







Klokken 13.00 i dag ringede dørklokken. Udenfor stod Cécile, en ung fotograf fra Jyllands-posten med et tungt kamera under armen og øjne, der strålede af liv. "Hej, undskyld forsinkelsen. Trafikken var helt umulig, men nu er jeg her og er klar til at skyde en god portrætserie til artiklen!"
Den artikel, Cécile hentydede til er faktisk intet mindre end det såkaldt "bærende interview" i Jyllands-postens livsstilstillæg, VIVA, der udkommer med avisen om søndagen. Det er vildt, som der nogen gange pludselig dumper en appelsin ned i turbanen på én som man mindst venter dét. Det skete for mig for halvanden måneds tid siden, da journalist Helle Kjærulf skrev mig en mail og spurgte, om jeg kunne have interesse i at fortælle om mit liv, mit forfatterskab og mit forlag i en artikel, der ville komme i avisen i maj eller juni. Der var sat 5 sider af, så der var virkelig mulighed for at komme godt omkring. Og ja da, det kunne jeg da bestemt!
Efter 12 års arbejde i kulturlivet, har jeg nu i fire år haft mit eget forlag, Tinkerbell Books, og selvom finanskrisen var på sit højeste ligesom jeg tog springet fra mit faste lønmodtagerjob til et liv med selvstændig forlagsvirksomhed, har jeg holdt snuden ovenvande og er kommet godt fra start. Det kan jeg takke mit dygtige team bag bøgerne for samt alle jer trofaste læsere, der støtter op om mit forfatterskab og inviterer mine bøger hjem på jeres hylder. Uden jeres opbakning ville jeg aldrig have kunnet bringe mit lille forlag derhen, hvor det er nu, og det er jeg dybt taknemmelig for.
Indtil videre har jeg jo kun udgivet mine egne bøger på mit forlag, men her i 2013 sker der det store, at mit lille forlagslogo kommer til at figurere på ryggen af to fantastiske projekter af eksterne forfattere: Et internationalt og et nationalt. Og det er selvfølgelig en helt vild milepæl at nå.
Mit første internationale projekt er en vidunderlig, billedmættet og vanvittig inspirerende vegetarkogebog af Luise Vindahl og David Frenkiel fra den anmelderroste vegetariske blog GREEN KITCHEN STORIES. Det unge ægtepars perle af en vegetarkogebog er netop udkommet i både USA, Australien og England og har høstet de mest fantastiske anmeldelser. Så jeg er pavestolt over at være med til at bringe den danske udgave på vinger (den udkommer til august/september).
Derudover har jeg også den store glæde at præsentere mit første nationale bogprojekt her i 2013 med andre forfatternavne på coveret end mit eget. Det er "Rejsen til sundhed" af de to livssprudlende naturopather Anja Ballegaard og Zenia Santini fra sundhedsbloggen Naturazin. Sjældent har jeg mødt nogen med mere levende pen, større gåpåmod og videbegær end dem. Sammen har de skabt en humoristisk, oplevelsesmættet og ikke mindst vanvittig rejseskildring, som strækker sig over flere lande (USA, England og Indien), og som introducerer dig for nogle af tidens største eksperter inden for hele sundhedspaletten. En rejse, som fortsætter, selv efter at du har vendt det sidste blad i denne bog. En rejse til sundhed. Også denne bog glæder jeg mig enormt til at bringe til verden (udkommer primo november). Den repræsenterer en helt ny måde at formidle budskaber om sundhed på, er fyldt med de skønneste opskrifter skudt af selveste fotograf Ditte Ingemann fra én af mine favorit madblogs herhjemme, Thefoodclub.dk, og stilen er befriende udogmatisk.
Journalist Helle Kjærulf gæstede mig for tre ugers tid siden, og tilbragte tre timer i mit selskab. Hun var knivskarp og begavet interviewer, og jeg tør ellers love for, at jeg blev udfordret med spørgsmål som:
Svarene får du i interviewet i VIVA :) Jeg skriver lige på bloggen, hvornår det bringes helt præcist. Indtil videre har jeg fået at vide, at det er første søndag i juni. Men du hører fra mig, så snart jeg ved det med sikkerhed.
Billederne på dagens blogindlæg er i øvrigt nogen min yngste søn og talentfulde fotograflærling, Noah på 9 år, har skudt i løbet af photo shooten med Cécile i dag. Så kan du lige få et lille smugkig ind bag kulisserne ;-)
Skøn aften til dig og dine.
Er du mon begyndt at vænne dig til at vågne til lyden af fuglefløjt og solskin? Jeg må stadig nive mig selv i armen for at forstå, at vinteren har sluppet sit tag og foråret overtaget stafetten, og selvom jeg har travlt med at bringe mine to kommende bøger til verden i denne tid, så stornyder jeg, at sollyset vælter ind ad vinduet og radiatoren nu kan slukkes på mit arbejdsatelier i haven. Og aftenerne er bare så dejlige. Forleden fandt vi vores lille bålplads frem ude i haven. Få ting er mere hyggeligt end at samles omkring et bål, grille lidt snobrød eller nogle marshmallows.
I disse uger, hvor jeg sidder meget ned og skriver på mine bøger, er det godt at komme op og få arbejdet kroppen godt igennem med jævne mellemrum. Så jeg er begyndt at løbe fast hver anden dag nu - enten langs stranden eller på løbebånden i Fitness World. Det er hårdt at komme igang, men efter bare 3 uger, er jeg allerede kommet i så god form, at jeg ikke bare har det fantastisk, når jeg kommer hjem og står under bruseren, men faktisk også er begyndt at nyde selve løbeturen. Jeg løber ud fra princippet: Alt er bedre end intet. Og det gør hver tur til en succesoplevelse. Faktisk oplever jeg, at det motiverer mig endnu mere til at give den lidt ekstra, når jeg ikke har et nagelfast mål på for eksempel 5 kilometer. Når jeg når tre kilometer, tænker jeg tit: "Så, nu har jeg i princippet opfyldt mit løfte overfor mig selv, men hvorfor ikke lige nappe et par ekstra, for jeg har jo stadig masser af energi". Det virker altså - tro mig. Før slæbte jeg mig stakåndet igennem fire kilometer og tænkte: "jeg kan ik' mer', jeg kan ik' mer', pust, jeg trimler omkuld om lidt, jeg bliver nødt til at stoppe" med bevidstheden om, at det ville være lidt af et nederlag ikke at nå mit fastlagte mål. Sjovt, i hvor høj grad psyken spiller ind og former det resultat man når og den oplevelse, man har undervejs. Men du skulle prøve det, hvis du også har brug for at komme igang med noget træning. Husk: Alt er bedre end intet :-)