Gæst på TV2 Østjylland om VORES JUL | Sif Orellana
#fa0505

Gæst på TV2 Østjylland om VORES JUL

I går havde jeg fornøjelsen at gæste TV2 Østjylland og programmet "Kulturkampen" sammen med mine to gode kolleger ernæringsekspert Anette Harbech Olesen og havemand Claus Dalby til et interview om vores første samarbejdsprojekt, 'Vores jul', som består af en 125-siders e-bog og 4 små udsendelser med julen som omdrejningspunkt. Bogen blev på kun et døgn downloadet af mere end 10.000 mennesker via saxo.com, hvilket sikrede den Danmarksrekorden som den e-bog i Danmark, der på 24 timer er blevet downloadet af allerflest mennesker. Så det skabte jo glæde i vores lille arbejdsgruppe. Hvis du klikker på skærmen ovenfor, kommer du ind på programmet på TV2 Østjylland, og hvis du flytter cursoren hen på 9.25 kommer du direkte hen til interviewet om 'Vores jul'.

Bogen er fyldt med inspiration til julens hyggeligste måned i form af nemme, lettilgængelige og i mange tilfælde sunde opskrifter på lækker julemad, -knas og -bagværk, smukke dekorationer, buketter og kranse samt bud på hjemmelavede gaver, julekort og -pynt. Hvis du ikke allerede har downloadet bogen og kunne tænke dig helt GRATIS at få dit eget eksemplar, kan du hente den her.

I bogen byder vi hver ind med vores julekapitel. En god håndfuld af mine idéer er hentet fra min nye bog, Slyngler & stanglakrids, så du på den måde kan få et lille kig ind i mit nye kulinariske og kreative juleunivers. Bogen er dog på 352 sider, så den indeholder meget andet og mere end juleidéer - folder faktisk opskrifter, tips og idéer ud til hele året, så du har et godt sted at hente inspiration, når der skal lidt nyt i madpakken, laves en nem vennemiddag, gerne vil få dine børn godt igang i køkkenet med deres egen maddag, findes på lidt hyggelige indslag til påske, i sommerferien, efterårsferien eller lignende. Du finder min bog her.

God onsdag til dig.