#ff28a2

Blogindlæg under mærkedage

Syvende efterårsferie-idé: Lady & Vagabondens hofret

Så er vi nået til den 7. efterårsferie-idé til alle jer, der har trukket stikket i disse dage og nyder nogle dage i familiens skød. I dag vender vi blikket mod Italien og en ret, der tager kegler i de fleste rustikke landkøkkener og bestemt også kan få maverne til at knurre på nordlige breddegrader.

Kødboller i tomatsauce er en klassiker og en højtelsket ret hos både børn og voksne, og så passer den perfekt til efterårsferien, da den er både  superenkel og lynhurtig at lave. 20 minutter er, hvad du skal sætte af fra start til slut, og den er en succes både som middagsret og som gæstemad. Vil du gerne være lidt på forkant, kan retten sagtens laves dagen forinden og sættes på køl, så kun spaghettien lige skal en tur i gryden. Opskriften kommer fra min bog "Rollinger & roulader", der i 2010 til min glæde blev kåret til "Danmarks bedste" familiekogebog og nomineret til titlen som "Verdens bedste.

Lady & Vagabondens hofret
4 pers.

Kødboller
ca. 500 g hakket kylling
2 fed pressede hvidløg
2 spsk finthakket frisk timian
1 tsk salt
1 knsp hvid peber
olivenolie

Tomatsauce
2 ds hakkede tomater
en lille håndfuld grofthakket frisk basilikum
lidt salt

Pynt
friskhøvlet parmesan
et drys frisk timian eller basilikum

Rør hakket kylling og krydderier. Hæld lidt olivenolie i sauterpanden. Læg små valnøddestore klumper af den sammenrørte kyllingefars på panden og svits let, til kødbollerne bliver smukt gyldne og gennemstegte. Hæld to dåser hakkede tomater i en dyb sauterpande og tilsæt bladene fra et halvt bundt frisk basilikum og lidt salt. Lad tomatsaucen simre i 10 minutter. Bland kødbollerne i tomatsaucen og server retten med friskkogt spaghetti ledsaget af et godt drys friskhøvlet parmesan og lidt frisk timian eller basilikum på toppen. Sidst, men ikke mindst, er et stykke lunet flutes eller friskbagt brød aldrig af vejen.

Rigtig god fornøjelse og buon appetito!

18 års fødselsdag i krudtuglefamilien

Så skete det! Ældste skud på stammen, min søn Oscar, sneg sig over den målstreg, der næsten for enhver mor ligger så langt væk, at den slet ikke rigtig figurerer i ens bevidsthed: 18 år! Tænk engang, den lille gut, jeg for et øjeblik siden stod med i favnen, kun 2 1/2 kilo tung, født 14 dage for tidligt, men den fineste, mest velskabte og livskraftige lille drengebaby, man kan forestille sig. Og i dag, 18 år senere kommer et stykke mandfolk på 183 centimeter slentrende ind i køkkenet til sit fødselsdagsmorgenbord med skægstubbe og en størrelse 45 i sko. Det er da, så man lige må nive sig selv i armen :) Man er vel en kende stolt som mor, sådan en dag som i dag.

Drengene møder hhv. 08.15 og 08.30 i gymnasium og skole, så vi var tidligt oppe for at nå at fejre Oscar på behørig vis med god morgenmad og gaver. Og til morgenbordet var bestilt hjemmebagte vafler, friskpresset juice og en god kop te. Du får opskriften på vaflerne nedenfor. Dejen er hurtig og nem at lave, og det tager kun 15-20 min at fremtrylle en god portion af de sprøde lækkerier på en fødselsdagsmorgen som denne.

Fødselsdagsvafler
12 vafler
6 dl hvedemel
8 dl mælk
3 æg
1⁄2 tsk salt
1⁄2 tsk bagepulver
3 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker

Til vaffeljernet
50 g smeltet smør

Til servering
marmelade, ahornsirup, rørsukker

Pisk alle ingredienserne til vaffeldejen sammen i røreskål og hæld dejen op i en stor kande. Pensl vaffeljernet
med en lille smule smør. Hæld vaffeldejen på, luk jernet igen og steg vaflerne, indtil de er gyldenbrune og lige til at stikke gaflen i. Server vaflerne med marmelade, ahornsirup og rørsukker.

