#ff28a2

Lyst til et indre brusebad?

Har du lyst til at give dig selv et indre brusebad, så læg følgende ingredienser i indkøbsvognen næste gang, du er ude at handle :

Indre brusebads-juice

2 store glas

4 store gulerødder
2 sprøde, syrlige æbler
1 stor rødbede
1 hel citron (med skal og det hele)
1 lille knold ingefær
1 flaske hampefrøolie (du skal kun bruge 2 spsk. til denne juice)
Tja, ja måske en juicepresser hvis du ikke har én ;-)

Put det hele i en juicepresser - undtagen hampfrøolien - og pres dig selv en fantastisk juice. Og ja, citronen skal i hel, bare husk at skære toppen af, så du ikke får den tørre "knop" med. Det er vores nye sundhedseliksir herhjemme, og jeg siger dig, at den smager godt. Det lille fif med den hele citron giver den et løft, der er helt vildt lækkert. Mine unger er ikke så vilde med rødbede, så den putter jeg i til sidst i en lidt mindre udgave, så jeg bare selv kan nyde den i - for jeg elsker nemlig selv rødbeder, og denne knold er fuld af gode næringsstoffer, der er sunde for dig. Og så gør det jo heller ikke noget, at roden samtidig er kendt for sine rensende og afgiftende egenskaber :-)

Håber du må nyde dit indre brusebad!