#ff28a2

Blogindlæg under Højtidsfejring

24. dec.: Kanelkager med dyp af chokolade

Så nåede vi frem til den 24. december, og det er tid til at åbne den sidste låge i min kreative julekalender. Hvis du klikker her, kan du se, hvad der gemmer sig bag den. Ja, nemlig: Kanelkager med dyp af chokolade.

De er krydret godt med kanel og smager som en blanding mellem makroner og kransekage og er sprøde udenpå og dejlig bløde indeni. En lidt anderledes og virkelig lækker julegodbid, som vil passe godt ind juleaften til en dejlig kop kaffe midt i gaveoppakningen.

23. dec.: Gave til fuglene

Se her, hvad der gemmer sig bag dagens låge. Har du en overskydende renseribøjle hængende i garderobeskabet, kan du nemt og let forvandle den til julens bedste overraskelser til de sultne fjerklædte venner i haven. Klip den over i siden, hvor den er vandret, og stik æbler eller boller på bøjlen. Lav et lille ombuk med en knibtang i de åbne ender, så de kan lukkes ind i hinanden, og hæng bøjlen op i et træ. Bøjlen kan forsynes med nye godbidder igen og igen. Klik her for at se mere (klik på lågen med tallet 23).

22. dec.: Saftige rismuffins (disse her er altså virkelig go'e!)

Ja, den er god nok. Der er fuldkornsbasmatiris i disse muffins, der gemmer sig bag dagens låge.

Jeg stod med en rest ris i køkkenet en aften og valgte at gemme den til dagen derpå. Og da jeg den kommende eftermiddag havde lovet familien at bage muffins, slog det mig pludselig, at det måske kunne gøre noget lækkert for konsistensen at putte risene i. Så det prøvede jeg, og de blev simpelthen så saftige og gode. Så nu sætter jeg ofte en ekstra stor portion ris over til aftensmaden, så jeg har nok til at lave en pladefuld af de gode rismuffins til weekenden eller når der er andet, vi skal fejre. Hvis du har kogt dine ris med salt, skal du undlade at putte ekstra salt i dejen. Find opskriften her. Klik på lågen med tallet 22 på.

21. dec.: Karameller med sesam, chili og pistacienødder

Er lysten til en lille juleaktivitet stor, men tiden knap, så er her en idé, du kan lave på 20-25 minutter fra start til slut. Find opskriften bag lågen til den 21. december. Alt det kræver er blot, at du har de få ingredienser, der skal bruges i hus, og under en halv time senere kan du nyde synet af en fin lille produktion hjemmegjorte karameller med chilipift og knas. Du finder opskriften her. God fornøjelse!

20. dec.: Børnenes megapebernødder

Hvis der er noget, der kan få julehumøret frem hos store og små, er det duften af nybagte pebernødder. Bag lågen til den 20. december gemmer sig en opskift på sådanne, og julens mest velkendte krydderier - kanel, ingefær og nelliker - indgår i dejen. Og tro mig: Når pebernødderne er i ovnen, spreder sig den mest næseborsforkælende duft, du kan ønske dig i hele hjemmet. For et par år siden valgte vi selv at forme vores pebernødder i mega-størrelse, hvilket vakte stor jubel hos børnene. Nogen gange skal der ikke så meget til for at give en tradition helt nyt liv, og at forme dem i denne næsten forbudte king size størrelse var et kæmpe hit. Håber, det også vil vække begejstring hjemme hos jer. Find opskriften her.

19. dec.: Chokolademedaljer med pebermynteknas

I dag gemmer lågen til den 19. december på et tip til hjemmegjorte hvide chokolademedaljer med pebermynteknas. Det kan måske lyde som en lidt speciel kombination, men tro mig, de klæder virkelig hinanden. De tager kun et øjeblik at lave, og børnene synes tit, det er sjovt at drysse pebermynteknaset over. Nyd dem som de er eller til en kop velbrygget, varm kakao eller kaffe. Uhm, du kan tro, de er gode! Find opskriften her.

18. dec.: Tranebærgløgg til både børn og voksne

Når vinden rusker i trækronerne eller sneen daler fra himlen kan det nogen gange være dejligt at samle familien indenfor omkring et godt glas julegløgg, der kalder gløden frem i kinderne. Bag lågen i dag finder du en opskrift på gløgg uden alkohol, hvor både store og små være med. Den er baseret på tørrede tranebær og tranebærsaft tilsat et lille lækkert dryp appelsinjuice og lidt kogende vand. Server evt. gløggen med en lang kanelstang stukket ned i glasset som røreske. Den afgiver den dejligste julekrydrede smag og klæder gløggen rigtig godt. Og børnene! De elsker den alternative røreske, og synes ofte, det er sjovt at dufte, om den nu også dufter af kanel. Find opskriften her.

Englens mandelkager i hjemmefoldede kræmmerhuse

Kære du

Så viser kalenderbladet den 17. december, og det er tid til at afsløre, hvad der gemmer sig bag dagens låge i min kreative julekalender. Det er en opskrift på julesmåkager, som faktisk udmærker sig ved at høre til blandt mine absolutte favoritter. Kombinationen af vanilje, smør og mandler er virkelig “match made in heaven”. Dejen tager kun 10-15 minutter at lave, og du kan således fremtrylle en pladefuld af de lækre mandelkager på 30 minutter fra start til slut. Put evt. en god håndfuld af kagerne ned i et hjemmefoldet kræmmerhus og glæd én, du holder af med en lille sød december-overraskelse. Se opskriften her.

Ønsker dig og dine en dejlig tirsdag.

Børnenes eget indpakningsbånd

Så tager vi hul på den sidste hele uge inden juleaften står for døren. Bag lågen den 16. december gemmer sig en lille idé til, hvordan I kan sætte et personligt præg på gaveindpakningen i år. Hvis I har lidt tid en eftermiddag i løbet af ugen, kunne det måske være hyggeligt at tage på en lille tur ned i byen og finde de materialer, I har brug for til projektet. Se, hvad du skal bruge her. Klik under den 16. december i kalenderen.

Rigtig dejlig mandag til dig og dine.

15. dec.: “Let it snow” - Julescrabble for konfektelskere

Så nåede vi frem til den 15. december, 3. advent, og bag lågen i dag gemmer sig et lille konfekt-tip. Og hvorfor kun nyde god konfekt, når du samtidig kan forvandle konfekten til et spil, du kan danne juleord ud af?Se hvordan du laver konfekten i de helt tynde lag med bogstaver på toppen, og læs om, hvordan du kan forvandle fadet med konfekt til et sjovt julespil her.

Udgiv indhold