#ff28a2

At finde sit livsformål

Kære læser
Kender du oplevelsen af længe at have arbejdet henimod en målstreg, der virkelig betyder noget for dig at nå, for så omsider at bryde båndet, der markerer målfeltet? Det er jeg overbevist om, du gør, og mon ikke, du også er enig med mig i, at det er noget af det mest forløsende og tilfredsstillende, man kan opleve som menneske: At sætte sig et mål og nå det!

Hvor ligger lykken gemt?

Hele mit liv har jeg holdt af at sætte mig mål og arbejde mig henimod dem. Jeg elsker, som alle andre, at krydse målstregen, men er også meget opmærksom på at nyde rejsen dertil. "Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på," siger et kinesisk ordsprog, og i min optik rummer ordene et budskab, der er værd at minde sig selv om. I vores hektiske, tempofyldte liv er der ofte meget, vi skal nå, og ikke helt sjældent bliver jagten på at få vinget så mange punkter af på dosmerseddelen som muligt så intens og målrettet, at vi tit er et skridt foran og glemmer at nyde det nu, som er. Livet består jo af en perlerække af øjeblikke, men de brister mellem hænderne på os, hvis vort fokus vedvarende hviler på et punkt, der ligger foran os som en forestillet virkelighed, der alligevel sjældent er, som vi ser den for vort indre øje. Og det nærvær, den glæde og lykke, der ligger og glinser som små hvide sten på rejsen henimod fyrtårnet, bukker vi os ikke altid ned og samler op, giver vores opmærksomhed, forundres og begejstres over.

Rejsen henimod et personligt mål for 2014

Når et år går på hæld, har jeg gjort det til en kær vane at vælge fem overordnede mål, jeg har for det kommende år. I årsskiftet 2013-14 var et af de mål at skabe finaleudgaven i min krudtugleskerie: Slyngler & stanglakrids. Jeg stillede min indre kompasnål ind på at have givet bogen form senest 1. december, og forrige mandag bevægende jeg mig over målstregen, da jeg så bogens sider komme til syne i fysisk form på de store trykmaskiner på mit trykkeri. Den følelse af lettelse, stolthed og taknemmelighed, der slog rod i min krop og foldede sig ud i hjerte og sind på vejen hjem i bilen, var vidunderlig. "Yes, jeg gjorde det!" Hvilken rejse og hvilken slutspurt! Ikke mindst den sidste har været intens og med en udnyttelse af døgnets 24 timer, der bragte mig ned i en dybere søvn end vanligt de relativt få timer, jeg ramte sengen i ugerne op til trykstart. Men hvor har det bare været det hele værd. At bladre igennem bogens sider nu, og se, hvordan det univers, jeg ønskede at folde ud, tog form. Det efterlader mig lykkelig og nærmest uden ord.



Søgningen efter sit livsformål

At finde sit livsformål i det liv, vi er blevet givet, er ikke altid ligetil, og selv har jeg da også måttet gå nogle runder i terræner, der ikke viste sig at være dér, jeg fandt bedst grobund for, hvad det nu end er, jeg har med mig af færdigheder og evner i dette liv. Men at fare lidt vild og gå ad stier, der ikke føles rigtige er jo også en del af afklaringsprocessen. Vi skal nok alle ud ad nogle "forkerte" veje i rundkørslerne nu og da for at vide med os selv, at det i hvert fald ikke var ad de stier, vi skulle bevæge os. Og at udelukke nogen potentielle veje gennem livet er jo også med til kaste lys over hvilke hovedårer, der kan synes mere rigtige at gå af.

At bruge min kreativitet ud fra en humanistisk tankegang, der skaber fornyelse og forvandling for andre mennesker - dvs. inspirerer, indgyder livsmod, motiverer og vækker til eftertanke - er den mission, jeg har gjort til min i dette liv. Og at det rent faktisk lykkes at leve af at bringe mine kompetencer i anvendelse på den måde, jeg finder allermest glæde ved og mening i, fylder mig med taknemmelighed.

At bevæge sig ud af skaftet på en gaffel

Livet er på mange måder uforudsigeligt, og det gælder også arbejdslivet. På den vis er livet jo det eventyr, man så ofte sammenligner det med, hvor man aldrig rigtig ved, hvad der gemmer sig bag om næste hjørne. Jeg er selv spændt på, hvor mit spor fører hen, hvad der vil åbenbare sig på min vej og hvilke forgreninger, jeg vil vælge, når mit spor deler sig igen. På mange måder bevæger vi os jo i store dele af vort liv ud af en ensporet vej som var det skaftet på en gaffel. Og måske en dag ender sporet og hovedåren forgrener sig i tre-fire slanke spor, der minder om "tænderne" på selvsamme gaffel. Og hvilken af dem giver det så bedst mening at gå af? At gå tilbage vil jo ikke give mening, så et valg skal træffes for ikke at gro fast i den hensigt at undgå at træffe valget.

Forskellige faser i livet

I al den tid, vi som forældre har hjemmeboende børn, er der et stort ansvar og hensyn, der påhviler os at løfte og tænke ind i vore prioriteringer, og det spor, vi bevæger os af, er således uundgåeligt defineret heraf. Når børnene begynder at flyve fra reden, aner vi punktet, hvor skaftet på gaflen forgrener sig i tre-fire mindre stier. Selv må jeg jo også se i øjnene, at mine krudtugler efterhånden er blevet til store, selvstændige drenge på hhv. 11 (om 1 uge), 15 og 17 år, og selvom jeg nok aldrig selv bliver træt af at bage, lave mad og have gang i små kreative projekter, så er tilslutningen ikke helt den samme blandt mine tre musketterer, som den var for bare 5 år siden.

