#ff28a2

Stemningsberetning fra Montmartre + skøn æbletærteopskrift

Kære læser

Torsdag i sidste uge var jeg så heldig at nå frem til en dato, jeg længe havde set frem til: Afrejsedagen for min lille researchtur til Paris med to gode veninder. Turen har været i kalenderen i et lille halvt års tid, og det er faktisk den halve glæde at have sådan en oplevelse at gå at se frem til. Så langtidsplanlægning på rejsefronten kan varmt anbefales. Mange sms'er og mails har været sendt frem og tilbage med "Oh, nu nærmer det sig", "Tænk, om et øjeblik sidder vi på en fortorvscafé et dejligt sted og drikker god kaffe" og "Wow, har I hørt, at det bliver op til 20 grader i weekenden!" Ja, det forudsagde meteorologerne om vejret i netop den weekend, vi ramte byen, og det mest fantastiske var, at de fik ret! 20 grader og strålende sol var, hvad vore to sidste dage i Byernes By bød på, så det kompenserede til fulde for, at det var lidt skyet den torsdag morgen, vi trillede ind i byen fra lufthavnen med kurs mod Montmartre, hvor vi skulle bo under vort ophold.

Alle billederne, du ser i indlægget her, er skudt den torsdag, vi ankom til byen, hvor kameraet var flittigt i brug. Hold da op, hvor var det dejligt at gense byen, som tilbage i 1989 var det sted, jeg for første gang rejste til på egen hånd, da jeg som nyslået student drog mod franskmændenes hovedstad i den hensigt at lære mig sproget, udforske kulturen og tjene lidt til dagen og vejen som aupair. Jeg faldt pladask for byen dengang, og kærligheden til dette smukke sted på kloden har været stærk og vedholdende lige siden.

Som noget nyt skulle jeg på denne seneste tur bo tre nætter på Montmartre, et kvarter, jeg ikke kender så godt. Vi skulle bo i en lejlighed, vi havde været heldige at låne af den ene af mine rejsefællers bror. En skøn lejlighed - stor og lys - beliggende i Rue Dancourt. Super charmerende sted lige midt i hjertet af et mekka fyldt med et labyrintisk net af små trænge brostensbelagte gader med butikker, caféer og restauranter. Det emmede af liv lige ude foran hoveddøren, og vi var på farten fra morgenstunden og indtil vi havde spist aftensmad sidst på aftenen alle tre dage, vi opholdt os i byen.

Første dag tilbragte vi på Montmartre, hvor Malene, den ene af mine gode veninder, viste os rundt. Hun har boet i netop dette kvarter i cirka fire år for en lille håndfuld år siden, og kender det som sin egen bukselomme. Så med Malene ved roret blev vi fuldkommen driftsikkert ført fra A til B. De øvrige dage var vi godt omkring i en hel del af de andre arrondissementer og kvarterer: Mariais, det sjete og syvende, ovre ved Louvre, ved Madeleine, Concordepladsen osv.

Gældende for hele vores færd rundt i byen var, at vi gentagne gange lod os indfange af de ypperlige bagervinduer, der med sit imponerende line up af kager og konditorværker fristede os voldsomt. Med deres mange bær i diverse farver og nuancer beklædt med glansfulde geléer lignede de næsten glimtende juveler med ædelstene i alle tænkelige farver og former. Hvis der er noget franskmændene kan finde ud af, så er det altså at kreere søde lækkerier, der frister og appellerer ligeså meget til øjet som til smagsløgene. Og vi kunne da heller ikke lade være med at smage på en hel del af dem, hvilket fyldte godt med ny inspiration på mine depoter på øverste etage og fik idéerne til at boble. Så skulle du undervejs i dette indlæg have undret dig lidt over den æbletærte, du ser skride frem fra smuldredej til færdig tærte, ja, så har du nok fået et hint om, hvad jeg har brugt inspirationen fra de parisiske bagere til hjemme i mit eget køkken. Og ja, den er blevet bagt i dag med den spirende forårsstemning, solen, det pulserende leben, duftene og minderne fra Montmatre i tankerne.

Nu fortalte jeg godt nok, at Malene ledte os trygt og hjemmevant rundt i byen, hvad der jo på mange måder var fantastisk. At gå rundt uden kort er efter min mening skønt. Så glider man mere ind i hverdagen dér, hvor man opholder sig og føler sig ikke så turistagtig. Til gengæld hører jeg til den race, der har en mærkelig glæde ved at "fare vild", når jeg rejser. Jeg har drøftet denne tilbøjelighed og måske lidt usædvanlige fornøjelse med en god ven, der deler min glæde for at "komme lidt på afveje", når han begiver sig ud i verden, og vi er nået frem til, at det jo i mange tilfælde er dér, man for alvor tager hul på eventyret og stifter bekendtskab med det uventede. Og ja, det må man sige!

