#ff28a2

Hjemmelavet vaniljeis med frisk mynte og chokostykker

 
Hej kære læsere.

Her en lille opskrift på hjemmelavet is, som vi er rigtig glade for at lave, især om sommeren, hjemme hos os. Et af de steder i verden, vi oplever at få den allerbedste, mest cremede, aromatiske og delikate is er i Italien, og Venedig er ingen undtagelse. Billedet her ovenfor er skudt af Noah, min yngste søn og medforfatter på Sunde slikmunde. Jeg tror da nok lige, at der er en lille mesterfotograf gemt i ham, er det ikke rigtigt :-)

Opskriften er med i 'Slyngler & stanglakrids', og er også at finde i vores nye bog, 'Udeliv året rundt', der byder på de bedste af mine opskrifter fra mit forfatterskab baseret på ingredienser hentet i naturens skattekammer, der kan forkæle gane og svælg derhjemme, eller opskrifter, der kan laves hjemmefra og tages med ud under åben himmel som en lille lækkeri, der kan forsøde skoveturen, ekskursionen til stranden ell. lign. I bogen finder man også en portion nye opskrifter, der ikke er præsenteret i andre bøger, og hele molevitten er krydret med lege og kreative aktiviteter, som naturen har været inspirationskilde til. Her kommer opskriften på vores hjemmelavede vaniljeis med frisk mynte og chokoladestykker.

 
Vaniljeis med frisk mynte og chokoladestykker
8 pers.

4 æggeblommer
120 g fint rørsukker
1 spsk vaniljesukker
4 dl letmælk
friske mynteblade fra 4‐5 myntestilke
4 dl piskefløde
100 g mørk chokolade (70 % kakaoindhold)

Pisk æggeblommerne godt med rørsukker og vanillesukker. Tilsæt mælken og rør blandingen godt rundt. Tilsæt de nthakkede mynteblade. Pisk øden til luftig skum og bland den med i. Hæld blandingen i en ismaskine og lad den indfryse i ca. 45 minutter. Tilsæt den nthakkede chokolade efter ca. 20 minutter. Hvis du ønsker isen helt fast, kan du putte den i fryseren nogle timer efter turen i ismaskinen. Har du ingen ismaskine, kan du hælde isen i en form, sætte den i fryseren, og røre i den hvert kvarter igennem den første time, så den ikke krystaliserer. Tilsæt da chokoladestykkerne efter det første kvarters indfrysning.


Rigtig god fornøjelse!