#ff28a2

Hvordan skaber man et godt liv som sammenbragt familie?

Kære alle sammen

Forleden fik jeg en hilsen fra en af mine læsere, Vibeke. Hun rejste et spørgsmål, som hun opfordrede mig til at knytte et svar til her på bloggen: Hvordan skaber man et godt liv som sammenbragt familie? Et rigtig godt spørgsmål, som vi nok er mange, der kunne tænke os nogle kvalificerede bud på. Her er et lille uddrag af Vibekes mail:

"Jeg har brugt dine bøger i køkkenet, men også som hygge- og godnatlæsning; især dine afsnit, der  omhandler livsstil og voksenliv. Jeg synes du har nogle sunde tanker om disse ting, og kunne godt tænke mig at høre hvordan du organiserer livet med "mine og dine" børn, dele-weekender, forskellig opdragelse, forskellig holdninger (hos eks-koner og -mænd) til fx mad! Og hvad gør man med hvem og hvis børn (rejser, småture)? og 1000 flere spørgsmål."

Vibekes spørgsmål er rigtig gode. Det er et stort og meget relevant emne, hun tager fat på, og det vil desværre være alt for omfattende for mig at dykke ned i alle de mange gode vinkler ind på emnet, hun har her. Men lidt overordnet vil jeg dog gerne sige.

Jeg oplever, Vibeke har ret i, at vi er mange, der har interesse i at få nogle gode bud på løsninger til, hvordan vi bedst muligt skaber et stærkt fundament for et såkaldt "moderne familieliv". Når først man møder kærligheden igen og oplever vigtigheden af at få alle ønsker, behov, vaner, prioriteringer og værdier til at flette sammen i et liv som sammenbragt familie, så venter der en vigtig opgave. Selv er jeg så heldig at have mødt den mand, jeg ønsker at dele resten af mit liv med, og gudskelov har Jens det på samme måde med mig :)  Bevidstheden om, at vi begge betragter hinanden som livspartnere skaber en ro og en stærk motivation i os begge til at at opbygge et godt, glædesfyldt og oplevelsesrigt liv sammen - som par og som familie. At få alle ender til at nå hinanden kan i den indledende fase af et forhold fordre lidt ekstra af begge parter, for hvor slæber vi mennesker dog rundt på mange fastgroede vaner, opdragelsesmønstre, prioriteringer osv., som pludselig skal passe ind i et helt nyt familieunivers. Hjemme hos os er vores unger faldet rigtig godt i hak lige fra starten, vi deler en hel masse fælles interesser, har matchende værdisæt og mange af de samme ønsker og drømme. Og det er vigtigt, oplever jeg. Kun ved at forstå og sympatisere med hinandens interesser, ønsker til og mål i livet, oplever jeg, at man for alvor er på en fælles mission og kan støtte hinanden godt i realiseringen og udlevelsen heraf.

Langt de fleste familieliv rummer givetvis massevis af glæder. Og udfordringer, ja dem er der nok heller ingen der forskånes helt for. Som sammenbragt familie kommer mange nok i berøring med spørgsmål som: Hvor meget tid ønsker man at tilbringe med sine børn hver især? Hvor meget slik må børnene få i slikskålen fredag aften? Skal ferien byde på cykeltur på Bornholm, storbysophold eller charterejse til Sardinien? Hvor meget skal børnene hjælpe til derhjemme? Hvor meget bør arbejde og karriere fylde i det fælles liv? osv. Ja, spørgsmålene er mange, og løsningerne kan nok engang imellem tage lidt tid at finde. Det er jo to voksne mennesker, der begge er vant til at sidde i hvert sit kontroltårn, der pludselig skal nå til enighed om, hvilken kurs familielivet skal tage og hvordan lodderne på vægtskålen skal placeres. Det er ikke altid let. Det er til gengæld sundt, tror jeg. Og særdeles lærerigt. Vi mennesker har såmænd kun godt af at få sat spørgsmålstegn ved den måde vi ofte "bare gøre ting på", for det er jo herigennem vi for alvor får kastet lys over, om det mon egentlig også er det mest hensigtsmæssige eller om vi bare har slået autopiloten til og træffer beslutninger med afsæt i "plejer".

Det er min erfaring, at det kræver rummelighed, fleksibilitet og en stor åbenhed og lydhørhed overfor de mange behov, ønsker og prioriteringer, der er til stede blandt børn og voksne i en sammenbragt familie. Og jo, det kan bestemt være lidt af en linedans, men til gengæld også en af de øvelser, der virkelig betyder noget at investere sit hjerteblod og energi i at mestre så godt som muligt. Og så er det jo fantastisk at få lov at opleve kærligheden påny og skabe et nyt stærkt fundament for sin nye familie - klogere på livet og sig selv, som man jo gerne er på det tidspunkt i livet :)

Det er et stort emne, vi her berører, og ja, der kunne nok være relevant stof til en hel bog i emnet. Hvor henter I inspiration til, hvordan I løser nogle af de opgaver, Vibeke nævner i sin mail?