#ff28a2

Er du klar til at arbejde med oplevelser?

Bor du omkring Sorø og har du interesse i at booste din virksomheds salg, marketing, kundepleje eller produktudvikling ved at lære at gøre brug af oplevelser som strategisk værktøj, så inviterer Kongskilde Friluftsgård og Sorø Turistråd til temaaften tirsdag 27. marts fra kl. 18.30. Det er min mand, Jens Damgaard, og jeg, der har til opgave at bibringe inspiration til at folde oplevelser ud, vække flere sanser og styrke kundernes indlevelse, identifikation og følelse af at blive set, hørt og guidet, og det glæder vi os meget til.

Opleveler er en af vejene til vækst i den fremtid, vi er på vej ind i. Måske arbejder du en virksomhed, som kunne have gavn af at optimere brugen af oplevelser brugt som et strategisk værktøj til at øge værdien af dens produkter eller services. Måske føler du, at tiden er moden til at udvikle virksomhedens salg eller markedsføring eller drive en innovationsproces. Kreative kompetencer og oplevelser som drivkraft for værdiskabelse er et vigtigt redskab i forretningsudvikling, markedsføring og innovation. Men hvordan identificerer du det største potentiale for at arbejde med opleveler i netop din virksomhed?

De spørgsmål vil du få svar på, ligesom du vil lære om emotionel intelligens, storytelling og opnå indsigt i helt konkrete cases, hvor oplevelser har tjent til vækst og styrket virksomheders bundlinjeresultater.

Det koster 200 kroner at deltage og man kan melde sig til på kongskilde@image.dk eller på tlf. 57 84 92 77.

Håber at se dig. Kom rigtig gerne op og hils på bagefter :)