#ff28a2

Få en håndfuld gratis opskrifter fra Spilopperne

For få dage siden blev et samarbejde med Pricerunner bragt i stand. Pricerunner er et site, der giver dig mulighed for at tjekke markedets billigeste priser på en lang række produkter, før du laver investeringen. Sitet har utrolig mange besøgende, og da en god portion af disse interesserer sig for mad, bagværk og livsstil, har Pricerunner og jeg i samarbejde søsat et lille projekt, hvor deres besøgende kan få inspiration til kødgryderne og bageovnen via et lille sortiment af opskrifter på nemme og velsmagende retter fra "Spilopperne". Og på den vis stifter de også bekendtskab med mit forfatterskab og får en idé om, hvad det er for bøger, jeg bringer til verden. En god win-win :-)

Har du lyst til at få lidt inspiration til aftensmaden eller eftermiddags-teen, kan du klikke her og finde de 6 opskrifter, og har du mod på at fordybe dig i hele det omfattende Spiloppe-univers fyldt med nemme og lækre retter og bagværk, kreative idéer og årstidsrelevanter småprojekter, kan du lige nu erhverve dig bogen til en særlig "fejrings-pris" (195,-) i anledningen af kåringen af bogen til "Danmarks bedste børne- og familiekogebog". Bilka og jeg har skruet et samarbejde sammen, der gør det muligt at erhverve bogen, der normalt koster 299,- til særpris, så alle, der endnu ikke har den på hylden, kan sikre sig et ekseplar. Men du skal nok skynde dig lidt, for lageret er begrænset og sælges efter først-til-mølle-princippet. Klik her hvis du vil bestille dit eget eksemplar og få det sendt lige til døren.

Og nu til noget helt andet!

I dag var jeg til et spændende foredrag om Peak-performance, der handler om at bringe sit talent og potentiale mest muligt i spil. Foredraget handlede blandt andet om, hvordan man udvikler evnen til at tune ind på sine drømme, og hvad konsekvensen er af ikke at tage action på dét, man ved er vigtigt og meningsfuldt for én? Jeg beretter mere i morgen om, hvad hovedpointerne var i foredraget. Så kig forbi, hvis du vil have et par stikord til, hvad du selv kan gøre for at præstere det bedste, du kan mest muligt af din tid :)