#ff28a2

Juletema: Lav det skønneste hjertebrød og julepynt

En lille tirsdagshilsen herfra med et tip til, hvordan I på hyggelig vis kan samles omkring spisebordet og lave lidt hjemmelavet julepynt, der kan pryde huset eller gives som en lille hjemmelavet gave i december eller til juleaften. Engle har altid været i høj kurs hos mig, når jeg har pyntet huset op, for jeg synes, de spreder det lille drys af magi, der hører julen til. Denne engel er lavet af fimoler, som er en blød og smidig ler, der minder lidt om modellervoks. Man kan lave smykker, figurer, knapper, køleskabsmagneter og alt muligt af fimoler, og det er et dejligt materiale at arbejde med for både små og store. Det er garanteret fri for ftalater (kemiske blødgørere) og kan hærdes i ovnen ved 110 grader i ca. 10-30 minutter (alt efter størrelse på figuren). Detaljerne på figurerne forbliver intakte under hærdningen i ovnen, så resultatet er nøjagtig som, da man sendte det derind - blot stærkere.

Du kan købe fimoleret i pakker med ca. 55 gram og kan få det i alle regnbuens farver. Det kan købes i hobyforretninger, bl.a. Panduro Hobby her.

Opskriften på hjertebrødet, som Noah og Lucas holder, er fra min bagebog fyldt med bagværk og eventyr, "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne". Hvis du ikke har min bog i din samling, får du opskriften her, så du kan prøve det af hjemme i jeres eget køkken.

Hjertebrød med indbagt oliven, rosmarin og kærlighed
475 g søde kartofler

4 dl mælk

25 g gær

1⁄2 l lunkent vand

2 spsk finthakket frisk rosmarin

1 dl grofthakkede oliven

2 tsk groft salt

godt med kærlighed

800-900 g italiensk hvedemel, tipo 00



Kan man ælte kærlighed ind i et brød? Kammerjunken (én af eventyrfigurerne "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne") ved, man kan. Du kan læse hans historie nedenfor og se, hvad du selv mener om den sag. Under alle omstændigheder er jeg temmelig sikker på, at du vil synes rigtig godt om dette kæmpestore gyldne veronabrød, der efter sigende er bagt med så meget kærlighed, at det kan gøre en familie helt rundt på gulvet.

Skræl kartoflerne og skær dem ud i kvadrater på cirka 2 centimeter. Kog dem under låg i sødmælken til de er møre (cirka 8-10 minutter). Tag låget af gryden og kog videre, indtil der kun er halvdelen tilbage af mælken. Lad mælke-kartoffelmassen køle godt af, til den er cirka fingervarm. Mos kartoflerne godt i mælken. Rør gæren ud i det lunkne vand og hæld blandingen i kartoffelmassen. Tilsæt rosmarin, hakkede oliven, salt, godt med kærlighed og til sidst melet lidt efter lidt. ælt dejen godt sammen og stil den til hævning i en skål under et fugtigt viskestykke i cirka 1 time. Form derefter dejen til et hjerte og anbring det på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det hæve til dobbelt størrelse. Tænd for ovnen på 200 grader, drys hjertebrødet med lidt mel og bag brødet i cirka 35 minutter, eller til det er gyldenbrunt og lyder gennembagt, når du banker bag på det. Lad det køle af på en rist.

Her kommer historien om Kammerjunkens møde med det nybagte hjertebrød

Jeg mærkede det straks, jeg nærmede mig – den helt særlige stemning, der herskede omkring den lille delikatessebutik midt i byens hjerte. Der var ligesom noget i luften, som drog mig hen til vinduet fyldt med pølser, olie, krydderier, brød og andre skønne sager. Jeg vendte blikket op ad husets facade og fik der øje på et vindue med himmelblå skodder og fine små udskæringer. Det var dér, det foregik; det fornemmede jeg stærkt. Det var dér, den særlige stemning udsprang. Jeg gik ind i butikken og mærkede følelsen af velvære intensiveres. indenfor stod en gammel mand bag disken. “Hvad kan jeg hjælpe Dem med?”, spurgte han høfligt, og i det samme kom en ældre kvinde frem i døråbningen fra bagtrappen i en fin hvid sommerkjole, med opsat hår og favnen fuld af nybagte gyldne, kæmpestore brød, formede som hjerter. Manden flyttede blikket fra mig over mod kvinden og smilede. Hun smilede igen. “Jeg har lige bagt syv mere”, sagde hun. Så nu kan de, der venter, bare komme ind”. Og næsten før kvinden havde afsluttet sin sætning, fyldtes butikken med mennesker, der glade betalte, takkede hjerteligt og drog af sted med et stort brød under armen, tydeligvis med kurs mod deres familier, der ventede dem derhjemme.

Jeg købte mig også et brød og gik ud på torvet ved springvandet og brød et stykke af.
 Og dér udløstes en følelse i mig, en form for eksplosion, der inddrog alle mine sanser og fyldte min krop, mit hjerte og mit sind med en bølge af taknemmelighed, kærlighed og tryghed. Skorpen var knasende sprød, krummen fyldig og elastisk, smagen rustik og krydret og ja, det var, som om der i dette brød var æltet så meget kærlighed ind at en- hver, der måtte være så heldig at smage en bid, fik fyldt alle sine depoter op. Jeg gik ind til herren i butikken, rakte ham hånden hen over disken og kiggede ham dybt ind i øjnene. “Tak”, sagde jeg. “Mange tak”. Han nikkede, smilede og sagde: “Det er såmænd mig, der takker”.

Kunne du have lyst til at kigge dybere ind i mit eventyrlige bageunivers, kan du finde min bog her.