#ff28a2

Blogindlæg under Kreative aktiviteter

Sjette efterårs-idé: Perlekæde med indlagte bomber

Hej kære efterårsferie-folk.

Så er der en ny idé klar til alle jer, der holder af at snige en lille hyggelig aktivitet i programmet. I dag har det regnet rigtig meget her i Aarhus, og så er det ikke så tosset at tænde en flok stearinlys, brygge en god kande te og sætte sig med et lille projekt. Denne gang er det nok en idé, der især vil tiltale alle ferieglade piger derude i landet: En perlekæde med indlagte "bomber". De er dog sjove at lave også for drengene, der måske vil føle sig inspirerede til at være med, hvis de kan se frem til at glæde mor, mormor eller farmor med en lille efterårsferiegave.

Perlekæde med indlagte bomber
Kæden kan laves af både små og store børn, men de yngste skal nok have lidt hjælp. Du skal bruge én stor og otte mindre perler og et fint stykke stof efter din helt egen personlige smag på 1 meter i længden og 6 cm i bredden. Start med at vælge den store af dine perler (de andre må gerne have samme størrelse). Læg dit stofstykke ud på bordet med vrangsiden opad, og placer perlen halvvejs inde på stofstykket (altså ca. 50 centimeter inde). Slå en knude på stoffet på begge sider af perlen. Tag en af de mindre perler, læg den ved siden af den første perle og slå en knude omkring den. Fortsæt på denne måde med lige mange perler på hver side af den store perle. Fold evt. til sidst kanterne ind på de to stofender og stryg dem, så de lægger sig tæt sammen. Saml til sidst enderne i en knude, og så er perlekæden færdig. 

Hvis I bliver lækkersultne undervejs, er her en lille idé mere til en sund lille snack:

Spøgelser med banansmag 

10 stk. 


5 bananer

1 dl æblejuice (eller citronsaft)

2 dl kokosmel

20 rosiner

10 ispinde

Pil bananerne og del dem i to. Vend dem i æble-juice og rul dem i kokosmel. Pres to små rosiner (halver evt. en hel, så du får to mindre dele) ind i hver banan som øjne. Afslut med at anbringe bananen på en ispind.

Idéerne er begge præsenteret i min store børne- og familiekogebog “Spilopper & stjerneskud”, hvor du kan hente masser af inspiration til opskrifter på nemme, hurtige og velsmagende bagværkstyper, retter, tips til madpakken, kreative aktiviteter til eftermiddagene og ferier og meget mere.

Rigtig dejlig onsdag og god fornøjelse med aktiviteterne.

Fjerde efterårsferie-idé: Hjemmelavede perleskåle

Hej kære læser.

I dag skal du have en ny idé til efterårsferien, der er fra den kreative afdeling. Det er et lille projekt, der både er sjovt og hyggeligt at lave. Du kan se idéen på billedet her ovenfor: Perleskåle skabt i et hav af farver og den perfekte gave til én, du gerne vil glæde her i ferien. Selv helt små børn kan være med. I skal bruge Hama-perler, som
 er dem, man normalt laver perleplader af. De fås i flere forskellige størrelser. Det er den ekstra store, jeg har brugt her.

Her er opskriften på, hvordan du kan lave din egen skål:
Find en ovnfast skål af passende størrelse frem. Pensl den med et tyndt lag olie indeni. Fyld bunden med Hama-perler, så de ligger i ét lag. Stil dem op, så de står side om side. Lav bun- den først, og byg så perler op langs siderne. Pas på ikke at skubbe til skålen undervejs. Når
du har fyldt hele skålen op, sætter du den forsigtigt i en forvarmet ovn ved 200 grader. Børnene synes tit, det er rigtig sjovt at sidde og kigge ind ad ovndøren og se perlerne smelte. Lad den stå derinde i ca. 8-10 minutter, men husk ikke at forlade ovnen undervejs, for lige pludselig smelter perlerne sammen, og så skal skålen ud. Lad perleskålen køle lidt af, og hæld derefter koldt vand ned i den ovnfaste skål. Perleskålen svupper op og er klar til at blive taget i brug eller givet væk som en personlig, farverig gave.

