#ff28a2

At skabe drejebogen til sin egen fremtid

Kære læser

I dag har jeg ladet tankerne snurre om fremtiden. Jeg har kastet blikket fremad og for mit indre øje bestræbt mig på sætte en film i bevægelse, der tager mig med ud i den verden, der endnu ligger uåbenbaret og som kun fantasien kan give mig glimt af. Selvom det kan føles lidt ængsteligt, at fremtiden er noget, der udelukkende består af fantasier, hvoraf nogle måske nok er mere sandsynlige end andre, så er det i virkeligheden en befriende måde at se sit liv på. En fantasi er jo, til syvende og sidst, en historie, vi selv beretter, og hvor det står os frit for at justere og lade handlingsforløbet tage nye retninger undervejs, hvis vi måtte ønske det. Det er op til os selv at skabe den drejebog, vi ønsker, for herefter, via handlinger, at oversætte drejebogen til virkelighed. Og sidstnævnte er jo dér, hvor vi for alvor forvandler os fra "drømmere" til aktive "kreatører". Kun ved at bakke vore tanker op af handlinger, vil vi lykkes i at skabe vores drømme. Et skarpt hoved skulle vist engang have sagt, at "et mål er en drøm med en tilknyttet plan". Det er der meget sandhed i, oplever jeg.

"Et mål er en drøm med en tilknyttet plan"

 

Hvor der er vilje, er der vej
Gennem mine snart 11 år som forfatter, har jeg nu og da mødt mennesker, der har spurgt mig, hvordan det er lykkes mig at skabe det professionelle liv, jeg lever. De mener at kunne se, at lyset tændes i mine øjne, når jeg snakker om mine projekter, og de kunne godt drømme om selv at opleve det samme i deres arbejdsliv. Mit svar er enkelt. Jeg har skabt mit arbejdsliv i kraft af én væsentlig ting: Ved at vide, hvad jeg ønskede mig, og ved at ønske det så stærkt, at det antændte den rette mængde energi, drivkraft og passion til at bringe ønskerne fra tanke til handling. At have lokaliseret sine fyrtårne, er en kæmpe gave. Mange mennesker leder forgæves store dele af livet efter dét, der føles som deres "rette hylde" - efter deres formål med livet. Og nogen mennesker oplever, at opgaven med at stille skarpt på drømme, mål og ønsker og tage ansvar for at tage skridt henimod dem, er alt for uoverskuelig til, at de kan finde kræfterne til at give sig i kast med den.

Kunsten at bringe drømmen fra tanke til handling
Men at lykkes i at definere sine drømme er én ting. At bringe dem til verden er en anden. Det kræver viljestyrke, disciplin, selvtillid, mod og vedholdenhed - evner og færdigheder jeg ikke altid selv har haft i de mængder, der var nødvendige for at bringe min store drøm på vinger. Derfor var det også først i en alder af 36 år, at jeg var moden til at tage det endelige spring ud i et liv som selvstændig med egen forlagsvirksomhed med mulighed for helt selv at definere mine projekter, disponere over min egen tid, vælge mine arbejdsmetoder, sætte mit team og bringe nytænkning og nyskabelse ind i markedet på måder, jeg fandt interessant og gerne ville yde mit bidrag til. Alt dette var, hvad der drev mig, men med til drømmen hørte jo også ansvaret for egenhændigt at generere en indtægt, skabe en omsætning, følge successerne op, overleve i et marked, der lukker mere og mere til og er stadigt sværere at skabe resultater i. Og selvom rejsen de seneste 9 år har været fuld af mening, glæde og hjerteblod, har den ikke til alle tider været nem. Den har budt på talrige vandringer ad mørke skovstier, over kringlede bjergtinder, labyrintiske slugter og har ikke helt sjældent ført mig af veje, der endte blindt, hvor nye landkort måtte findes frem, intuitionen skærpes og kreativiteten bringes i sving. Men "hvor der er vilje, er der vej", som man siger, og jeg hører til dem, der kæmper viljestærkt og vedvarende for det, jeg tror på, og for det (og dem) jeg har kær(t). Og få ting kan fylde én med større målrettethed og fightergeist end at forfølge og udleve vore drømme. Så ofte finder jeg vej, og glæden ved at nå frem er altid hele indsatsen værd. 

"Hvor der er vilje, er der vej."

