#ff28a2

Sådan ser den ud!

Ja, de seneste uger er der jo blevet kælet for de allersidste detaljer i Gartnerinden & Lykkesmedens univers, og jeg har glædet mig til at vise dig noget af det vigtigeste i forbindelse med af en bog - nemlig det første, der møder læserens blik: Omslaget. Det er ofte lidt af en udfordring at visualisere en bogs univers, der folder så mange faneblade af et liv ud som mine bøger gør, og det er nok af samme grund, at jeg på flere af mine omslag har valgt collagen som udtryksform. Min nye bog handler jo både om lykke, mad og livsstil, sunde vaner, forældreskab, indretning, familieliv, job & karriere, mindfulness, selvudvikling og en hel masse andet, og den bedste måde at byde velkommen til så mangefaceteret univers, oplever jeg er gennem collagen.

Jeg er spændt på, hvad du siger til omslaget - håber, du kan lide, hvad du ser :)

I dag har jeg været til møde med Co-Card, da jeg jo rigtig gerne vil formidle det glade budskab om, at mine to bøger i år nu er at finde på boghandlernes hylder. Den magiske julekalender er allerede på gaden, og Gartnerinden & Lykkesmeden nærmer sig med hastige skridt. Den udkommer med en lille smule forsinkelse, da jeg i 11. time valgte at lave nogle justeringer i layoutet, der krævede lidt tid at få på plads. Men de var det værd, og jeg glæder mig til at se bogen på hylderne den 12. november, som er dens nye udgivelsesdato.

KØB MINE 2 NYE BØGER VIA MIN BLOG - SPAR 10% + PORTOEN

Har du lyst til at forkæle dig selv og/eller sikre dig julegaven til din søster, veninde, mor, eller moster, kan du via mig her på sitet købe mine to nyeste bøger med 10% på den samlede pris samt få dem sendt portofrit (til samme adresse). Du må selv vælge om du køber to af den samme eller én af hver. Alt du skal gøre er at sende mig dit ønske herigennem samt din adresse, så mailer jeg dig mit kontonummer, og så snart beløbet er registreret på min konto, skynder jeg mig til posthuset med dine to bøger :)

Gartnerinden & Lykkesmeden,
vejl. udsalgspris 349,95 kr.


Sifs magiske julekalender,
vejl. udsalgspris 99,95 kr.

Rigtig dejlig eftermiddag og aften :) Vil lige vise dig lidt flere opslag fra bogen, så du får et indtryk af, hvad den byder på: