#ff28a2

Min rejse til Irland, en lærings- og opdagelsesrejse af de sjældne

At slå øjnene op til den sagte lyd fra alarmklokkens bimlen vel vidende, at denne dag er endnu én i den lille perlerække på i alt fem, der udgør min Irlands-ekspedition, fylder mig med glæde. At drage ud på en færd af denne type, der byder på en helt særlig pakke af ny læring, rejseoplevelser, berigende bekendtskaber og masser af frisk kreativ inspiration er i min verden noget af det mest motiverende og selvforkælende, jeg kan ønske mig. Jeg har gjort det én gang tidligere i år, da jeg drog til Sverige - et helt vidunderligt sted et par timers kørsel fra Stockholm - og mødtes med 12 kvinder fra alle hjørner af verden til en foto- og stylingworkshop med Aran Goyoaga, madfotograf, stylist og skaber af den den prisvindende madblog www.cannellevanille.com. Du kan læse om mine oplever i Sverige her på min blog. På fem dage skød jeg 2.000 billeder, hvoraf 50 måske var lige i øjet, og de øvrige var lærerige eksperimenter, der gav mine færdigheder som fotograf et betragteligt nøk opad. Vi fotograferede fra morgen til aften med indlagte foodstylingopgaver, tematiske udfordringer, demonstrationer i "brug" af lyset som virkemiddel, på forskellige locations m.v. Hold da bare op, hvor var det inspirerende! Det sitrer helt i min krop, når jeg tænker på det, for faktisk har jeg aldrig oplevet noget lignende, og jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor stor en oplevelse det var at mødes med 12 kvinder med ligeså stor en passion og dybfølt interesse for mad- og livsstilsfotografering, storytelling og formidling af værdier, som vi oplever skaber glæde og livskvalitet i menneskers liv.

Turen til Irland var ligeså jordomrystende for mig. Det er måske ikke normalt et positivt begreb, men sådan skal det nu forståes her. Fra jeg steg på flyet i Kastrup,  landede i Dublin og, i en lejet bil med rat i den gale side (-gør det aldrig, det er med livet som indsats!) kørte den 3 timer lange tur ad snævre, snoede veje fra hovedstaden til East Clare, startede et fem dage langt eventyr. Det er sjovt som man nogen gange kan tune sin bevidsthed ind på at nyyyde hvert et øjeblik af en opdagelse, og hvordan denne bevidsthed kan udløse, at man er til stede i nuet på en måde, man ellers sjældent er, men sådan var det. Ligesom når man nyder et sjældent udsøgt måltid, og ved, at det slipper op, før man helt har fået stillet sin sult - da nyder man også hver en bid i næsten andægtig tilstand. Det var sådan, jeg havde det. Naturen, luften, landskaberne, det fantastiske landsted - Caher House - vi boede på, dyrene, indretningen, de enorme senge i vores dobbeltværelser, den skønne morgenbuffet, de smukke motiver overalt, man vendte og drejede ansigtet, ekskursionerne til den biodynamiske farm, der producerede gedeoste, vore vidunderlige dage med fotoskydning ude og inde, turene langs søen, indkøbene i den lille lokale by Gort, de gode snakke, idéudvekslingerne, drømmene, de gensidige gode råd, den konstruktive feedback, alle de nye tricks og tekniske fiduser... Ja, det var på alle niveauer, at oplevelsen af at forkæle sit intellekt, sin krop og sin sjæl, fandt sted.

Béa (læs: sådan kalder Béatrice Peltre sig) var et livsstykke uden lige. Sjældent har jeg oplevet en kvinde med mere glød i øjnene. Hun fortalte levende og medrevet om sit liv, sin hverdag, sin passion for fotografering og formidling af sin madglæde og alt, hvad der knytter sig hertil. Og hendes lille 5-årige datter Lulu blev ofte nævnt som et af de største lysglimt i livet og det var skønt at høre om denne lille videbegærlige piges brændende interesse for mad, for at forstå sammenhængen i livet, for at udforske, gå på opdagelse og knække koden til, hvordan verden er skruet sammen - præcis som børn i den alder ofte gør. Om aftenen fra mit værelse kunne jeg høre dem snakke over Skype i dagligstuen nedenunder, og grinede lidt for mig selv, da jeg forstod, at Lulu med sin lille, nysgerrige stemme fik overtalt sin mor til at gribe sin bærbare computer i favnen og tage den med rundt fra rum til rum, så Lulu kunne få lov at opleve, hvor hendes mor opholdt sig de fem dage, hun var ude på en mission for at lære andre foodbloggers, forfattere, fotografer, stylister, kokke, livsstilsjournalister m.fl. at folde deres evner som visuelle storytellere ud. "Wauw, c'est jolie, maman!," (læs: "Wauw, det er smukt, mor!") udbrød hun begejstret. Hyggeligt at høre den lille scene udspille sig nedenunder.

Jeg kunne fortælle i timevis om mine oplevelser. Der var så mange guldstunder undervejs, og jeg tænker tilbage på mine dage med den største taknemmelighed og sender mine nye venner de bedste tanker her fra min egen lille dejlige plet på kloden, som danner rammen om mit liv og min hverdag. Vi har oprettet en facebook-gruppe, hvor vi holder kontakten, og der er en livlig aktivitet derinde i disse dage, hvor mange byder ind med skønne billeder, takkehilsner og præsentationer af nye projekter og idéer, de skal til at udvikle. Jeg ved, at en del af os vil ses igen, og det glæder mig. Det var en fantastisk gruppe, der mødtes i Caher House i fem solbeskinnede og til tider lidt regnfulde efterårsdage i september, og vi har sammen skabt et minde, der vil leve i min erindring.

Nu er jeg godt tilbage i hverdagen, beriget og inspireret, og jeg har kastet mig over færdiggørelsen af min kommende bog, som er efterfølgeren til 'Kram i madkassen'. Jeg er næsten i mål med den; manuskriptet er på plads, og de sidste billeder ved at blive skudt. Min dygtige grafiker, Charlotte Brixen, er i fuld gang med layoutopgaven, så inden længe vil jeg kunne præsentere jer for forsiden. Og så glæder jeg mig til, at jeg inden længe kan mødes på Narayana Press - mit stjernegode trykkeri i Gylling ved Odder - sammen med Anja og Zenia, der er forfattere af min første bog på eget forlag af eksterne danske forfattere. Hold øje med den, folkens! Det bliver en sundhedsbog formidlet på en helt ny måde, der inviterer jer med på en oplevelsesrig ekspedition ud i verden og introducerer jer til nogle af de fremmeste eksperter indenfor sundhed undervejs. Det er virkelig blevet en fantastisk bog, som jeg er pavestolt af at have været med til at udtænke konceptet til og bringe fra sindets kreative boltreplads og ud i virkeligheden.