Og det skete da også i lørdags, da vores ellers så kompetente guide og vejviser skulle mødes med en dansk veninde bosat i Paris. Min anden veninde, Gitte, og jeg drog derfor efter frokosten afsted på egen hånd for at kigge lidt nærmere på Marais-kvarteret, som vi havde opholdt os i nogle timer inden frokost og derfor mente, at vi havde et ganske fornuftigt overblik over. Som den, der kendte byen bedst af os to, var det helt naturligt, at jeg overtog guideflaget fra Malene, og før nogen af os havde set os om, havde jeg mistet orienteringen og var, ja, faret vild. Sådan skal det gøres!

Vi gik lidt rundt i blinde, og så da pludselig Pompidou Centret ligge foran os, hvilket gjorde det helt klart for os, at vi var kommet temmelig langt væk fra vores egentlige mål. En sød kvinde overhørte vores højlydte evaluering af, hvor I alverden vi mon var, og kom styrtende os til undsætning med sin mobiltelefon flagrende i den ene hånd og sin lille søn i den anden. "Er I faret vild?," spurgte hun nærmest begejstret. Vi nikkede i takt. "Hvis I siger mig, hvor I skal hen, så finder jeg det lige på gps'en på min mobil," sagde hun, og hendes funklende øjne lod ane, at hun hørte til de mennesker på denne jord, der finder glæde ved at komme "fortabte sjæle" som os til undsætning. "Vi skulle meget gerne finde Place des Vosges," sagde jeg, og sekunder senere stod hun med hånden højt løftet og pegefingeren pegende stift til højre for sig. "Den vej et godt stykke og så til højre," udbrød hun med stor ovebevisning.

Nu ville skæbnen det bare således, at kvinden måske nok hørte til dem, der gerne ville lede mennesker, der havde mistet orienteringen, på rette spor igen, men hun var til gengæld aldeles talentløs til at læse et kort. Så hun viste os i stik modsatte retning af, hvad der ville have ført os til Place des Vosges. Ergo blev vi ledt endnu mere på vildspor, end vi havde været før, hvad der jo var en sand triumf for sådan én som mig, der har en obskur glæde ved at "fare vild". Vi kom ned af snørklede gader og stræder, jeg aldrig har oplevet før, så små parker, butikker og steder, jeg ikke anede eksisterede, og på vejen mod vores forliste Place des Vosges fik vi ovenikøbet lokaliseret nogle sjældent fine butikker med tiltalende smågaver til dem derhjemme. Så alt gik som det skulle; vi for vild, så noget nyt og  uventet, og vi blev genforenet med Malene, da mørket begyndte at falde på og maverne fortalte os, at det var tid til at vende hjem til Montmartre og finde et hyggeligt lille sted at spise lidt god aftensmad.

Den aften stod den på indiske smagsoplevelser, og tænk dig: Vi fik hele tre retter rigtig lækker mad for 18 Euro hver, dvs. ca. 135 kroner på et sted, vi tilfældigt faldt over på Montmartre, der hed "Samrana" og lå på 47, Rue d'Orsel. "Hvilke retter var mon det?," tænker du måske. Og jo, det kan jeg da godt fortælle dig. Det var: Chicken Tandori med nybagte naan med ost til forret, lammecurry med safranris til hovedret og sorbetis af kokos og pistacie til dessert. Super velsmagende og godt tilberedt. Så det kan godt anbefales, hvis du selv skulle gæste Montmartre. Nærmeste metro? Det e såmændr: "Abbesses".

Et andet sted, som er ført ind i min rejsejournal over adresser, der er værd at huske, er vores morgenmadssted: "Coquelicot", der går for at være morgenmadsstedet på Montmartre. "Restaurant specialité du brunch et petit déjeuner - Brunch a toute heure en terrasse ou dans les salles interieures de charme" skriver de i brochuren. Du kan nok godt knække koden til, hvad det betyder, selvom dit franske måske er lidt rustent. Kort fortalt slår de fast, at de er leveringsdygtige i en sjældent lækker brunch og morgenmad, ude og inde, fra de åbner til de lukker (8.15-17.30). Og de lover ikke mere end de kan holde. Vi prøvede flere af deres retter på kortet, og det var intet mindre end fremragende alt sammen på den hyggelige og upretentiøse måde. Er du glad for café latte og kan du måske, ligesom jeg, godt lide, at kaffen ikke er alt for stærk, så kan jeg anbefale at bestille en "boule de café crème" (det er den store skål, jeg holder på billedet ovenfor - super god kaffe).