Rigtig dejlig 7. september til jer alle derude og stort tillykke til dig, Oscar, min store skønne dreng :-)

60 madpakkehits i kassen

Kære alle sammen

I disse dage står jeg bag kameraet i mit køkken og skyder billeder til min nye madpakkebog, 'Kram i madkassen'. Der bliver bagt, lavet sunde salater med børnevenlige ingredienser, lavet sandwiches og bagt foccaciaer, ugleboller, minirugbrød bagt med mørk chokolade i muffinform. Der bliver frembragt madtærter, lavet frugtsalater, trillet, rullet æltet og bagt lækre små snacks og søde overraskelser. Og så bliver der bagt hjemmelavede tortillawraps - både én med majsmel, der kan bages som pandekager, man øser op på panden med en suppeske og nogen med hvede- og grahamsmel, som skal æltes og udrulles for så lige at hilse på panden et kort øjeblik. Det 3. sidste billede i frisen er førstnævnte og det sidste (+ det store) er sidstnævnte udgave. Og I kan godt glæde jer, for madpakkeinspiration kan man vist aldrig få nok af, og i min nye bog har jeg samlet hele 60 superhits til dig, der alle er gennemtestet og fundet værdige til at komme med i bogen af min egen kyndige børneflok.

Og så havde vi konfirmation i torsdags for min mellemste søn, Lucas. Det var en fantastisk dag, hvor vi samlede 60 glade gæster i telt i haven til fest, frokost og fejring af konfirmanden. Gudskelov havde vejrguderne hørt vores indtrængende bønner om at bringe os godt vejr, og solen brød frem, da vi sad inde i kirken og Lucas og hans kammerater havde fundet deres plads foran alteret. Det er Lucas i det mørke jakkesæt yderst til højre på billedet.

Efter kirken blev Lucas modtaget af alle sine gæster, der stod og ventede på ham, heriblandt hans kusine Maja og fætter Mads (på billedet). Vi nød en skøn dag, hvor Lucas klarede sit livs første tale med bravour, og  selv slap jeg også igennem min med livet i behold ;-)

I morgen står den på mere fotografering til min madpakkebog. Det er de allersidste billeder, jeg har på do-to-listen dér. Jeg elsker stunderne bagved kameraet og synes, det er næsten magisk, når lys, komposition, skarphed og stemning går op i en højere enhed. Det kræver træning, træning, træning at indfange det hele i ét billede, og jeg glæder mig sådan over at opleve, at mine snart 10 år bag kameraet gør, at det lykkes hyppigere og hyppigere at ramme et resultat, jeg er rigtig stolt af.

Den 5. juni får mine fotokompetencer endnu et brush up. Dér skal jeg til Sverige på styling- og fotocamp med fotograf, blogger og stylist Aran Goyoaga fra den succesombruste blog Cannelle et Vanille. Det har jeg glædet mig til nu i over et halvt år, og lige om lidt lyder fløjten en meget tidlig onsdag morgen på Aarhus Banegaard og toget vil sætte i bevægelse med kurs mod Københavns Lufthavn, hvorfra flyet går til Arlanda ved Stockholm. Spændende! Jeg ser frem til at vise jer billeder fra campen, som er plantet i de skønneste, naturrige omgivelser i Nyköbing, så snart jeg er godt hjemme igen.

Men vi høres selvfølgelig ved inden da :)

Rigtig dejlig aften til jer alle.

5 børnefødselsdage i efteråret

Efteråret er en særlig tid hjemme hos os - dels fordi, dette fjerde kvartal af året bærer en helt special stemning med sig, dels fordi alle vore børns fødselsdage udspiller sig fra 7. september til 25. november. Og det er faktisk hele fem af slagsen. I torsdags fyldte den ældste i vores børneflok, Christian, 18 år, så det var én af de store fødselsdage. Vi spiste lidt godt om aftenen, som vi har for vane at gøre til vore fødselsdage, men derudover bød programmet også på et surpriseindslag, som kun min bedre halvdel og jeg kendte til. Midt i desserten puslede det pludselig i entréen og et par håndfulde af Christians nærmeste venner trådte syngende ind i spisestuen med flag og champagne under armen. Jeg må indrømme, at jeg blev helt rørt ved at se sådan en flok gode venner komme og overraske deres bedste ven på denne fine måde. Christian blev naturligvis også utrolig glad og minderne for aftenen vil afgjort leve i ham altid.

