#ff28a2

Hvad kan du gøre for at øge din følelse af lykke?

Kære læser

I går skrev jeg lidt om to måder at tilgå livet - som perfektionist eller optimalist, og jeg lovede at præsentere dig for lidt mere af det, jeg kaster lys over i "Gartnerinden & Lykkesmeden". At få værktøjer til at leve vores liv på måder, der fremmer vores trivsel og lykkefølelse, må jo være noget, vi alle helt naturligt har interesse i, og det var da også min egen nysgerrighed indenfor feltet, der var årsag til, at jeg selv i 2012 påbegyndte masteruddannelsen i "Positiv psykologi" på Aarhus Universitet.

At få lejlighed til at fordybe mig i denne relativt nye forskningsretning under den almene psykologi, har været både særdeles inspirerende, øjenåbnende og meningsfuld, for i modsætning til den kliniske psykologis fokus på negative tilstande, retter denne gren af psykologien sit sigte mod positive følelser, personlige ressourcer og mulighederne for øget trivsel. Den ønsker at kaste lys over psykisk sundhed, og hvad det er, der gør livet værd at leve.

Mange af os stiller mange og høje krav til os selv, som vi føler, vi må indfrie for at betragte os selv som "successer" - i hvert fald er det noget, en del af os gør i vore yngre år, hvorefter livet måske lærer os, at vi ikke behøver præstere alt muligt urealistisk for at være stolte af og veltilfredse med, hvem vi er. Hvis blot vi gør vort bedste og gør en aktiv indsats for at leve i overensstemmelse med vore værdier og drømme, ja, så har vi, efter min bedste mening, udstukket en kurs, der er langt mere sund, lykke- og trivselsskabende end den, som den perfektionistiske åbner op for.

Og apropos "lykke" og "trivsel", så er dette, som antydet ovenfor, emner, jeg i "Gartnerinden & Lykkesmeden" retter et stærkt fokus imod, da det i dén bog er mit ønske at samle al den viden, inspiration og erfaring, jeg har kunnet i forhold til at bidrage til at hjælpe min læser med at opdyrke livets muligheder og skabe sin egen lykke. I dette indlæg giver jeg dig adgang til endnu et kapitel, der stiller skarpt på netop "LYKKE". Det kommer her:

Positiv psykologi - fra "Gartnerinden & Lykkesmeden"

Positiv psykologi og lykkeforskning
Lykken er noget, mennesket har efterstræbt siden tidernes morgen. Det er dog først inden for de sidste 50 år, man er begyndt at forske i emnet. Og hvad er så ”lykkeforskning”? Jo, det kan forklares som forskning i det, forskerne kalder ”positive emotioner”, altså en forskning, der prøver at trænge til bunds i alle de positive aspekter af det menneskelige følelsesliv, herunder glæde, spænding og empati. Denne forskning har de senere år opnået stor opmærksomhed, da den via undersøgelser har bevist, at ”lykkelige” mennesker har et mere tilfredsstillende og produktivt arbejdsliv, mere tilfredsstillende relationer, væsentligt bedre mental og fysisk sundhed samt forøget livslængde.

Ingen er naturligvis lykkelig hele tiden, men nogen skaber selv flere lykkeglimt og gør en bevidst indsats for at tænke positivt og “samle” på og lade sig berøre af lykkeskabende oplevelser end andre. Hvordan gør man så det? Er det noget, man kan lære? Hvilke værdier, handlinger og aktiviteter er væsentlige at søge hen imod og sætte i værk for at optimere sin lykkefølelse? Hvad siger forskerne?

Tre former for positive tilstande
I sin bog “Authentic Happiness” giver Martin Seligman udtryk for, at lykken efter hans mening ikke kan defineres entydigt. Han identificerer således tre former for såkaldt positive tilstande, som tilsammen rummer essensen af lykke. Disse tre former er rangordnet med det meningsfulde liv som det højeste niveau. Seligman kalder formerne for: Det behagelige liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv.

  • Det behagelige liv er et nydelsesfuldt liv med mange positive emotioner og oplevelser, f.eks. shopping, snacks, forlystelser, underholdning, god mad, tv-kigning. Dette liv er karakteriseret ved en høj grad af flygtige lykkeoplevelser og kan være et overfladisk liv.
  • Det engagerede liv er et liv præget af engagement i opgaver, der kræver koncentration og udfordrer personens såkaldte signaturstyrker, dvs. de evner og styrker, der kendetegner det enkelte individ. Det engagerede liv kan føre til flow-oplevelser, dvs. total fordybelse i en given handling, og deraf følgende dyb tilfredsstillelse og glæde.
  • Det meningsfulde liv leves af den, der bruger sine top-styrker til et formål, der er større end sig selv, og derved skaber mening i en større sammenhæng. Det kan f.eks. være i forbindelse med politisk eller kunstnerisk arbejde, familien eller hjælpearbejde, og det kan føre til følelser som bl.a. samhørighed, kærlighed og dybfølt glæde. Det meningsfulde liv vil i lighed
 med det engagerede liv indeholde mange flow-oplevelser (en tilstand af fuld fordybelse, hvor du er så opslugt i en aktivitet, at du glemmer tid og sted omkring dig), og det betragtes som den bedste måde at leve sit liv, da det medfører en høj grad af trivsel og lykke.


