Rigtig god idé med et kapitel om mormordage:-)

Jeg er 27 år, og har kun været mor i et års tid.

Jeg vil dog alligevel meget gerne komme med mit besyv, for jeg havde fornøjelsen af de dejligste småferier hos både min mormor/morfar og farmor/farfar hvert eneste efterårsferie fra jeg var 4 til jeg var 15-16 år:-).

Jeg husker særlig dagene hos min farmor og farfar. Et af de helt store hit var, at vi ALTID fik dessert efter aftensmaden når vi var der. Det behøvede ikke altid at være de store anretninger, men alene det at der var en ske for enden af tallerknen, hvilket jo unægteligt indikerer "dessert" var bare helt fantastsik. Ofte fik vi kærnemælkskoldskål med hjemmebagte kammerjunker, hindbærtrifli, "bondepige med slør (den eneste ret som min farfar kunne lave:-) ), hjemmelavet pistacieis med hindbørsauce osv osv. Min farmor dækkede altid med fint service (musselmalede tallerkner og sølvtøj). Det gav pote i mit romantiske lille pigehjerte, at alting var så fint anrettet og det var børnevenligt på en helt særligt måde (netop fordi det ikke var så praktisk børnevenligt). Det er svært at forklare, men netop det at gøre hver eneste dag til en lille festdag, er et af mine dejligste minder fra ferierne hos farmor og farfar.
Farmor og farfar tog os ofte med på det lokale museum. ´Det lyder måske kedeligt for nogle, men vi elskede det. De vidste rigtigt meget om alle de gamle ting, og kunne fortælle om det. Min farfar er og var en habil kunstmaler i sin fritid, og ofte gik turen også til plantager, skove, engområder med søer, stranden, hvor vi sugede farvene til os, og prøvede og male dem, når vi kom hjem. Vi malede altid med gode kvalitets akvarelfarver på rigtigt akvarel, for min farfar gik op i at det skulle være ordentligt. Det sikrede også at vi bibeholdte koncentrationen og at vi ikke bare malede den ene krussedulle efter den anden.
Uuuh hvor blev det langt, men dit indlæg fik lige minderne til at strømme frem. Tak for det.

Kære Sif,

"Mormor-dage" - fantastisk udtryk, og ikke mindst forbundet med fantastiske minder om dage hos min Bedste i Hørsholm. Tænk engang, at et enkelt udtryk kan sætte tankerne på "play-back" og frembringe minder om først at lære at bruge en strikke-lise, dernæst at lære at strikke og hækle, for ikke at tale om alle de kulturoplevelser vi sammen har haft: Louisiana, Kronborg, Frilandsmuseet, Karen Blixen's hus og mange, mange flere. Steder hvoraf flere idag har gratis adgang.

Eller turene til stranden, enten i Rungsted eller Nivå, pakket med badetøj, saftevand og velsmurte boller til frokosten i vandkanten. Og bestemt ikke at forglemme, turene til Helsingør - altid med bussen, fordi rejsen var ligeså vigtig som målet. Turen blev hver gang afsluttet med en "Brostræde-is". Og selvom vi stod i kø hele vejen ned af Brostræde - mens duften af de hjemmebagte vafler, fyldt med den lækreste is pirrede vores sanser - spillede tiden ingen rolle. For målet - den STORE isvaffel smagte af sol, sommer og oceaner af overskud og kærlighed.

Aftenerne blev altid tilbragt med højtlæsning og indførelsen i fantasiens fantastiske verden i selskab med blandt andet Tolkiens Hobbitter eller Astrid Lindgrens mange karakterer. Morgenerne i hendes lille køkken står også helt klart for mig, kan næsten finde duften frem igen. Det var fast, at når man vågnede efter en nat i hendes karlekammerseng, kunne man høre hende pusle rundt i køkkenet, mens hun frembragte de skønneste honning-kage-boller som blev ristet ganske let, hvorefter de blev serveret med rigtig smør, abrikosmarmelade og en kop the eller varm mælk med honning.