 

Det er i hårdt vejr, vi lærer at sejle
Alle de sværdsslag vi mennesker nu og da må udkæmpe for at nå vore mål, de omveje, vi må gå, de savn, vi må lide, den modstand, vi må trodse er dog ikke altid nogen, vi har lyst til at dele med andre end de allernærmeste. Jeg har selv åbnet lidt op for disse oplevelser i mit liv i min bog, "Gartnerinden & lykkesmeden - om at opdyrke livets muligheder og skabe sin egen lykke", da jeg undervejs i livet har været igennem nogle terræner, der har krævet lidt ekstra ressourcer, styrke og redskaber at navigere godt igennem, og for at lykkes i dette, har jeg læst en kolossal masse indsigtsgivende bøger, mødt og snakket med mange livskloge mennesker, tænkt en utrolig masse tanker og prøvet mig frem. Og alle de indsigter, erkendelser, erfaringer og værktøjer, jeg har tilegnet mig undervejs, vil jeg gerne vil dele med andre, for hvem de måske kan komme til gavn, når livet også udfordrer dem. Tit er modstand, udfordringer og kriser jo den støbeform, vores identitet skabes i, eller udtrykt på en anden måde "Det er i hårdt vejr, vi lærer at sejle." Så selvom vi tit ønsker svære hændelser hen, hvor peberet gror, så viser de sig faktisk tit at være "gaver i grimt indpakningspapir", der på den lange bane bringer os vished om, hvad vi er gjort af, afdækker styrker, vi ikke vidste, vi besad, lærer os om vore grænser, drømme, ønsker, hvad der er vigtigt i vores liv og hvad vi er værd.

At træde ud på en stor scene
For langt de fleste af os gælder det dog, naturligt nok, at det ikke i så høj grad er disse områder af vort liv, vi ønsker at dele med den brede omverden, men i højere grad de ting, det lykkes os at skabe, de ting vi er stolte af og glade for. Det ser vi en tydelig tendens til på Facebook, hvor vi ofte er vidner til liv, hvor sollyset ser ud til at brage ind ad vinduerne fra morgen til aften. Nu er ingen af os jo mere naive, end at vi godt ved, at det kun er en del af et liv, vi får adgang til på de sociale medier, men nogen gange provokeres vi alligevel lidt af den "virkelighed", vi ser afbildet, nogen gange giver det os måske en følelse af utilstrækkelighed, og andre gange bliver vi inspirerede og tænker wow-god-idé-det-vil-jeg-da-også-prøve.

Selv tænker jeg tit, at det på mange måder føles som at træde ud på en stor, oplyst scene, når jeg vælger at præsentere fotos, nyheder, opskrifter og beretninger fra mit liv på Facebook. Det kan faktisk føles lidt grænseoverskridende fra tid til anden. Facebook er så transparent, og informationsstrømmen flyder så ufattelig hurtigt. Man kan føle sig lidt sårbar og blottet, når man deler ud af tanker, begivenheder eller lignende fra sit liv, og ofte tænker jeg en del over, hvad jeg ønsker at åbne op for, inden jeg lægger ting på. I mit tilfælde flyder mit familieliv og mit arbejdsliv jo også temmelig meget sammen, så der er ikke vandtætte skodder, og det kan også gøre oplevelsen af "sårbarhed" lidt større, tror jeg.

Men også jeg yder nok mit bidrag til, på Facebook, at tegne et billede af et liv fyldt med spændende rejser, møder med engagerede mennesker, inspirerende projekter udført i skønne rammer og med evigt glade børn og mennesker omkring mig. Og selvom jeg har investeret nærmest hele mit voksenliv i at skabe fundamentet for, at sådanne oplevelser virkelig også ER en del af mit liv, så rummer mit liv naturligvis fuldkommen ligeså mange udfordringer, bekymringer, sorger og skuffelser, som alle andre oplever i deres liv. Alt andet ville jo være unaturligt - ethvert liv rummer både medgang og modgang, lykke og sorg. Det kan ikke være anderledes, og det skal det såmænd heller ikke. Hvad ville dag være uden nat, sol uden måne, ebbe uden flod? Det er her et liv bliver helt, her glæden opleves ekstra stærk som følge af sorg, regnen opleves livgivende ovenpå tørke osv. 

At bryde igennem vejspærringerne
Det essentielle for at mestre kunsten at balancere og navigere i livet er efter min bedste overbevisning, at vi husker på, at selvom vi ikke altid er herre over, HVAD der sker omkring os, så afgør vi selv, HVORDAN vi reagerer på det. Denne erkendelse gjorde jeg mig selv for længe siden, og da det skete, indgik jeg en hellig aftale med mig selv om, så vidt muligt, at ranke ryggen, når modvinden rev mig i hårrødderne, gøre mit bedste for at finde nøgler til forståelse, vedblive at have tillid til livet, mig selv og mine medmennesker, bryde gennem vejspærringerne og forvandle tildragelserne til positiv læring. Det er ikke altid let, men ingen har jo nogensinde sagt, at livet er enkelt, og når alt kommer til alt, er det jo ofte livets tildragelser, vi lærer, vokser og gror af. “En kriger ved, at hver lektie ultimativt er en positiv lektie, fordi den tilbyder en mulighed for at vokse. Den er et skridt på vejen mod visdom,” siger forfatteren og algonquin metis-indianeren Hawk of the Yellow Wind, og heri er jeg enig. Hvis vi glemmer indholdet af hans budskab, sker det ofte, at vi bukker under for overbevisningen om, at vi er ofre for vores omstændigheder. Det er her, vi sætter os resigneret ned med hænderne i skødet. Det er her, vi ikke længere træder i karakter som skakspilleren men forvandles til brikken, der spilles med. Og det har jeg personligt valgt ikke at byde mig selv. Der er mere fighterånd i mig, og jeg er overbevist, at det samme gælder dig.