 

Hvordan ser dit liv ud?
Når du kaster et blik på de tre former for positive tilstande ovenfor, er der så nogen af formerne, der er særligt kendetegnende for dit liv? Er der en eller flere af formerne, du med fordel kan opprioritere for at skabe den balance, der ifølge Seligman udløser essensen af lykke?

Den første livsform – det behagelige liv – er den, mange af os søger hen i, når vi laver overspringshandlinger eller søger adgang til lettilgængelige former for nydelse, der nærmest intet kræver af os. Selvom det lyder tillokkende, indeholder denne livsform ikke nogen dybere og længerevarende lykkefølelser. Hvis vi til gengæld søger en oplevelse af trivsel og lykke på et dybere plan, må vi indse, at vi ikke kommer til den uden også at yde. Det engagerede og meningsfulde liv fordrer en indsats; det kræver gejst, selvdisciplin og viljestyrke. Hvis vi evner at folde et liv ud i disse to former, vil aktiviteterne i den førstnævnte kategori – det behagelige liv – op- leves som et lykkeskabende supplement; som glasur på lagkagen.

Seligmans lykkeformel
Martin Seligman har desuden udviklet en ”lykkeformel”, der rummer de faktorer, som ifølge den positive psykologi har betydning for det individuelle lykkeniveau. De tre faktorer består af arv, miljø samt vilje, og ifølge Seligman danner disse tre faktorer tilsammen grundlag for individets følelse af lykke.

Hvad angår arv, så har forskningen vist, at godt humør er et personlighedstræk, der i høj grad er arveligt. Inden for lykkeforskningen er der enighed om, at en vis procentdel af individets lykkeniveau er genetisk bestemt.

Lykke = arv (50%) + miljø (15%) + vilje (35%)

Den procentdel, som ligger fast fra fødslen (arv), betegnes som individets ”set point”. Forskerne er til gengæld ikke helt enige om, hvor stor en procentdel der skal tilskrives den genetiske arv. Den amerikanske genforsker, David Lykken, har påvist, at det kan være helt op til 80 %, mens en af de førende forskere inden for hjerneforskning, psykiater på Waisman Center på University of Wisconsin, Richard Davidson, mener, at tallet nærmere er omkring 30 %. Seligman lægger sig lige i midten og vurderer, at vores set point ligger på 50 %, miljømæssige faktorer 15 % og viljebaserede faktorer 35 %. Ud over genetikken er der ifølge Seligman også adskillige andre individuelle faktorer, der har betydning. Det spiller bl.a. en afgørende rolle for den individuelle oplevelse af lykke, hvordan vi knytter årsagssammenhænge mellem situationer, relationer og os selv.

Også ydre miljømæssige faktorer har afgørende betydning for lykkefølelsen ifølge Seligman. Blandt andet spiller vores økonomiske situation en væsentlig rolle, og det samme gør vores religiøse overbevisning, personlige relationer og vores arbejde.

Den sidste faktor i Seligmans lykkeformel er individets vilje til omfortolkning og forandring af de ydre omstændigheder. Det sete afhænger af øjnene, der ser. Vores tanker og livssyn former verden.

Ja, der er redskaber nok at gøre brug af for at styrke sin lykkefølelse. Vigtigt er det dog at huske på, at “lykken ikke er en destination, men en måde at rejse på”, som et kinesisk ordsprog så rammende udtrykker det. Det er værd at holde sig for øje, oplever jeg. Selv at gøre noget aktivt for at skabe et liv i mere trivsel, balance og mening er en både udfordrende og lærerig udviklings- og opdagelsesfærd, hvor du selv varetager rollen som rejseleder, bestemmer farten og lægger programmet. Rejsen er ikke altid nem, men den er med garanti spændende og vil forvandle den måde, du betragter dig selv og dine muligheder på for altid. Så tillad dig selv at lade processen skride frem i det tempo, du har brug for. Væbn dig med tålmodighed og vid, at belønningen venter. Rom blev ikke bygget på én dag, og selv små justeringer af kompasset vil hen ad vejen føre dig frem til nye meningsfulde destinationer og mål.

Håber, at mit indlæg inspirerede dig. Rigtig god lørdag aften :)