Hendes hjerte bankede for os ni børnebørn, og også derfor blev der sparet op, så hun kunne tage os alle ni med på en solo-tur til udlandet. En fantastisk oplevelse, som frembragte samme følelse, som når Emil fra Lønneberg med kærlighed i stemmen siger til Alfred: "Du og jeg, Alfred!". Og for hende, var turen en enestående mulighed for at opleve os på tomandshånd og tilegne aktiviteterne den enkeltes behov.

Eller når hele familien hvert år samledes i hendes lille lejlighed, den første lørdag i december - til hjemmebagte æbleskiver, sodavand og banko. Til dagen havde hun af flere omgange bagt æbleskiver som var lagt i fryseren. Og hen over hele året havde hun indkøbt små fine gaver, som sirligt var pakket ind og blev uddelt når nogen var heldige at have banko. Det var ikke alle der hvert år var lige heldige, men vi lærte hurtigt, også at glæde os på de andres vegne, omend til tider med et lille stik af misundelse - men vi vidste også at næste år var det måske os der var de heldige.

Min egen mor har med mine to drenge (samt de andre seks børnebørn), fyldt dem med et utal af kreative aktiviteter - og ikke mindst har hendes kolonihave dannet rammen om mange, mange timers leg og hygge i sommermånederne. Kolonihaven er simpelthen blevet et "frikvarter" for alle børnebørn, et sted hvor der ingen strøm eller varmt vand er, men hvor man blot kan sidde og rode i jorden med en pind, mens tankerne får lov at glide på langfart. Eller man får lov at bygge et skib o.lign. af rigtige brædder, som man selv saver og sidenhen sømmer sammen - vel og mærke med lov til at låne Bedstefars rigtige værktøj.

Det gælder om at nyde nuet, at stoppe op og indimellem have tid til blot at vende hver en lille sten på vejen. Og det er nok det Bedsteforældre er aller bedst til - omend mange idag fortsat er aktive på arbejdsmarkedet. Men de fleste, er nu engang mestre i den kunst, at have tid, oceaner af tid, når der er indbudt til "mormor-dage". Bedsteforældre nyder nuet! Eller som min mor plejer at sige: "Havde jeg vidst det var så fantastisk at få børnebørn, så havde jeg fået dem først!".

De bedste hilsner
Camilla Elise Hansen

Hej Sif

selv er jeg ikke mormor, men mor til 2 spilopper på 5 og 9år. Men min egen mor er verden bedste af slagsen og selvfølgelig også verdens bedste mormor...det synes vi ihvertfald. Sådan er der nok mange der har det. Hos mormor må man bare lidt mere. der er is på hverdage, fjernsyn til sengetid, bolcher før afgang og altid hjælp til støvler og jakker..også selv om man for længst er blevet selvhjulpen.
Vi bor meget tæt på mormor, og kommer på korte besøg flere gange om ugen, ligesom mormor tit henter i skole og børnehave.. det er lidt dom deres andet hjem...og mit barndomshjem med dejlige minder om den dejlig barndom.
Min mor er mester i at finde lige det børnene har lyst til lige den dag...ikke det samme som i går eller i morgen, men lige i dag er det rigtigt. Perler på snor eller plader, tusser og stempler, maling og rammer. krydret med fjernsyn, computer, biograf, museere, teater osv. i de helt rette doser.....hvem der bare var barn igen ;-)
Solo ture er helt sikket et hit. At komme ale med mormor på museum i teatret, på strøg tur er skønt. Ingen at dele opmærksomheden med. Måske er man så heldig også at få middag og overnatning med i købet.
En gang om året plejer hun at lave en fælles tur med alle 3 børnebørn med overnatning og efterfølgende brunch til forældrene ved afhentningen næste dag...så skønt. Noget vi alle glæder os til.
Til jul hjælper de til med småkage bagningen, ved at bage hver sin slags på forskellige dage. Mormor får fyldt dåserne op, og børnebørnene en hyggelig eftermiddag i ro og fred.