Idéen er hentet fra min bog, "Spilopper & stjerneskud", som er blevet kåret til "Danmarks bedste familieinspirationsbog" og nomineret til titlen som "Verdens bedste". Måtte du ønske at læse mere om, eller måske erhverve dig dit eget eksemplar, kan du klikke her.

Rigtig god fornøjelse!

Anden efterårsferie-idé: Små efterårsmonstre

Hej kære læsere.

Så er det tid til at byde jer på efterårsferiens idé nummer 2 som er fra den kreative afdeling. Vi kalder dem "Små efterårsmonstre", men egentlig kan du navngive dem helt, som du ønsker.

For år tilbage, da mine drenge endnu var små, var der en række figurer, som virkelig erobrede sig plads i de fleste børneværelser, ikke mindst på mine sønners: Pokémon-figurerne. Det undrede mig derfor ikke, at det var fra det univers, de hentede deres inspiration, da de en eftermiddag for nogle efterårsferier siden sad og modellerede figurer af fimoler. De små monstre, de skabte, var utrolig dekorative, og efter at de havde leget lidt med dem, blev de sat på hylden i bogreolen i stuen, frit til skue for alle i huset. De gør mig faktisk i rigtig godt humør, hver gang jeg kigger på dem. Måske skal der også et par små mon­stre hjem og bo hos jer? Idéen er hentet fra min seneste bog, Slyngler & stanglakrids, som forhandles her, hvis du måtte ønske at læse mere om den.

Fimoler kan i øvrigt købes i de fleste hobbyforretninger, bl.a. i Panduro Hobby. Det kan formes som modellervoks og efterfølgende “brændes” i ovnen ved 130 grader i 15-30 minutter, alt efter hvor store figurerne er. I varmluftsovn brændes figurerne ved 100 grader.

Rigtig god fornøjelse og dejlig lørdag aften.

Juletema: Lav det skønneste hjertebrød og julepynt

En lille tirsdagshilsen herfra med et tip til, hvordan I på hyggelig vis kan samles omkring spisebordet og lave lidt hjemmelavet julepynt, der kan pryde huset eller gives som en lille hjemmelavet gave i december eller til juleaften. Engle har altid været i høj kurs hos mig, når jeg har pyntet huset op, for jeg synes, de spreder det lille drys af magi, der hører julen til. Denne engel er lavet af fimoler, som er en blød og smidig ler, der minder lidt om modellervoks. Man kan lave smykker, figurer, knapper, køleskabsmagneter og alt muligt af fimoler, og det er et dejligt materiale at arbejde med for både små og store. Det er garanteret fri for ftalater (kemiske blødgørere) og kan hærdes i ovnen ved 110 grader i ca. 10-30 minutter (alt efter størrelse på figuren). Detaljerne på figurerne forbliver intakte under hærdningen i ovnen, så resultatet er nøjagtig som, da man sendte det derind - blot stærkere.

Du kan købe fimoleret i pakker med ca. 55 gram og kan få det i alle regnbuens farver. Det kan købes i hobyforretninger, bl.a. Panduro Hobby her.

Opskriften på hjertebrødet, som Noah og Lucas holder, er fra min bagebog fyldt med bagværk og eventyr, "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne". Hvis du ikke har min bog i din samling, får du opskriften her, så du kan prøve det af hjemme i jeres eget køkken.

Hjertebrød med indbagt oliven, rosmarin og kærlighed
475 g søde kartofler

4 dl mælk

25 g gær

1⁄2 l lunkent vand

2 spsk finthakket frisk rosmarin

1 dl grofthakkede oliven

2 tsk groft salt

godt med kærlighed

800-900 g italiensk hvedemel, tipo 00



Kan man ælte kærlighed ind i et brød? Kammerjunken (én af eventyrfigurerne "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne") ved, man kan. Du kan læse hans historie nedenfor og se, hvad du selv mener om den sag. Under alle omstændigheder er jeg temmelig sikker på, at du vil synes rigtig godt om dette kæmpestore gyldne veronabrød, der efter sigende er bagt med så meget kærlighed, at det kan gøre en familie helt rundt på gulvet.