Nedenfor kommer opskriften på den æbletærte, jeg udviklede her til eftermiddag med afsæt i de stemninger, jeg stadig bærer i mig fra Montmartre. Jeg er i gang med at eksperimentere lidt med nogle nye ingredienser, og det bringer mig nogen gange frem til varianter af allerede velkendte typer bagværk og retter, der virkelig er nytænkende og rigtig lækre. Det gælder også denne æblekageopskrift, hvor det almindelige glutenholdige hvedemel er skiftet ud med glutenfri boghvedemel. Selvom hverken min familie eller jeg lider af glutenallergi, er det en god ting at skære ned på sit indtag af gluten. Mange af os kan få lidt problemer med fordøjelsen ved indtag af for megen gluten, opleve træthed m.v. og fødevarer uden gluten har potentialet til at skabe forbedret velvære for folk både med og uden allergi eller intolerance. Bortset fra denne fordel, så smager tærten bare supergodt, og jeg håber, du har lyst til at prøve den en dag, hvor den søde tand skal tilgodeses - måske i weekenden :)

Mange små økologiske og biodynamiske supermarkeder er iøvrigt også spiret frem i Paris, ligesom de er herhjemme, og ikke så få steder kan man vælge sig diverse lækkerier i caféernes montrer, der er glutenfri, økologiske og med masser af antioxidantholdige frø og kerner. En god udvikling, som jeg til fulde støtter op om.

Æbletærte med stemning fra Montmartre
6-8 pers.

Montmartre kan man måske ikke lige gæste, men lidt stemning derfra kan såmænd godt sniges ind i hverdagen, hvis du bager denne tærte, som jeg har ladet mig inspirere af efter fire dejlige dage på bakken i Paris, hvor Sacre Coeur troner så smukt med den skønneste udsigt over byen.

125 g smør, stuevarmt
120 g boghvedemel
1 spsk vaniljesukker
35 g kokossukker
75 g fintvalsede havregryn

3 lidt syrlige madæbler (Belle de Boskoop er “queen of apples” i tærtesammenhæng)
2 spsk citronsaft
1 spsk ægte kanel (den fra Sri Lanka)
1 spsk kokossukker

1/2 dl græskarkerner

Bland ingredienserne til dejen i din bedste bageskål og stil den til afkøling i køleskabet, mens du deler æblerne i kvarte, fjerner kernehuset og skærer dem ud i tynde skiver. Vend æbleskiverne i citronsaft. Drys kanel og kokossukker over æblerne og vend dem rundt i kanelblandingen. Hak (eller blend) græskarkernerne groft og put dem over i en skål.

Tænd ovnen på 200 grader og for en rund eller aflang kageform med bagepapir (du kan også vælge at smøre formen i stedet, men  papir-tricket gør tærten nem at tage op, når den er kølet af). Fordel dejen i kageformen, og tryk den godt op omkring kanterne. Anbring de skivede æbler side om side ovenpå dejen. Drys til sidst de hakkede græskarkerner over. Sæt tærten i ovnen og bag den ca. i 35-40 minutter eller til den er gyldenbrun og gennembagt.

Server evt. med friskpisket flødeskum, en kugle vaniljeis, lidt crème fraiche - eller nyd den som den er. Hvis du ikke har fået fat i syrlige madæbler, er crème fraiche lækrest, synes jeg, da du så får lidt syrligt modspil derigennem

Tip
Boghvedemel og kokossukker er måske ikke noget, du lige har liggende i køkkenskuffen, og hvis du får lyst til at bage tærten uden at have disse ingredienser hjemme, kan du let erstatte boghvedemelet med almindeligt hvedemel og kokossukkeret med rørsukker eller almindeligt sukker.

Hvad er kokossukker?
Hvis du undrer dig over, hvad "kokossukker" er, så stammer det fra de blomster, der vokser på kokospalmen. Det er faktisk fremstillet af nektaren fra disse blomster. Det er naturligt og uraffinneret, og går således ikke ind og påvirker blodsukkeret i samme grad som  almindeligt hvidt sukker. Derudover indeholder det en række mikronæringsstoffer, som er gode for os at indtage. Det søder en anelse mere end almindeligt sukker og har rund og karamelagtig smag, som er lækkert i de fleste typer bagværk.
 

God bagelyst og velbekomme!