mormor er den bedste i verden......din mormor i din verden og min mormor i min verden....sådan er det bare ;-)

rigtig god weekend

Nicoline

Hej Sif,

Kom lige til at tænke på, at du næsten skulle se nedenstående link, i lyset af din efterspørgsel på svenskere og nordmænd :-)

http://emmelines.blogspot.com/2011/01/bollebakst.html

De bedste hilsner
Camilla

TUSINDE tak for jeres enormt levende og varme skildringer af jeres ophold hos og samvær med jeres bedsteforældre som børn. Hvor var det rørende og dejlig læsning. Hvor kan det være et vigtigt og uvurderligt bånd, der opbygges på tværs af generationerne. Super inspirerende at høre om!

Måtte I være flere, der kunne have lyst til at fortælle lidt om jeres oplevelser hos "Bedsterne" som børn - eller måske selv er "Bedste" og har gode idéer til hyggeligt samvær med børnebørnene i ærmet, vil jeg nyde rigtig meget at høre fra jer.

De bedste hilsner
Sif

Når min 3 år ældre søster og jeg som børn skulle over til mormor og morfar og sove, glædede vi os altid helt vildt. De boede dengang på en stor gård på midtfyn og havde to dejlige hunde og to store katte. Hos Mormor og morfar var altind lidt mere tilladt end derhjemme, og vi følte os altid som to små prinsesser, og vi var ikke i tvivl om, at de var meget glade for vores besøg og elskede os ubetinget. Morgenerne var noget af det mest hyggelige.. Vi vågnede inde i den lille seng og kunne høre, mormor og morfar klirre med kaffekopperne, de småsnakkede, og vi hørte lyden af hundepoter, der lappede på gulvet. Vi listede op på bare fødder, og når vi forsigtigt åbnede døren ind til det varme køkken, var min morfars faste kommentar: "Ej, men det er jo pigerne, der kommer der", og så blev vi kysset og krammet af dem begge. Jeg husker, at min morfar altid spiste øllebrød til morgenmad, min mormor spiste yoghurt med müsli og min søster og jeg fik min mormors hjemmebagte grovboller med ost og hjemmelavet marmelade - mormor har ALTID hjemmebagte boller i fryseren. En tradition, som min mor er fortsat med og som jeg nu også er begyndt på. Mmm..
Der var to hunde, der skulle luftes og lykken var, når jeg fik lov til at gå med snoren. De boede langt ude af en grusvej, så normalt gik hundene altid løst.
Om eftermiddagen fik vi nogle gange lov til at bage en kage sammen med mormor, og mens den var i ovnen, skulle mormor og morfar sove til middag. Imens skulle vi være stille og sad ude i køkkenet og læste i blade, tegnede og spillede spil sammen. Vi elskede det og syntes, det var hyggeligt at skulle være stille.. Og når de vågnede var der kage..
Min mormor spurgte altid, hvad vi kunne tænke os at spise til aftensmad, og i kor svarede vi altid pandekager! Vi fik normalt aldrig pandekager til aftensmad, men det fik vi hos mormor. Jeg husker, som var det i går, at jeg sad på køkkenbordet et stykke fra komfuret og så på, at min mormor lavede de smukkeste pandekager. Det var svært at vente.. I pandekagerne fik vi mormors hjemmelavede jordbærmarmelade, sukker og i den sidste vaniljeis. Morfar fik sovs og kartofler, for det kunne han ikke undvære!
Om aftenen var der slik foran tv, og når mormor puttede os, læste hun altid op af den store bog med et rim eller vers for hver dag. Så lå min søster og jeg ude på det lille værelse på en gammel sovesofa og puttede. Åh hvor jeg savner mine ferier hos mormor og morfar.. Fantstiske minder!!