hvad hensigten med segmentet er, være en - i mine øjne - rigtig god ting. For eksempel har jeg besluttet, at mine minutter under strålerne om morgenen skal gå med netop at tune ind på min dag og opstille nogle overordnede mål for, hvad der gør dagen til en god dag for mig. Og på turen hjem i bilen fra skolen om morgenen (jeg arbejder jo hjemmefra) elsker jeg at sidde og høre musik, sætte mobile på lydlys, give slip på alle gøremål og pligter og bare nyde udsigten, tonerne fra radioen og forventningen til dagens første kop kaffe. Det er min lille stund, min fristund. På det tidspunkt må verden vente, for dér vil jeg bare have lov at være mig og ikke stå til rådighed for nogen som helst. Dejligt!

Et lille reflekterende indslag, som jeg håber, du kan hente lidt inspiration i. Alt det bedste herfra.

Kh.
Sif