#ff28a2

Blogindlæg under anmeldelser

Hold fast i dine sunde vaner - og lige et skud vinterstemning fra Kbh

 

Så blev det fredag - hvor dejligt! Et par skønne fridage venter forude, og hvor skal der bare slappes af og hygges godt indendøre. Ja, det er jo også smukt derude, så måske skal kælkene frem og traveskoene på. Termometret i bilen i morges viste dog minus 8 grader, og som den kuldskær sjæl, jeg er, skal solen helst skinne indbydende for at lokke mig ud fra mine varme stuer.

I sidste uge var jeg til møder i København og skød et par skud på min tur rundt i byen. Kirken til venstre er skudt på en frisk gåtur med en veninde ved kastellet. Det er den engelske kirke i København - den hedder Sankt Albans Kirke - og den tog sig noget så smukt ud med sit gotiskinspirerede tårn badet i sollys og knejsende mod den blå vinterhimmel. Tæt på kastellet - på Espalanaden 44 - ligger Kafferiet, som er et lille hyggeligt sted, hvor man kan købe en god kop kaffe og nyde den i skønne rammer. Kender du ikke stedet, er det afgjort et besøg værd.