På onsdag er det så min mellemste søns, Lucas', tur. Også han runder et særligt hjørne i år, for han går fra at være 12 til 13, og træder således ind i en ny livsfase som teenager. Tilbage resterer benjamin i flokken, min yngste Noah, der bliver 9 år den 25. november som rosinen i pølseenden, og stod det tll ham skulle menuen på hans fødselsdag stå på carlemares, mormors flæskesteg og tiramisu. Jeg tror nu nok, vi må fordele de ønsker ud på lidt forskellige dage, for de bliver lidt for pudsige at samle i én og samme menu :-)

Og ja, ellers går jeg bare og nyder, at mine to bøger i år nu er bragt godt til verden. Jeg er utrolig glad for alle de dejlige bestillinger af mine bøger. Det glæder, at så mange følger med og har lyst til at lade sig inspirere af de nye emner, jeg stiller skarpt på :) I formiddags var en journalist fra Kristlig Dagblad på besøg for at interviewe mig om julen - én af mine favorithøjtider. Interviewet kommer i et stort juletllæg, der udkommer 24. november. På tirsdag kommer en fotograf og skyder billederne til det, så dér skal jeg lige have pyntet lidt op til jul, så julen sænker sig over vort hjem tidligt i år :-)

Rigtig skøn efterårsweekend til jer alle.

I dag er det Oscars fødselsdag...

Ja, det er det nemlig! Min ældste søn, Oscar, fylder 15 år i dag. Hurra, og stort tillykke Oscar :-)

Hjemme hos os har vi en tradition om, at husets fødselarer får lov at bestemme, hvad menuen skal stå på til morgen og aften. Oscar var ikke i tvivl, da jeg spurgte ham om, hvad han kunne tænke sig at vågne op til i morges: Amerikanske pandekager. "De små, gode tykke nogen, mor." Så dem fik han et læs af. Jeg bagte desuden brusebadsbollerne til os, så vi også fik en mundfuld rigtig brød, og for ikke at stå op før, en vis karl får sko på, lod jeg dem koldhæve i køleskabet natten over med kun halvt så meget gær i dejen. Og det gik rigtig fint. Dejen var lidt hård, da jeg tog skålen ud i morges, og jeg var spændt på, om bollerne ville hæve inde i ovnen, men det gjorde de altså. De fik lov at stå på pladen en halv times tid, inden de kom ind, blev bagt i 12 minutter og lækre var de.

Og i aften skal vi have en middag skåret helt efter en 15-årig drengs hoved: Store bøffer, fransk kartoffelgratin med masser af hvidløg, en god skålfuld salat, og til dessert: lagkage med hindbærskum. Ikke så tosset. Der er i øvrigt kæmpe stor forskel på, hvad vores unger vælger til fødselsdagsmiddag. Ret sjovt at lægge mærke til. Yngstemanden i huset, Noah, nærer en ubegrænset kærlighed til flæskesteg med sprød svær, brun sovs og kartofler (men han har nu også fødselsdag sidst i november). Lucas er glad for oksehalesuppe, fiskeretter med laks og tiramisu. Den ældste i flokken, Christian, sætter pris på et godt stykke kød ligesom Oscar (det hører vist alderen til) og står heller ikke tilbage for en fløjlsblød chokolademousse, og Louise elsker retter med kylling, holder også af en god bøf med bearnaisse og er vild med kanelhorn og de fleste søde lækkerier. Og Jens og jeg - vi elsker så meget forskellig mad, at vi finder på noget nyt hvert år for at komme godt rundt i alle yndlingsspiserne. Én ting gælder dog for os alle - planlægningen løbes igang i god tid inden vores fødseldag, så vi er sikre på, at vi får valgt det helt rigtige, og det sjove ved denne her idé er, at alle i huset - stor som lille - er spændt til bristepunktet af forventning til, hvad valget hos den pågældende fødselar falder på, da det jo ikke kun er fødselaren, der får glæde af måltidet. En madglad familie - ja, det er vist, hvad vi er :-)

Og nu nærmer weekenden sig med hastige skridt. Børnene skal hentes fra skole om en time, og så er det hjem at hygge. I dag har jeg desuden givet min layouter grønt lys til upload af det helt færdiglayoutede dokument af "Sifs magiske julekalender" til trykkeriet. Så det er også af den grund en stor dag, hvor en vigtig milepæl er nået. En dejlig følelse.