Skræl kartoflerne og skær dem ud i kvadrater på cirka 2 centimeter. Kog dem under låg i sødmælken til de er møre (cirka 8-10 minutter). Tag låget af gryden og kog videre, indtil der kun er halvdelen tilbage af mælken. Lad mælke-kartoffelmassen køle godt af, til den er cirka fingervarm. Mos kartoflerne godt i mælken. Rør gæren ud i det lunkne vand og hæld blandingen i kartoffelmassen. Tilsæt rosmarin, hakkede oliven, salt, godt med kærlighed og til sidst melet lidt efter lidt. ælt dejen godt sammen og stil den til hævning i en skål under et fugtigt viskestykke i cirka 1 time. Form derefter dejen til et hjerte og anbring det på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det hæve til dobbelt størrelse. Tænd for ovnen på 200 grader, drys hjertebrødet med lidt mel og bag brødet i cirka 35 minutter, eller til det er gyldenbrunt og lyder gennembagt, når du banker bag på det. Lad det køle af på en rist.

Her kommer historien om Kammerjunkens møde med det nybagte hjertebrød

Jeg mærkede det straks, jeg nærmede mig – den helt særlige stemning, der herskede omkring den lille delikatessebutik midt i byens hjerte. Der var ligesom noget i luften, som drog mig hen til vinduet fyldt med pølser, olie, krydderier, brød og andre skønne sager. Jeg vendte blikket op ad husets facade og fik der øje på et vindue med himmelblå skodder og fine små udskæringer. Det var dér, det foregik; det fornemmede jeg stærkt. Det var dér, den særlige stemning udsprang. Jeg gik ind i butikken og mærkede følelsen af velvære intensiveres. indenfor stod en gammel mand bag disken. “Hvad kan jeg hjælpe Dem med?”, spurgte han høfligt, og i det samme kom en ældre kvinde frem i døråbningen fra bagtrappen i en fin hvid sommerkjole, med opsat hår og favnen fuld af nybagte gyldne, kæmpestore brød, formede som hjerter. Manden flyttede blikket fra mig over mod kvinden og smilede. Hun smilede igen. “Jeg har lige bagt syv mere”, sagde hun. Så nu kan de, der venter, bare komme ind”. Og næsten før kvinden havde afsluttet sin sætning, fyldtes butikken med mennesker, der glade betalte, takkede hjerteligt og drog af sted med et stort brød under armen, tydeligvis med kurs mod deres familier, der ventede dem derhjemme.

Jeg købte mig også et brød og gik ud på torvet ved springvandet og brød et stykke af.
 Og dér udløstes en følelse i mig, en form for eksplosion, der inddrog alle mine sanser og fyldte min krop, mit hjerte og mit sind med en bølge af taknemmelighed, kærlighed og tryghed. Skorpen var knasende sprød, krummen fyldig og elastisk, smagen rustik og krydret og ja, det var, som om der i dette brød var æltet så meget kærlighed ind at en- hver, der måtte være så heldig at smage en bid, fik fyldt alle sine depoter op. Jeg gik ind til herren i butikken, rakte ham hånden hen over disken og kiggede ham dybt ind i øjnene. “Tak”, sagde jeg. “Mange tak”. Han nikkede, smilede og sagde: “Det er såmænd mig, der takker”.

Kunne du have lyst til at kigge dybere ind i mit eventyrlige bageunivers, kan du finde min bog her.

Hvor henter du din inspiration - hør om mit nye sted.

Kender du pinterest?

