#ff28a2

Efteråret "gløder" derude - skynd jer ud i det

Det er lige nu i disse dage, at efteråret gløder på sin allersmukkeste måde. Jeg elsker efteråret - ikke mindst de dage, hvor solen skinner, luften er klar og himlen er blå. Og den glæde deler jeg garanteret med mange. Det er bare så kort en tid, at naturen tager sig så skønt ud, som den gør lige nu med alle sine brændte nuancer, så har I ikke været ude at trave og sparke til bladene i skovbunden, så er det bare med at komme afsted! Man glemmer nogen gange, hvor godt det gør én at komme ud midt i den vilde natur, hvor alt ikke er trimmet og fint som hjemme i haverne. Jeg fik i hvert fald selv lidt af en "wow-oplevelse", da jeg i efterårsferien var ude at gå en rask tur med familien i Dyrehaven. Både børn og voksne var fyldt med energi og en glad lykke-følelse i maven, da vi gik gennem de karakteristiske røde træporte og satte os i bilen på vej hjemad. Så har I tid en eftermiddag i hverdagene eller en weekenddag til at sætte en travetur på programmet, så kan jeg varmt anbefale det.

I morgen skal jeg ud at skyde et nyt program i kulturprogramrækken "Folk i farver". TV2 Østjylland har besluttet sig for at lave en ny programrække som opfølgning på den første, der blev taget godt imod af seerne. Den nye række vil blive udsendt fra foråret 2013 og lige nu er vi i fuld gang med at skyde de 12 programmer, der indgår i serien. I morgen har jeg fornøjelsen af at føgel FInn Nørbygaard, så det skal nok blive spændende. Glæder mig.

Rigtig dejilg søndag til jer alle.

I morgen eftermiddag fortæller jeg lidt mere om mit møde med Go-Card, som ser ud til at føre spændende tiltag med sig :)