At have sjælen med | Sif Orellana
#fa0505

At have sjælen med

Her til morgen sad jeg i bilen med kurs mod Aarhus efter en håndfuld dages fordybende arbejde på min kommende bog på kunstner-refugiet Klitgården i Skagen. Mens bilen sejlede stødt gennem det åbne landskab, foldede et tema sig ud i mine tanker omkring evnen til at være til stede i nuet. I de travle liv, mange af os lever, kan nydelsen og påskønnelsen af nuet og de små glæder, lykkeglimt og livsbekræftende øjeblikke, vi alle sammen har en god portion af i hverdagen, så let smutte forbi vores radar, mens vi er i fuld gang med, i tankerne, at gennemgå gårdagens hændelser eller planlægge morgendagens. Det sker for os alle, og det er såmænd også okay. Problemet er, når vores splittede opmærksomhed bliver en vane og livsstil, og nærværet, roen og opmærksomheden på dét, der er, lige her og nu, ryger. Så er det tid til at trække i nødbremsen og give sin måde at rejse gennem livet på et serviceeftersyn.

Selv har jeg de seneste måneder været en del på farten i bestræbelsen på at dygtiggøre mig som fotograf via kurser i udlandet og samle materiale til min kommende rejsebog. Jeg har ikke altid rejst meget, så det er priviligeret og en stor glæde at kunne give efter for den eventyrlyst og iver efter at se verdenen, jeg så længe har haft. Men at være meget på farten, kræver i særlig grad en evne til at synke ind i nuet, være til stede lige præcis dér, hvor man er på det tidspunkt, man er dér og sætte planlægning af alt, hvad der ligger forude i kalenderen ‘on hold’. Nogen gange kan man være så ivrig efter at nå frem til sin destination eller til næste punkt på listen over 'Must-sees', at man slet ikke har åndsnærværelse nok til at nyde rejsen dertil, som kan være fuld af skønhed, sanselighed og unikke indtryk.

 

Og egentlig er det jo ikke væsentligt anderledes i vores hverdag, hvor vi zapper rundt fra det ene til det andet - både fysisk og i tankerne - med mobilen i hånden, så vi konstant er til rådighed for omverdenen eller lige kan tjekke FB, Instagram, vores mail, sende en sms, skyde et foto eller en lille film af noget, der er værd at mindes eller vise til vennerne. Det kender vi garanteret alle sammen i forskellig grad, og selvom sådanne situationer givetvis ikke kan undgåes - og nok heller ikke skal det - ja, så må vi lige være en smule opmærksomme på, at vi ikke lever hele vort liv i sådan et evigt “flimmer”, hvor nuet brister som knaldperler foran os uden, at vi når lige at synke ind, trække vejret, observere og mærke, hvad der udspiller sig og være dér. Og, ja, "mærke os selv", som man jo kalder det, hvor navlebeskuende det end må lyde. Men, kan vi ikke mærke os selv, kan det vel være svært rigtigt at mærke andre samt at høre den  lille indre stemme, der bor i os alle og som jo har det med at vejlede os ganske fornuftigt om mål og retning, hvis vi ellers har ro og nærvær nok til at lytte efter :)

Det får mig til at tænke på Karen Blixen, som jeg husker engang skrev om sine afrikanske bærere, at de en dag under en vandring pludselig satte sig ned. Lettere forundret spurgte hun dem, hvorfor de gjorde holdt, og de svarede, at de først måtte have sjælen med. Flere og flere af os genkender nok behovet for nu og da at standse op. Behovet for lige at samle tankerne, finde ro indeni og tage en dyb indånding. For mig sker dette ofte, når jeg skriver på mine bøger, sidder i min bil på mine lange køreture, dyrker yoga, bager, læser, løber, mediterer eller går mig en god lang tur. Og "lommer" til sådanne aktiviteter sørger jeg bevidst for jævnligt at lægge ind, da det er min erfaring, at det er her, jeg tanker energi og lader op. "Man kan ikke hælde af en tom kande," siger man, og det udtryk dukker ofte op i mine tanker og minder mig om, at hverken en blender kan blende i timevis uden at bryde sammen, en bil køre fra Herodes til Pilatos uden at tanke benzin og ja, vi kan heller ikke som mennesker holde til (eller det skaber i hvert fald sjældent noget godt for vores indre balance) at ræse afsted i overhalingsbanen i 5. gear uafbrudt uden lige at nappe en afkørsel i ny og næ, gøre holdt et smukt sted, hive låget af termoflasken, skænke os en god kop kaffe, trække vejret dybt og sidde og nyde udsigten, mens vi husker os selv på, hvor meget, vi egentlig når, lærer, koordinerer og præsterer i det liv og den hverdag, vi har. Vi har hver vores måder at synke ind i nuet på, at mærke taknemmeligheden over alle de små og større glæder i vores liv og få sjælen med. Efter min bedste overbevisning, er metoden ikke vigtige, men det er den effekt, der udløses deraf til gengæld i høj grad.

Med ønsket om en dejlig weekend. Håber, du kunne lade dig inspirere af mine ord, og håber, at dine fridage må blive fulde af dejlige øjeblikke og luft til lige at læne dig tilbage og nyde nuet og en lille fristund med ro til at påskønne  alt det gode, der er i dit liv, alt det, du værdsætter og er taknemmelig for♡