Det gør du garanteret. Det er bare mig, der har været frygtelig sløv med at udforske mediet tilstrækkelig til, at jeg helt har forstået, hvilket mageløst univers, det åbner op til. Ja, "mageløst" er måske et stort ord at bruge, men jeg må bare konstatere, at jeg, efter at have brugt to aftener på at sætte min egen profil op derinde og knytte billeder til de forskellige kategorier, jeg selv har oprettet, er fuldkommen fyldt til bristepunktet af inspiration. Helt ærligt, så har det været som at dumpe ind i Alladins hule fyldt med kostbare skatte, der bare åbenbarer sig for øjnene af én. På de to aftener, jeg har opholdt mig derinde, er jeg kommet hele verden rundt på mere end én måde. Jeg har set de vildeste naturbilleder fra alle hjørner af kloden, er blevet taget med ind på stemningsfulde restauranter, har set madretter, jeg kun kan drømme om at jage gaflen i, set de skønneste illustrationer, smukkeste interiørgenstande, lækreste indretninger med kant og sjæl, set billeder, der emmer af historie og atmosfære, fået et kig ind i kreative værksteder med DIY-tips, jeg slet ikke kan vente med at prøve af og ja, alt muligt andet og mere.

Pinterest er virkelig et fantastisk medie for alle de, der ønsker at hente inspiration til nærmest hvad som helst indenfor rejser, madlavning, indretning, DIY-projekter, sundhedstips, motion og velvære, yoga, adventure, mode, arkitektur, fotografering, sport osv. Nu har jeg lavet min egen profil, og jeg vil løbende udvikle den og knytte egne og andres billeder til. Det er blevet mit private slaraffenland, hvor jeg altid kan søge ind og hente inspiration, få puffet til min egen idéudvikling, få nye og anderledes indtryk ind på nethinden, og jeg er vild med det. Det må jeg bare indrømme.

Grunden til, at jeg har været så længe med at udforske mediet er, at jeg har tænkt, at det bare var endnu en tidsrøver, og at FB var alt rigeligt for mig. Men så blev jeg introduceret til Instagram på den fotoworkshop, jeg var på i Sverige med Aran Goyoaga fra den internationale blog Cannellevanille.com og fik vakt min nysgerrighed. Aran selv var en flittig instagram'er og de andre deltagere på workshoppen, der kom fra alle dele af verden ligeledes. Jeg så, hvordan de fotograferede og hurtigt oploadede deres billeder, og jeg oplevede, hvordan de linkede op til hinandens profiler og kommenterede på hinandens billeder under opholdet. Og ikke mindst oplevede jeg glæden ved efterfølgende - da jeg selv oprettede en profil - at kunne følge dem i deres liv og hverdag, og hurtigt og nemt kunne sende dem et "synes godt om" eller en lille sød kommentar, når de oploadede et billede af noget, der havde fyldt i deres liv, gjort dem glade eller på anden vis gjort indtryk på dem. Det har været en fantastisk måde at holde kontakten uden, at der nødvendigvis er så mange ord involveret - en skøn måde at følge med i deres liv. På en ren visuel måde.

Og ja, nu er jeg så også kommet på Pinterest, og selvom der givetvis vil være perioder, hvor jeg ikke er så meget derinde, så ved jeg, at jeg har mit "eget sted" derinde nu, hvor jeg med et enkelt klik kan føje flere inspirationsbilleder til, som pirrer mit kreative gen, stimulerer min rejselyst og åbner verden op for mig i et et enormt tag-selv-bord af billeder.

Wow, hvor kan de sociale medier noget i dag! De skal bruges med omhu, men evner man det, kan man virkelig bruge dem som inspirerende og effektive værktøjer til at søge inspiration og følge og holde kontakten til familie, venner og mennesker, man har mødt på sin vej.

Håber, at vi mødes derinde i disse virtuelle universer. Du kan følge mig på Instagram ved at klikke her, og du kan finde min profil inde på Pinterest her.

Rigtig dejlig aften til dig og dine.

Foto- og styling workshop med Aran Goyoaga fra den prisvindende blog 'Cannelle et Vanille'

Så er det tid, kære venner - tid til at indvie jer i nogle af de mange vidunderlige oplevelser, jeg var så priviligeret at få for nylig, da jeg deltog i Aran Goyoagas workshop i Katrineholm i Sverige.

