#ff31a6

Fransk service med historie

Hvad der måske ikke kommer som en stor overraskelse for så mange af jer er, at jeg hører til dem, der har en indædt svaghed for smukt service og regi - især af ældre dato, som oftest emmer af historie og sjæl. Så derfor spærrede jeg også øjnene op forleden, da jeg spottede denne gennem et udstillingsvindue i Gothersgade i en butik, der hedder Galleri September. Den måtte jeg da bare eje! Jeg gik ind og spurgte til prisen og forstod, at den stod i 500 kroner og det var desværre bare en hel del over min smertegrænse. Så tallerkenen står og pryder i vinduet stadigvæk.

Mange af mine tallerkener, fade, gafler, glas osv., som jeg anvender i mine bøger, har jeg fundet på loppemarkeder, og hver og én hives med hjem indpakket i avispapir som var det en unik skat. Har tingen en historie, som sælgeren kan knytte til om, at den pågældende ting oprindeligt stammer fra et fransk marked eller lignende, ja, så er jeg gerne helt solgt. Storytelling er fantastisk, folder oplevelser ud og ja, det kan altså også foregå i vitrineskabet ;-)

Rigtig skøn aften til jer alle.