#ff7800

Spændende casting i dag

Det har været en begivenhedsrig dag i dag. En god dag, og fuld af spændende møder. I formiddags kom en journalist fra Jyllands-posten på besøg og interviewede mig om udgivelsen af Spilopperne, tanker, drømme og udfordringer i forbindelse med at starte eget forlag osv. Et meget velforberedt interview, må jeg sige. Skønt at møde så kompetent en journalist, der havde lavet så grundigt et researcharbejde forinden og nedskrevet så relevante og gode spørgsmål. Interviewet bringes i JP Århus på lørdag og er skrevet af Ib Asmussen.

Eftermiddagen bød også på et særligt indslag, som jeg har haft i kalenderen den sidste lille uges tid. Jeg var inviteret til en casting til tv, som jeg endnu ikke kender resultatet af. Jeg kan endnu ikke løfte sløret for mere, men lover at gøre det, hvis der kommer noget konkret ud af det. Spændende er det i hvert fald, og det var interessant, sjovt og også lidt grænseoverskridende på den gode måde at medvirke i dag.

Jeg har lovet at indvie jer i, hvilken restaurant i København, jeg gæstede i sidste uge sammen med min dejlige kæreste. I må lige vente en dag mere med at få at vide, hvad det var for én. Dagen er ved at gå på hæld, så jeg vil lige nyde en stund med mine drenge og min bedre halvdel, inden dynerne kalder. På genhør i morgen.

Sov godt!

Indsend kommentar

Google Friend Connect (leave a quick comment)
Loading
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.

Kommentarer

Nu fik vi jo lov at høre din

Nu fik vi jo lov at høre din stemme i Bilka kalenderen den anden dag og du har da ihvertfald den sødeste stemme og er jo også så yndig at se på så hvis projektet bliver til noget (og det ved man jo aldrig med tv) så er de da tossede hvis de ikke vælger dig.

Kære Marina Tusinde tak for

Kære Marina

Tusinde tak for dine søde ord. De glæder mig meget. Ja, det kan være sjovt nu og da at træde ud af still-billeduniverset og pludselig få sat lyd og bevægelse på. Et helt andet medie, som har sine helt egne muligheder. Håber du har det rigtig godt.

Kh.
Sif