Hvem er det lige Aran Goyoaga er? Jo, hun er kvinden bag den internationale, prisvindende blog Cannelle et vanille, som du måske har besøgt. Hvis ikke, kan jeg varmt anbefale dig at aflægge hendes blog et visit. Når først man har fundet vej til hendes univers, forstår de fleste godt, hvorfor hun har opnået så stor bevågenhed og fået så mange fans verden over. For hold da helt op! Den kvinde har et gudsbenådet talent for både at style og indfange stemninger, æstetik og sanselighed gennem sin kameralinse.

Ja, måske tænker du lidt ligesom jeg gjorde før, jeg mødte Aran: Hvor svært kan det være at "style"? Selv styler jeg jo alle mine retter og kulinariske indslag til mine bøger, og det har jeg da hidtil oplevet, at jeg slap relativt fornuftigt fra. Det gør jeg måske også, men når jeg står ved siden af Aran og stille og roligt betragter hende anrette en dessert, salat, fisk til grillen eller lignende, og overværer hendes små tricks med at folde dugen lidt "tilfældigt" bag tallerkenen, skære grøntsagerne til salaten ud med et mandolinjern i delikate ultratynde skiver, tænke i kurver og skævheder, så det hele ikke er så lige og pænt (de kringlede krydderurter på stilk er virkelig "vinder-urter), skødesløst placere lidt velvalgt regi omkring tallerkenen osv. - ja, så indser jeg, at det ikke er enhver forundt at style mad, som Aran evner at gøre det. Og én ting stod mig da helt klart: Hvor har jeg selv stadig meget at lære! "Gudskelov" får jeg lyst til at udbryde, for at vide, at der er mere at stræbe efter og mere potentiale at folde ud, er jo noget, der motiverer de fleste, deriblandt mig. Spændende at se, hvordan inspirationen og de gode råd fra Aran vil omsættes ind i mine kommende bøger.

Ovenfor ser du mit allerførste bud på løsning af en opgave, Aran stillede os den første dag på workshoppen: Anret en jordbær-rabarber-crumble og få den til at tage sig godt ud på et billede! Hmm, ikke så nemt! Inden opgaven skulle løses, fik vi dog lidt instruktion af "mesteren" selv, og det var et godt afsæt for selv at kaste sig ud i arbejdet. Så overfor ser du altså mit endelige resultat: Et styk jordbær-rabarber-crumble set gennem min kameralinse (Kamera: Canon Eos 5d, mac 2 / objektiv: 50 mm, 1,4)

Én af dagene på workshoppen var vi på tur væk fra vores domicil. Vi kørte i tre kvarter, drejede af fra hovedvejen og trillede op foran en rødmalet trægård ved Bjärsäterstorp. Her fik vi lov af kvinden, der ejede gården at skyde løs af de pragtfulde motiver på og omkring gården, og vi nød en hyggelig frokost i det grønne kreeret af Nadia fra Laporterouge.com, som var vores forrygende kok på turen - en meget sympatisk og godhjertet kvinde med så smukt et sind, at jeg dagligt sender hende mange varme tanker. Ét menneske af den slags, man virkelig føler sig beriget af at have mødt på sin vej og virkelig ønsker, at livet må tilsmile. Hun stod i en temmelig svær situation personligt, da vi mødte hende, så derfor ønsker jeg hende især alt det bedste lige nu.

Nedenfor kan du se lidt flere skud fra dagen.

Workshoppen bød også på andre fantastiske indslag, som jeg vil berette om i en opfølger på dette indlæg.

Her til sidst vil jeg blot vise jer, hvordan vi typisk startede vores morgen, før workshoppen begyndte. Stedet, vi boede på, lå lige ud til Sveriges reneste (og smukkeste, vil jeg vove at påstå) sø, der var så betagende smuk, at jeg gladeligt satte vækkeuret til at ringe klokken lidt over seks om morgenen for at kravle ud af sengen og begive mig ned til de andre morgenfriske i spisestuen. Dér dryssede vi i samlet flok (vi var sjældent mere end 4-5 stykker for workshopdagene var lange og mange valgte den ekstra tid under dynen) ned til robådene og roede ud til en utrolig charmerende lille sauna, der "flød" rundt midt ude på søen. Fra saunaens repos sprang vi i vandet og fik kølet vore kroppe, hvorefter vi skyndte os ind i den træfyrede sauna og sad og hyggesnakkede om gårdagens oplevelser og andet løst og fast.