"En kriger ved, at hver lektie ultimativt er en positiv lektie, fordi den tilbyder en mulighed for at vokse. Den er et skridt på vejen mod visdom."

 

At udstikke en kurs eller drive med strømmen
Det er min erfaring, at rigtig mange har vanskeligt ved at finde svarene, når man spørger dem om, hvad de egentlig drømmer om i deres liv. Hverdagen er travl og fyldt med gøremål, og alene det at finde tid til at tune ind på så store spørgsmål som "Hvad vil jeg egentlig med mit liv?" og "Hvis jeg kunne ændre noget, udstikke en ny kurs, hvorhen skulle nålen så rettes?" kan være udfordrende. Mange tager én dag ad gangen og ser, hvad der sker. Mange udskyder drømmene under påskud af "Det kan jeg altid gøre på et senere tidspunkt," hvorved ansvaret for at handle sættes "on  hold". Og jeg forstår det til fulde. Det er et stort ansvar at skulle sætte sig ved roret af sit eget liv og selv udse sig en destination, det vil bringe én glæde at rejse henimod. Så det undrer mig ikke spor, at mange mennesker "stivner" i deres liv og vælger at drive med strømmen.

Fryg for forandring
Nede under det hele ligger nok en frygt for forandring. Jeg ser så tit, at mange mennesker hellere bliver i vanskelige, ja ligefrem nedbrydende situationer, fordi de er velkendte og således trygge, end kaster sig ud i noget, de ikke ved, hvad vil bringe. De frygter de omstændigheder, som enhver forandring kan føre med sig, og finder et hav af undskyldninger for ikke at bevæge sig fremad, videre, væk fra det, der ikke fungerer, det, der slider og tærer. Så ofte vinder det kendte univers over det ukendte, til trods for, at det ukendte kan føre til en langt bedre livssituation. Og jo! Forandringer KRÆVER smidighed og fleksibilitet. De kræver risikovillighed, vovemod, nysgerrighed og en "jeg-vil-hellere-handle-og-begå-fejl-end-se-tilbage-på-et-liv-hvor-jeg-lod-stå-til"-tilgang. Forandring kræver, at vi stoler på os selv, siger til os selv, at vi fortjener bedre, og har tiltro til, at vi kan forholde os roligt og centreret midt i dynamiske forandringer. Men når alt kommer til alt, kan vi ikke helt holde os fra forandringer - forandringer er og bliver en del af livet. De ER livet. Hvis vi ikke selv handler, så er der mennesker omkring os, der handler på vegne af os, eller ydre omstændigheder indtræffer, der ændrer på vores livssituation. Så hvis vi ikke selv sætter nogle mål for, HVOR vi ønsker at bevæge os hen, HVAD vi fortjener at skabe af gode rammer og betingelser for os selv, så er konsekvensen jo blot, at vi driver med strømmen. Og dér har vi ikke længere indflydelse på, hvor vi flyder hen. Og sådan et liv ønsker jeg ikke selv at leve. Det har jeg gjort en gang, og det lærte jeg af.

Tanker om fremtiden - hvor er du på vej hen?
Så i dag har jeg funderet over min fremtid, hvad mine nye mål skal være, hvor jeg ønsker at se mig selv professionelt såvel som privat, og min drejebog er stille og roligt ved at tage form. Det er ikke nogen opgave, man klarer på en eftermiddag, men første skridt kan tages når som helst, og ALT starter med det første skridt :-) Jeg glæder mig til at delagtiggøre dig i, hvilke planer, jeg har lagt for fremtiden rent professionelt, så snart de er klar. Forandringens vinde blæser henover mine landemærker, og det vil også få betydning for de projekter, jeg søsætter i nær fremtid, og jeg er ret overbevist om, at du nok vil finde nogen af dem relevante og spændende for dig at høre nærmere om.

Og mens jeg sidder her bag skrivebordet i mit lille forlag i haven med døren stående på vid gab og til lyden af vindens susen i trækronerne og tænker alle disse tanker, dukker du, kære læser, også op. Hvordan mon livet ser ud hos dig? Hviler tingene i en god ro og orden for tiden, eller går du også og funderer lidt over, om det kunne være godt at gribe fat om kompasset og se, om nålen skal rettes i lidt nye retninger? Hvilken fremtid drømmer du mon om? Har sommerferien og det lidt lavere gear givet dig tid til at tænke lidt over, hvilke positive forandringer, du kunne have lyst at skabe i dit liv? Rom blev jo ikke bygget på én dag, og tit kan det være små skridt, der på den lange bane fører dig mod helt nye horisonter, der virker meget mere meningsfyldte for dig og i større overensstemmelse med den, du er lige nu, på dette stadie i livet.

Håber, at mit lille indlæg har inspireret dig og vakt til eftertanke♡

Ps. Billederne der krydrer dette blogindlæg er nogle af de friskeste i mit arkiv, skudt på Mallorca i begyndelsen af denne måned. Tak for at du læste med :-)