#ff28a2

Stemningsberetning fra Paris med gode tips og adresser

I forgårs aftes omkring midnat landede jeg i Paris, én af de byer (ja, om ikke den), der står mit hjerte allernærest af alle de byer, jeg har besøgt på denne jord. Som jeg efterhånden har fortalt en hel del gange, var Paris det første sted, jeg satte kurs mod i ensom majestæt efter gymnasiet, og dette ophold på egen hånd, knyttede et bånd mellem byen og mig, som aldrig sidenhen er blevet brudt. Når jeg går igennem det kvarter, hvor jeg i sin tid boede i et lille halvt års tid og havde min hverdag - Saint Germain des Prés i det 6. arrondissement - ja, så oplever jeg en følelse af hjemlighed, af stærke minder, velkendte dufte, lyde, bygninger, stemninger, ja af "mit Paris". Så det er ofte her, jeg vender tilbage til, når jeg gæster byen, og det er det også denne gang, hvor jeg har slået mig ned et par dage i Rue de Seine - lige over for min yndlingsmorgenmadscafé, 'Chez Paul', som er indrettet som et gammeldags konditori, hvor man står og venter på at blive tildelt et bord af tjenere i hvide bukser og skorter og nogen gange det klassiske sorte forklæde. Du kan se billeder af stedet lidt længere nede i blogindlægget.

Jeg er taget hertil denne gang i flere ærinder. Jeg har nogle møder med forskellige samarbejdspartnere hernede, blandt andet en fransk stylist, som jeg har lært at kende på en foodstyling- og photoworkshop, jeg har været på for nylig. Hun har et lille studie i hjertet af byen - det mest charmerende ét af slagsen med et sandt slaraffenland af regi (potter, pander, krus, tallerkener, bestik, duge, viskestykker, ja you name it) og et smukt lysindfald, der gør fotografering til en leg. Jeg har haft et par dage på egen hånd i byen i den hensigt at finde tid til at skrive på min kommende bog, "Slyngler & stanglakrids". Når man arbejder med kreative processer, som jeg gør, kan det nogen gange gøre underværker for inspirationen at flytte sig selv fysisk. Det er et kæmpe privilegium, at jeg kan det, men som selvstændig, råder man jo selv over sin tid, og træffer selv de økonomiske dispositioner, man finder rigtige, og denne gang gav det god mening at lægge et par dage ind i forlængelse af min research, mine møder, photo shoots m.v., og jeg føler mig som lykkens pamfilius, at det kan lade sig gøre. Det må jeg blankt erkende.

På min vej gennem byen i går kom jeg forbi et antik-loppemarked på Place de Sulpice, som er et af mine favoritsteder i kvarteret. Du kan se et billede derfra her ovenover. Jeg var på vej til Jardin du Luxembourg, som måske er det sted i byen, jeg holder allermest af (hvis man overhovedet kan udpege et sådant, men det mener jeg nu nok, jeg kan). Parken var én jeg gik igennem på vej til min sprogskole hver eneste morgen i min tid som au pair i en alder af 19 år, og spadserturene ad de grusede stier i morgendisen med tai chi-folket bevægende sig i slowmotion under de høje plataner som sarte sjæle, der kun kunne anes, hvis man kneb øjnene godt sammen, ja, de har altså efterladt et uudsletteligt indtryk. Der er bare et eller andet med den park og mig, jeg ikke helt kan forklare. Det er en hel kærlighedshistorie - mit hjerte bliver så roligt og fredfyldt, når jeg sætter mig ned på én af de mange grønmalede jernstole under platanerne og følger med i livet, der udspiller sig, børnene der leger, tennisspillerne, der så træfsikkert giver den gule bold én lige i nakken og de forelskede par, der altid finder vej til parken i hobetal og sidder tæt omslyngede på bænkene uden at ænse andet end  hinanden. At sidde dér og falde lidt ind i nuet, at sanse duftene, lydene og mærke sommerbrisen feje let henover håret, ja, det er som balsam for sjælen for mig. Det føles ligesom at falde i hak, at finde den form, jeg passer ind i. Hvorfor det mon er sådan? Tja, det ved jeg faktisk ikke, for egentlig handler det nok om mere end minder. Der er bare et eller andet med den park og mig, og faktisk spiller det ingen rolle, at jeg ikke helt forstår, hvad det er. Sådan er det jo med nogen ting i livet og det skal man vist bare lade være sådan :)

Som sagt spiste jeg morgenmad og sad og skrev på min yndlingscafé i går morges. Ja, det var faktisk i går formiddags, for jeg ankom temmelig sent og satte mig og skrev på min bog til et stykke henpå natten, da jeg først ankom til hotellet. Nætterne har til alle tider været det tidspunkt på døgnet, hvor jeg oftest føler mig allermest inspireret. Jeg elsker mørket, stilheden og følelsen af, at hele verden sover, hvilket giver mig komplet arbejdsro. Ingen mails eller indgående opkald på telefonen. Så jeg fik taget et godt ryk på manuskriptet i går nat, og det gjorde, at jeg havde lidt svært ved at komme op klokken 8.00, da vækkeuret ringede. Så jeg trak den lidt - syntes, jeg havde fortjent det med så lang en arbejdsdag - og så nød jeg min lille kande med darjeling-te og mit "demi baguette avec beurre" (som jeg dypper i teen - du skulle prøve det. Det lyder måsket mærkeligt, men smager fantastisk), og derefter stod den på en café crème og en croissant, men jeg sad der altså også i fire timer, og så nåede jeg omkring alle mine favoritter.

'Chez Paul' er en kæde af caféer/bagerier i Paris, og de findes også i andre byer i Europa, blandt andet i London husker jeg. Der er forskel på størrelsen og indretningen af bagerierne, og mit absolut favoritsted ligger altså i Rue de Seine. Så det kan jeg varmt anbefale, hvis du gæster Paris. Derers quicher er også rigtig dejlige, hvis du spiser frokost dér, og de varmer dem også gerne, hvis du køber den "to go". Husk bare lige at bede om det.

Udover at arbejde på "Slyngler & stanglakrids", som udkommer til november, er jeg også godt igang med min rejsebog til fem storbyer i verden (Rom, London, Paris, Berlin og New York), og sideløbende med dette projekt, arbejder jeg også på et internationalt bogkoncept, som jeg håber på at udgive i USA, når det er modent til det. I marts var jeg jo i NYC og mødes med min litterære agent, og vi har nu sammen lagt en plan for, hvordan missionen kan lykkes. Det omfatter blandt andet lanceringen af en international blog, som jeg lige nu er i færd med at få skabt i samarbejde med nogle gæve kræfter på kommunikationsbureauet Komunikado i Aarhus. Så der er gang i forlagsaktiviteterne og skriveværkstedet, og når jeg kan finde tid til det i programmet nyder jeg at gribe fat i mit kamera og skyde så mange stemningsfulde skud af lækker mad, dejlige steder, mennesker og ting til mine kommende bøger, jeg kan, så de vil kunne glæde og inspirere alle, der som jeg, har en dybfølt interesse for gastronomi og rejser, livsstil, kultur og forskellige måder at leve og tilgå livet på.

Rigtig dejlig søndag! Jeg vil nyde min, for det er faktisk min fødselsdag i dag :-)