Disse morgener glemmer jeg aldrig. Sjældent har jeg oplevet større tilstedeværelse i nuet, større stilhed, nærhed med naturen og lykke. Wow!

I næste del af "føljetonen" fra mine workshop-dage i Sverige, vil jeg vise dig nogle billeder af Aran, når hun styler og underviser. Jeg vil give dig et lille kig ind bag "gardinet" den dag, vi drog afsted i robådene med kurs mod en helt særlig location ved søbredden, der var perfekt til en picnic. Picnickurvene var fyldt til bristepunktet med lækkerier, som Aran selv havde kreeret ved god hjælp fra fire af workshopdeltagerne.

Så snyd ikke dig selv for en særlig oplevelse og hold øje med næste indlæg :)

I morgen tidlig har jeg trykstart på min kommende bog: KRAM I MADKASSEN, så nu må jeg hellere i seng. Det tager lidt tid at kigge 2.000 fotos igennem for at udvælge de helt rette til at præsentere dig for her på min blog. Så klokken er blevet lidt mange. Sov rigtig godt. Håber, du har det godt, og håber, du nød at få et lille glimt af, hvad jeg var så heldig, og dybt taknemmelig over, at få lov at opleve i dagene med Aran i Sverige. Det var én af de oplevelser som havde nærmest livsforandrende karakter for mig, da jeg fik så meget inspiration og så mange nye idéer på de fem dage, vi var væk, at jeg efterfølgende har justeret mine mål for mit forlag, mit forfatterskab og virke generelt. Vildt, når man oplever det!

Stil endelig spørgsmål, hvis du har nogen. Skriv dem gerne her på bloggen, så alle kan kigge med og få gavn af svarene :)

Kh.
Sif

Ps. Har du fået lyst til at se mere fra workshoppen, kan du aflægge Kreettas blog et besøg. Kreetta var én af de andre workshopdeltagere, en skøn kvinde fra Finland, der selv er uddannet fotograf og er en stjerne bag et kamera: Besøg hendes blog her. (og ja, hvis du har luret, at det er mig i kirsebærkjolen, så har du ganske ret)

Hjemmelavet scrub, der efterlader huden silkeblød

Så er det blevet torsdag, og sæsonens 2. løbetur venter mig her om nogle minutter. Vejret er desværre slet ikke så skønt som i forgårs, men det regner da ikke, så ud skal jeg. Det har jeg besluttet mig for, så sådan må det være. Dejligt, at flere af jer har lyst til at "løbe med". Det forpligter faktisk på en god måde, og når alt kommer til alt, så er undskyldningerne om, at jeg stadig er lidt øm fra løbeturen i forgårs, at det sikkert er bedst for kroppen at restituere helt, at solen jo ikke skinner, og det gør den sikkert senere på dagen osv., ja, de er bare ikke rigtig gyldige nok til, at jeg kan afblæse turen. Det kræver lidt ekstra at komme igang med løbesæsonen igen, men jeg ved jo af erfaring, at det giver så meget velvære at komme i god form igen, så nu er det med at holde ud.

Hvordan går det for jer andre? Holder I ved? Hvad gør I for at motivere jer selv?

I dag får I lige et lille tip til at forøge velværet ovenpå løbeturen. Det er en hjemmet scrub, som er supernem at lave, og den efterlader huden silkeblød. Scrubben består af fint salt, en lugtfri olie som eksempelvis tidselolie – en god olivenolie kan nu også bruges – og så nogle dråber duftolie. Det hele blandes sammen til en passende ”grød”, evt. i et sylteglas, der kan lukkes godt. Fyld fint salt i halvdelen af glasset og hæld olien over, så den godt og vel dækker saltet. Så er blandingen klar. Tag et varmt bad, sluk for bruseren, masser scrubben ind i den varme hud og skyl efter med varmt vand.