Rigtig skøn fredag til dig og din familie.

Nyt skrive-atelier i haven + opskrift på hveder

Så ramte vi St. Bededagsferien. Hvor har jeg glædet mig til den. Jeg er i færd med at bage hveder lige nu, og tænkte, at I også lige skulle have opskriften. Du kan se den nedenfor. Jeg vil også vise dig et andet projekt, der har fyldt en del de seneste par måneder. Min bedre halvdel og jeg er nemlig i fuld gang med at isolore, lægge gulv i, male og sætte vort kommende atelier i haven i stand. Du kan se et glimt af den nedenfor. Hyggeligt, ikk. Jeg glæder mig i hvert fald enormt til at flytte mit skrivebord derud. Det er ikke så stort - knap 25 m2 i alt, men det rummer fint plads til vore to skriveborde, reoler med lidt bøger, en opslagstavle, printere, mapper og (for mit vedkommende) kreative artikler. Og så er der vinduer i begge længer af atelieret, så jeg vil kunne sidde og kigge ud i haven fra min plads bag skrivebordet og glæde mig over sollyset, som vil trænge ind og oplyse rummet. Jeg kan vise lidt flere billeder, når det er helt færdigt. Vi skal ud at male igen i morgen, så sidste hånd er ikke helt lagt på det endnu.

Og her kommer opskriften på hveder så. Det er faktisk samtidig en opskrift på nogle helt fantastiske krydderboller, så und dig selv den glæde at bage dem på andre tidspunkter også, end kun i dag. Rigtig god St. bededag.

125 g smør
6 dl mælk
3 spsk sukker
1 stor spsk kardemomme
2 tsk salt
50 g gær
100 g kartoffelmel
ca. 1 kg hvedemel
2 æggehvider
2 æggeblommer med lidt vand til at pensle med

Smelt smørret og tilsæt mælk, sukker, kardemomme og salt. Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt kartoffelmel, halvdelen af hvedemelet og æggehviderne. Rør godt sammen. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen godt. Stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter med et fugtigt klæde
over. Tænd ovnen på 200 grader. Form ca. 12-16 boller og anbring dem side om side i et ildfast fad eller en lille bradepande beklædt med bagepapir. De skal stå tæt, så de vokser sammen under bagningen. Stil fadet/bradepanden ovenpå en stor gryde, der er bragt i kog, og damp hvederne, mens vandet simrer, og dampen smyger sig op om fadet i 15 minutter. Pensl derefter bollerne med de sammenrørte æggeblommer og vand, og sæt dem i ovnen på nederste rille i ca. 20 minutter. Halver hvederne, læg dem på bagepladen og rist dem sprøde og gyldne i ovnen inden servering. Server hvederne lune med iskold smør og te.

Fødselsdag og udsigt til sommerferie

I dag er det min fødselsdag, og tusinde tak for de søde ord, flere af jer har sendt mig via bloggen, min facebook-side og pr. mail. De luner hver og én, skal I vide :-)

Billedet er fra min ældste søns konfirmation. I dag har jeg lidt travlt med den sidste photoshoot, inden mine drenge og jeg drager en  uge på ferie. Så dagen i dag fejres ikke med champagne. Det burde den måske nok, for udover, at jeg kan slå endnu en streg på listen over fødselsdage, så er jeg også bare så stjerneglad og stolt over, at mit forlag i dag omdannes til et ApS. Ikke fordi det skaber mærkbare forandringer, men når man skyder så meget hjerteblod i at få et projekt, der er meget vigtigt for én, til at gro og folde sig ud, så er sådan en begivenhed skelsættende og meget glædesfyldt. Så nu håber jeg bare på det bedste for mit forlag, og ser enormt frem til at sende min kommende bog på gaden. Den er i disse dage ved at tage form i den dejilgste sammensmeltning af tekst og billeder, jeg kunne ønske mig, og inden længe er jeg klar til at lade jer få et smugkig ind i dens univers.

