#ff28a2

En by hvis vand funkler som katteøjne i natten

Denne her by! Wow. Må sige, at den til fulde har levet op til mine ellers høje forventninger. Jeg er dog glad for at gæste den på et tidspunkt af året, hvor den ikke er helt så overrendt som f.eks. om sommeren, for selvom vi skriver marts - som ellers er den "stille" tid på året - er vi ikke ene om at have fundet vej hertil. Men sådan er det nok med en by, der har den fascinationskraft, Venedig har.

For mig opleves byen som et funklende smykke, der er gået i arv fra slægtning til slægtning og har fået den patina, tidens ælde tildeler det, og som i nogen tilfælde kun gør et smykke endnu smukkere. Det er tilfældet her. De rustikke mure, hvis overflader er porøse og afslører flere lag, der får farverne til at changere. De majestætiske træsøjler i floden, hvis nedre del har antaget nye former, fortæret af bølgeskvulp, alger og stød fra gondolernes pagajer. Og det grønne vand i kanalerne, der, som en ædel smaragd, stråler som katteøjne i natten med en dybde, intensitet og gennemsigtighed.

Vi har nydt at indsnuse atmosfæren her i Venedig, og vi har værdsat at smage os ind på det venetianske køkken. Inden længe skal den videre kulinariske udforskning ske hjemme i eget køkken, og det bliver også sjovt. Her et lille "stemningsopslag" fra en by, der har betaget os dybt.