En anden lækker ting at smøre kroppen ind i efter bad er en blanding af olivenolie og citron. Du skal bruge ca. 1 dl olivenolie og 1/2 citron. Pres citronen og bland den med olivenolien. Smør den på kroppen efter bad, og huden bliver helt blød.

Begge tips stammer i øvrigt fra "Rollinger & roulader". Har du mon nogle gode tips til hjemmelavede scrubs, hårkure eller andet? Skriv endelig, hvis du har.

Rigtig god dag - jeg skal kl. 11.15 ned at møde skuespiller Marie Louise Wille, der blandt andet er kendt for sin rolle som "Mille" i tv-serien "Sommer". Hun er nu ansat på Aarhus Teater og bor her i byen med sin mand og sine to døtre. En kvinde fuld af lidenskab for sin profession, og jeg glæder mig til at møde hende og høre om hendes liv som skuespiller, mor og meget andet. Det er i øvrigt program nummer 12 ud af 12, vi optager i dag, så det er lidt af en finaledag, vi går i  møde.

Låge 9 og 10. i julekalenderen

Kære alle sammen.

Så sprang låge 9 og 10 også op i julekalenderen.

Klik her, hvis du vil se indholdet bag 9. december: "Snemænd, der står på pinde for dig"

og her, hvis du vil se indholdet bag 10. december: "Solbærtoddy med indbygget julehumør"

Rigtig god fornøjelse med julerierne :)

Så sprang lågen til 7. december op!

Så blev endnu en låge åbnet i julekalenderen. Så sjovt at se, hvordan den folder sig ud. Jeg håber meget, at I kan bruge de små tips til mundgodt og kreative sysler :) Klik på billedet ovenfor, og du stryger direkte ind og ser dagens idé til hjemmelavede til-og-fra-kort med pop-up-effekt prydet med små sølvgraner.

Skøn dag til dig. Jeg er på vej ind til Det Kongelige Bibliotek, hvor jeg ofte sidder og arbejder på mine projekter, når jeg er i København. Senere på dagen kan du se et par skud inde fra læsesalen her på min blog - man føler sig altså fuldstændig hensat til Hogwarts. Jeg lover dig, at det emmer af atmosfære, visdom og fortællinger med alle de gamle mørke træreoler, statuer, små grønne læselamper ved skrivepultene, de kæmpestore lysekroner i loftet osv. Nøj, hvor man mærker historiens vingesus. Jeg føler mig virkelig dybt taknemmelig over at kunne slippe fantasien og skaberlysten ud i sådanne rammer, for dem falder man knageme ikke over hver dag. Glæd dig til billederne, som jeg forleden skød med min Iphone. De vidner rigtig godt om, hvad det er for en dybt betagende ramme, de studerende får lejlighed til at proppe en masse ny viden ind på de indre hylder i. Wow!

Tid til julepost - så åbnes 5. decemberlågen

Mon du hvert år til jul går rundt med samme intention som jeg - at sende håndskrevne julebreve ud til de nærmeste venner og familiemedlemmer, men ofte kommer liiiige sent nok igang med opgaven til, at planen bliver ført ud i livet i den udstrækning, du havde ønsket? Ja, sådan går det altså ikke helt sjældent for mig. Derfor har jeg også sat mig for i år at komme igang i bedre tid, for intet er da hyggeligere end at finde en kuvert i sin postkasse med navn og adresse påført med svungen håndskrift iblandt mængden af rudekuverter og alle mulige formelle breve fra det offentlige. Et håndskrevet brev hører efterhånden til sjældenhederne i den tid, vi lever i, hvor skriftlige hilsner og glade budskaber oftest overleveres pr. sms eller mail. Måtte du have lyst til at sætte dit eget personlige præg på dine julehilsner i år, kan du klikke ind og se indholdet af lågen for den 5. december på bilka.dk.

Klik på billedet ovenfor, og du stryger direkte ind bag lågen til den 5. december :-) Rigtig god fornøjelse og husk, at du bare kan skrive til mig herigennem, hvis du måtte have nogen spørgsmål til tippene derinde.

Udgiv indhold