I dag skal jeg markere dagen med mine drenge, forberede en photo shoot mere, der finder sted i morgen fra kl. 10, mødes med en nær veninde og have sendt min dygtige layouter tekst og billeder til næste kapitel, så hun kan komme godt videre med kapitel 3. På lørdag skal mine drenge og jeg til Anholt i en uge, så dér dukker et kærkomment pusterum op i kalenderen, som jeg bare glæder mig helt vildt til. Skønt at give den gas og have høj puls for en tid og ikke mindst fantastisk at se resultaterne indfinde sig - og også skønt at snige et godt langt åndehul ind i kalenderen, hvor et radikalt gearskifte kan finde sted og energitanken lades op på anden vis end den energi, der strømmer gennem årerne af at lave noget, man brænder for. At nyde sommeren, solen, at sove længe, glædes over børnenes leg, grille i haven, bade fra stranden og andet totalt lisende for krop, sjæl og legeme - dét lader op på anden vis, og det er også vigtigt for at have kræfter og overskud til de andre vigtige skabende faser i ens liv.

Håber også, at I har noget rigtig dejligt at se frem til i løbet af sommeren :-)

Kh.
Sif

Fødselsdag lige om hjørnet

Den 22. juni er det min fødselsdag, og det skal markeres med en komsammen. Godt og vel tre håndfulde af mine nærmeste veninder er inviteret til fødselsdagsbrunch søndagen inden. Efter at have summet lidt over, hvordan jeg skal strikke menuen sammen, har jeg besluttet mig for at tage afsæt i dét, der i sundhedskredse kaldes "Super food". Super food er fødevarer, som indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer, såsom vitaminer, mineraler og antioxidanter og i nogle tilfælde også er ekstra rige på de sunde fedtsyrer. Jeg fik til jul en bog om Super food af min søster, som giver en rigtig god introduktion til området, så den har skærpet mit fokus på værdien af de fødevarer, der indgår i denne kategori.

Årsagen til at jeg har lyst til at udforske dette hjørne af gastronomien lidt nærmere, må jeg dog indrømme primært er at finde i London. Mødet med de fantastiske alt-i-ét-økologiske-supermarkeder-caféer-og-restauranter, vi oplevede dér, har nemlig sat sig som uafrystelige billeder på nethinden og indtryk i erindringen. Udvalget af alle mulige bær, juices, frugtstænger, hjemmebagte brødtyper med morbær og andre gode sager osv. gjorde et stærkt indtryk på mig. Jeg er ingenlunde dedikeret økologist og ej heller hysterisk sundhedsfreak. Jeg elsker en god hjemmebagt kage bagt med smør, pastaretter med ristede bøgehatte, flødesauce og godt med friskhøvlet parmesan og lækre desserter. Jeg kan til gengæld også godt lide at lave en grundkost, der er sund med masser af grøntsager, friske urter og holder meget af min yoghurt om morgenen med udskåren frugt, bær og en god hjemmeristet mysli. Og en omgang god take away står jeg bestemt heller ikke i vejen for engang imellem, når man vil give sig selv en friaften i køkkenet eller bare har lyst til en god, italienerbagt pizza eller lidt kinesisk wokmad. Så jeg prøver nok bare som alle andre at finde en god balance mellem det sunde, vitamin- og fiberrige, og det søde og til tider lidt kalorieholdige.

Men på søndag i næste uge skal vi altså prøve nogle af disse såkaldte super foods af. Jeg har allerede nogle gode idéer til menuen. Nogle af dem er inspireret af noget af det, jeg smagte og så i London. Andet har jeg fået et par praj om i danske helsekostbutikker, og noget har jeg selv fundet på. Indslagene er dog langt fra på plads, så hvis du har nogle gode tips til, hvad jeg kunne tænke ind i buffetten, vil jeg nyde at høre fra dig. Skriv bare din kommentar direkte her på bloggen, for så kan andre også læse med. Jeg har bedt min fotograf, Søren, om at kigge forbi den første halve times tid af brunchen og lige skyde lidt skud af maden og rammen, arrangementet holdes i. Og så kommer hele baduljen med i én af mine næste bøger og kan måske bibringe dig lidt inspiration :-)

Livet er én lang æggestafet

De to sidste dage har budt på mange snakke om, hvordan den store konfirmationsdag gik i fredags. I dagene op til så stor en familiebegivenhed er programmet og sindet godt fyldt med koordinering, spændthed, mange forventninger, praktiske opgaver og ønsker om, at det hele nu klapper: vejret, maden, talerne osv. Så når denne begivenhed - som vel må være selvskrevet på listen over livets største fester - er godt overstået, er man som nærtstående til dagens hovedperson så fyldt med indtryk, oplevelser, tanker og følelser, at den helt store evaluering sætter ind i bevidstheden.