Min ældste søn, Oscar på 17 år, er draget til USA på udveksling et år, så nu har jeg kun to raske svende hjemme. De bliver stadigt mere og mere selvkørende og selvstændige og har gang i en masse aktiviteter efter skole og sammen med deres venner. Hver anden uge bor de hos deres far, og det giver mig mulighed for at rejse, videreuddanne mig og kaste mig over projekter, jeg ikke tidligere kunne og ønskede at prioritere i et begivenhedsrigt og travlt familieliv. Så nye vinde blæser ind over mit liv, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvorhen de fører mig, og hvorhen jeg lader dem føre mig. Jeg forestiller mig, at mine kommende bøger i stigende grad kommer til at rette sit fokus mod rejseoplevelser, andre kulturers madtraditioner, måder at leve, tænke og indrette sig på. Jeg er optaget af, hvordan mennesker rundt om på kloden vælger at bringe deres styrker og ressourcer i spil for at opnå et godt liv, hvordan de håndterer udfordringer og hvad lykke er for den enkelte. Hvilke værdier og ledestjerner vælger mennesker at leve efter og hvordan tilstræber den enkelte at skabe mere trivsel, mening og balance i tilværelsen. Så bøger med dette indhold vil med stor sandsynlighed se dagens lys fra min hånd fremover, og måske vil jeg ligefrem vælge at handle på en drøm, jeg altid har haft om også at skrive skønlitteratur.

Hvad med dig - hvordan ser dit 2015 ud?

Har du mon også tænkt over, hvorhen dit spor fører dig? Kan du se en lige strækning foran dig som en amerikansk highway, der skærer sig gennem landskabet eller aner du en forgrening foran dig, som vil kræve nogle valg? Hvad skal dine mål være og fokusområder udgøres af i 2015? Er der noget, du længe har haft mod på og lyst til, men ikke haft tid til at prioritere? Har du mon mulighed for at flytte lidt rundt på nogle brikker i puslespillet for at finde den fornødne tid - eller måske helt tage et par brikker ud for at efterlade plads til nogle nye? Vi er jo alle designere - designere af vort eget liv, og vi vælger selv, om vi holder af minimalistisk design, spraglet, ensfarvet, konservativt, eksperimenterende eller traditionelt design. Hvordan vil du præge dit 2015? Selvom mange ting i vort liv er givet på forhånd og kan begrænse os i vore valg, så er der ofte mange flere steder, vi kan gå ind og flytte lidt rundt, luge ud, tilsætte nyt og skabe en helt ny "indretning" af vort liv. Det giver mig altid så meget motivation at tænke over, og måske har mit indlæg også sat lidt tanker igang hos dig :-)



Rigtig dejlig dag.



De bedste hilsner
Sif

PS. 

Nedenfor får du lige en opskrift, for uden mad og drikke, duer helten jo som bekendt ikke. Den er hentet fra mit "Slyngelunivers". Håber, den må smage dig.



Brownie-chokomoussekage


8-10 personer


Er du glad for chokoladekager, så glæder jeg mig til at introducere dig for denne brownie-chokomoussekage. Den smager så godt, at jeg mangler ord til at beskrive det, og så er den oven i købet utrolig nem at lave. Halvdelen af kagedejen bruges til at bage en brownielignende bund, mens den anden halvdel lægges ovenpå, når kagen er kølet af, og har konsistens som den lækreste, fløjlsbløde mousse. Nuvel, den hører ikke til i slankekøkkenet, men tro mig! Den er værd at lade sig friste af en gang imellem!





175 g smør



175 g chokolade (70 %)



175 g kokossukker (eller rørsukker)



1 lille knsp fint salt


6 pasteuriserede æggehvide
r


8 pasteuriserede æggeblommer



kornene fra 1 vaniljestang (eller 1⁄2 tsk vaniljepulver) 


50 g usødet mørkt kakaopulver





Drys


usødet mørkt kakaopulver



Tænd ovnen på 175 grader. For en springform godt med et stykke bagepapir. Kom smørret i en gryde og smelt det. Hak i mellemtiden chokoladen, og hæld derefter det varme smør over den. Rør i blandingen, til chokoladen er smeltet og blandingen er helt homogen. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt gradvist 50 g af den samlede sukkermængde samt saltet til hviderne. Pisk derefter æggeblommerne med de sidste 125 g sukker og vaniljen. Bland chokolademassen med æggeblommeblandingen og vend forsigtigt de piskede hvider og kakaopulveret i. Hæld halvdelen af dejen op i springformen og bag bunden i ca. 25 minutter. Tag kagen ud og bliv ikke bekymret, hvis den falder en smule sammen i formen, når den har stået lidt. Lad kagen køle helt af. Fordel den den anden halvdel af dejen over den bagte bund. Dæk springformen til med husholdningsfolie og sæt den i køleskabet i minimum et par timer (gerne natten over), inden den skal nydes. Drys lidt usødet mørk kakao henover kagen gennem en sigte inden servering. Portionsanret den eventuelt og lad den ledsage af friske bær og en god kop kaffe.