#ff28a2

Nem og lækker påskedessert - og lidt tanker om livet

 
Kære læser
 
Er du også helt høj over det solbeskinnede forår, der har sænket sig over vort land? Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har nydt forårets komme i den grad, jeg gør i år. Vinteren har været lang og mørk i år, synes jeg. Den har måske ikke været så kold og rig på puddersne, men jeg synes, det føles som hullet til bjørnehulen langt om længe er blevet filtret fri for skærmende grene og isolerende kviste, så sollyset igen kan vælte ind. Sådan føles det nok især, fordi det sidste halvår af 2013 bød på rigtig meget svær sygdom i min nærmeste familie og en række andre lidt krævende hændelser, som der lige skulle krisestyres på. Alt i livet går op og ned. Vinden rusker nu og da i hårrødderne og lægger sig andre gange som en tryg, beroligende hånd på lænden, der giver én det blide skub fremad, man har brug for. Og begge dele er en del af livet, og begge dele giver i én eller anden forstand livet værdi, mening og hjælper med at sætte tingene i perspektiv.
 
 
 
Allerede i årets første måned anede jeg dog, at lysere tider var på vej. Sådan er det pudsigt nok tit, når man vender kalenderblad. Der er et eller andet magisk ved at afrunde et år og tage hul på et nyt. Udskiftningen af en godt slidt kalender med en ny og endnu blank fører på forunderlig vis næsten altid positive forandringer og velkomne omvæltninger med sig. Og ofte sker de jo ikke helt af sig selv. Nogen gange er vi bare ikke helt klar over, hvor stor indflydelse, vi selv har på disse skift. Helt automatisk tror jeg mange af os går og summer lidt over det forgangne år, når det nærmer sig sin afslutning, evaluerer på, hvad der gav året værdi, og hvad der burde prioriteres anderledes. Og selvom jeg selv hører til dem, der meget bevidst sætter mig ned med min elskede notesbog foran mig og udstikker nye retninger, afdækker, hvilke værdier, der skal have lov at være mine ledestjerner i året, der kommer og, hvilke (ofte fem) fokusområder, der skal udgøre mine fyrtårne, ja, så sætter årsskifter vist en proces igang i os alle i forhold til at justere vort indre kompas. Det finder jeg magisk, og jeg har med årene nydt at fordybe mig i denne proces så bevidst og fokuseret som muligt i den hensigt at sikre mig, at det dyrebare liv, jeg er blevet givet, bliver brugt på det rette - og på de rette. Der er da ikke ret meget, der giver mere mening for mig end at reflektere godt og grundigt over dette. Ellers flyver man jo rundt som et blad i luften, der bliver ført afsted af vinden, hvor den måtte ønske at bringe én og ikke, hvor man nødvendigvis selv måtte finde det rigtigst at drage hen. Det er der naturligvis også en vis portion eventyr over (jvf. min hang til og glæde ved "at fare vild", som jeg var inde på i foregående blogindlæg), men generelt ønsker jeg nu selv at vælge, hvornår jeg vil lade mig føre af vinden, og hvornår jeg selv vil sidde ved rattet (hvis man kan sidde ved sådan ét, når man er et "blad" ;-)).
 
 
Sikke (lomme-)filosofisk dette indlæg endte med at blive :) Men faktisk er sådanne tanker nogen, der optager mig mere og mere. Med alderen bliver man nok lidt mere opmærksom på, hvor værdifuldt - ogsamtidig skrøbeligt - livet er, og hvor vigtigt, det er, at vi hver især tager ansvar for at bruge den tid, vi har her på jorden på det, der fylder os med mest mulig mening, vækker vort engagement i stort muligt omfang og giver os oplevelsen af at bruge os selv, vores kompetencer og personlige kvaliteter på den måde, der giver størst værdi for andre og én selv.
 

Faktisk ville jeg have skrevet om påsken i dette indlæg, for den venter jo lige om hjørnet. Selv holder jeg meget af denne højtid, som er en sand forårsbebuder fyldt med hyggelige traditioner og lækre højtids-retter og bagværkstyper. I "Spilopper & stjerneskud" har jeg et kæmpe påskekapitel med, hvor du både får historien om, hvad hver dag i påsken står for, og samtidig forsynes med masser af inspiration til påskelege, -pynt, -bagværk, -retter og meget andet. Én af de opskrifter, jeg er særligt glad for er denne lille påskedessert, som er utrolig nem at lave, og som bare smager tæskegodt. Den kan laves i en håndevending, og er en moderne, og ovenikøbet lidt mere kaloriefattig, variant af den klassiske citronfromage. Mange læsere synes, "Spilopperne" udkom skrevet til mig, at den har vakt succes hjemme hos dem, når de har samlet familien omkring påskebordet - og faktisk har en del fortalt mig, at de også laver den som dessert til vennekomsammener på andre tidspunkter af året, fordi den er så nem og smager så godt.
 
Her kommer den, så du også kan prøve den. Håber, den vil vække glæde hjemme hos dig også, og forkæle dine og familiens smagsløg godt.
 
 
Påskedessert
4 personer

6 dl piskefløde


3 dl græsk yoghurt 10 %
revet skal af 1 citron

Citronsirup
saften af 1⁄2 citron


4 spsk sukker

kornene fra 1⁄2 vaniljestang

Pynt
revet citronskal
citronmelisseblade
hvide eller gule likøræg

Pisk fløden til skum og bland den med den græske yoghurt og 3⁄4 af den revne citronskal (gem resten til pynt). Stil den i køleskabet. Pres citronsaften ned i en gryde og tilsæt sukker og vaniljekorn. Varm blandingen op og kog den ind i
 10-15 minutter, til den bliver tyk og sirupsagtig. Tag den fra blusset og køl den helt ned. Bland den i yoghurtcremen. Fordel citroncremen i dekorative små skåle og pynt med revet citronskal og, et citronmelisseblad og et likøræg.