Præsten holdt en rigtig vedkommende og flot tale til konfirmanderne, som udredte, hvordan livet på mange måder kan sammenlignes med en æggestafet. "Okay, det bliver interessant at høre, hvordan hun folder den sammenligning ud", tænkte jeg. Men allegorien blev foldet ud på flotteste vis og handlede kort fortalt om, at vi alle fra barnsben af udstyres med en ske, hvorpå lægges et æg. Som børn går mor og far ved siden af og sikrer at barnet udstikker den sikreste kurs mod målet, så ægget når uskadt frem. Derfor kan vejen godt være fuld af udfordringer, men støtte, vejledning, hjælp og opbakning mangler ikke på rejsen. Fra omkring konfirmationsalderen slipper vi forældre lidt det faste tag i vores barn og sender det ud på den videre færd med ægget på skeen uden helt så meget støtte og vejledning. Og henad vejen overlader vi helt opgaven til vores barn - eller helt og helt. Det gør vi vel aldrig, for vi holder vel altid lige lidt øje med, om der kunne være brug for lidt assistance. Men i højere og højere grad bliver barnet bedre rustet og erfaren til at bringe ægget godt videre selv. Måtte ægget falde - og det oplever vi jo alle nu og da - er der altid mulighed for at finde tilbage til sporet og få et nyt æg og en ny chance. Det gælder os alle og i alle livets faser. Dér handler det om ikke at begynde at vakle, men genvinde troen på, at det blot er en ny vej, der fører os trygt frem. Og hver gang et æg falder til jorden, må vi gøre vort bedste for ikke at ærgre os for længe, men i stedet udlede den læring, der ligger i, hvorfor det skete, og hvorved det kan forhindres, at det sker igen, så vi næste gang når godt i mål med et uskadt æg.

Ja, prædiken var jo noget længere og kom omkring mange fine pointer, som mit lille resumé ikke kan favne.  Det fine ved prædiken var også, at alle konfirmanderne sad og nikkede undervejs og tydeligvis forstod, at denne konfirmationsdag var en markering af en ny æra i deres liv fyldt med mere ansvar og selvstændighed.

Smukt, synes jeg. Og dejligt at se, hvor rede de unge mennesker var til at træde ind i denne nye spændende fase af livet. Flere har i øvrigt spurgt, om jeg kunne have lyst til at sætte fokus på konfirmation i én af mine næste bøger? Er der mon flere, der kunne have lyst til at få inspiration til det?

Rigtig skøn aften til jer alle.

En fantastisk dejlig konfirmationsdag

Kære alle sammen

Først vil jeg sige jer tusinde tak for jeres mange dejlige hilsner og tanker i anledning af min søns, Oscar, konfirmation i går. Det var en fantastisk dag, hvor vejrguderne tilsmilede os fra den tidlige morgenstund. Hvor er man glad for, at vejret er godt lige præcis sådan en dag, hvor 60 gæster vælter ind på matriklen og teltet er hejst i haven klar til at huse os, mens frokosten indtages. Fordrinken kunne serveres i haven og de 22 glade børn i alle aldre kunne boltre sig udenfor når talerne i teltet blev lidt for lange til børnetemperamenter. Oscar havde, som nævnt i et tidligere blogindlæg, skrevet sin første tale, og var bare så spændt og lidt nervøs for at holde den. Derfor havde vi programsat ham som den allerførste til frokosten - allerede før buffetten blev åbnet. Det gik superfint og han var bare så lettet og stolt bagefter, og også lidt bevæget. Og det er jo så ganske naturligt på sådan en dag.

Vi har stadig familie fra København på besøg, og derfor har jeg endnu lidt værtinde-rolle at passe. Mit blogindlæg i dag bliver af den grund lidt kort. Jeg vender tilbage i morgen med flere ord på konfirmationen, for det var vel nok en dag fuld af indtryk, tanker og følelser, som det er værd at knytte lidt flere ord til.

De bedste hilsner fra mig og ønsker om en rigtig dejlig lørdag aften til jer alle og jeres familier.

Udgiv indhold